Alt tyder nu på, at regeringen udskyder planerne om den stort anlagte hovedstadsreform. Regeringen overvejer nu i stedet at præsentere et alternativ, der indebærer, at der etableres et eller flere nye råd, hvor kommunerne og amterne i Storkøbenhavn skal arbejde sammen om udvalgte emner. Hvis regeringen vælger ikke at fremlægge en reform, vil den ned sætte et udviklingsråd, hvor de lokale politikere skel koordinerearbejdet med at udvikle Øresundsregionen. Tankerne minder om en genoplivning af Hovdstadsrådet, der blev nedlagt efter længere tids handlingslammelse. Regeringens tanker kritiseres allerede hårdt af eksperter og politikere. De mener, at planerne er så beskedne, at Storkøbenhavn ikke vil være rustet til at udvikle sig til en dynamisk Øresundsregion. Regeringen risikerer dermed at havne i en paradoksal situation, hvor den med den ene hånd fører ambitiøs international regional politik med infrastrukturinvesteringer i milliardklassen og med den anden perspektivløs sognerådspolitk, skriver Ugebrevet i en ledende artikel.