Her er teknologierne bag fremtidens virksomheder

Inden for de næste to år vil otte teknologier få en disruptiv effekt på verdens virksomheder. Og de virksomhedsledere, der formår at springe på bølgen og gribe den teknologiske udvikling, kommer til at skabe fremtidens forretningssucceser, viser ny rapport fra Deloitte.

Du tager dig god tid til at kigge tøjet igennem i butikken, og når du finder lige præcis den bluse, som du længe har ønsket dig, behøver du ikke stå i kø for at prøve den. Du sidder nemlig hjemme i stuen, samtidig med at du befinder dig i butikkens prøverum. Allerede i dag gør virtual reality-teknologi det muligt at ose i butikker og lade din avatar, den digitale udgave af dig, prøve tøj eller f.eks. prøvekøre den seneste stationcar hos bilforhandleren. Virtual reality er blot ét eksempel på ny teknologi, som vil forandre virkeligheden for virksomheder og mennesker verden over i de kommende år.

Den teknologiske udviklings rivende fart gør imidlertid, at det kan virke uoverskueligt for virksomheder og ledere at tage den nye teknologi til sig og bruge den i virksomhedens hverdag. Det er dog en opgave, man som virksomhedsleder må tage på sig. På fremtidens digitale markeder er det nemlig ikke nok bare at fortsætte som hidtil og hvile på fordums succeser. Hvis man vil skabe fremtidens virksomhed, må man gribe morgendagens teknologi.

Konsulentfirmaet Deloitte udpeger i rapporten Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era følgende otte områder, hvor den teknologiske udvikling vil få en særlig disruptiv effekt for verdens virksomheder over de næste to år.

Nye teknologier gør vejen fra tanke til handling kortere

Figur 1 | Forstør   Luk

Tidligere gik teknologisk interaktion igennem et stykke hardware som f.eks. et tastatur. Derefter blev det muligt at bruge skærmen som “tastatur”, mens den seneste udvikling indebærer, at gestik som f.eks. en løftet pegefinger kan opfanges af en digital enhed. Det øger både innovation og effektivitet.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte University Press, 2016.

1. Vælg den rigtige it-hastighed. Det er ikke nok kun at se it-hastighed som påvirket af to modsatrettede hensyn. Altså at forbindelsen på den ene side skal være til at stole på og på den anden side også give mulighed for eksperimenter og opdagelser. Derfor er det nødvendigt at indsætte flere forskellige gear, der kan sammenkoble de to ender. Det kan bl.a. gøres ved hjælp af målrettede investeringer i proces, teknologi og talent. Virksomheder har brug for, at der er en bedre balance mellem højhastigheds-it til driftsdelen af virksomheden og højaccelerations-it til innovationsdelen. Behovet varierer, alt efter hvilket produkt der er tale om. Så alt efter om det drejer sig om et idéudviklingsprojekt eller en leveringsopgave, er det forskelligt, hvilken slags it der er optimal. Det medfører et behov for it med mere end to gear.

2. Fremtiden ligger i virtual reality. Mobile virtual reality-enheder vil fremover ikke kun give mennesker mulighed for at tage et virtuelt smut til månen, de vil også forandre vores arbejdsopgaver og måden, vi arbejder på. Teknologien giver nemlig helt nye muligheder for mere intuitiv kommunikation gennem enheder, der f.eks. responderer på ens kropssprog. Også træning og simulering af særlige arbejdssituationer, så f.eks. farlige og dyre træningssituationer kan øves igennem meget lettere og mere ufarligt. Jagerpiloter kan for eksempel flyvetræne i en simulator, ligesom teknikere med samme teknologi kan uddannes i at reparere flyene.

3. Internet of Things – fra at føle til at gøre. Flere og flere produkter og enheder bliver udstyret med software, sensorer osv., der forbinder dem til internettet. Dermed skabes et internet af ting. I 2016 vil 5,5 mio. nye ting blive forbundet til internettet hver eneste dag. Alt det skaber store mængder af information, og det er værdifuldt for virksomheder, fordi de får ny viden om deres kunder. Den viden rummer stor kontant værdi og skal omsættes til handling. Det kan f.eks. ske i form af fuldautomatiserede processer, der aktivt bruger feedback fra de tilkoblede enheder.

4. Gentænk kernesystemerne. Hjertet i mange virksomheder udgøres af et kernesystem, som styrer processerne i virksomheden. Det består dog ofte af systemer, der stammer helt tilbage fra 1970’erne. Kernesystemet er det, der tillader nye initiativer at spille sammen med eksisterende data og forbinder de forskellige dele og kæder i virksomheden. Men den nye udvikling og de nye muligheder kræver, at kernen gentænkes, så abstrakte tekniske forhold kan gøres konkrete og medregnes i den samlede forretningsmodel. Kernesystemet skal ikke styres af, hvad der var umuligt i går, men efter hvad der er muligt i dag. Man kan f.eks. opgradere platformen, give plads til bedre og mere dataanalyse eller integrere nye løsninger og features.

5. Autonome platforme giver arbejdsfri it. Mere og mere it kan i dag udtrykkes som kode, og det giver muligheder for opbygning af nye mønstre og en autonom arkitektur. Det kan både handle om den underliggende infrastruktur i ens virksomhed og specifikke opgaver i en bestemt afdeling. En autonom platform bygger på software-defined everything, en betegnelse, som dækker over softwaredefinerede computerteknologier, der styrer gennem automatiseret software frem for hardware. Platformen bygger også på DevOps (DevelopmentOperations), som er en bevægelse, der lægger vægt på automatisering af softwareleverance og infrastrukturændringer. Det muliggør, at systemer fremover i langt højere grad kan konfigurere, optimere og reparere sig selv, og det frigiver arbejdstimer.

Fremtidens forretningssucceser er baseret på big data

Figur 2 | Forstør   Luk

Fra midten af 1990’erne og frem til 2009 blev dataanalyse set som en silo i virksomheden, men med bl.a. big data er der kommet et fornyet fokus på betydningen af systematisk analyse. Analytics har i dag en disruptiv effekt, som i fremtiden vil lede til en økonomi bygget på indsigter fra analyse.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte University Press, 2016.

6. Blockchain er udtryk for demokratiseret tillid. Tillid mellem mennesker er svær at vedligeholde i en digitaliseret, global verden, hvor megen kontakt mennesker imellem ikke foregår ansigt til ansigt, men digitalt. Den udfordring kan Blockchain være med til at overvinde. Det er et system, der kan skabe tillid uden om den traditionelle vej. Blockchain er databasen bag bitcoin, og det fungerer ved at vedligeholde et stadig voksende datasæt uden at gribe ind i det. Medlemmerne kan gå tilbage i tiden og se hidtidige transaktioner, mens de nye lægger sig som en blok i enden på den lange kæde af transaktioner. Computerne eller serverne i netværket godkender transaktionen med det samme og vurderer den efter et sæt regler, der er aftalt i netværket. Blockchain kan dermed være en meget brugbar teknologi for virksomheder, men det er et stort system, der kræver tid og ressourcer.

7. Industrialiseret, systematisk analyse er vejen frem. De senere år er analytics, det vil sige systematisk analyse af store mængder data, blevet uundværligt for mange virksomheder. Det kan skabe nye måder at involvere kunder på, forøge medarbejdernes viden og udvikle nye produkter og servicer. Men det er ikke nok kun at bruge data til f.eks. vidensudvikling, fremover skal virksomheder drives på baggrund af indsigter fra analytics. Det kræver, at der er tilstrækkelig teknologisk kapacitet, og det kan kun sikres gennem investeringer. Data skal ikke kun bruges til at beskrive, men også til at forudsige, hvordan virksomheden skal handle, og i sidste ende skal det hele kunne foregå uden menneskelig indblanding.

8. Eksponentielle teknologier har social effekt. Virksomheder kan både bruge den nye teknologiske udvikling til at imødekomme kommercielle mål og til at skabe positiv social påvirkning. Teknologien udvikler sig eksponentielt. Nye opfindelser kommer dog ikke automatisk alle til gode, men er ulige fordelt. Hos virksomheder er der i de senere år kommet mere fokus på bæredygtighed og social påvirkning. Et eksempel kunne være 3D-printere, der har mulighed for at blive en stor hjælp for den fattigste del af verdens befolkning, fordi den kan give dem lettere adgang til basale fornødenheder.

Der er nok at gribe fat i for lederne rundt om i landets virksomheder. Deloitte lægger i rapporten gennemgående vægt på, at virksomhedslederne skal turde have store ambitioner, men generelt gribe udviklingen an trin for trin. Grundig talentpleje er også med til at lægge fundamentet for morgendagens forretningssucces. Lige nu er der mangel på talentmasse, så det gælder om at gå foran, hvis man skal tiltrække de bedste. Og det kan man blandt andet gøre ved at satse stort på den nye teknologiske udvikling og bruge den til at omstille virksomheden til fremtiden.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte.

Forrige artikel GN Netcom: Disruption kommer ikke kun fra nye spillere GN Netcom: Disruption kommer ikke kun fra nye spillere Næste artikel Lilleholt: Vi vil ikke sende danske støttekroner ud af landet Lilleholt: Vi vil ikke sende danske støttekroner ud af landet

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.