Man kan næsten høre sukkene: Åh nej, ikke igen.

Men jo, fremtidens velfærd er truet af danskernes lave arbejdsindsats.

Ganske vist har de seneste ti års reformer af især efterløn og pensionsalder fastholdt flere ældre på arbejdsmarkedet. Et rekordstort antal lønmodtagere – over 2,75 millioner – er i dag i beskæftigelse.

Det har forbedret økonomien så meget, at der er råd til at fastholde velfærden på samme niveau som i dag trods et stigende antal pensionister.

Men når beskæftigelsen samlet set slår alle rekorder, skyldes det kun, at de ældste borgere nu arbejder markant mere, og at mange østeuropæiske håndværkere og andre udenlandske statsborgere med bopæl i Danmark også indgår i de flotte tal.

Skal der være råd til forbedringer – og tidligere tilbagetrækning for nedslidte – så kræver det, at danskerne samlet set arbejder mere.

Analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at andelen af danskere i beskæftigelse i alle aldersgrupper – bortset fra dem over 54 år – falder. En udvikling, der har fundet sted siden 2000. Se figur 1.

Dertil kommer, at andelen af beskæftigede i en række sammenlignelige EU-lande i modsætning til tidligere nu ligger over Danmark, så vi har mistet førstepladsen i arbejdsomhed i Europa. 

En forklaring på, at andelen af beskæftigede blandt de store aldersgrupper er faldet, er især tre gruppers ekstra lave beskæftigelse: Det er ikkevestlige indvandrere, ufaglærte og unge uden uddannelse.

De tre grupper er indbyrdes meget forskellige, men udgør med et fælles træk en beskæftigelsens bermudatrekant: Deres uddannelsesniveau ligger markant under det store flertal af danskeres. 

Forskere er overraskede

Mange af disse folk har forladt skolen efter 9. eller 10. klasse og har ikke taget en erhvervsuddannelse.

”De tre grupper er meget udfordrede, fordi de skal finde beskæftigelse på et arbejdsmarked, hvor der bliver stadigt færre job til borgere, der ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen,” siger den tidligere overvismand Torben M. Andersen, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og medforfatter til Rockwool Fondens seneste analyser af beskæftigelsen i Danmark.

Lige netop den analyse får beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til at reagere.

”Hvis borgerne ikke har de kvalifikationer, virksomhederne efterspørger, så er det et kæmpe opråb til, at det skal vi have gjort noget ved,” siger han.

Forskerne bag undersøgelsen er selv overraskede over, at gode tider med fremgang i økonomien ikke har kunnet trække flere danskere ud på arbejdsmarkedet.

Som forskningschef Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fonden udtrykker det:

”Det plejer at være sådan, at gode konjunkturer og vækst trækker andelen af beskæftigede op. Det er så ikke sket denne gang. Lige nu balancerer økonomien fint med en balance mellem beskæftigelse og velfærd, men der skal ikke rykkes meget på den balance, før der ikke er penge til velfærden.” 

Minister efterlyser viden

Udviklingen sætter statsminister Mette Frederiksen (S) under et særligt pres lige nu, fordi hendes regering netop nu er ved at rokke ved den balance.

I torsdags begyndte forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter om en differentieret pensionsalder, så nedslidte kan gå tidligere på pension. Skulle det lykkes, vil andelen af danskere i beskæftigelse falde, og så mangler deres skattekroner, når velfærden skal betales.

Senere i denne måned indbyder finansminister Nicolai Wammen (S) kommuner og regioner til forhandlinger om budgettet for 2020. De møder op med lange ønskelister til udbygning af velfærden med alt fra bedre normeringer i daginstitutionerne til bedre behandlinger på sygehusene. Se boks. 

Den nye regering er pinligt bevidst om, at der kun bliver råd til den slags forbedringer, hvis den sætter skatten op, får folk i beskæftigelse til at arbejde endnu mere, eller det lykkes at knække koden til de grupper, der har sværest ved at få et job i dag.

Derfor er problemerne med den faldende andel beskæftigede også en prioritet for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Men han har brug for mere viden om årsagerne, før han kan handle, siger han.

”Jeg kan se mindst tre meget forskellige forklaringer på, at andelen er faldet. Hvis det er, fordi folk ønsker en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv, er det en politisk tilskyndelse til at gøre job og arbejdsmiljø mere attraktive, så man både kan have et job og passe familien uden at arbejde mindre.

Det kan også være, at folk med lave lønninger og korte uddannelser bliver presset ud af arbejdsmarkedet af lønmodtagere fra andre EU-lande.

Endelig kan det være, fordi flere borgere ikke har de kvalifikationer, virksomhederne efterspørger. Før jeg siger noget om, hvad der kan gøres, vil jeg gerne blive klogere på, hvad forklaringerne kan være. Det har jeg bedt ministeriet analysere for mig,” siger han.

Lav beskæftigelse og få kompetencer

Det er i sig selv et problem, at bermudatrekantens tre grupper har et lavere uddannelsesniveau end den øvrige del af arbejdsstyrken.

