Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

Intet er afgjort på forhånd.

Det vil dog kræve et comeback af nærmest historiske dimensioner, hvis Lars Løkke Rasmussen skal vinde folketingsvalget i juni og fortsætte som Danmarks statsminister de næste fire år.

Han er stort bagud på point i meningsmålingerne. Han har udskrevet valg på et tidspunkt, hvor tilslutningen til Socialdemokratiet og de andre partier i oppositionen ikke har været større i næsten 50 år.

Men alt kan ske i en lang og uforudsigelig valgkamp.

De seneste valgkampe har vist, at store forspring kan sættes over styr på kort tid, og at valg kan blive afgjort med ganske få stemmer. Løkke selv har den ene gang efter den anden demonstreret, at man aldrig skal dømme ham ude. Og så har meningsmålingerne ved de seneste folketingsvalg undervurderet den samlede styrke i blå blok i forhold til det endelige valgresultat og dermed Løkkes muligheder for at blive statsminister efter valget. Se figur 1.

Så intet er afgjort på forhånd.

Trods udsigt til en kaotisk og uforudsigelig valgkamp og de mange anklager om løftebrud plejer vinderen af et valg at trække på sine egne politiske udspil, når regeringsgrundlaget skal skrives og senere, når der skal regeres.

Mandag Morgen har gennemgået de to seneste regeringer – både de S-ledede regeringer fra 2011 til 2015 under socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt og senere de nuværende V-ledede regeringer under Lars løkke Rasmussen.

Konklusionen på de to undersøgelser er både overraskende og meget tydelig. De to statsministre har begge taget hul på eller gennemført langt det meste af den politik, de er gået til valg på.

Mandag Morgen giver i denne analyse et bud på de ti vigtigste områder, som henholdsvis Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil prioritere at få med i et nyt regeringsgrundlag efter valget.

Analysen bygger på en omfattende kortlægning af de to partiers mange forskellige politiske udspil, aftaler samt samtaler med centrale kilder. Den viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængigt af hvem der vinder valget.

Løftebrud er en myte

Op til folketingsvalget i 2015 havde Lars Løkke Rasmussen lanceret næsten 20 politiske udspil med tilsammen godt 280 forslag. Mandag Morgens optælling sidste år viste, at han havde taget hul på over 210 af disse forslag i denne valgperiode og dermed banket talrige spådomme i jorden om at han stod i spidsen for en svag, ustabil og handlingslammet mindretalsregering.

Selv om Løkke har opgivet centrale udspil – som f.eks. løfterne om at have råd til al ny dyr sygehusmedicin, nedsættelsen af den kriminelle lavalder til 12 år og et stop for velfærdsturisme – så har han foreløbig undgået at blive anklaget for løftebrud.

På samme måde havde Helle Thorning-Schmidt (S) op til valget i 2011 lanceret en stribe forskellige politiske udspil primært sammen med SF. De indeholdt tilsammen 315 forslag lige fra talrige store reformer, økonomisk kickstart og vækststrategi til asylcentre og kollektiv trafik. Efter otte måneder var 270 af dem enten gennemført, påbegyndt eller en del af regeringsgrundlaget.

Men det var de forslag, hun ikke gennemførte, der gjorde, at hun gik over i historien som den store løftebryder. Mette Frederiksen har derfor investeret mange kræfter i forsøget på at genopbygge Socialdemokratiets troværdighed.

To forskellige veje

Mette Frederiksen vil tegne en klar socialdemokratisk profil i sit regeringsgrundlag, hvis hun vinder valget og laver en ren S-regering.

Fundamentet er de over 20 politiske udspil, hun har lanceret det seneste års tid.

Hun sætter velfærden øverst på sin agenda. Velfærd frem for skattelettelser er hendes mantra. Hun vil bekæmpe ulighed. Kampen for at sikre alle børn lige muligheder bliver en mærkesag for hende, som hun vil tage politisk ejerskab til i Statsministeriet.

Hun vil sikre bedre vilkår for udkantsområderne. Hun vil lave en selvstyrereform, der sætter de offentligt ansatte fri. Og så vil hun afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelserne.

Det er allesammen temaer, som de andre partier i rød blok også prioriterer højt. De vil derfor presse på for at få endnu flere varme hænder i daginstitutioner og ældreplejen og for at sikre bedre vilkår for de svageste.

