Her er teknologierne bag fremtidens virksomheder

Inden for de næste to år vil otte teknologier få en disruptiv effekt på verdens virksomheder. Og de virksomhedsledere, der formår at springe på bølgen og gribe den teknologiske udvikling, kommer til at skabe fremtidens forretningssucceser, viser ny rapport fra Deloitte.

Du tager dig god tid til at kigge tøjet igennem i butikken, og når du finder lige præcis den bluse, som du længe har ønsket dig, behøver du ikke stå i kø for at prøve den. Du sidder nemlig hjemme i stuen, samtidig med at du befinder dig i butikkens prøverum. Allerede i dag gør virtual reality-teknologi det muligt at ose i butikker og lade din avatar, den digitale udgave af dig, prøve tøj eller f.eks. prøvekøre den seneste stationcar hos bilforhandleren. Virtual reality er blot ét eksempel på ny teknologi, som vil forandre virkeligheden for virksomheder og mennesker verden over i de kommende år.

Den teknologiske udviklings rivende fart gør imidlertid, at det kan virke uoverskueligt for virksomheder og ledere at tage den nye teknologi til sig og bruge den i virksomhedens hverdag. Det er dog en opgave, man som virksomhedsleder må tage på sig. På fremtidens digitale markeder er det nemlig ikke nok bare at fortsætte som hidtil og hvile på fordums succeser. Hvis man vil skabe fremtidens virksomhed, må man gribe morgendagens teknologi.

Konsulentfirmaet Deloitte udpeger i rapporten Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era følgende otte områder, hvor den teknologiske udvikling vil få en særlig disruptiv effekt for verdens virksomheder over de næste to år.

Nye teknologier gør vejen fra tanke til handling kortere

Figur 1 | Forstør   Luk

Tidligere gik teknologisk interaktion igennem et stykke hardware som f.eks. et tastatur. Derefter blev det muligt at bruge skærmen som “tastatur”, mens den seneste udvikling indebærer, at gestik som f.eks. en løftet pegefinger kan opfanges af en digital enhed. Det øger både innovation og effektivitet.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte University Press, 2016.

1. Vælg den rigtige it-hastighed. Det er ikke nok kun at se it-hastighed som påvirket af to modsatrettede hensyn. Altså at forbindelsen på den ene side skal være til at stole på og på den anden side også give mulighed for eksperimenter og opdagelser. Derfor er det nødvendigt at indsætte flere forskellige gear, der kan sammenkoble de to ender. Det kan bl.a. gøres ved hjælp af målrettede investeringer i proces, teknologi og talent. Virksomheder har brug for, at der er en bedre balance mellem højhastigheds-it til driftsdelen af virksomheden og højaccelerations-it til innovationsdelen. Behovet varierer, alt efter hvilket produkt der er tale om. Så alt efter om det drejer sig om et idéudviklingsprojekt eller en leveringsopgave, er det forskelligt, hvilken slags it der er optimal. Det medfører et behov for it med mere end to gear.

2. Fremtiden ligger i virtual reality. Mobile virtual reality-enheder vil fremover ikke kun give mennesker mulighed for at tage et virtuelt smut til månen, de vil også forandre vores arbejdsopgaver og måden, vi arbejder på. Teknologien giver nemlig helt nye muligheder for mere intuitiv kommunikation gennem enheder, der f.eks. responderer på ens kropssprog. Også træning og simulering af særlige arbejdssituationer, så f.eks. farlige og dyre træningssituationer kan øves igennem meget lettere og mere ufarligt. Jagerpiloter kan for eksempel flyvetræne i en simulator, ligesom teknikere med samme teknologi kan uddannes i at reparere flyene.

3. Internet of Things – fra at føle til at gøre. Flere og flere produkter og enheder bliver udstyret med software, sensorer osv., der forbinder dem til internettet. Dermed skabes et internet af ting. I 2016 vil 5,5 mio. nye ting blive forbundet til internettet hver eneste dag. Alt det skaber store mængder af information, og det er værdifuldt for virksomheder, fordi de får ny viden om deres kunder. Den viden rummer stor kontant værdi og skal omsættes til handling. Det kan f.eks. ske i form af fuldautomatiserede processer, der aktivt bruger feedback fra de tilkoblede enheder.

4. Gentænk kernesystemerne. Hjertet i mange virksomheder udgøres af et kernesystem, som styrer processerne i virksomheden. Det består dog ofte af systemer, der stammer helt tilbage fra 1970’erne. Kernesystemet er det, der tillader nye initiativer at spille sammen med eksisterende data og forbinder de forskellige dele og kæder i virksomheden. Men den nye udvikling og de nye muligheder kræver, at kernen gentænkes, så abstrakte tekniske forhold kan gøres konkrete og medregnes i den samlede forretningsmodel. Kernesystemet skal ikke styres af, hvad der var umuligt i går, men efter hvad der er muligt i dag. Man kan f.eks. opgradere platformen, give plads til bedre og mere dataanalyse eller integrere nye løsninger og features.