Forklaringen er først og fremmest dybe strukturelle udviklinger på det danske arbejdsmarked. Siden 2000 er den samlede beskæftigelse for borgere uden en uddannelse faldet med næsten 40 procent. Oversat til tørre tal betyder det ifølge en opgørelse fra AE-Rådet, at der næsten forsvinder 10.000 ikke-faglærte job fra det danske marked om året.

Omvendt stiger beskæftigelsen lige så markant for borgere med en længere uddannelse. Job på det danske arbejdsmarked kræver i stigende grad en uddannelse og ofte en længerevarende uddannelse.

Alle forventer, at den udvikling vil fortsætte og måske endog tage fart. Det skyldes digitalisering og den fortsatte konkurrence fra lavtlønslande.

”Konkurrencen om job til ikke-faglærte bliver hårdere og hårdere. Det er blandt andet derfor, at nogle borgere fra de tre grupper får sværere ved at komme i arbejde,” siger Jan Rose Skaksen.

Indtil nu er det for store grupper på arbejdsmarkedet lykkedes at skubbe danske lønmodtageres kompetenceniveau så højt op, at de stadig er eftertragtede på arbejdsmarkedet.

Flere indvandrere i arbejde

Indvandrere fra ikkevestlige lande halter som gruppe noget efter danskernes beskæftigelsesniveau, selv om det er lykkedes at få betydeligt flere indvandrere i job gennem de seneste godt 20 år.

Siden 1996 er andelen af beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande steget fra 34 til 54 procent. Det er dog stadigt markant mindre end for etniske danskere.

Det vil regeringen sætter ind over for ved at stramme kravene til netop denne gruppe.

”Vi vil som regering styrke integrationen. Det trækker ned, når nogle grupper af indvandrerkvinder har en beskæftigelsesfrekvens på under 20. En forklaring kan handle om kultur, og noget kan handle om manglende erfaring. Vi vil stille krav om, at man skal bidrage i 37 timer for at kunne få kontanthjælp. Det er ikke ment som en straf, men som en oplæring i, hvordan man har et arbejde, men det er også for at bryde op med kulturelle forhold, der gør, at nogle flygtningegrupper ikke mener, kvinder bør eller skal arbejde. Det forslag arbejder vi nu på at konkretisere,” siger Peter Hummelgaard.

Regeringens forslag om at bidrage 37 timer om ugen omfatter alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp. Det kan for eksempel være i form af nyttejob, virksomhedspraktik og danskundervisning.

Ikke-faglærte i farezonen

Arbejdsmarkedet i dag adskiller sig meget fra arbejdsmarkedet omkring år 2000.

Andelen af folk med en lang videregående uddannelse er næsten tredoblet. I samme periode er antallet af ufaglærte styrtdykket. Se figur 2.

Der er altså færre ufaglærte på arbejdsmarkedet. Samtidig viser undersøgelsen, at andelen af beskæftigede i den stadigt mindre gruppe af ufaglærte også falder.

”Det går direkte dårligt med beskæftigelsen for de ufaglærte. Det gælder særligt for dem, der i længere tid har været uden job. Det ser ud til, at de slet ikke er kommet nærmere arbejdsmarkedet trods de seneste års økonomiske fremgang,” siger Jan Rose Skaksen.

Han vurderer, at det kan blive svært at vende udviklingen og øge andelen af beskæftigede ufaglærte.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender da også udfordringerne:

”Man har i mange år ønsket, at flere ufaglærte tager en efteruddannelse eller videreuddanner sig. Men det er svært. Jeg opfatter det nærmest som en gordisk knude, som vi skal have bundet op. Det er en kæmpeopgave for os at udvikle nye tiltag, der kan få de folk, der ikke har en anden uddannelse end folkeskolens afgangseksamen, til igen at komme på skolebænken. Jeg har ikke de præcise svar på, hvordan vi kan gøre det, men jeg er meget optaget af, at det skal lykkes,” siger Peter Hummelgaard.

Flere job til udsatte unge

Trods års politiske ambitioner om at flere unge skal have en ungdomsuddannelse, tager knap hver femte ung ikke en ungdomsuddannelse.

Når man ved, at der bliver færre jobs for ufaglærte, har det stor betydning at få vendt den udvikling. Lykkes det, vil de hver især kunne se frem til et liv med en højere grad af beskæftigelse og mindre sygdom.

For samfundet er der tale om en endda særdeles god forretning, hver eneste gang en person fra netop denne gruppe af unge får sig en ungdomsuddannelse og efterfølgende bruger den til at finde et job.

Kommunen sparer penge på en overførselsudgift og får samtidig en ekstra skatteindtægt i pengekassen.

”Det er en kæmpeudfordring, at så mange unge ikke kommer i gang. Og ligesom med gruppen af ufaglærte, har den økonomiske fremgang ikke skubbet dem i gang. Andelen af unge uden et job eller tilknytning til en uddannelse er endda svagt stigende og er nu på vej fra syv til otte procent,” siger Jan Rose Skaksen og fortsætter:

”Når de unge ikke kommer i arbejde, vil det for mange af dem også være sådan resten af livet. Får man de unge i gang med en uddannelse eller i arbejde, så er man nået langt.”

