Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af.

Af Klaus Majgaard
Rådgiver i offentlig ledelse og styring

Mange organisationer jagter den merværdi, der kan opstå, når vi samarbejder bedre på tværs af fag, afdelinger og sektorer. Helhed, sammenhæng og synergi er kodeord. Og hvad er en mere oplagt metode end at skabe dialog og fællesskab mellem organisationens ledere? Det er netop i den åbne og forpligtende kommunikation mellem lederne, at det ofte kan lade sig gøre at skabe fælles retning, koordinering og ejerskab.

Umiddelbart skulle man mene, at det er en stor ære og et vigtigt strategisk ansvar at deltage i organisationens lederforum. Men efter selv at have deltaget i adskillelige lederfora kan jeg meddele, at det også er en ambivalent affære.

Det er der gode grunde til. Når vi vil nedbryde grænser mellem fag, afdelinger og sektorer, opstår der nemlig usikkerhed og spændingsfelter.

Ledermødets spændingsfelter

Et første spørgsmål kunne være: Hvem bestemmer? Lederfora lanceres ofte med ønsker om åben dialog og lav magtdistance. Der skal være fortrolighed og oprigtighed ind til benet. Og måske inviteres der også til et innovativt og legende samspil. Men hierarkiet er der jo stadig. Der sidder en direktør for bordenden. Kan man være for oprigtig? Eller kan man lege forkert?

Det er ofte interessant at iagttage topcheferne på mødet. Diskuterer de indbyrdes – eller prøver de at holde en fælles linje over for organisationens ledere? Forsøget på oprigtig dialog udspiller sig i et spændingsfelt mellem hierarki og ikke-hierarki. Derfor er vi hele tiden i gang med at forhandle reglerne for, hvordan man bliver inkluderet og får en position, hvor man kan tale med vægt, eller hvordan man bliver ekskluderet og ender med at hænge i randen af fællesskabet.

Næste spørgsmål må selvfølgelig handle om, hvad der er den fælles opgave. Hvis noget bør være omdrejningspunktet, må det vel være ansvaret for organisationens strategiske kerneopgave. Der er bare det problem, at vi har mange forskellige opfattelser og udlægninger af, hvad denne opgave består af. Det betyder, at vi ofte må bygge vores fællesskab på ret abstrakte fællesnævnere, som kan vise en tilsyneladende enighed og samtidig give hver af os plads til at have vores egen fortolkning.

Læs bare strategidokumenter. De er fyldt med idealiserede abstraktioner – ”kerneopgaver”, ”missioner”, ”visioner” – flydende betegnelser, som kan tilskrives al muligt indhold. Og godt for det, det er sådan, man opretholder et fællesskab på trods af forskellighed. Lyt efter, næste gang en flakkende diskussion skal opsummeres på mødet. Mødelederen bruger brede og favnende abstraktioner til at samle synspunkterne. Det mest ødelæggende, du kunne gøre, er at bede hver deltager om at genfortælle indholdet af opsummeringen. Så ville den gode stemning ryge sig en tur.

Et sidste spørgsmål kunne være, hvordan man egentlig varetager sine særinteresser. Når der nu appelleres til helhed og synergi, er man så reaktionær, hvis man opretholder et fagligt eller organisatorisk særsynspunkt? Der er mange bud på helheden. Mange kan ikke skabe én helhed uden at ødelægge andre helheder. I en vis forstand er ”helhed” det kampråb, en vindende koalition råber, når den vil have magten. Herefter kan den slåede part blive marginaliseret som talerør for særinteresser, siloer og tunnelsyn.

Den udfordrede modenhed

I et flertydigt og usikkert mødeforum kommer modenheden på prøve. Med modenhed mener jeg netop vores evne til at håndtere flertydige og modsætningsfulde situationer på en nuanceret og konstruktiv måde.

