Hjort Frederiksens blå gaver

Regeringen lægger med sit forslag til næste års finanslov op til hårde prioriteringer. Den vil flytte milliarder af kroner over til sundhed og især til sundhed for de ældre. En prioritering, der passer som fod i hose til Dansk Folkeparti.

Det nye folketingsår

Men uden for Christiansborg er Danske Patienter nærmest ene om at juble over finanslovsforslaget. DI og Dansk Erhverv er overraskende kritiske.

Problemet er ikke så meget de gode og rare ekstra milliarder kroner til kernevelfærden på sygehusene. Problemet er mere på finansieringen. For finansminister Claus Hjort Frederiksen finansierer først og fremmest sin finanslov ved at skære tre steder: På ulandsbistanden, på forskningen og på uddannelserne.

”Vi skal investere i fremtiden, i forskning, i uddannelse og i infrastruktur. Det er vigtigt, hvis virksomhederne skal blive ved med at have dygtige medarbejdere, som kan komme med gode ideer og skabe vækst og nye arbejdspladser,” siger DI-direktør Karsten Dybvad i en kommentar til forslaget.

Han mener direkte, at det er ”dårligt nyt”, når forslaget sparer 2 pct. af udgifterne på uddannelsesområdet.

En række af de store humanitære organisationer har også svært ved at forstå, hvorfor der skal hentes så mange penge på ulandsbistanden, når både Venstre og Dansk Folkeparti taler om at øge støtten til nærområderne, og Løkke så sent som i sidste uge stod på talerstolen i FN og talte varmt om de nye bæredygtighedsmål for verden. Organisationerne må selv vinke farvel til en samlet bevilling på over 200 millioner kr. til næste år. Se figur 1.

[graph title="Blodbad i ngo’erne" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/58c33-tka_fig02_blodbad-i-ngoerneny.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c8d45-tka_fig02_blodbad-i-ngoerneny.png" text="De humanitære organisationer bliver hårdt ramt af regeringens sparekniv."]Kilde: Finansministeriets forslag til finanslov for 2016. [/graph]

Regeringen forsøger også at sælge sin finanslov som et løft til kernevelfærden. Men det er mere spin end sandhed. For udspillet vil ganske vist løfte det offentlige forbrug med 0,3 pct. om året, men de ekstra penge vil i realiteten blive slugt af pleje, medicin og andre velfærdsydelser til det stigende antal ældre. De økonomiske vismænd anslår, at det stigende antal ældre vil presse udgifterne til bl.a. sundhed så meget, at det i gennemsnit svarer til 0,3 procentpoint om året frem til 2020.

Den dyre sundhed

De ekstra milliarder kr. til sundhed skal bl.a. bruges til at dække de stigende udgifter til ny og dyr medicin. Færre ældre medicinske patienter skal ligge på gangene, kræftbehandlingen skal styrkes, og demente skal have bedre hjælp.

Patienter skal også have ret til at blive udredt eller behandlet på private hospitaler og klinikker, hvis de offentlige sygehuse ikke kan nå det inden for 30 dage.

Til gengæld skal der spares på bl.a. uddannelses- og forskningsområdet. Universiteter, professionshøjskoler og andre uddannelsesinstitutioner skal spare 8,7 milliarder kr. over de næste 4 år, og det vil med stor sandsynlighed betyde lukning af studiepladser. Regeringen har også aflyst den tidligere regerings målsætning om, at mindst 25 pct. af en årgang skal være akademikere. 

Regeringen kalder selv sit udspil til næste års finanslov for ”Stramme rammer – klare prioriteter”. Det er specielt ordet ”prioriteter”, der her skal lægges mærke til. Det var da også et af de mest brugte ord af finansminister Claus Hjort Frederiksen, da han præsenterede sit udspil i sidste uge.

”Forslaget fremsættes af en regering, som tør prioritere og skære igennem og sige, at der er noget, vi hellere vil, frem for noget andet,” som Claus Hjort Frederiksen udtrykte det.

Men netop manglen på prioritering er en væsentlig årsag til, at regeringen er tvunget til at skære på nogle områder for at skaffe flere penge til sundhedsvæsenet. For Løkke lovede i valgkampen – ligesom Helle Thorning-Schmidt – at der skal være råd til al ny og dyr sygehusmedicin fremover. Ingen af dem ønskede at få et prioriteringsinstitut som i f.eks. Storbritannien, der kunne sige stop, hvis en ny behandling til f.eks. 400.000 kr. om året ikke fører til væsentlige forbedringer af patienternes liv.

Løftet om at have råd til al ny og dyr sygehusmedicin fremover vil ifølge Danske Regioners beregninger koste op imod 17 milliarder kr. frem mod 2020. Og hvis disse beregninger står til troende, vil de sluge hovedparten af de ekstra penge til sundheden. De 2,4 ekstra milliarder kr. til sundhed får derfor meget hurtigt ben at gå på, da Claus Hjort Frederiksen lige netop på sundhedsområdet ikke gennemfører de prioriteringer, han ellers har gjort sig til talsmand for.

Finanslov med blikket i bakspejlet

Pengene til den ekstra – og ikke specielt prioriterede sundhed – kommer ikke bare fra ulandsbistand og uddannelser, men også fra forskningen, hvor Hjort Frederiksen henter en femtedel af sine besparelser, eller 1,4 mia. kr.

”Det er den helt forkerte vej at gå. Vi lever af vores hoveder i Danmark, og forskning er en investering i fremtiden med et sikkert afkast,” siger forsknings- og uddannelsespolitisk chef Mette Fjord Sørensen, Dansk Erhverv.

Lige så kritiske de to erhvervsorganisationer end er, lige så lidt har de kunnet finde støtte til deres synspunkter på Christiansborg.

De fire blå partier bruger finansloven til at dele gaver ud. Det kan være i form af mere kernevelfærd, som de to store partier, Venstre og Dansk Folkeparti, ønsker det, eller det kan være i form af skattelettelser, som Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti foretrækker.

Det ser ud, som om de fire har svært ved at løfte blikket fra ønskesedlen og forholde sig til, om pengene også er hentet på den rigtige måde.

,

Forrige artikel Løkke maler Danmark blåt Løkke maler Danmark blåt Næste artikel V for venner
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!