Mere arbejde eller tidligere otium

Indtil nu har ældre borgere over 60 år og lønmodtagere fra østeuropæiske lande holdt beskæftigelsen oppe.

For netop de to grupper er beskæftigelsen steget så meget, at det mere end udligner den faldende beskæftigelse for de lidt yngre aldersgrupper, som Rockwool Fondens analyse påviser.

Stigningen i de ældstes beskæftigelse har fundet sted gennem en længere årrække og fik et ekstra skub opad med reformen af efterløn og pensionsalder i 2010. Men sådan er det ikke sikkert, det bliver ved med at gå.

Danskernes enorme pensionsformuer kan nemlig betyde, at andelen af beskæftigede over 60 år ikke vil stige så meget som forventet.

”Flere og flere har betalt ganske meget til deres pension. Derfor har de også råd til at gå på pension tidligere end den officielle pensionsalder. Det kan betyde, at færre ældre danskere arbejder. Men i virkeligheden ved vi ikke, om de vil benytte deres opsparing til at gå på pension tidligere, eller om de vil forblive på arbejdsmarkedet. På det her område er der virkelig tale om ukendt territorium i de kommende år,” siger Torben M. Andersen, som var formand for den Pensionskommission, Løkke-regeringen nedlagde i 2015.

Vælger flere danskere at gå tidligere på pension end forventet, skal andre grupper arbejde mere. Og så er vi igen tilbage ved den hårfine balance, der lige nu kendetegner forholdet mellem beskæftigelse og finansieringen af velfærden.

En af Peter Hummelgaards løsninger er at gøre det mere attraktivt for danskere at blive længere på arbejdsmarkedet.

”Mange raske borgere vil gerne blive længere på arbejdsmarkedet. Vi vil som noget af det første fremlægge forslag om at lempe modregningerne for folk, der er folkepensionister, så det bliver mere attraktivt at arbejde ved siden af pensionen. Det spor vil vi arbejde videre med og udfolde endnu mere,” siger han.

Svære reformer i vente

Det gode spørgsmål er nu, hvilke typer af reformer og redskaber  Mette Frederiksen og hendes ministre skal bruge for at rykke beskæftigelsen opad for de tre grupper, hvor andelen af beskæftigede i dag er lav.

Det er nemlig langtfra sikkert, at flere reformer af den type, der har været gennemført de seneste ti år, vil være en løsning.

Rockwool Fondens analyser viser, at der er meget stor forskel på, hvordan reformerne har virket.

Reformer rettet mod danskere i arbejde − for eksempel efterlønsreformen – har rent faktisk ført til, at flere danskere forbliver i job og udskyder deres afgang fra arbejdsmarkedet. Det er en af forklaringerne på, at så mange danskere over 60 er i arbejde, og, ikke mindst, at deres andel af beskæftigelsen er stigende. Det er næsten sådan, at når efterlønsalderen bliver hævet med et halvt år, så forbliver de ældste danskere også på arbejdsmarkedet i det halve år.

Omvendt har reformer af dagpenge og kontanthjælp, der er rettet mod borgere på kanten af arbejdsmarkedet, en meget mere usikker effekt.

”Det er langt sværere at trække borgere fra kanten af arbejdsmarkedet ind på arbejdsmarkedet end at bede borgere i job om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet,” siger Torben M. Andersen.

Danmark er overhalet

Regeringen kan også med fordel se på udviklingen i vores nabolande.

Mens andelen af beskæftigede i Danmark ikke har rejst sig igen efter krisen i 2008, er det omvendte tilfældet i Sverige, Tyskland og Holland. Se figur 4.

Frem til 2008 havde Danmark europarekord i beskæftigelse, men nu har andre lande overtaget den position. Rockwool Fondens tal viser, at andelen af beskæftigede i to af de nye EU-lande, Slovenien og Tjekkiet, nu ligger i top.

Hvad der måske kan have større betydning i en dansk sammenhæng er, at også andelen af beskæftigede i Sverige, Tyskland og Holland ligger over det danske niveau. Netop de tre lande sammenligner Danmark sig ofte med.

Uanset hvor regeringen henter inspiration til nye typer af reformer, er der tale om noget, der ligner en bunden opgave.

”Hvis regeringen reducerer beskæftigelsen for nogle grupper, som for eksempel ældre og nedslidte borgere, skal beskæftigelsen stige for andre grupper. Ellers må skatterne sættes op, hvis der fortsat skal være penge til velfærden, som vi kender den i dag,” siger Jan Rose Skaksen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er da også mere end klar over udfordringerne og lægger op til et sporskifte i den type af reformer, der skal få flere i arbejde.

”Vi skal gå fra at bruge de gammelkendte værktøjer med at sænke ydelser eller forværre vilkår for borgere på overførselsindkomst til at have fokus på at skabe et kvalificeret arbejdsudbud. Det er dét, vi får brug for i fremtiden. Vi skal bevæge os ud på uopdyrket land, men det er mit fokus og min interesse,” siger han.