Ideelt set var vi så modne, at vi kunne bruge flertydigheden i lederfora til at skabe værdi for organisationen: Vi kunne på en gennemskuelig måde sætte hierarkiet delvist ud af spil, når det tjente et formål, og genindsætte det, når det var det, der skulle til. Vi kunne håndtere, at vores mål er abstrakte og samtidig håndtere de konflikter, der opstår, når målene skal konkretiseres. Og vi kunne give legitime kanaler til særsynspunkter uden at underminere helhedstænkningen. Det kræver imidlertid et nuanceret og temmelig fleksibelt ståsted at håndtere disse balancer.

Her skal jeg beskrive et par forskellige ståsteder, man kan indtage i håndteringen af ledermødets spændingsfelter (frit efter Torbert, 2004, og Gabriel, 1999):

Opportunisten

Forestil dig, at jeg ankommer til mødet i en presset tilstand, hvor jeg har brug for at beskytte mig en smule og tage vare på mig selv og mine behov. Hvordan vil jeg da reagere på mødets flertydige kontekst? Formentlig ville jeg bruge de uklare rammer til at skabe mig et frirum. Når der tales i abstrakte vendinger og mål, ville jeg nyde, at de giver spillerum for fortolkning. Jeg ville læne mig tilbage, jeg ville hykle for fuld udblæsning, og jeg ville bruge appeller til fælles ansvar til at lade de andre trække læsset. Det er der ikke noget ondt i. Jeg har brug for dette frirum.

Eksperten

Et andet ståsted, som jeg selv bestemt kan vedkende mig, er at søge sikkerhed i min egen faglighed. Når vi som ledere netop mødes på tværs af fag, kan det blive uklart, hvilke regler der gælder for at få ret. Min reaktion er at blive påståelig og insisterende med afsæt i mit eget fag. Jeg vil argumentere og blive ved at argumentere, også når de andre er holdt med at lytte. Jeg ville mene, at argumenter, der ikke er strengt faglige i min forståelse, er løse og suspekte – og muligvis dækker over skjulte ”politiske” dagsordener. Jeg vil være i kamp med mig selv. Ethvert forsøg på at forholde mig fleksibelt til min egen faglighed vil få mig til at føle mig uvederhæftig og løsagtig.

Diplomaten

Diplomaten kommer på socialt overarbejde. For vedkommende er det vigtige at være tro mod et tilhørsforhold til et fællesskab. Det kan være mødeforum eller egen afdeling. Det værste er splittet loyalitet. Hvordan være både 100 procent loyal over for egen afdeling og det tværgående fællesskab i lederforum? Det kan blive så pinefuldt, at man vælger at melde afbud til ledermøderne – med henvisning til presserende opgaver hjemme i egen afdeling.

Den heroiske individualist (resultatskaberen)

Over for de tre førnævnte eksempler er der et mere modent alternativ. Der er faktisk ledere, der kan forholde sig fleksibelt til egne behov, til egen faglighed og til tilhørsforhold. Det kan de, fordi de har fundet et mere autonomt og myndigt ståsted, hvorfra de kan balancere behov, fag og tilhørsforhold. Denne myndighed ytrer sig ofte i en stærk selvfortælling. De er disse ledere, der ofte går forrest i lederfora – er visionære og ansvarstagende. Lederforum er arenaen for et heroisk drama, som har castet dem i en hovedrolle. Bagsiden er, at de kan være ideologiske og rigide.

Den civile individualist (strategen)

Ideelt fordrer det tværgående samarbejde en modenhed, hvor vi kan forhold os fleksibelt, ikke bare til egne behov, faglighed og tilhørsforhold, men også vores selvfortællinger og ideologier. Det ville give mulighed for at forme ens rolle og balancere mellem positioner ud fra en omsorg for opgaven, situationen og de implicerede parter. Den civile individualist og strateg kan være rammesættende eller støttende, integreret eller fleksibel, vigtig eller ikke-vigtig – alt, hvad der er brug for, og med afsæt i omfattende etiske værdier. Der er bare det problem, at dette er de fleste af os kun i stand til at gøre ret flygtigt og forbigående.

Iagttag de ambivalente følelser – de er værdifulde data

Den gode nyhed er, at ledermødet er et fantastisk læringsmiljø for organisationen, netop fordi konteksten er flertydig og modenheden på prøve.

