Nyt Job til  
Vibeke Jenny Koushede

Hun skal skabe trivsel for stressede studerende

Vibeke Koushede træder ind i rollen som dekan på KU’s Samfundsvidenskabelige Fakultet med et klart fokus på mental trivsel. Men mange andre udfordringer venter i indbakken.

Mads Thunestvedt Hansen

Blå bog

2020: Professor i mental sundhedsfremme og institutleder på Institut for Psykologi, Københavns Universitet

2010: Ph.d. i Socialfarmaci, KU

2007: Master of Public Health, KU

1999: Jordemoder fra Brighton University

Alder: 49 år

"Ingen kan alt, alle kan noget, og sammen kan vi mest."

Det kunne have været Kong Frederik X’s nye valgsprog, men ordene kommer fra den kommende dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Vibeke Koushede, der overtager posten fra Mikkel Vedby Rasmussen den 1. maj.

Som dekan får hun ansvaret for at lede de samfundsvidenskabelige uddannelser, der hvert år optager 2.000 studerende og klæder dem på til at indtage "de øverste ledende poster i vores samfund", som fakultetet selv beskriver det.

Formuleringen lægger unægteligt et vist pres på de studerende, og det kan måske være med til at forklare, at hver fjerde studerende føler sig enten stresset eller ensom, ifølge Djøfs Studielivsundersøgelse fra 2022.

Af den grund er det måske ikke så overraskende, at Vibeke Koushede er endt som dekan. For som initiativtager til det tværorganisatoriske projekt ’ABC for mental sundhed’ har hun igennem en årrække arbejdet for mere fokus på menneskers trivsel. Projektet er kommet på finansloven, mens både Norge, Sverige, Grønland og Færøerne er i gang med at implementere Koushedes forskning om mental sundhed i deres sundhedsplaner. Derudover er hun også medlem af regeringens trivselskommission og bestyrelsesmedlem i Maryfonden.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu