Her er teknologierne bag fremtidens virksomheder

Inden for de næste to år vil otte teknologier få en disruptiv effekt på verdens virksomheder. Og de virksomhedsledere, der formår at springe på bølgen og gribe den teknologiske udvikling, kommer til at skabe fremtidens forretningssucceser, viser ny rapport fra Deloitte.

Du tager dig god tid til at kigge tøjet igennem i butikken, og når du finder lige præcis den bluse, som du længe har ønsket dig, behøver du ikke stå i kø for at prøve den. Du sidder nemlig hjemme i stuen, samtidig med at du befinder dig i butikkens prøverum. Allerede i dag gør virtual reality-teknologi det muligt at ose i butikker og lade din avatar, den digitale udgave af dig, prøve tøj eller f.eks. prøvekøre den seneste stationcar hos bilforhandleren. Virtual reality er blot ét eksempel på ny teknologi, som vil forandre virkeligheden for virksomheder og mennesker verden over i de kommende år.

Den teknologiske udviklings rivende fart gør imidlertid, at det kan virke uoverskueligt for virksomheder og ledere at tage den nye teknologi til sig og bruge den i virksomhedens hverdag. Det er dog en opgave, man som virksomhedsleder må tage på sig. På fremtidens digitale markeder er det nemlig ikke nok bare at fortsætte som hidtil og hvile på fordums succeser. Hvis man vil skabe fremtidens virksomhed, må man gribe morgendagens teknologi.

Konsulentfirmaet Deloitte udpeger i rapporten Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era følgende otte områder, hvor den teknologiske udvikling vil få en særlig disruptiv effekt for verdens virksomheder over de næste to år.

Nye teknologier gør vejen fra tanke til handling kortere

Figur 1 | Forstør   Luk

Tidligere gik teknologisk interaktion igennem et stykke hardware som f.eks. et tastatur. Derefter blev det muligt at bruge skærmen som “tastatur”, mens den seneste udvikling indebærer, at gestik som f.eks. en løftet pegefinger kan opfanges af en digital enhed. Det øger både innovation og effektivitet.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte University Press, 2016.

1. Vælg den rigtige it-hastighed. Det er ikke nok kun at se it-hastighed som påvirket af to modsatrettede hensyn. Altså at forbindelsen på den ene side skal være til at stole på og på den anden side også give mulighed for eksperimenter og opdagelser. Derfor er det nødvendigt at indsætte flere forskellige gear, der kan sammenkoble de to ender. Det kan bl.a. gøres ved hjælp af målrettede investeringer i proces, teknologi og talent. Virksomheder har brug for, at der er en bedre balance mellem højhastigheds-it til driftsdelen af virksomheden og højaccelerations-it til innovationsdelen. Behovet varierer, alt efter hvilket produkt der er tale om. Så alt efter om det drejer sig om et idéudviklingsprojekt eller en leveringsopgave, er det forskelligt, hvilken slags it der er optimal. Det medfører et behov for it med mere end to gear.

2. Fremtiden ligger i virtual reality. Mobile virtual reality-enheder vil fremover ikke kun give mennesker mulighed for at tage et virtuelt smut til månen, de vil også forandre vores arbejdsopgaver og måden, vi arbejder på. Teknologien giver nemlig helt nye muligheder for mere intuitiv kommunikation gennem enheder, der f.eks. responderer på ens kropssprog. Også træning og simulering af særlige arbejdssituationer, så f.eks. farlige og dyre træningssituationer kan øves igennem meget lettere og mere ufarligt. Jagerpiloter kan for eksempel flyvetræne i en simulator, ligesom teknikere med samme teknologi kan uddannes i at reparere flyene.

3. Internet of Things – fra at føle til at gøre. Flere og flere produkter og enheder bliver udstyret med software, sensorer osv., der forbinder dem til internettet. Dermed skabes et internet af ting. I 2016 vil 5,5 mio. nye ting blive forbundet til internettet hver eneste dag. Alt det skaber store mængder af information, og det er værdifuldt for virksomheder, fordi de får ny viden om deres kunder. Den viden rummer stor kontant værdi og skal omsættes til handling. Det kan f.eks. ske i form af fuldautomatiserede processer, der aktivt bruger feedback fra de tilkoblede enheder.

4. Gentænk kernesystemerne. Hjertet i mange virksomheder udgøres af et kernesystem, som styrer processerne i virksomheden. Det består dog ofte af systemer, der stammer helt tilbage fra 1970’erne. Kernesystemet er det, der tillader nye initiativer at spille sammen med eksisterende data og forbinder de forskellige dele og kæder i virksomheden. Men den nye udvikling og de nye muligheder kræver, at kernen gentænkes, så abstrakte tekniske forhold kan gøres konkrete og medregnes i den samlede forretningsmodel. Kernesystemet skal ikke styres af, hvad der var umuligt i går, men efter hvad der er muligt i dag. Man kan f.eks. opgradere platformen, give plads til bedre og mere dataanalyse eller integrere nye løsninger og features.

5. Autonome platforme giver arbejdsfri it. Mere og mere it kan i dag udtrykkes som kode, og det giver muligheder for opbygning af nye mønstre og en autonom arkitektur. Det kan både handle om den underliggende infrastruktur i ens virksomhed og specifikke opgaver i en bestemt afdeling. En autonom platform bygger på software-defined everything, en betegnelse, som dækker over softwaredefinerede computerteknologier, der styrer gennem automatiseret software frem for hardware. Platformen bygger også på DevOps (DevelopmentOperations), som er en bevægelse, der lægger vægt på automatisering af softwareleverance og infrastrukturændringer. Det muliggør, at systemer fremover i langt højere grad kan konfigurere, optimere og reparere sig selv, og det frigiver arbejdstimer.

Fremtidens forretningssucceser er baseret på big data

Figur 2 | Forstør   Luk

Fra midten af 1990’erne og frem til 2009 blev dataanalyse set som en silo i virksomheden, men med bl.a. big data er der kommet et fornyet fokus på betydningen af systematisk analyse. Analytics har i dag en disruptiv effekt, som i fremtiden vil lede til en økonomi bygget på indsigter fra analyse.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte University Press, 2016.

6. Blockchain er udtryk for demokratiseret tillid. Tillid mellem mennesker er svær at vedligeholde i en digitaliseret, global verden, hvor megen kontakt mennesker imellem ikke foregår ansigt til ansigt, men digitalt. Den udfordring kan Blockchain være med til at overvinde. Det er et system, der kan skabe tillid uden om den traditionelle vej. Blockchain er databasen bag bitcoin, og det fungerer ved at vedligeholde et stadig voksende datasæt uden at gribe ind i det. Medlemmerne kan gå tilbage i tiden og se hidtidige transaktioner, mens de nye lægger sig som en blok i enden på den lange kæde af transaktioner. Computerne eller serverne i netværket godkender transaktionen med det samme og vurderer den efter et sæt regler, der er aftalt i netværket. Blockchain kan dermed være en meget brugbar teknologi for virksomheder, men det er et stort system, der kræver tid og ressourcer.

7. Industrialiseret, systematisk analyse er vejen frem. De senere år er analytics, det vil sige systematisk analyse af store mængder data, blevet uundværligt for mange virksomheder. Det kan skabe nye måder at involvere kunder på, forøge medarbejdernes viden og udvikle nye produkter og servicer. Men det er ikke nok kun at bruge data til f.eks. vidensudvikling, fremover skal virksomheder drives på baggrund af indsigter fra analytics. Det kræver, at der er tilstrækkelig teknologisk kapacitet, og det kan kun sikres gennem investeringer. Data skal ikke kun bruges til at beskrive, men også til at forudsige, hvordan virksomheden skal handle, og i sidste ende skal det hele kunne foregå uden menneskelig indblanding.

8. Eksponentielle teknologier har social effekt. Virksomheder kan både bruge den nye teknologiske udvikling til at imødekomme kommercielle mål og til at skabe positiv social påvirkning. Teknologien udvikler sig eksponentielt. Nye opfindelser kommer dog ikke automatisk alle til gode, men er ulige fordelt. Hos virksomheder er der i de senere år kommet mere fokus på bæredygtighed og social påvirkning. Et eksempel kunne være 3D-printere, der har mulighed for at blive en stor hjælp for den fattigste del af verdens befolkning, fordi den kan give dem lettere adgang til basale fornødenheder.

Der er nok at gribe fat i for lederne rundt om i landets virksomheder. Deloitte lægger i rapporten gennemgående vægt på, at virksomhedslederne skal turde have store ambitioner, men generelt gribe udviklingen an trin for trin. Grundig talentpleje er også med til at lægge fundamentet for morgendagens forretningssucces. Lige nu er der mangel på talentmasse, så det gælder om at gå foran, hvis man skal tiltrække de bedste. Og det kan man blandt andet gøre ved at satse stort på den nye teknologiske udvikling og bruge den til at omstille virksomheden til fremtiden.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte.

Forrige artikel GN Netcom: Disruption kommer ikke kun fra nye spillere GN Netcom: Disruption kommer ikke kun fra nye spillere Næste artikel Lilleholt: Vi vil ikke sende danske støttekroner ud af landet Lilleholt: Vi vil ikke sende danske støttekroner ud af landet

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.