Det samme er tilfældet med den grønne dagsorden. S-regeringen vil skrue op for klimaambitionerne og gøre Danmark til en grøn stormagt med en fond på 20 milliarder kroner, der skal anvendes til forskning i metoder til lagring af energi. Mette Frederiksen er begunstiget af, at de andre partier i rød blok også har store ambitioner på den grønne dagsorden. Det bliver et område, hvor hun kan give indrømmelser til sit parlamentariske grundlag eller komme under pres for at gå længere, end hun selv ønsker.

Et af valgkampens store temaer bliver pension. Socialdemokratiets forslag om at give nedslidte mulighed for at gå tidligere på pension lignede et rent vinderkort. Regeringens nye pensionsaftale med De Radikale og DF har dog kastet grus i maskinen. Men det bliver under alle omstændigheder et højt prioriteret tema i hendes regeringsgrundlag.

Mette Frederiksen vil fastholde en stram udlændingepolitik. Hun vil blive presset hårdt af de øvrige partier i rød blok for at lempe. Men hun kommer næppe til at give sig. Hun ved, at hendes politiske troværdighed afhænger af, om hun kan fastholde en stram udlændingepolitik.

Hun satser på, at hendes smalle S-regering kan samle skiftende flertal på de store områder. Hun vil lave grøn politik sammen med vennerne i de røde partier, Alternativet og de konservative. Hun vil lave velfærd og pensionsreform med de røde partier og DF. Og hun vil lave udlændingepolitik med partierne i blå blok.

Løkkes svære armlægning

Det er noget sværere at forudsige præcis, hvad Løkke vil fokusere på i sit eventuelle nye regeringsgrundlag.

Det afhænger blandt andet af, om Løkke skal basere sig på mandater fra Pernille Vermunds Nye Borgerlige eller Klaus Riskær Pedersens parti, og om Rasmus Paludans Stram Kurs bliver valgt ind. Det kan blive en særdeles vanskelig armlægning.

Det afhænger selvfølgelig også af Dansk Folkepartis styrke efter valget, og hvem Løkke i givet fald skal danne regering med. Alt tyder på, at den nuværende VLAK-regerings dage er talte. Men hvad efterfølgeren bliver, er mere usikkert. Efter valget kan Løkke igen danne en smal Venstre-regering eller måske en ny VK-regering.

En anden ting er også meget anderledes nu i forhold til for fire år siden. Op til valget denne gang har Venstre været bundet af regeringsarbejdet og har derfor ikke på nuværende tidspunkt særlig mange selvstændige nye V-forslag. Det vil komme under valgkampen.

Venstre har længe haft forskellige grupper af politikere i gang internt i partiet for at fabrikere nye politiske varer på hylderne. De vil nu blive hentet frem fra skufferne og komme til at indgå i hans eventuelle kommende regeringsgrundlag.

Der er dog ingen tvivl om, at Løkke vil fortsætte med at male Velfærdsdanmark blåt og udvikle velfærden med fokus på frit valg. Med sit nye velfærdsløfte til danskerne, vil han nu løfte velfærden til samme niveau som Mette Frederiksen og lade det offentlige forbrug stige med 0,65 pct. om året. Det er nye toner fra en statsminister, der i 2015 gik til valg på 0-vækst, men også toner, som skaber stor frustration i dele af blå blok.

I denne regeringsperiode har Løkkes regeringer lettet skatter og afgifter med mere end 20 milliarder kr. Hans velfærdsløfte giver ikke megen plads til skattelettelser, men hvis pengene er der, når han skal lave en ny økonomisk 2030-plan, vil skatte- og afgiftslettelserne fortsætte efter valget.

Hans omfattende reform af sundhedsvæsenet får også en central rolle i hans nye regeringsgrundlag, som vil betyde en nedlæggelse af regionerne. Det samme gør den stramme udlændingepolitik og det meget omtalte paradigmeskifte inden for udlændingepolitik og asyl. Også planen om investeringer i veje, jernbaner og anden infrastruktur frem mod 2030 for over 100 milliarder kroner bliver højt prioriteret.

Taber Løkke valget, kan han ende med at gå over i historiebøgerne som den statsminister, der tabte magten midt i en økonomisk optur med historisk lav arbejdsløshed, og Danmark vil med Mette Frederiksen få sin yngste statsminister nogensinde.

Taber Mette Frederiksen valget, kan hun ende med at gå over i historiebøgerne som den statsministerkandidat, der fumlede en stensikker sejr væk og banede vej for et historisk comeback til Lars Løkke Rasmussen.

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu