Stor usikkerhed om dansk forskning
Hvad er verdensklasse - og hvem er i den?
Omfattende kortlægning af danske forskningsmiljøer på vej
Der hersker stor forvirring om, hvad der er Danmarks stærkeste forskningsmiljøer - og hvordan man i øvrigt skal definere et elitemiljø. Det kan aflæses ud af den hidtil mest omfattende
kortlægning af dansk forskning. Den er gennemført på initiativ af Danmarks Forskningspolitiske Råd. 65 institutioner har indsendt 400 bud på særligt løfterige forskningsfelter, men Mandag Morgens gennemgang af materialet viser, at der er lang vej igen, før Danmark kan udarbejde en egentlig short listover danske forskningsmiljøer i verdensklasse. Besvarelserne er for uensartede, og en del har vægtet kortsigtede egocentriske hensyn højere end de forskningsfaglige Den færdige kortlægning offentliggøres om få måneder og kan få afgørende betydning, når regeringen skal bevilge milliarder
til danske forskningsmiljøer. Direktøren for Højteknologifonden, Carsten GaarnLarsen, understreger vigtigheden af, at Danmark er i stand til at identificere sine elitemiljøer. Det bestemmer, hvor virksomhederne vælger at investere.