Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af.

Af Klaus Majgaard
Rådgiver i offentlig ledelse og styring

Mange organisationer jagter den merværdi, der kan opstå, når vi samarbejder bedre på tværs af fag, afdelinger og sektorer. Helhed, sammenhæng og synergi er kodeord. Og hvad er en mere oplagt metode end at skabe dialog og fællesskab mellem organisationens ledere? Det er netop i den åbne og forpligtende kommunikation mellem lederne, at det ofte kan lade sig gøre at skabe fælles retning, koordinering og ejerskab.

Umiddelbart skulle man mene, at det er en stor ære og et vigtigt strategisk ansvar at deltage i organisationens lederforum. Men efter selv at have deltaget i adskillelige lederfora kan jeg meddele, at det også er en ambivalent affære.

Det er der gode grunde til. Når vi vil nedbryde grænser mellem fag, afdelinger og sektorer, opstår der nemlig usikkerhed og spændingsfelter.

Ledermødets spændingsfelter

Et første spørgsmål kunne være: Hvem bestemmer? Lederfora lanceres ofte med ønsker om åben dialog og lav magtdistance. Der skal være fortrolighed og oprigtighed ind til benet. Og måske inviteres der også til et innovativt og legende samspil. Men hierarkiet er der jo stadig. Der sidder en direktør for bordenden. Kan man være for oprigtig? Eller kan man lege forkert?

Det er ofte interessant at iagttage topcheferne på mødet. Diskuterer de indbyrdes – eller prøver de at holde en fælles linje over for organisationens ledere? Forsøget på oprigtig dialog udspiller sig i et spændingsfelt mellem hierarki og ikke-hierarki. Derfor er vi hele tiden i gang med at forhandle reglerne for, hvordan man bliver inkluderet og får en position, hvor man kan tale med vægt, eller hvordan man bliver ekskluderet og ender med at hænge i randen af fællesskabet.

Næste spørgsmål må selvfølgelig handle om, hvad der er den fælles opgave. Hvis noget bør være omdrejningspunktet, må det vel være ansvaret for organisationens strategiske kerneopgave. Der er bare det problem, at vi har mange forskellige opfattelser og udlægninger af, hvad denne opgave består af. Det betyder, at vi ofte må bygge vores fællesskab på ret abstrakte fællesnævnere, som kan vise en tilsyneladende enighed og samtidig give hver af os plads til at have vores egen fortolkning.

Læs bare strategidokumenter. De er fyldt med idealiserede abstraktioner – ”kerneopgaver”, ”missioner”, ”visioner” – flydende betegnelser, som kan tilskrives al muligt indhold. Og godt for det, det er sådan, man opretholder et fællesskab på trods af forskellighed. Lyt efter, næste gang en flakkende diskussion skal opsummeres på mødet. Mødelederen bruger brede og favnende abstraktioner til at samle synspunkterne. Det mest ødelæggende, du kunne gøre, er at bede hver deltager om at genfortælle indholdet af opsummeringen. Så ville den gode stemning ryge sig en tur.

Et sidste spørgsmål kunne være, hvordan man egentlig varetager sine særinteresser. Når der nu appelleres til helhed og synergi, er man så reaktionær, hvis man opretholder et fagligt eller organisatorisk særsynspunkt? Der er mange bud på helheden. Mange kan ikke skabe én helhed uden at ødelægge andre helheder. I en vis forstand er ”helhed” det kampråb, en vindende koalition råber, når den vil have magten. Herefter kan den slåede part blive marginaliseret som talerør for særinteresser, siloer og tunnelsyn.

Den udfordrede modenhed

I et flertydigt og usikkert mødeforum kommer modenheden på prøve. Med modenhed mener jeg netop vores evne til at håndtere flertydige og modsætningsfulde situationer på en nuanceret og konstruktiv måde.

Ideelt set var vi så modne, at vi kunne bruge flertydigheden i lederfora til at skabe værdi for organisationen: Vi kunne på en gennemskuelig måde sætte hierarkiet delvist ud af spil, når det tjente et formål, og genindsætte det, når det var det, der skulle til. Vi kunne håndtere, at vores mål er abstrakte og samtidig håndtere de konflikter, der opstår, når målene skal konkretiseres. Og vi kunne give legitime kanaler til særsynspunkter uden at underminere helhedstænkningen. Det kræver imidlertid et nuanceret og temmelig fleksibelt ståsted at håndtere disse balancer.

Her skal jeg beskrive et par forskellige ståsteder, man kan indtage i håndteringen af ledermødets spændingsfelter (frit efter Torbert, 2004, og Gabriel, 1999):

Opportunisten

Forestil dig, at jeg ankommer til mødet i en presset tilstand, hvor jeg har brug for at beskytte mig en smule og tage vare på mig selv og mine behov. Hvordan vil jeg da reagere på mødets flertydige kontekst? Formentlig ville jeg bruge de uklare rammer til at skabe mig et frirum. Når der tales i abstrakte vendinger og mål, ville jeg nyde, at de giver spillerum for fortolkning. Jeg ville læne mig tilbage, jeg ville hykle for fuld udblæsning, og jeg ville bruge appeller til fælles ansvar til at lade de andre trække læsset. Det er der ikke noget ondt i. Jeg har brug for dette frirum.

