Lars Krarup har en vision. Hernings borgmester vil gøre kommunen til frontløber på det sociale område.

”Det bliver det nye sort. Herning skal være kendt for sin sociale ansvarlighed,” siger Lars Krarup (V) i et interview med Mandag Morgen.

Han lægger op til at tænke i helt nye løsninger. En slags samfundskontrakt. Hvor virksomheder og foreninger skal mere på banen for at sluse de mange på kanten af samfundet i job. Hvor unge ensomme piger ikke må blive glemt. Hvor socialøkonomiske virksomheder skal hjælpe udsatte folk i gang. Og hvor sociale investeringer skal sikre et godt liv for folk i fare for at ende på samfundets sidelinje.

Nu kan den slags paroler godt komme til at lyde som endnu en omgang hul og selvhøjtidelig bragesnak fra en borgmester på vælgerfiskeri.

Men når en af landets mest populære borgmestre – kåret af Mandag Morgens Velfærdspanel som Danmark mest innovative borgmester – vover sig på banen med den slags visioner, er der grund til at lytte. Og der synes da også at være både handlekraft, iderigdom og politisk opbakning bag strategien.

”Vi har i Herning bevidst valgt, at der er tre områder, hvor vi vil være særlig gode, hvor vi vil være unikke. Det har vi arbejdet for gennem lang tid. Det er en god folkeskole, gode forhold for erhvervslivet samt oplevelser og event. Det er også de tre områder, der popper op, når vi måler nationalt. Nu skal vi have et fjerde ben. Og det er social ansvarlighed,” siger Lars Krarup.

Det er svært at modsige hans påstand. Herning kæmper år efter år en indædt kamp mod naboerne fra Ikast-Brande om at være landets mest erhvervsvenlige kommune. De to har siden 2010 konsekvent ligget på de to øverste pladser på DI’s årlige rangliste over forholdene for erhvervslivet i de danske kommuner.

Herning ligger også i front på skoleområdet. Kommunen indtager den suveræne 1. plads på f.eks. den borgerlig-liberale tænketank Cepos’ rangliste over skoler, der er bedst til at forbedre eleverne.

Og når stjerner som Lady Gaga, Britney Spears og Serena Williams kommer til Herning, Giro d’Italia lægger ruten forbi, eller VM i både svømning og håndbold bliver afholdt for fulde huse i Jyske Bank Boxen, er det også med til at sætte byen i top på oplevelsernes landkort.

Nu er turen så kommet til det fjerde ben – den sociale profil.

”Det er vores ambition, at når vi om 10 år måler, hvad Herning er særligt god til, skal vi have et fjerde ben, der hedder social ansvarlighed. Så har vi fundet nye unikke løsninger, som giver langt større livskvalitet for dem på kanten, har knækket kurver og hjulpet dem, som er faldet igennem djøf’ernes regneark. Vi har ikke løsningerne i dag. Det må forme sig. Vi skal turde tænke anderledes, hvor vi ikke har svarene på forhånd,” siger Lars Krarup.

Virksomheder er tændt på ideen

Politikerne i byrådet har sagt god for strategien. Faktisk har der i flere år været pres fra de røde partier i byrådet om at prioritere social ansvarlighed, så Herning også kunne blive nummer 1 på den front. Nu handler det om at overbevise andre parter om at være med, f.eks. de lokale virksomheder.

”Jeg fortæller om vores strategi alle de steder, jeg møder folk, og opfordrer dem til at komme ind i kampen.”

Hvordan skal virksomheder komme mere ind i kampen?

”Vi er beriget af mange produktionsarbejdspladser i den del af landet, jeg kommer fra. Og CSR er jo også kommet til Herning. En mulighed er f.eks. at lave en særlig produktionsafdeling, hvor ordrerne ikke lige skal ekspederes af sted i morgen, men måske har tre ugers horisont. Og så kunne man snakke med kommunen om at lave en social indsats for folk på kanten af arbejdsmarkedet i denne afdeling.”

Hvor realistisk er det?

