Hjorts konservative embedsmænd

Finansministeriet tror, at skattelettelser vil øge arbejdsudbuddet med 6.600. Alt for optimistisk, siger AErådet, alt for pessimistisk siger CEPOS. Topøkonomer bakker Finansministeriet op.
Jens Reiermann

Finansministeriets regnestykke for, hvordan skattelettelser vil påvirke økonomi og arbejdsudbud, bygger på en række forudsætninger, som i meget høj grad kan diskuteres – og også bliver det.

LÆS OGSÅ: Skattereform med bind for øjnene

AErådet mener for eksempel, Finansministeriet er alt for optimistisk.

”Skattelettelser handler først og fremmest om politik og ikke så meget om økonomi. De vil føre til, at man betaler mindre i skat, men det er meget usikkert, hvor meget arbejdsudbuddet forøges. Vi forventer ikke det vil være ret meget,” siger Lars Andersen, direktør i AErådet.

Omvendt mener CEPOS, at Finansministeriet er alt for pessimistiske i deres vurderinger. CEPOS vurderer, at skattelettelserne vil få danskerne til at arbejde så meget mere, at skattelettelserne i højere grad kan finansiere sig selv. Det gælder dog særligt for skattelettelserne i toppen af lønskalaen.

Finansministeriets beregninger er konservative og ser først og fremmest på, om skattelettelserne får folk til at arbejde flere timer. Men nyere forskning viser, at skattelettelserne også får folk til at tage arbejde, hvor de er mere produktive. Derfor arbejder de ikke nødvendigvis flere timer, men mere effektivt, og deres skattepligtige indkomst vil stige. Både Skattekommissionen og Produktivitetskommissionen har med god grund peget på den hidtidige beregningskonvention som konservativ,” siger analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen.

I praksis har de to vurderinger store konsekvenser. Har Lars Andersen ret, skal skattelettelserne nærmest finansieres krone for krone. Har Otto Brøns-Petersen fra CEPOS ret, gælder det helt omvendt, at lettelserne fører til så meget ekstra aktivitet i samfundet, at regningen for særligt skattelettelser i toppen bliver mindre.

LÆS OGSÅ: Dramatisk opgør om blå skattereform venter

”Finansministeriets beregninger er konservative og ser først og fremmest på, om skattelettelserne får folk til at arbejde flere timer. Men nyere forskning viser, at skattelettelserne også får folk til at tage arbejde, hvor de er mere produktive. Derfor arbejder de ikke nødvendigvis flere timer, men mere effektivt, og deres skattepligtige indkomst vil stige,” siger analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

De konservative embedsmænd

Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvem der har ret?

I den diskussion placerer Claus Hjort Frederiksens embedsmænd sig i den pessimistiske ende og er altså tættere på AErådets end på CEPOS’ vurdering. Finansministeriet vurderer som nævnt, at efterårets skattelettelser kan koste staten 9,4 milliarder kroner om året.

Og den vurdering står til troende.

”Ud fra den foreliggende empiri, så ved vi, at skattelettelser forøger arbejdsudbuddet. Der er ikke tale om den store påvirkning, så staten vil tabe på at lette skatten i både top og bund. Det er det, Finansministeriets beregninger viser,” siger Torben M. Andersen.

Også de økonomiske vismænd lægger sig på linje med Finansministeriet.

”Vi anvender samme antagelser som Finansministeriet, fordi det er det bedste skøn på skattelettelsernes effekt vurderet ud fra den danske og internationale litteratur, der er på området,” siger Michael Svarer.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen vender også tommeltotten op.

”Man skal ikke skifte beregninger, som man skifter skjorte. Det er i orden at anlægge en konservativ linje,” siger han.

Skal der ske en reduktion, ville han dog rykke beregningerne til en lidt mindre konservativ position og altså i CEPOS’ retning.

De tre topøkonomer vil sige, at skattelettelser vil forøge arbejdsudbuddet, men også at skattelettelserne påfører staten et tab i form af formindskede skatteindtægter. Regningen på de 9,4 milliarder kr. er sandsynlig.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu