Humanister får renæssance i den digitale tidsalder

Humaniora er blevet kritiseret for at uddanne folk til arbejdsløshed, men nu viser tal fra Danmarks Statistik, at flere og flere kandidater med humanistisk baggrund beskæftiger sig med it og softwareudvikling. Venter der humanisterne en ny storhedstid? Ja, mener flere aktører.

Laura Ellemann-JensenAnders Rostgaard Birkmann

MM Special: Humanisternes digitale oprejsning
  • Humanistiske kandidater finder vej til it-job, men potentialet i de humanistiske kompetencer er langt større.
  • Filosoffer er nogle af de bedste it-udviklere, mener it-rektor. 
  • DI og Københavns Universitet peger på løsninger, der kan få flere i humanister ud i det private erhvervsliv.

Humanister får renæssance i den digitale tidsalder

It-rektor: Filosoffer er nogle af de bedste softwareudviklere

Med Foucault på dataarbejde

Etnologen i serverrummet

DI og KU: Sådan kommer humanisterne ud af dødvandet

Giv en hånd til humanisterne

Rockwool Fonden sømmede for et halvt år siden en gængs og udbredt opfattelse fast i publikationen ’Afkast af uddannelse’: At det i bund og grund er en dårlig samfundsforretning at uddanne humanister.  

Især ét regnestykke blev naglet fast i den offentlige debat. Det hed sig nemlig i publikationen, at hvis 10.000 humanister i stedet valgte en lang teknisk uddannelse og eksempelvis blev ingeniører, ville det danske BNP vokse med en milliard kroner om året – dvs. med 100.000 kr. per person.

Set med økonomiske briller fejlede regnestykket intet, men blandt personer med humanistisk baggrund vakte det en vis furore. Rockwool Fondens analyse blev af mange set som endnu et eksempel på ’humaniora-bashing’ – dvs. at mange synes at mene, at kandidater med humanistisk baggrund i virkeligheden ligger samfundet og erhvervslivet mere til last, end de gavner.  

Nye tal tyder imidlertid på, at humanisterne kan se frem til at få en smule oprejsning. Tal fra Danmarks Statistik, som Dansk Magisterforening har bearbejdet for Mandag Morgen, viser således, at stadig flere kandidater med humanistisk baggrund får job i it-branchen eller i andre it-relaterede job.  

Siden 2010 har 57 pct. flere med humaniorabaggrund fået job i it-branchen, og ser man specifikt på jobfunktionen ’udvikling og analyse af software og applikationer’, der går på tværs af flere brancher, er der sket en stigning på 97 pct. Stigningen for humanister skal ses i lyset af, at der i samme periode inden for samme jobkategori har været en generel stigning på 48 pct. Se figur 1

En ny renæssance  

Formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, mener, at tallene kalder på et opgør med den nedgøring og mobning af humaniora, som vi har oplevet i de senere år. 

“Det er dejligt at få dokumenteret det, vi har sagt i flere år – at humanister kan skabe værdi i en lang række nye brancher. Med de nye tal kan vi forhåbentlig ændre debatten og få stoppet den humaniora-bashing, der er foregået. Jeg tror, at humanistkompetencer er helt afgørende for, at virksomheder kan overleve nu og i fremtiden,” siger hun. 

De nye tal er ikke et endegyldigt bevis på en ny storhedstid for humanister, men skal mere ses som indikationer. Men er der flere tegn på, at humanister muligvis står over for en renæssance? Ja, lyder svaret fra flere eksperter, der især beskæftiger sig med udvikling af ny teknologi.  

En af dem er Mads Thimmer, CEO og medstifter af Innovation Lab, der endda går så vidt som til at sige, at humanister står over for en historisk mulighed. 

”Vi er nået til et nyt teknologisk niveau. Tidligere var det os som mennesker, der skulle tilpasse os nogle rigide systemer og maskiner, men i dag det muligt at få maskinerne og systemerne til at gøre præcis, hvad vi har brug for. Derfor er den vigtigste disciplin at kunne aflæse menneskers behov, så vi kan få maskinerne til at imødekomme dem. Og det kan man jo netop inden for de traditionelle humanistiske discipliner – menneskevidenskaberne,” siger han. 

Mads Thimmer mener, at de nye tal, der viser, at flere humanister i dag arbejder i it-branchen, reelt burde være højere:  

“Det kan godt være, at vi ser flere humanister få job i det private erhvervsliv. Men potentialet er endnu større end det, vi ser nu,” siger han. 

Alligevel kniber det med at få den holdning fasttømret. I de senere år er der i debatten primært blevet talt om et stort behov for flere kandidater med en naturvidenskabelig baggrund. 

