Her er teknologierne bag fremtidens virksomheder

Inden for de næste to år vil otte teknologier få en disruptiv effekt på verdens virksomheder. Og de virksomhedsledere, der formår at springe på bølgen og gribe den teknologiske udvikling, kommer til at skabe fremtidens forretningssucceser, viser ny rapport fra Deloitte.

Du tager dig god tid til at kigge tøjet igennem i butikken, og når du finder lige præcis den bluse, som du længe har ønsket dig, behøver du ikke stå i kø for at prøve den. Du sidder nemlig hjemme i stuen, samtidig med at du befinder dig i butikkens prøverum. Allerede i dag gør virtual reality-teknologi det muligt at ose i butikker og lade din avatar, den digitale udgave af dig, prøve tøj eller f.eks. prøvekøre den seneste stationcar hos bilforhandleren. Virtual reality er blot ét eksempel på ny teknologi, som vil forandre virkeligheden for virksomheder og mennesker verden over i de kommende år.

Den teknologiske udviklings rivende fart gør imidlertid, at det kan virke uoverskueligt for virksomheder og ledere at tage den nye teknologi til sig og bruge den i virksomhedens hverdag. Det er dog en opgave, man som virksomhedsleder må tage på sig. På fremtidens digitale markeder er det nemlig ikke nok bare at fortsætte som hidtil og hvile på fordums succeser. Hvis man vil skabe fremtidens virksomhed, må man gribe morgendagens teknologi.

Konsulentfirmaet Deloitte udpeger i rapporten Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era følgende otte områder, hvor den teknologiske udvikling vil få en særlig disruptiv effekt for verdens virksomheder over de næste to år.

Nye teknologier gør vejen fra tanke til handling kortere

Figur 1 | Forstør   Luk

Tidligere gik teknologisk interaktion igennem et stykke hardware som f.eks. et tastatur. Derefter blev det muligt at bruge skærmen som “tastatur”, mens den seneste udvikling indebærer, at gestik som f.eks. en løftet pegefinger kan opfanges af en digital enhed. Det øger både innovation og effektivitet.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte University Press, 2016.

1. Vælg den rigtige it-hastighed. Det er ikke nok kun at se it-hastighed som påvirket af to modsatrettede hensyn. Altså at forbindelsen på den ene side skal være til at stole på og på den anden side også give mulighed for eksperimenter og opdagelser. Derfor er det nødvendigt at indsætte flere forskellige gear, der kan sammenkoble de to ender. Det kan bl.a. gøres ved hjælp af målrettede investeringer i proces, teknologi og talent. Virksomheder har brug for, at der er en bedre balance mellem højhastigheds-it til driftsdelen af virksomheden og højaccelerations-it til innovationsdelen. Behovet varierer, alt efter hvilket produkt der er tale om. Så alt efter om det drejer sig om et idéudviklingsprojekt eller en leveringsopgave, er det forskelligt, hvilken slags it der er optimal. Det medfører et behov for it med mere end to gear.

2. Fremtiden ligger i virtual reality. Mobile virtual reality-enheder vil fremover ikke kun give mennesker mulighed for at tage et virtuelt smut til månen, de vil også forandre vores arbejdsopgaver og måden, vi arbejder på. Teknologien giver nemlig helt nye muligheder for mere intuitiv kommunikation gennem enheder, der f.eks. responderer på ens kropssprog. Også træning og simulering af særlige arbejdssituationer, så f.eks. farlige og dyre træningssituationer kan øves igennem meget lettere og mere ufarligt. Jagerpiloter kan for eksempel flyvetræne i en simulator, ligesom teknikere med samme teknologi kan uddannes i at reparere flyene.

3. Internet of Things – fra at føle til at gøre. Flere og flere produkter og enheder bliver udstyret med software, sensorer osv., der forbinder dem til internettet. Dermed skabes et internet af ting. I 2016 vil 5,5 mio. nye ting blive forbundet til internettet hver eneste dag. Alt det skaber store mængder af information, og det er værdifuldt for virksomheder, fordi de får ny viden om deres kunder. Den viden rummer stor kontant værdi og skal omsættes til handling. Det kan f.eks. ske i form af fuldautomatiserede processer, der aktivt bruger feedback fra de tilkoblede enheder.

4. Gentænk kernesystemerne. Hjertet i mange virksomheder udgøres af et kernesystem, som styrer processerne i virksomheden. Det består dog ofte af systemer, der stammer helt tilbage fra 1970’erne. Kernesystemet er det, der tillader nye initiativer at spille sammen med eksisterende data og forbinder de forskellige dele og kæder i virksomheden. Men den nye udvikling og de nye muligheder kræver, at kernen gentænkes, så abstrakte tekniske forhold kan gøres konkrete og medregnes i den samlede forretningsmodel. Kernesystemet skal ikke styres af, hvad der var umuligt i går, men efter hvad der er muligt i dag. Man kan f.eks. opgradere platformen, give plads til bedre og mere dataanalyse eller integrere nye løsninger og features.

5. Autonome platforme giver arbejdsfri it. Mere og mere it kan i dag udtrykkes som kode, og det giver muligheder for opbygning af nye mønstre og en autonom arkitektur. Det kan både handle om den underliggende infrastruktur i ens virksomhed og specifikke opgaver i en bestemt afdeling. En autonom platform bygger på software-defined everything, en betegnelse, som dækker over softwaredefinerede computerteknologier, der styrer gennem automatiseret software frem for hardware. Platformen bygger også på DevOps (DevelopmentOperations), som er en bevægelse, der lægger vægt på automatisering af softwareleverance og infrastrukturændringer. Det muliggør, at systemer fremover i langt højere grad kan konfigurere, optimere og reparere sig selv, og det frigiver arbejdstimer.

Fremtidens forretningssucceser er baseret på big data

Figur 2 | Forstør   Luk

Fra midten af 1990’erne og frem til 2009 blev dataanalyse set som en silo i virksomheden, men med bl.a. big data er der kommet et fornyet fokus på betydningen af systematisk analyse. Analytics har i dag en disruptiv effekt, som i fremtiden vil lede til en økonomi bygget på indsigter fra analyse.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte University Press, 2016.

6. Blockchain er udtryk for demokratiseret tillid. Tillid mellem mennesker er svær at vedligeholde i en digitaliseret, global verden, hvor megen kontakt mennesker imellem ikke foregår ansigt til ansigt, men digitalt. Den udfordring kan Blockchain være med til at overvinde. Det er et system, der kan skabe tillid uden om den traditionelle vej. Blockchain er databasen bag bitcoin, og det fungerer ved at vedligeholde et stadig voksende datasæt uden at gribe ind i det. Medlemmerne kan gå tilbage i tiden og se hidtidige transaktioner, mens de nye lægger sig som en blok i enden på den lange kæde af transaktioner. Computerne eller serverne i netværket godkender transaktionen med det samme og vurderer den efter et sæt regler, der er aftalt i netværket. Blockchain kan dermed være en meget brugbar teknologi for virksomheder, men det er et stort system, der kræver tid og ressourcer.

7. Industrialiseret, systematisk analyse er vejen frem. De senere år er analytics, det vil sige systematisk analyse af store mængder data, blevet uundværligt for mange virksomheder. Det kan skabe nye måder at involvere kunder på, forøge medarbejdernes viden og udvikle nye produkter og servicer. Men det er ikke nok kun at bruge data til f.eks. vidensudvikling, fremover skal virksomheder drives på baggrund af indsigter fra analytics. Det kræver, at der er tilstrækkelig teknologisk kapacitet, og det kan kun sikres gennem investeringer. Data skal ikke kun bruges til at beskrive, men også til at forudsige, hvordan virksomheden skal handle, og i sidste ende skal det hele kunne foregå uden menneskelig indblanding.

8. Eksponentielle teknologier har social effekt. Virksomheder kan både bruge den nye teknologiske udvikling til at imødekomme kommercielle mål og til at skabe positiv social påvirkning. Teknologien udvikler sig eksponentielt. Nye opfindelser kommer dog ikke automatisk alle til gode, men er ulige fordelt. Hos virksomheder er der i de senere år kommet mere fokus på bæredygtighed og social påvirkning. Et eksempel kunne være 3D-printere, der har mulighed for at blive en stor hjælp for den fattigste del af verdens befolkning, fordi den kan give dem lettere adgang til basale fornødenheder.

Der er nok at gribe fat i for lederne rundt om i landets virksomheder. Deloitte lægger i rapporten gennemgående vægt på, at virksomhedslederne skal turde have store ambitioner, men generelt gribe udviklingen an trin for trin. Grundig talentpleje er også med til at lægge fundamentet for morgendagens forretningssucces. Lige nu er der mangel på talentmasse, så det gælder om at gå foran, hvis man skal tiltrække de bedste. Og det kan man blandt andet gøre ved at satse stort på den nye teknologiske udvikling og bruge den til at omstille virksomheden til fremtiden.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte.

Forrige artikel GN Netcom: Disruption kommer ikke kun fra nye spillere GN Netcom: Disruption kommer ikke kun fra nye spillere Næste artikel Lilleholt: Vi vil ikke sende danske støttekroner ud af landet Lilleholt: Vi vil ikke sende danske støttekroner ud af landet

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.