Her kræves virkelig disruption

Gang på gang ender it-løsninger i skandaler, forsinkelser og fordyrelser. Nu må der en dramatisk ændring til.

Nu skal det være slut med offentlige it-projekter, der går i koks det ene år efter det andet, efter at millioner og milliarder af kroner er fløjet ud ad vinduerne, og ministre med røde ører har skullet forklare fadæserne. Vi har hørt det så tit, at vi næsten er blevet immune over for alle disse håbløse løfter om bod og bedring, der interessant nok er krydret med den kendsgerning, at staten oven i de mange fiaskoer og de store investeringer bruger næsten halvdelen af et årligt konsulentindkøb på godt 3 mia. kr. til netop it-konsulenter. Cirka hver femte konsulentkrone af det samlede konsulentregnskab bruges faktisk på at holde statens it-systemer i live.

Vi tillader os i denne udgave af Mandag Morgen at kalde det for statens it-karrusel, fordi de store it-projekter i staten synes at følge et fuldstændig fast mønster af skandaler, undersøgelser, ansvarsplaceringer og løfter om bod og bedring. Og det er ikke bare statslige it-projekter, der går galt. Det er hele vejen rundt i det offentlige at forsinkelser, budgetoverskridelser og lave succesrater er normen for de helt store projekter, mens mange mindre projekter ser ud til at lykkes. Tag nu bare situationen i kommunerne og den verserende sag med KMD.

Og de, der kan juble hele vejen til banken, er it-konsulenterne, som først hjælper med kravspecifikationerne til projekterne som rådgivere, dernæst hyres til at hjælpe med driften, når systemerne skal justeres og ikke virker efter hensigten, og endelig indtager en rolle som dem, der evaluerer, hvad der gik galt. Der er rigtig mange, der lever godt af, at det går galt, og at det ofte er kompliceret at finde årsagerne.

Hvorfor er det så, det går galt igen og igen? Og når nu både staten, kommuner og regioner mere end nogensinde har brug for at være superdygtige på øget it-anvendelse? Lad det være sagt med det samme: It-projekter kan også ende galt i den private sektor og bliver også her ikke sjældent forsinkede og dyrere end ventet. Men det er den enkelte virksomheds problem. Her taler vi om, at samfundet mister penge, og om vigtige løsninger, der kører i grøften, ofte til skade for mange mennesker.

Udfordringen ved de fleste offentlige it-projekter er ledelse. Det er holdningen til, at man helst skal have alle funktionaliteter fra det gamle system med over i det nye, som så helst skal opfylde alle kravene på en ny ønskeliste og alt det, som lige præcis denne helt specielle organisation eller denne særlige styrelse eller kommune gerne vil arbejde med. Udfordringen er, at der tænkes i store systemer til en langsigtet udvikling, mens teknologierne forandrer sig så hurtigt – og det samme gør i øvrigt også kundernes og brugernes behov – at der skal tænkes i meget mere agile systemer, der kan udvikles og forandres over kortere tid.

Samfundsmæssigt er problemet med de mange kuldsejlede it-projekter ikke kun de tabte penge og den tabte tid, men også de it-ressourcer, som kunne være anvendt til andre og bedre formål. Belært af erfaringerne fristes man til at give innovationsminister Sophie Løhde det gode råd at følge forslaget fra CBS-professor Kim Normann Andersen, nemlig at lade de private overtage udvikling og finansiering af de store offentlige it-projekter og lade det offentlige nøjes med at være en meget professionel kunde, indkøber og bruger.

De private virksomheder ville aldrig acceptere så store tab, som staten gør. De ville dele projekterne op, så de kunne overskue dem, og løbende levere noget, de kunne få betaling for. De ville tænke videreudviklingen af systemerne ind i projekterne med henblik på en kommende forretningsmulighed og ikke lave en blind vej. I sidste ende kunne man også lade private virksomheder drive de store it-projekter; så kunne det offentlige nøjes med at tænke i optimal udnyttelse af systemerne, i gode serviceaftaler og eventuelle tilkøb af services.

Staten bruger godt 7 mia. kr. om året på it og har omkring 4.000 forskellige systemer. Læg dertil kommunernes og regionernes forbrug af midler på it. En arbejdsgruppe under innovationsminister Sophie Løhde skal til sommer fremlægge et udspil til en ny offentlig it-strategi. Vi har en Digitaliseringsstyrelse under Finansministeriet med godt 200 medarbejdere, vi har et it-projektråd med eksterne folk, som skal give gode råd om risikovurderinger ved it-projekter m.v., vi har Statens IT, som er den interne driftsorganisation for staten. Der er sådan set ikke det, vi ikke har på it-området af kloge kompetencer, og læg så dertil alle konsulenterne. Det, vi mangler, er en fuldstændig modig og nytænkt måde at håndtere det offentliges enorme it-investeringer på. Og pendulet kan ikke svinge tilbage til de store offentlige it-mastodonter fra gamle dage, såsom Datacentralen og Kommunedata. Det må svinge i en ny retning. Her kræves virkelig disruptiv tænkning.

Forrige artikel Læger skal lege børn raske Læger skal lege børn raske Næste artikel ”I Estland er alle ambassadører digitale” ”I Estland er alle ambassadører digitale”

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.