Eksperten

Et andet ståsted, som jeg selv bestemt kan vedkende mig, er at søge sikkerhed i min egen faglighed. Når vi som ledere netop mødes på tværs af fag, kan det blive uklart, hvilke regler der gælder for at få ret. Min reaktion er at blive påståelig og insisterende med afsæt i mit eget fag. Jeg vil argumentere og blive ved at argumentere, også når de andre er holdt med at lytte. Jeg ville mene, at argumenter, der ikke er strengt faglige i min forståelse, er løse og suspekte – og muligvis dækker over skjulte ”politiske” dagsordener. Jeg vil være i kamp med mig selv. Ethvert forsøg på at forholde mig fleksibelt til min egen faglighed vil få mig til at føle mig uvederhæftig og løsagtig.

Diplomaten

Diplomaten kommer på socialt overarbejde. For vedkommende er det vigtige at være tro mod et tilhørsforhold til et fællesskab. Det kan være mødeforum eller egen afdeling. Det værste er splittet loyalitet. Hvordan være både 100 procent loyal over for egen afdeling og det tværgående fællesskab i lederforum? Det kan blive så pinefuldt, at man vælger at melde afbud til ledermøderne – med henvisning til presserende opgaver hjemme i egen afdeling.

Den heroiske individualist (resultatskaberen)

Over for de tre førnævnte eksempler er der et mere modent alternativ. Der er faktisk ledere, der kan forholde sig fleksibelt til egne behov, til egen faglighed og til tilhørsforhold. Det kan de, fordi de har fundet et mere autonomt og myndigt ståsted, hvorfra de kan balancere behov, fag og tilhørsforhold. Denne myndighed ytrer sig ofte i en stærk selvfortælling. De er disse ledere, der ofte går forrest i lederfora – er visionære og ansvarstagende. Lederforum er arenaen for et heroisk drama, som har castet dem i en hovedrolle. Bagsiden er, at de kan være ideologiske og rigide.

Den civile individualist (strategen)

Ideelt fordrer det tværgående samarbejde en modenhed, hvor vi kan forhold os fleksibelt, ikke bare til egne behov, faglighed og tilhørsforhold, men også vores selvfortællinger og ideologier. Det ville give mulighed for at forme ens rolle og balancere mellem positioner ud fra en omsorg for opgaven, situationen og de implicerede parter. Den civile individualist og strateg kan være rammesættende eller støttende, integreret eller fleksibel, vigtig eller ikke-vigtig – alt, hvad der er brug for, og med afsæt i omfattende etiske værdier. Der er bare det problem, at dette er de fleste af os kun i stand til at gøre ret flygtigt og forbigående.

Iagttag de ambivalente følelser – de er værdifulde data

Den gode nyhed er, at ledermødet er et fantastisk læringsmiljø for organisationen, netop fordi konteksten er flertydig og modenheden på prøve.

Når jeg føler mig ambivalent i forhold til min deltagelse i mødet, indeholder dette vigtig information om de grænser, som vi som organisation er i gang med at genforhandle – hvordan vi vil balancere hierarkiske og ikke-hierarkiske principper, hvordan vi forstår den fælles opgave, og hvordan vi legitimt vil varetage vores særinteresser. De indeholder også information om, fra hvilket ståsted jeg selv prøver at finde balancen. Er det med afsæt i mine behov, mit fag, mine tilhørsforhold, min selvfortælling eller min forbundethed?

Kan vi skabe et læringsmiljø på møderne, hvor vi kan bruge følelser som data, vil vi kunne få fantastisk meget at vide om, hvordan vores organisation og vi selv udvikler os. Det stiller imidlertid krav til læringsmiljøet. Vi må lære at acceptere, at de tværgående ledelsesfællesskaber er smækfyldt med spændinger, og at der er gode grunde til dette. Og vi må lære at være kærligt tolerante over for vores anstrengte modenhed.

Hvis vi kan indrømme en plads til den manipulerende opportunist, den knævrende ekspert, den hændervridende diplomat og den selvhøjtidelige ideolog, vil vi opdage, at disse roller pludselig ikke har så meget magt over os længere. De er som børn, vi kan sende ud at lege. Og dataene til at opnå dette er lige foran næsen og bagom ryggen på os. Vores egne følelser. Hvis vi blot lærer at holde øje med dem sammen.

Kilder:

Gabriel, Y. (1999). Organizations in depth the psychoanalysis of organizations. London; Thousand Oaks, Calif.: Sage Publications.

Torbert, W. R., & Associates. (2004). Action Inquiry : the Secret of Timely and Transforming Leadership. San Francisco, CA: Berrett-Koehler.



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Brexit er for evigt Brexit er for evigt Næste artikel En bunke skrald så høj som Taj Mahal En bunke skrald så høj som Taj Mahal
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.