5. Autonome platforme giver arbejdsfri it. Mere og mere it kan i dag udtrykkes som kode, og det giver muligheder for opbygning af nye mønstre og en autonom arkitektur. Det kan både handle om den underliggende infrastruktur i ens virksomhed og specifikke opgaver i en bestemt afdeling. En autonom platform bygger på software-defined everything, en betegnelse, som dækker over softwaredefinerede computerteknologier, der styrer gennem automatiseret software frem for hardware. Platformen bygger også på DevOps (DevelopmentOperations), som er en bevægelse, der lægger vægt på automatisering af softwareleverance og infrastrukturændringer. Det muliggør, at systemer fremover i langt højere grad kan konfigurere, optimere og reparere sig selv, og det frigiver arbejdstimer.

Fremtidens forretningssucceser er baseret på big data

Figur 2 | Forstør   Luk

Fra midten af 1990’erne og frem til 2009 blev dataanalyse set som en silo i virksomheden, men med bl.a. big data er der kommet et fornyet fokus på betydningen af systematisk analyse. Analytics har i dag en disruptiv effekt, som i fremtiden vil lede til en økonomi bygget på indsigter fra analyse.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte University Press, 2016.

6. Blockchain er udtryk for demokratiseret tillid. Tillid mellem mennesker er svær at vedligeholde i en digitaliseret, global verden, hvor megen kontakt mennesker imellem ikke foregår ansigt til ansigt, men digitalt. Den udfordring kan Blockchain være med til at overvinde. Det er et system, der kan skabe tillid uden om den traditionelle vej. Blockchain er databasen bag bitcoin, og det fungerer ved at vedligeholde et stadig voksende datasæt uden at gribe ind i det. Medlemmerne kan gå tilbage i tiden og se hidtidige transaktioner, mens de nye lægger sig som en blok i enden på den lange kæde af transaktioner. Computerne eller serverne i netværket godkender transaktionen med det samme og vurderer den efter et sæt regler, der er aftalt i netværket. Blockchain kan dermed være en meget brugbar teknologi for virksomheder, men det er et stort system, der kræver tid og ressourcer.

7. Industrialiseret, systematisk analyse er vejen frem. De senere år er analytics, det vil sige systematisk analyse af store mængder data, blevet uundværligt for mange virksomheder. Det kan skabe nye måder at involvere kunder på, forøge medarbejdernes viden og udvikle nye produkter og servicer. Men det er ikke nok kun at bruge data til f.eks. vidensudvikling, fremover skal virksomheder drives på baggrund af indsigter fra analytics. Det kræver, at der er tilstrækkelig teknologisk kapacitet, og det kan kun sikres gennem investeringer. Data skal ikke kun bruges til at beskrive, men også til at forudsige, hvordan virksomheden skal handle, og i sidste ende skal det hele kunne foregå uden menneskelig indblanding.

8. Eksponentielle teknologier har social effekt. Virksomheder kan både bruge den nye teknologiske udvikling til at imødekomme kommercielle mål og til at skabe positiv social påvirkning. Teknologien udvikler sig eksponentielt. Nye opfindelser kommer dog ikke automatisk alle til gode, men er ulige fordelt. Hos virksomheder er der i de senere år kommet mere fokus på bæredygtighed og social påvirkning. Et eksempel kunne være 3D-printere, der har mulighed for at blive en stor hjælp for den fattigste del af verdens befolkning, fordi den kan give dem lettere adgang til basale fornødenheder.

Der er nok at gribe fat i for lederne rundt om i landets virksomheder. Deloitte lægger i rapporten gennemgående vægt på, at virksomhedslederne skal turde have store ambitioner, men generelt gribe udviklingen an trin for trin. Grundig talentpleje er også med til at lægge fundamentet for morgendagens forretningssucces. Lige nu er der mangel på talentmasse, så det gælder om at gå foran, hvis man skal tiltrække de bedste. Og det kan man blandt andet gøre ved at satse stort på den nye teknologiske udvikling og bruge den til at omstille virksomheden til fremtiden.

Kilde: “Tech Trends 2016 – Innovating in the digital era”, Deloitte.

Forrige artikel GN Netcom: Disruption kommer ikke kun fra nye spillere GN Netcom: Disruption kommer ikke kun fra nye spillere Næste artikel Lilleholt: Vi vil ikke sende danske støttekroner ud af landet Lilleholt: Vi vil ikke sende danske støttekroner ud af landet
Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.