Når jeg føler mig ambivalent i forhold til min deltagelse i mødet, indeholder dette vigtig information om de grænser, som vi som organisation er i gang med at genforhandle – hvordan vi vil balancere hierarkiske og ikke-hierarkiske principper, hvordan vi forstår den fælles opgave, og hvordan vi legitimt vil varetage vores særinteresser. De indeholder også information om, fra hvilket ståsted jeg selv prøver at finde balancen. Er det med afsæt i mine behov, mit fag, mine tilhørsforhold, min selvfortælling eller min forbundethed?

Kan vi skabe et læringsmiljø på møderne, hvor vi kan bruge følelser som data, vil vi kunne få fantastisk meget at vide om, hvordan vores organisation og vi selv udvikler os. Det stiller imidlertid krav til læringsmiljøet. Vi må lære at acceptere, at de tværgående ledelsesfællesskaber er smækfyldt med spændinger, og at der er gode grunde til dette. Og vi må lære at være kærligt tolerante over for vores anstrengte modenhed.

Hvis vi kan indrømme en plads til den manipulerende opportunist, den knævrende ekspert, den hændervridende diplomat og den selvhøjtidelige ideolog, vil vi opdage, at disse roller pludselig ikke har så meget magt over os længere. De er som børn, vi kan sende ud at lege. Og dataene til at opnå dette er lige foran næsen og bagom ryggen på os. Vores egne følelser. Hvis vi blot lærer at holde øje med dem sammen.

Kilder:

Gabriel, Y. (1999). Organizations in depth the psychoanalysis of organizations. London; Thousand Oaks, Calif.: Sage Publications.

Torbert, W. R., & Associates. (2004). Action Inquiry : the Secret of Timely and Transforming Leadership. San Francisco, CA: Berrett-Koehler.



Klaus Majgaard@KlausMaj

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBS. Ph.d. i offentlig styring og ledelse samt forfatter til to bøger om emnet. Har mange års erfaring som chef i stat og kommuner. Skriver om kompleksitet og modsigelser i ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Brexit er for evigt Brexit er for evigt Næste artikel En bunke skrald så høj som Taj Mahal En bunke skrald så høj som Taj Mahal
Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

DIGITAL OMSTILLING Facebook og Twitter brugte mange kræfter på at optræde ansvarligt på valgnatten og i det efterfølgende kaos. Men deres underliggende maskiner er ikke ændret – de fremmer polarisering og udfordrer demokratierne i USA og andre lande.

Stresstest af det amerikanske demokrati

Stresstest af det amerikanske demokrati

POLITIK OG VELFÆRD Amerikanerne er normalt overordentligt stolte af deres demokrati. Den forløbne valgkamp 2020 har på mange måder været en prøvelse. Denne gang ikke på grund af udenlandsk indblanding i valget, men på grund af en dyb national splittelse.

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

KULTURANBEFALING Rapperen Tessa gør Hortens nye direktør håbefuld på ungdommens vegne, og så giver McKinsey-podcast indblik i problematikker, som ligger langt fra ens eget skrivebord.

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

ØKONOMI Danske banker bør udvise rettidig omhu og polstre sig til at håndtere klimapolitiske risici, som ikke hidtil har indgået i bankernes risikovægtninger, lyder opfordringen fra Danmark Nationalbank. Banken har offentliggjort sin første klimastresstest af den danske finanssektor. Den viser, at landbruget er et ømt punkt.

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

DIGITAL OMSTILLING 'Troll farms', løgnefabrikker, fake news, falske profiler, konspirationsteorier. Internettet har forsynet den demokratiske debat med en voksende mængde nedbrydende elementer. Og der er mere af den slags på vej. 

Grøn energi vinder frem i USA

Grøn energi vinder frem i USA

KOMMENTAR Trump-regeringens agenda har ikke været grøn, men i en føderal stat som USA er det ikke altid centralregeringen i Washington, der har det sidste ord. Hvorvidt USA’s energi skal produceres af kulfyrede kraftværker eller af vindmøller, besluttes af delstaterne, og her er man særligt i det nordøstlige USA gået i en grøn retning, fortæller det danske innovationscenter i Boston