Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Af Lotte Lüscher
Partner, Clavis Erhvervspsykologi

Mod – midtpunktet mellem frygt på den ene side og dumdristighed på den anden. Mod er ikke at handle uden frygt, men snarere at handle på trods af frygt. 

Mod som dyd kan spores tilbage til Platon, hvor det var en af de fire kardinaldyder sammen med visdom, retfærdighed og selvbeherskelse. Dyder, som i øvrigt optræder i samklang. For eksempel er retfærdighed som dyd ikke noget værd uden menneskets mod til at sætte den igennem.

I den løbende debat om god ledelse fylder menneskelige egenskaber som karisma, personlighed og ikke mindst mod mere og mere i ledelseslitteraturen. Som erhvervspsykolog oplever jeg i samtaler med ledere, at særligt to typer af mod kommer i spil: Mod til at vise sig ufuldkommen og mod til at tage autoriteten på sig.

At være en ufuldkommen leder

Mange ledere har svært ved at finde mod til at fremstå ufuldkomne, menneskelige og fejlbarlige. Til at sætte sig selv i spil som en leder, der ikke har svarene på alt, give slip på illusionen om fuld kontrol og lade medarbejderne deltage i beslutningsprocesser.

Forskeren og forfatteren Brene Brown har gennem mange år undersøgt lederes evne til at gøre sig sårbare ved at slippe forestillingen om, at de skal være alvidende autoriteter, der sidder alene for bordenden og har svar på alt, har kontrol over udfaldet af deres beslutninger og kan stå på mål for organisationen – helt uden at dele tvivl og tanker med medarbejderne.

Brown advokerer for, at der i nutidens organisationer kaldes på ledere, som har modet til at involvere medarbejderne, slippe kontrollen, begå fejl og til at turde lytte til andre. Og til at synliggøre sig selv og de personlige (ikke nødvendigvis private) problematikker, der rører sig i deres lederskab. Kort sagt er modet til at gøre sig sårbar en væsentlig egenskab hos ledere i organisationer med en høj grad af komplekse, uigennemskuelige datamængder, informationer og modstridende krav. 

Risikoen for ledere, der træder ud af deres selvbeskyttelse og viser sig sårbare og menneskelige, er at især autoriteten sættes i spil. Kan jeg stadig gøre mig fortjent til at være en del af fællesskabet? Vil medarbejderne acceptere mig, hvis jeg viser, at jeg ikke har fuld kontrol?

Ledere, som deler tvivlen og de ufærdige refleksioner med medarbejderne vil dog oftest opdage, at hvor de tvivler, lytter, udviser empati, forståelse og ægte nysgerrighed, vil de blive mødt med gensidig anerkendelse, sympati og gode samarbejdende bidrag fra medarbejdernes side.

I mine samtaler med ledere, undersøger jeg ofte, i hvilke kontekster deres mod skal mobiliseres, hvis de skal udvikle sig i lederskabet. En leder sagde for eksempel: ”Jeg har intet problem med mod; Jeg kan sagtens håndtere, at der er stor modstand og skal nok få folk til at gå i den rigtige retning. Jeg har bare nogle medarbejdere, der ikke giver mig opbakning. Med tiden skal de nu nok følge med.”

Denne leder udfordrede jeg til at komme næste gang og fortælle mig, hvilke spørgsmål og gode tanker medarbejderne havde gjort sig om den forandring, de stod overfor. Jeg ville have lederen til at forholde sig ’uærbødigt’ overfor sine egne tanker, og over for medarbejderne stå ved, at han ikke havde alle svarene selv. Lederen erkendte, at ledelse ikke handler ikke om at være uden tvivl, men om at bruge tvivlen aktivt til at undersøge, hvilken form lederskabet skal antage i relation til organisationens behov.

Det bør tilføjes, at hvis man som leder træder for meget ind i en ligeværdig relation med medarbejderne og stiller sig samme sted som dem, kan man også opleve en afvisning og en manglende respekt. Når lederen udviser modet til at gøre sig sårbar gennem menneskelighed og inviterer til en relation, der er bundet op på ligeværdighed, empati og gensidig forståelse, risikerer man, det bliver fejlfortolket, og at medarbejderne tror, at lederen ”abdicerer”.

Det er en hårfin balance mellem at vise sig sårbar og blive opfattet som svag og skrøbelig. Ingen ønsker sig en leder, som ikke kan holde til presset.

At tage autoriteten på sig

Lederskabet kalder også ofte på modets modsatte udtryk, nemlig der hvor lederen skal træde i karakter. I samtaler med ledere hører jeg ofte formuleringer som: ”Jeg er jo ikke typen, der bliver enevældig. Jeg tror på, at vi kommer længst med dialog” eller: ”Jeg er nok typen, der bedriver værdibaseret ledelse – og så skal jeg jo ikke være den, der bestemmer.” 

At tage autoriteten på sig er forbundet med frygten for at træde ud af fællesskabet og stå alene, som man jo gør, når man træffer en beslutning. Hvad nu, hvis de ikke vil følge mig? Eller hvis jeg bliver væltet, fordi de ikke vil give mig følgeskab? Har jeg viden, indsigt og dømmekraft nok til at kunne stå distancen, sætte foden ned og vise vejen? Og hvad nu hvis jeg får en dårlig ledermåling næste gang?

