Regeringen lægger med sit forslag til næste års finanslov op til hårde prioriteringer. Den vil flytte milliarder af kroner over til sundhed og især til sundhed for de ældre. En prioritering, der passer som fod i hose til Dansk Folkeparti.

Men uden for Christiansborg er Danske Patienter nærmest ene om at juble over finanslovsforslaget. DI og Dansk Erhverv er overraskende kritiske.

Problemet er ikke så meget de gode og rare ekstra milliarder kroner til kernevelfærden på sygehusene. Problemet er mere på finansieringen. For finansminister Claus Hjort Frederiksen finansierer først og fremmest sin finanslov ved at skære tre steder: På ulandsbistanden, på forskningen og på uddannelserne.

”Vi skal investere i fremtiden, i forskning, i uddannelse og i infrastruktur. Det er vigtigt, hvis virksomhederne skal blive ved med at have dygtige medarbejdere, som kan komme med gode ideer og skabe vækst og nye arbejdspladser,” siger DI-direktør Karsten Dybvad i en kommentar til forslaget.

Han mener direkte, at det er ”dårligt nyt”, når forslaget sparer 2 pct. af udgifterne på uddannelsesområdet.

En række af de store humanitære organisationer har også svært ved at forstå, hvorfor der skal hentes så mange penge på ulandsbistanden, når både Venstre og Dansk Folkeparti taler om at øge støtten til nærområderne, og Løkke så sent som i sidste uge stod på talerstolen i FN og talte varmt om de nye bæredygtighedsmål for verden. Organisationerne må selv vinke farvel til en samlet bevilling på over 200 millioner kr. til næste år. Se figur 1.

[graph title="Blodbad i ngo’erne" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/58c33-tka_fig02_blodbad-i-ngoerneny.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c8d45-tka_fig02_blodbad-i-ngoerneny.png" text="De humanitære organisationer bliver hårdt ramt af regeringens sparekniv."]Kilde: Finansministeriets forslag til finanslov for 2016. [/graph]

Regeringen forsøger også at sælge sin finanslov som et løft til kernevelfærden. Men det er mere spin end sandhed. For udspillet vil ganske vist løfte det offentlige forbrug med 0,3 pct. om året, men de ekstra penge vil i realiteten blive slugt af pleje, medicin og andre velfærdsydelser til det stigende antal ældre. De økonomiske vismænd anslår, at det stigende antal ældre vil presse udgifterne til bl.a. sundhed så meget, at det i gennemsnit svarer til 0,3 procentpoint om året frem til 2020.

Den dyre sundhed

De ekstra milliarder kr. til sundhed skal bl.a. bruges til at dække de stigende udgifter til ny og dyr medicin. Færre ældre medicinske patienter skal ligge på gangene, kræftbehandlingen skal styrkes, og demente skal have bedre hjælp.

Patienter skal også have ret til at blive udredt eller behandlet på private hospitaler og klinikker, hvis de offentlige sygehuse ikke kan nå det inden for 30 dage.

Til gengæld skal der spares på bl.a. uddannelses- og forskningsområdet. Universiteter, professionshøjskoler og andre uddannelsesinstitutioner skal spare 8,7 milliarder kr. over de næste 4 år, og det vil med stor sandsynlighed betyde lukning af studiepladser. Regeringen har også aflyst den tidligere regerings målsætning om, at mindst 25 pct. af en årgang skal være akademikere. 

Regeringen kalder selv sit udspil til næste års finanslov for ”Stramme rammer – klare prioriteter”. Det er specielt ordet ”prioriteter”, der her skal lægges mærke til. Det var da også et af de mest brugte ord af finansminister Claus Hjort Frederiksen, da han præsenterede sit udspil i sidste uge.

”Forslaget fremsættes af en regering, som tør prioritere og skære igennem og sige, at der er noget, vi hellere vil, frem for noget andet,” som Claus Hjort Frederiksen udtrykte det.

Men netop manglen på prioritering er en væsentlig årsag til, at regeringen er tvunget til at skære på nogle områder for at skaffe flere penge til sundhedsvæsenet. For Løkke lovede i valgkampen – ligesom Helle Thorning-Schmidt – at der skal være råd til al ny og dyr sygehusmedicin fremover. Ingen af dem ønskede at få et prioriteringsinstitut som i f.eks. Storbritannien, der kunne sige stop, hvis en ny behandling til f.eks. 400.000 kr. om året ikke fører til væsentlige forbedringer af patienternes liv.

Løftet om at have råd til al ny og dyr sygehusmedicin fremover vil ifølge Danske Regioners beregninger koste op imod 17 milliarder kr. frem mod 2020. Og hvis disse beregninger står til troende, vil de sluge hovedparten af de ekstra penge til sundheden. De 2,4 ekstra milliarder kr. til sundhed får derfor meget hurtigt ben at gå på, da Claus Hjort Frederiksen lige netop på sundhedsområdet ikke gennemfører de prioriteringer, han ellers har gjort sig til talsmand for.

Finanslov med blikket i bakspejlet

Pengene til den ekstra – og ikke specielt prioriterede sundhed – kommer ikke bare fra ulandsbistand og uddannelser, men også fra forskningen, hvor Hjort Frederiksen henter en femtedel af sine besparelser, eller 1,4 mia. kr.

”Det er den helt forkerte vej at gå. Vi lever af vores hoveder i Danmark, og forskning er en investering i fremtiden med et sikkert afkast,” siger forsknings- og uddannelsespolitisk chef Mette Fjord Sørensen, Dansk Erhverv.

Lige så kritiske de to erhvervsorganisationer end er, lige så lidt har de kunnet finde støtte til deres synspunkter på Christiansborg.

De fire blå partier bruger finansloven til at dele gaver ud. Det kan være i form af mere kernevelfærd, som de to store partier, Venstre og Dansk Folkeparti, ønsker det, eller det kan være i form af skattelettelser, som Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti foretrækker.

Det ser ud, som om de fire har svært ved at løfte blikket fra ønskesedlen og forholde sig til, om pengene også er hentet på den rigtige måde.