”Der er en spirende interesse blandt nogle af vores lokale produktionsvirksomheder. Jeg vil ikke nævne navne. Men vi taler med virksomheder, som fortæller, at det vil de gerne være med til at finde løsninger på,” siger Lars Krarup.

erning vil også gerne have flere socialøkonomiske virksomheder. Om kort tid åbner en ny socialøkonomisk cafe i Herning midtby. Den skal drives af psykisk sårbare, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Næsten tre gange så mange har vist interesse for at være med til at drive cafeen, som kommunen havde regnet med.

”Vi har løbende overvejelser om andre socialøkonomiske initiativer,” siger borgmesteren.

”Vi er kun i opstarten”

Nu tilhører den midtjyske kommune ganske vist en gruppe her i landet, som i forvejen er langt fremme i bussen på det sociale område. Hvor andre kommuner ofte skærer ned i antallet af sagsbehandlere for at spare penge nu og her, går Herning en anden vej. Man ansætter flere sagsbehandlere. De har derfor mere tid til at tage sig af de udsatte børn, før det for alvor går galt. Børnene får et bedre liv, og samtidig sparer kommunen millioner, har KORA dokumenteret.

Herning er også en af de få kommuner, som arbejder meget systematisk med metoder, der har dokumenteret effekt på børne- og ungeområdet. Her bliver udgifter betragtet som sociale investeringer. Der bliver sat tidligere ind, og færre ender med at blive anbragt på institution. Det kan også mærkes på bundlinjen. Kommunen sparer i snit over 400.000 kr. for hver af de unge.

Det er den slags eksempler, der gør, at Herning ofte bliver fremhævet af ministerier, styrelser og forskere som det gode eksempel.

”Det gør mig glad, hvis man ser på os som frontkommune. Men vi er fortsat kun i opstarten. Vi skal meget længere. Vi skal ud og have vores virksomheder til at forstå, hvad de kan bidrage med. Og vi skal have formet, hvad vi selv skal bidrage til,” siger Lars Krarup.

Glemt i regnearkene

Hans vision betyder også, at der skal brydes mure ned. Alle skal være med til at løfte. Kommuner, stat, foreninger, virksomheder og frivillige. Det er ikke tilfældet i dag, mener han. En af årsagerne er, at alle har deres egen dagsorden og udfordringer.

Politikerne på Christiansborg har rettet deres fokus på flygtninge og sygehuse. Kommunerne har rettet deres opmærksomhed på ældre, børnepasning og skoler. Samtidig har kommunerne 11 milliarder kr. mindre at lave velfærdsservice for end for bare 6 år siden og har desuden udsigt til at skulle bruge mange flere milliarder de kommende år til det stigende antal flygtninge.

I denne politiske magtkamp om opmærksomhed og penge bliver nogle af samfundets svageste grupper ofre, mener Lars Krarup.

”Jeg har et mantra om, at vi skal have noget godt ud af livet, mens vi er her. Det lever jeg selv efter, og det opdrager jeg også mine børn efter. Derfor gør det mig så trist, når jeg kan se, at der bliver flere og flere sårbare unge. Det er ofte unge, ensomme piger uden den store selvtillid, og som ikke råber så højt,” siger borgmesteren og tilføjer:

”Vi sidder jo ofte og kigger i skemaer og regneark, men det kan jo være noget rigtig skidt. For det ligger ikke lige i kortene, at når djøf’erne skriver nye regler og paragraffer til hinanden, at de så redder disse piger. Disse unge skæbner falder igennem. Jeg har ikke det endegyldige svar på, hvordan det skal lande, men jeg har en politisk energi og en administrativ vilje til, at det skal vi udfordre og have løst.”

Danmark betaler i forvejen en astronomisk høj pris for, at mange børn vokser op til et liv på kanten af samfundet på grund af f.eks. psykiske lidelser, anbringelse uden for hjemmet eller misbrugsproblemer. Regningen løber op i 72 milliarder kroner for hver eneste ungdomsårgang, der fødes i Danmark, viser beregninger foretaget af CBS for pensionskoncernen Skandia.

Lars Krarup er enig i, at der kan høstes et stort beløb ved en mere ansvarlig socialpolitik.

”Jeg er først og fremmest optaget af den menneskelige gevinst, men jeg føler mig også overbevist om, at der er rigtig mange penge at hente ved at gøre tingene anderledes og tænke i en helt anden forebyggende og socialt ansvarlig indsats. Jeg vil ikke sætte et konkret beløb på, men det er betydeligt.”