Historisk politikerlede skyldes reformer – ikke møgsager

Aldrig har befolkningen stolet mindre på politikerne end i dag. Og strømmen af ”møgsager” synes samtidig uden ende. Men de to ting hænger ikke sammen, viser ny forskning i de seneste 30 års undersøgelser af vælgertilliden. Tilliden lider derimod under den langtrukne økonomiske krise og regeringens krisepolitik, konkluderer professor Jørgen Goul Andersen, der i næste måned offentliggør resultaterne i en ny bog.

Politikerstanden står i sin største tillidskrise i 30 år. Se figur 1. Vælgerne stoler ikke længere på deres repræsentanter på Christiansborg, og forklaringen ligger ligefor: De talrige politiske skandaler i 2013. I hvert fald hvis man skal tro kommentatorkorpset og pressens politiske analytikere. Men Morten Bødskovs Christiania-løgn, Lars Løkkes bilagssag 2.0 og Annette Vilhelmsens vennetjeneste kan ikke forklare borgernes stigende mistillid. Det siger professor i statskundskab og ekspert i vælgervandringer Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

Historisk mistillid" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f0c38-van_01_danskerne-stolede-hverken-pa-regeringen-eller-oppositione.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b9c97-van_01_danskerne-stolede-hverken-pa-regeringen-eller-oppositione.png | Forstør   Luk

Op til seneste folketingsvalg fremlagde VK-regeringen og S-SF hver sin plan for, hvordan de ville sikre dansk økonomi frem mod 2020. Vælgerne brød sig ikke om nogen af dem.

Kilde: Mandag Morgen, Synovate og Valgundersøgelserne. [/graph]

I bogen ”Vælgere på vandring”, der udkommer i februar, har han analyseret, hvordan tilliden til politikerne har udviklet sig siden 1970’erne. Gennemgangen af tillidsmålingerne fra de sidste tre årtier viser, at der ikke er nogen nævneværdig sammenhæng mellem de politiske skandaler og befolkningens tillid til politikerne:

”Møgsager skader den enkelte politiker, men smitter normalt ikke af på vores tillid til politikerne som sådan. Så man kan ikke drage den ellers nærliggende konklusion, at politikerlede følger af personskandaler,” siger han til Mandag Morgen.

Selv ikke en af danmarkshistoriens største politiske skandaler, Tamilsagen, gik ud over befolkningens tillid til politikerne. Den kostede statsminister Poul Schlüter magten og sendte daværende justitsminister, Erik Ninn-Hansen, i fængsel. Men faktisk steg tilliden til politikerstanden de sidste år af Schlüters tid i Statsministeriet, viser målingerne. Og stigningen skete også på trods af, at daværende økonomi- og skatteminister, Anders Fogh Rasmussen, måtte træde tilbage efter sagen om ”kreativ bogføring” i hans ministerium.

”Tamilsagen er det bedste eksempel på, at skandaler rammer enkelte ministre, men ikke politikerne under ét. Schlüters regering havde ikke den store tillid i 1990’erne, men det stod meget værre til i 1989. Den hang sammen med det økonomiske reformforslag, ”Århundredets plan”, og havde intet at gøre med Tamilsagen, der begyndte at rulle året efter,” siger Jørgen Goul Andersen.

Skandalesager bliver ofte brugt til at forklare befolkningens politikerlede

”Før Thornings regering får fjernet de selvforskyldte benspænd (enkeltsagerne, red.), får den svært ved at genvinde tilliden og troværdigheden i befolkningens øjne.”

Casper Dall, politisk redaktør, Dagbladet Information.
 

” En stribe møgsager overskygger rød politik. Det gælder Thornings timelange samråd om retsudvalgets tur til Christiania, en million fra socialminister Annette Vilhelmsen til Lisbeth Zornig og økonomisk rod om solcellerne.”

Hans Engell, politisk kommentator

”De mange skandaler omkring ministre får folk til at tænke noget negativt, når de hører ordet minister. Der var sidste år udsædvanligt mange ministerafgange. Og ligesom med fnidder internt i et parti, så er den slags sager meget skadelige for vælgernes tillid.”

Asmus Leth Olsen, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Hans analyse af vælgermålingerne fra de seneste årtier viser derimod, at befolkningens tillid til politikerne primært afhænger af to andre faktorer: Hvordan landets økonomi arter sig, og om vælgerne er tilfredse med den førte politik. I perioder med plus på betalingsbalancen og få arbejdsløse stoler vælgerne på politikerne, mens de er skeptiske over for dem under økonomiske kriser.  Vælgerne kan godt miste tilliden til politikerne i gode år, og vi kan godt opleve stigende tillid i dårlige. Det afhænger af, om befolkningen er enig i den politik, regeringen fører. Forskning fra ind- og udland viser nemlig, at vælgerne straffer politikerne under ét for regeringens politik.

Fortjent lussing til Thorning

Mistillids-pilen peger altså på Helle Thorning-Schmidt. Danskerne stoler ikke på statsministeren og hendes kabinets krisestyring. Men oppositionen kan alligevel ikke fraskrive sig hele ansvaret, for tillidskrisen begyndte i Lars Løkke Rasmussens regeringstid. Kurven knækkede omkring maj 2010, da han som daværende statsminister præsenterede ”Genopretningspakken”. Tillidsdykket skyldtes en kombination af, at den økonomiske krise for alvor gik op for folk, og at de ikke følte sig overbeviste om, at regeringens plan ville virke, vurderer Jørgen Goul Andersen. Eller at de ganske enkelt ikke brød sig om den. Dykket tog for alvor fart i 2011, hvor vælgerne hverken stolede på regeringens økonomiske 2020-plan eller S-SF’s Fair Løsning. Se figur 2. Ingen af fløjene havde svaret på krisen, og vælgernes tillid dalede.

”Historisk set falder tilliden, når vælgerne ikke kan lide eller stoler på regeringens politik. Og hvis de heller ikke kan stole på oppositionen, går det helt galt,” siger Jørgen Goul Andersen og konkluderer: ”Politikerleden startede under Lars Løkke Rasmussen, men den eksploderede under Helle Thorning, fordi vælgerne ikke har haft tillid til de reformer, hendes regering har gennemført”

[graph title="Danskerne stoler ikke på de økonomiske planer" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Mandag Morgen og Synovate, 2011. 

- Mange af reformerne har ellers haft opbakning i befolkningen. En måling, som A&B Analyse har lavet for Altinget, viser, at mere end 60 pct. bakkede op om kontanthjælpsreformen, da den blev præsenteret. Ifølge en Gallup-måling for Berlingske støttede 52 pct. skattereformen, mens kun 29 pct. var imod. En anden Gallup-måling viser, at 58 pct. støttede SU-reformen. Hvordan hænger opbakningen sammen med stigende mistillid?

”Det er rigtigt, at regeringens politik ikke har været lagt direkte for had i befolkningen, men den har i den grad været lagt for had blandt især S og SF’s vælgere. Det giver den historiske mistillid, vi ser nu. For selv om oppositionens tilhængere bryder sig om regeringens politik, bryder de sig ikke om regeringen. Og hvis regeringens egne tilhængere ikke bryder sig om politikken, stoler de heller ikke på politikerne,” siger Jørgen Goul Andersen.

Erfaringer fra valgforskningen viser, at oppositionens vælgere normalt er mere skeptiske end dem, der støtter regeringspartierne – uanset regeringens farve. Under VK-regeringen var det således rød bloks tilhængere, der især nærede mistillid til politikerne. Men den nuværende situation afviger fra dette billede.

”Så står du i den mærkværdige situation, at selv om der muligvis er flertal for dele af politikken, er der ikke tillid til dens ophavsmænd,” siger Jørgen Goul Andersen.

Fra historisk høj tillid til historisk lav tillid

Tillidskrisen rammer ekstra hårdt, fordi den kommer i kølvandet på en periode, hvor befolkningen havde historisk høj tillid til politikerne. Under Anders Fogh Rasmussen stolede vælgerne på landets politikere. Og det er der overvejende to grunde til, fortæller Jørgen Goul Andersen.

For det første buldrede økonomien derudad. Efter en sløv start med lave vækstrater og stigende ledighedstal, efter it-boblen brast i starten af 00’erne, kom der for alvor gang i økonomien omkring 2004. Og selv om Foghs daværende finansminister, Thor Pedersen, i dag mener, at han blev fejlciteret for at sige, at ”vi kan købe hele verden” i 2006, er citatet rammende for, hvor godt man sagde, at det gik. Et år senere proklamerede statsministeren, at økonomerne måtte skrive lærebøgerne om, fordi man nu havde opnået permanent vækst i dansk økonomi. Det skulle senere vise sig, at han tog fejl, men i 00’erne kvitterede danskerne med høj tillid til regeringens politik og dermed til politikerstanden generelt.

For det andet gav Fogh danskerne, hvad de ville have. Under den foregående regering i 1990’erne var økonomien også på vej op, og med den fulgte tilliden. Befolkningen stolede på Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketofts økonomiske politik, men underneden lurede spørgsmålet om, hvilken udlændingepolitik Danmark skulle føre. Et spørgsmål, der var stærkt medvirkende til, at vi fik systemskiftet i 2001, og som efterfølgende gjorde Anders Fogh Rasmussens regering til den mest tillidsvækkende i 30 år. Som statsminister samlede Fogh nemlig to tidligere adskilte synspunkter under én fane. Han gik både ind for en stram udlændingepolitik og en stærk velfærdsstat. Det ramte en klangbund i befolkningen:

Politikere er utroværdige" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/35c71-van_03_tilliden-er-styrtdykket-men-den-var-hojere-efter-bodskov-og-vilhelmsen-end.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/03478-van_03_tilliden-er-styrtdykket-men-den-var-hojere-efter-bodskov-og-vilhelmsen-end.png | Forstør   Luk

Tilliden til de danske politikere falder, men det skyldes ikke efterårets skandalesager. Faktisk står det en smule bedre til i november/december 2013, end det gjorde i maj/juni.