It-rektor forsvarer humanister

Det manglende fokus på humanisternes værdi har på det seneste fået flere til offentligt at gå i brechen for humaniora. En af dem er Mads Tofte, rektor på IT-Universitet, der ellers kommer fra en datalogisk baggrund. I juli pustede han nyt liv i diskussionen med debatindlægget ’Det digitale arbejdsmarked har brug for humanister’ i dagbladet Politiken. 

Her gjorde han sig bl.a. til talsmand for værdien af humanistiske kompetencer og skrev bl.a., at ”humanister er dygtige til kritisk stillingtagen, de behersker kvalitative metoder, de kan sætte sig ind i brugeres og kunders behov, og de er gode til at forstå kontekst, historie og relationer”, og at det er ”vigtige egenskaber, når man udvikler it-produkter og services”.  

Indlægget var en reaktion på den nedladenhed over for humanister, som han havde oplevet igennem længere tid, fortæller Mads Tofte til Mandag Morgen. 

”Inden for de sidste 5-10 år har jeg bemærket, at der – i de kredse jeg kommer i – har været mange små sidebemærkninger om, at humanister ikke skaber værdi. Der har været kritiske bemærkninger om, at de lærer det gale, og at de ikke er forandringsparate,” siger han. 

Også Mads Thimmer, der oprindeligt er uddannet litteraturhistoriker, har reageret. I et indlæg på mm.dk skrev han i kølvandet på Rockwool Fondens konklusioner under overskriften ’Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv’ om, hvorfor humanister er vigtige for erhvervslivet.  

"I digitaliseringens højteknologiske slipstrøm er det filosofferne, der skal skabe formål i organisationerne, og psykologerne, der skal hive os fra at delegere til at motivere, så dyre mellemlederlag og ubærligt bureaukrati ikke tynger,” skrev han. 

Mads Thimmer mener desuden, at brugen af humanistiske discipliner er en af de vigtigste nøgler til at forstå nogle af de største globale forretningssucceser anno 2018. 

”Det er en af hemmelighederne bag Amazons succes. Jeff Bezos (CEO, red.) siger, at Amazon ikke holder øje med, hvad der teknisk kan lade sig gøre, men på behovene hos kunderne. Og netop de behov kan humanister hjælpe Amazon med at kortlægge og forstå. Filosofien er, at hvis Amazon forstår kundernes behov, så kan man altid trække på den nødvendige teknologi til at opfylde dem,” siger Mads Thimmer. 

Også globalt synes der at være tegn på, at humaniora kan få en renæssance. Jack Ma, CEO for den succesfulde kinesiske handelsplatform Alibaba, talte på dette års World Economic Forum i Davos om behovet for at uddanne folk med menneskelige kompetencer.

Et andet eksempel er den mest udbredte kommunikationsplatform, Slack, hvor stifteren har en baggrund inden for filosofi og typisk ansætter folk med brede, empatiske baggrunde. 

Sådanne eksempler er vand på Dansk Magisterforenings mølle: 

”Humanister er gode til at forholde sig kritisk og reflekterende til problemstillinger og at arbejde udviklingsorienteret. Det er de trænet i, og det er en kompetence, der kommer dem til gode nu. Humanister er ekstremt dygtige til at udvikle produkter til omverdenen, fordi de kan indtænke kontekst, perspektiver i relationer og udvikle relationer. Det er guld værd for private arbejdsgivere,” siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, der både organiserer humanister og naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og samfundsfaglige kandidater.

Nul økonomiske analyser 

Der findes dog ikke danske undersøgelser, der bakker op om humanisternes værdi. For eksempel er det ikke til at opdrive tunge økonomiske analyser, der kan modsvare analysen fra Rockwool Fonden, der erklærede de naturvidenskabelige uddannelser som mest værdifulde.  

Samtidig er der også en anden væsentlig grund til, at debatten er præget af behovet for tekniske kompetencer frem for humanistiske.  

Helt konkret mangler der nemlig teknisk kyndige. Manglen på tekniske kompetencer har bl.a. ført til den såkaldte teknologipagt, hvor uddannelser, virksomheder og myndigheder går sammen om at motivere flere unge til at bevæge sig i den naturvidenskabelige retning. 

Fremskrivninger har vist, at vi i 2030 vil mangle 19.000 it-specialister i Danmark. 

Det betyder eksempelvis også, at IT-Universitetet, hvorfra Mads Tofte hylder humanistiske kompetencer, gennem de senere år selv har skruet ned for antallet af studerende på de mere humanistiske uddannelser og op for de mere tekniske uddannelser. 

Rektoren erkender, at det umiddelbart kan virke som et ømt punkt i hans forsøg på at tale behovet for humanistiske kompetencer op, men han ser det ikke som et enten-eller.  

”Ja, der er brug for humanister. Og ja, der er et skrigende behov for kandidater på den tekniske dimension. Det er den kvantitative problemstilling, som vi også bidrager til at løse. Men det er ikke det samme som at sige, at humaniora ikke har den samme værdi, for det er ikke rimeligt,” siger han.  

Andre afkast end økonomiske

Hos Rockwool Fonden, der stod bag publikationen om afkast af uddannelse, er forskningschef og økonom Jan Rose Skaksen klar over, at bogen antændte en debat. Han står i dag ved de konklusioner, som Rockwool Fonden fremførte, men gør også opmærksom på, at der også er dimensioner, som rapporten ikke favner. 

”Man skal passe på med at tage det, vi regner på, som udtryk for den fulde værdi, som humanister og andre har for samfundet. Vi beregner udelukkende det økonomiske afkast. Der er jo mange andre former for afkast,” siger han.

Men bør I ikke netop medtage andre effekter end de rent økonomiske – f.eks. innovationsevnen? 

”Så er der jo tale om dynamiske effekter af forskellige typer af uddannelser og deres bidrag til innovation, og det er vanskeligt at måle. Sådan er det jo, fordi det ikke er sådan, at det kun er humanister, der i så fald vil bidrage til innovations-dynamikken, men også ingeniører og andre med en teknisk baggrund. Det bliver meget hurtigt en debat om nul eller et – humanister eller ingeniører. Og sådan er det jo ikke,” siger han. 

”Vi påviste, at hvis 10.000 flere humanister blev ingeniører, ville der være en økonomisk gevinst for den enkelte og for samfundet. Men dermed siger vi jo ikke, at det er en god idé, at alle bliver ingeniører. Hvis det var tilfældet, ville det nok også gå galt,” siger Jan Rose Skaksen. 

Men trods erkendelsen af, at ikke alt er med i analysen, mener han stadigvæk, at den har sin berettigelse i forhold til at kvalificere nogle af de myter, der har præget uddannelsesdebatten.  

”Der har været nogle myter i debatten om uddannelse, som man ikke har sat spørgsmålstegn ved. Den ene har været, at mere uddannelse altid er bedre. Og det er rigtigt, viser vores tal. Den anden er, at du skal studere, hvad du har lyst til, fordi vi alligevel ikke ved, hvad der bliver brug for. Vi kender ikke fremtiden, så det kan vi af gode grunde ikke vide, men vi ved dog, at i lange perioder, i flere årtier, har humanistiske uddannelser klaret sig markant dårligere med højere ledighed og lavere løn. Det er det som minimum vigtigt at informere om,” siger han. 

Humaniora skal ind i kampen

På den anden side virker det også som om, at de humanistiske discipliner selv slet ikke formår at indtage en plads som værdifulde i debatten, mener Mads Thimmer. Han er ærgerlig over, at Rockwool Fondens rapport fra januar nærmest uantastet fik lov til at stå tilbage som den endegyldige sandhed om den værdi, som humaniora og naturvidenskab skaber i Danmark.  

”Det var en ekstremt bagudskuende undersøgelse. Det var et dataudtræk baseret på et øjebliksbillede, men tingene kan have ændret sig meget om 10 år. Det svarer jo til at fornægte udviklingen med selvkørende biler og så fokusere på det faktum, at der mangler 150.000 lastbilchauffører i USA og så tro, at det vedbliver med at være sådan,” siger Mads Thimmer, der undrer sig over, at der ikke kom nogle tunge modsvar fra humanistisk side.  

”At man var larmende tavs i humanistiske kredse efter undersøgelsen er mærkeligt. Den burde virkelig have sat ild i lejren, få alle til at fare i kridthuset og tale sagen og derefter mønstre en ny undersøgelse, der peger på humanisters fremadrettede relevans,” siger han.   

Og det handler netop for humaniora om at komme ind i den kamp. Der er brug for at få sat flere ord på værdien af humanister, mener han, især for erhvervslivets skyld. Godt nok viser de nye tal, at flere humanister finder vej til det private erhvervsliv og især til it-job, men det kniber ifølge Mads Thimmer stadig for virksomhederne med at få øjnene op for mulighederne. 

”Jeg møder stadig fok i erhvervslivet, som står måbende tilbage, når jeg siger, at jeg er litteraturhistoriker. Humanister er ikke gode til at sælge sig selv, og erhvervslivet er ikke – kan vi se – ikke særligt villige til at bevæge sig ret langt væk fra et merkantilt udgangspunkt,” siger han.  


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu