Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af.

Af Klaus Majgaard
Rådgiver i offentlig ledelse og styring

Mange organisationer jagter den merværdi, der kan opstå, når vi samarbejder bedre på tværs af fag, afdelinger og sektorer. Helhed, sammenhæng og synergi er kodeord. Og hvad er en mere oplagt metode end at skabe dialog og fællesskab mellem organisationens ledere? Det er netop i den åbne og forpligtende kommunikation mellem lederne, at det ofte kan lade sig gøre at skabe fælles retning, koordinering og ejerskab.

Umiddelbart skulle man mene, at det er en stor ære og et vigtigt strategisk ansvar at deltage i organisationens lederforum. Men efter selv at have deltaget i adskillelige lederfora kan jeg meddele, at det også er en ambivalent affære.

Det er der gode grunde til. Når vi vil nedbryde grænser mellem fag, afdelinger og sektorer, opstår der nemlig usikkerhed og spændingsfelter.

Ledermødets spændingsfelter

Et første spørgsmål kunne være: Hvem bestemmer? Lederfora lanceres ofte med ønsker om åben dialog og lav magtdistance. Der skal være fortrolighed og oprigtighed ind til benet. Og måske inviteres der også til et innovativt og legende samspil. Men hierarkiet er der jo stadig. Der sidder en direktør for bordenden. Kan man være for oprigtig? Eller kan man lege forkert?

Det er ofte interessant at iagttage topcheferne på mødet. Diskuterer de indbyrdes – eller prøver de at holde en fælles linje over for organisationens ledere? Forsøget på oprigtig dialog udspiller sig i et spændingsfelt mellem hierarki og ikke-hierarki. Derfor er vi hele tiden i gang med at forhandle reglerne for, hvordan man bliver inkluderet og får en position, hvor man kan tale med vægt, eller hvordan man bliver ekskluderet og ender med at hænge i randen af fællesskabet.

Næste spørgsmål må selvfølgelig handle om, hvad der er den fælles opgave. Hvis noget bør være omdrejningspunktet, må det vel være ansvaret for organisationens strategiske kerneopgave. Der er bare det problem, at vi har mange forskellige opfattelser og udlægninger af, hvad denne opgave består af. Det betyder, at vi ofte må bygge vores fællesskab på ret abstrakte fællesnævnere, som kan vise en tilsyneladende enighed og samtidig give hver af os plads til at have vores egen fortolkning.

Læs bare strategidokumenter. De er fyldt med idealiserede abstraktioner – ”kerneopgaver”, ”missioner”, ”visioner” – flydende betegnelser, som kan tilskrives al muligt indhold. Og godt for det, det er sådan, man opretholder et fællesskab på trods af forskellighed. Lyt efter, næste gang en flakkende diskussion skal opsummeres på mødet. Mødelederen bruger brede og favnende abstraktioner til at samle synspunkterne. Det mest ødelæggende, du kunne gøre, er at bede hver deltager om at genfortælle indholdet af opsummeringen. Så ville den gode stemning ryge sig en tur.

Et sidste spørgsmål kunne være, hvordan man egentlig varetager sine særinteresser. Når der nu appelleres til helhed og synergi, er man så reaktionær, hvis man opretholder et fagligt eller organisatorisk særsynspunkt? Der er mange bud på helheden. Mange kan ikke skabe én helhed uden at ødelægge andre helheder. I en vis forstand er ”helhed” det kampråb, en vindende koalition råber, når den vil have magten. Herefter kan den slåede part blive marginaliseret som talerør for særinteresser, siloer og tunnelsyn.

Den udfordrede modenhed

I et flertydigt og usikkert mødeforum kommer modenheden på prøve. Med modenhed mener jeg netop vores evne til at håndtere flertydige og modsætningsfulde situationer på en nuanceret og konstruktiv måde.

Ideelt set var vi så modne, at vi kunne bruge flertydigheden i lederfora til at skabe værdi for organisationen: Vi kunne på en gennemskuelig måde sætte hierarkiet delvist ud af spil, når det tjente et formål, og genindsætte det, når det var det, der skulle til. Vi kunne håndtere, at vores mål er abstrakte og samtidig håndtere de konflikter, der opstår, når målene skal konkretiseres. Og vi kunne give legitime kanaler til særsynspunkter uden at underminere helhedstænkningen. Det kræver imidlertid et nuanceret og temmelig fleksibelt ståsted at håndtere disse balancer.

Her skal jeg beskrive et par forskellige ståsteder, man kan indtage i håndteringen af ledermødets spændingsfelter (frit efter Torbert, 2004, og Gabriel, 1999):

Opportunisten

Forestil dig, at jeg ankommer til mødet i en presset tilstand, hvor jeg har brug for at beskytte mig en smule og tage vare på mig selv og mine behov. Hvordan vil jeg da reagere på mødets flertydige kontekst? Formentlig ville jeg bruge de uklare rammer til at skabe mig et frirum. Når der tales i abstrakte vendinger og mål, ville jeg nyde, at de giver spillerum for fortolkning. Jeg ville læne mig tilbage, jeg ville hykle for fuld udblæsning, og jeg ville bruge appeller til fælles ansvar til at lade de andre trække læsset. Det er der ikke noget ondt i. Jeg har brug for dette frirum.

Eksperten

Et andet ståsted, som jeg selv bestemt kan vedkende mig, er at søge sikkerhed i min egen faglighed. Når vi som ledere netop mødes på tværs af fag, kan det blive uklart, hvilke regler der gælder for at få ret. Min reaktion er at blive påståelig og insisterende med afsæt i mit eget fag. Jeg vil argumentere og blive ved at argumentere, også når de andre er holdt med at lytte. Jeg ville mene, at argumenter, der ikke er strengt faglige i min forståelse, er løse og suspekte – og muligvis dækker over skjulte ”politiske” dagsordener. Jeg vil være i kamp med mig selv. Ethvert forsøg på at forholde mig fleksibelt til min egen faglighed vil få mig til at føle mig uvederhæftig og løsagtig.

Diplomaten

Diplomaten kommer på socialt overarbejde. For vedkommende er det vigtige at være tro mod et tilhørsforhold til et fællesskab. Det kan være mødeforum eller egen afdeling. Det værste er splittet loyalitet. Hvordan være både 100 procent loyal over for egen afdeling og det tværgående fællesskab i lederforum? Det kan blive så pinefuldt, at man vælger at melde afbud til ledermøderne – med henvisning til presserende opgaver hjemme i egen afdeling.

Den heroiske individualist (resultatskaberen)

Over for de tre førnævnte eksempler er der et mere modent alternativ. Der er faktisk ledere, der kan forholde sig fleksibelt til egne behov, til egen faglighed og til tilhørsforhold. Det kan de, fordi de har fundet et mere autonomt og myndigt ståsted, hvorfra de kan balancere behov, fag og tilhørsforhold. Denne myndighed ytrer sig ofte i en stærk selvfortælling. De er disse ledere, der ofte går forrest i lederfora – er visionære og ansvarstagende. Lederforum er arenaen for et heroisk drama, som har castet dem i en hovedrolle. Bagsiden er, at de kan være ideologiske og rigide.

Den civile individualist (strategen)

Ideelt fordrer det tværgående samarbejde en modenhed, hvor vi kan forhold os fleksibelt, ikke bare til egne behov, faglighed og tilhørsforhold, men også vores selvfortællinger og ideologier. Det ville give mulighed for at forme ens rolle og balancere mellem positioner ud fra en omsorg for opgaven, situationen og de implicerede parter. Den civile individualist og strateg kan være rammesættende eller støttende, integreret eller fleksibel, vigtig eller ikke-vigtig – alt, hvad der er brug for, og med afsæt i omfattende etiske værdier. Der er bare det problem, at dette er de fleste af os kun i stand til at gøre ret flygtigt og forbigående.

Iagttag de ambivalente følelser – de er værdifulde data

Den gode nyhed er, at ledermødet er et fantastisk læringsmiljø for organisationen, netop fordi konteksten er flertydig og modenheden på prøve.

Når jeg føler mig ambivalent i forhold til min deltagelse i mødet, indeholder dette vigtig information om de grænser, som vi som organisation er i gang med at genforhandle – hvordan vi vil balancere hierarkiske og ikke-hierarkiske principper, hvordan vi forstår den fælles opgave, og hvordan vi legitimt vil varetage vores særinteresser. De indeholder også information om, fra hvilket ståsted jeg selv prøver at finde balancen. Er det med afsæt i mine behov, mit fag, mine tilhørsforhold, min selvfortælling eller min forbundethed?

Kan vi skabe et læringsmiljø på møderne, hvor vi kan bruge følelser som data, vil vi kunne få fantastisk meget at vide om, hvordan vores organisation og vi selv udvikler os. Det stiller imidlertid krav til læringsmiljøet. Vi må lære at acceptere, at de tværgående ledelsesfællesskaber er smækfyldt med spændinger, og at der er gode grunde til dette. Og vi må lære at være kærligt tolerante over for vores anstrengte modenhed.

Hvis vi kan indrømme en plads til den manipulerende opportunist, den knævrende ekspert, den hændervridende diplomat og den selvhøjtidelige ideolog, vil vi opdage, at disse roller pludselig ikke har så meget magt over os længere. De er som børn, vi kan sende ud at lege. Og dataene til at opnå dette er lige foran næsen og bagom ryggen på os. Vores egne følelser. Hvis vi blot lærer at holde øje med dem sammen.

Kilder:

Gabriel, Y. (1999). Organizations in depth the psychoanalysis of organizations. London; Thousand Oaks, Calif.: Sage Publications.

Torbert, W. R., & Associates. (2004). Action Inquiry : the Secret of Timely and Transforming Leadership. San Francisco, CA: Berrett-Koehler.



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Brexit er for evigt Brexit er for evigt Næste artikel En bunke skrald så høj som Taj Mahal En bunke skrald så høj som Taj Mahal
Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

DIGITAL OMSTILLING En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.