Her skal lederen være afklaret med til tider at stå alene. Det er, når lederen skal udvise handlekraft, at modet til at tage autoriteten på sig skal mobiliseres. 

En del ledere, jeg har samtaler med, har faktisk modet til at vise sig sårbare, hvorimod de er langt mere tøvende med at tage autoriteten på sig. Et eksempel er en leder, som jeg talte med om forandringer og hendes rolle i dem. Hun stod overfor en større ændring i arbejdsgange hen imod digitalisering af arbejdet.

Hun havde afholdt en række dialogseminarer om, hvordan medarbejderne kunne se for sig, at de skulle komme i gang. Nogle medarbejdere var med på den, mens andre ikke ville og ikke oplevede at kunne finde tiden til at ændre i arbejdsgangene. De mange uensartede takter betød, at nogle af medarbejderne var utålmodige, mens andre var frustrerede over selve digitaliseringstendensen.

Denne leder skulle have et lille skub i ryggen for at mobilisere modet til at stille krav og turde stå fast, trods modstand og medarbejdernes tøven. Hun øvede sig i at tage autoriteten på sig og stille krav om tempo og form.

Modet til at træde ud af socialiteten og stå alene med ansvar for sin beslutning er for mange ledere en kæmpe udfordring. Autoriteten kan for eksempel udfordres af toneangivende stemmer blandt medarbejderne, som ikke føler sig hørt. Medarbejdere vil muligvis opleve, at de ikke får deres vilje og måske ligefrem synes, at processen med involvering var ’pseudo’, at beslutningerne var truffet på forhånd, osv.

Når lederen således drager en grænse og sætter en retning, udstilles også sårbarheden; lederen skal kunne stå stærkt og potentielt alene. En ledelsesposition, hvorfra det er muligt at kunne afvises – og måske endda vejes og findes for let. 

Modet til at tage autoriteten på sig vikler sig på paradoksal vis sammen med modet til vise sig ufuldkommen og menneskelig. I marts måned, hvor samfundet lukkede ned omkring corona pandemien, sagde Mette Frederiksen: ”Kommer vi til at begå fejl? Ja det gør vi. Kommer vi til at lære henad vejen og måtte gøre tingene om? Sikkert også!”

Her tog statsministeren autoriteten på sig – og fremstod samtidig fejlbarlig.

Lederens accept af at stå adskilt fra medarbejderne og tage autoriteten på sig er endda en forudsætning for også at kunne forbinde sig og vise sig sårbar og forbundet til medarbejderne. En leder som i frygt for at blive upopulær altid orienterer sig efter, hvad der giver accept og popularitet og ikke magter at stå alene i svære beslutninger, kan paradoksalt nok ende med at stå endnu mere alene.

Brug din tvivl konstruktivt

I arbejdet med mod er tvivlen en uundgåelig følgesvend. Tvivlen er en budbringer om det til tider ubehagelige faktum, at der er flere veje at gå, adskillige muligheder at realisere, og at svaret er hverken simpelt eller endegyldigt.

Det er vigtigt at bemærke, at mens tvivl kan være ubehageligt – for det er tvivl – er det ikke ensbetydende med, at den er uhensigtsmæssig, forkert eller unyttig. Det gode er desværre ikke altid i harmonisk parløb med det behagelige. At mobilisere sit mod er derfor også at bruge sin tvivl til at spørge sig selv:

  • Hvad kalder situationen på ledelsesmæssigt? Skal jeg skrue op for autoriteten, eller skal jeg øve mig i at dele uklarheden og dialogens ligeværdighed?
  • Hvad har jeg selv på spil – hvor bliver jeg udfordret og løber en risiko?
  • Hvilken type mod kræver det af mig?
  • Hvor henter jeg styrke, ro og overskud til at turde det, som situationen kalder på?

Gennem sparring, tvivl og refleksion kan lederen komme i kontakt med, hvilken form for mod der kaldes på i en konkret situation. Men grundlæggende handler mod om at tage livtag med sin egen tvivl og tøven, så lederskabet hverken ender som fejt og frygtbaseret – eller som overilet og frygtløst.

Uanset om lederen skal slippe eller tage autoriteten, så kræver det mod. Lederen gør sig sårbar og alene i begge situationer. Det vigtige er at finde ud af, hvad situationen kræver. Mod er en kardinaldyd, som først antager en konkret form, når lederen kender sine egne udfordringer, mærker uroen ved en bestemt ledelsesform, og konfronterer sin egen frygt. 

Lotte Lüscher er ledelsesrådgiver i Clavis Erhvervspsykologi og forfatter til en række bøger og artikler om ledelse.

Relateret litteratur
Brene Brown: ‘Dare to lead’, Ebury Publishing, 2018.
Lotte Lüscher: ’Lederen mellem tvivl og handlekraft’, Psykologisk forlag, 2018.
Michael Stenskjær Christensen: ’Den samlede dyd: kardinaldyder i arkaisk og klassisk tid’, Museum Tusculum, 2016.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land Næste artikel Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.