Kilde: Epinion for Radius Kommunikation. Undersøgelsen omfatter 1.007 respondenter, 2013. [/graph]

”Lidt firkantet sagt var det umuligt at få både velfærd og en stram udlændingepolitik før Fogh. De røde partier ville mere velfærd, men lempelig udlændingepolitik. De blå ville stram udlændingepolitik, men mindre velfærd. Fogh forenede de to sider. Samtidig var økonomien fantastisk god, og folk fik lov til at beholde deres penge pga. skattestoppet, så der var ingen smalle steder – og ingen grund til at mangle tillid til politikerne,” siger Jørgen Goul Andersen.

Så vælgerne stolede på regeringen og politikerne, også selv om flere af Foghs ministre blev ramt af skandaler. Nogle måtte gå af, andre blev siddende på Dansk Folkepartis nåde. Da tilliden toppede i 2005, var forsvarsminister Svend Aage Jensby blevet væltet året forinden, fordi han offentligt havde gengivet fortrolige detaljer fra et møde om Irak-krigen i Folketingets kontroludvalg. Samme år gik skatteminister Svend Erik Hovmand af, efter at han blev involveret i den såkaldte TDC-sag, hvor ministeriet med åbne øjne havde ladet TDC udnytte et skattehul. Ingen af delene smittede af på befolkningens tillid til politikerstanden, og senere sager med blandt andre Claus Hjort Frederiksen, Lars Barfoed og Lars Løkke Rasmussen i centrum gav heller ikke udsving på tillidskontoen.

”Skandalerne bekræfter og styrker oppositionens mest kritiske vælgere i deres mistillid til politikerne, men de stoler ikke på politikerne uanset hvad,” forklarer Jørgen Goul Andersen og fortsætter: ”Så det rykker ikke ved den generelle tillid til de folkevalgte.”

Forståelig forvirring om politikerlede

Selv om tallene og erfaringerne ikke afslører nogen sammenhæng mellem tilliden til politikerne og skandalesagerne, forstår Jørgen Goul Andersen godt, hvorfor man ofte kæder de to ting sammen. Hvis man spørger folk, som ikke stoler på de folkevalgte, hvad deres mistillid skyldes, vil de nemlig ofte svare ”politiske skandaler”. Men der er forskel på at have tillid til politikerne som fænomen og tillid til dem som beslutningstagere. Flere målinger viser, at vi overordnet set mener, at politikerne i et eller andet omfang er upålidelige. Sammen med journalister og brugtvognsforhandlere rangerer de typisk nederst på troværdighedslisterne. Se figur 3.

Men det har de altid gjort, og det vil de altid gøre, mener Jørgen Goul Andersen. Befolkningen ved, at politikere – ligesom brugtvognsforhandlere, ejendomshandlere og journalister – forsøger at overbevise dem om, at noget bestemt er rigtigt eller forkert, godt eller skidt, selv om det er ikke nødvendigvis er hverken er det ene eller det andet. Derfor har vælgerne en sund skepsis over for politikerne, og stoler ikke blindt på det, de siger. Så i virkeligheden er manglende tillid på dét punkt et demokratisk sundhedstegn, påpeger Jørgen Goul Andersen.

”Hvis du spørger folk, om politikere i ubestemt form er troværdige eller tillidsvækkende, svarer de nej. Befolkningen ved, at politikerne forsøger at sælge budskaber til dem, så de er på vagt. Heldigvis. Men hvis du spørger, om de har tillid til deres dømmekraft, afhænger svaret af samfundsøkonomien og den førte politik,” siger han.

[graph title="Tilliden dykkede før Bødskov- og Vilhelmsen-sagerne" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Jørgen Goul Andersen på baggrund af YouGov: TrygFondens tryghedsmåling 2011 (data indsamlet 13.5.- 3.6.2011) og 2013, Eftervalgsundersøgelse på TrygFondens 2011-panel, og Synovate: Måling for Ugebrevet Mandag Morgen (dataindsamling 10.-21.6.2011). 

En anden forklaring er sammenfaldet mellem skandaler og gennemførelsen af tillidsmålingerne. Ofte spørger man vælgerne, om de har tillid til politikerne, i forbindelse med en politisk skandale og kæder derfor de to ting sammen, selv om de ikke har noget med hinanden at gøre. Det er også sket på det seneste, siger Jørgen Goul Andersen, men minder om, at vælgerne stolede mere på politikerne i december 2013 end i maj – selv om decembermålingen kom i kølvandet på Bødskovs Christiania-sag og Annette Vilhelmsens Zornig-sag. Se figur 4.

Selv om det ligger ligefor at forklare mistillid til politikerne med eksempler på politikere, der har brudt deres tillidshverv, hænger det altså ikke sådan sammen, siger Jørgen Goul Andersen: ”Vælgerne straffer enkeltpolitikere for deres fejltrin, men politikerstanden for deres politik.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu