Omfavn paradokserne når bæredygtighed og bundlinje skal mødes

KOMMENTAR: Ledere, der evner 'integrativ tænkning' i det strategiske arbejde, vil kunne træffe beslutninger, hvor det lykkes at forene tilsyneladende paradokser, skriver erhvervspsykologer Lotte Lüscher og Camilla Duus.

Af Lotte Lüscher og Camilla Duus
Clavis Erhvervspsykologi

Som erhvervspsykologer oplever vi igen og igen at møde ledere, der står over for modsætningsfyldte dagsordener.

Et udbredt eksempel er, at FN’s verdensmål skal integreres i organisationer og virksomheder med massive investeringer til følge, og på en og samme tid skal der være øjne på arbejdsmiljø, samarbejde, bundlinje og vækst.

Mange ledere kæmper med den slags paradoksale udfordringer, og det kan være svært at finde entydige løsninger, der kan indarbejdes i virksomhedens strategi. Det kan handle om...

  • at være konkurrencedygtige på pris og samtidig lægge om til bæredygtige produktionsformer, som kan være dyrere
  • at maksimere virksomhedens bundlinje på produkter baseret på ny teknologisk udvikling (konkurrence) og udvise samfundsansvar ved at dele disse løsninger med konkurrenterne (samarbejde)
  • at være innovative og udvikle bæredygtige produkter (som for eksempel elbiler) og tage kunders forbrugsmønster i betragtning (hvor for eksempel biler er forbundet med høj grad af frihed).

For at takle udfordringerne på en hensigtsmæssig måde må virksomheder ændre på den logik, der har præget produktionsapparatet globalt i hele den industrialiserede tidsalder.

Organisationer befinder sig i en brydningstid mellem traditionel forståelse af kapitalismelogikken og en samfundsmæssig/etisk logik. Med bæredygtig udvikling som agenda er det blevet både et moralsk ansvar og et parameter for organisationens succes, at ledere lykkes med tre ofte modsætningsfyldte dagsordener som økonomi, miljø og trivsel.

Denne opgave løses næppe alene med handlekraftig ledelse i klassisk forstand. Beslutningstagerne må håndtere modsætninger og paradokser konstruktivt i deres analyse og tænkning frem mod nyttige beslutninger, hvis de skal drive organisationen i den rigtige retning.

Det kalder på både-og-tænkning frem for enten-eller-tænkning.

Falkstolen – bundlinje og bæredygtighed

Hvordan kan vi beskytte vores viden om teknologi, så vi får profit og en god bundlinje – og samtidig sørge for, at vores konkurrenter kan få indsigt i denne viden og lave bæredygtige produkter til gavn for hele kloden?

Dette centrale spørgsmål tog Lisbeth Juhl Christensen, projektdirektør i Houe, en jysk møbelvirksomhed, op ved et event om bæredygtig ledelse på Centralværkstedet i Aarhus i februar.

Virksomheden er kommet først med en bæredygtig designstol kaldet Falk, lavet af genbrugsaffald fra husholdninger – et resultat af et partnerskab mellem Houe, MV Plast og Dansk Affaldsminimering.

Projektdirektørens spørgsmål vidner om spændingsfeltet mellem blandt andet bundlinje og miljømæssig bæredygtighed, mellem konkurrence og samarbejdsorienteret indstilling – eller på den store klinge mellem egen forretning og samfundsmæssigt/etisk ansvar.

Den ledelsesmæssige tænkning, der demonstreres i projektdirektørens spørgsmål, er integrativ tænkning og er en helt central evne hos ledere, der skal lykkes med at håndtere organisationens komplekse problemstillinger.

Integrativ tænkning – en både-og-logik

Den canadiske ledelsesteoretiker Roger Martin hylder i bogen ’The Opposable Mind’ dygtige ledere for deres evne til at bruge integrativ tænkning.

Begrebet dækker over en kreativ analyseevne til konstruktivt at finde løsninger, der rummer modsatrettede ideer eller krav frem for at vælge den ene løsning på bekostning af den anden. Integrativ tænkning lægger op til, at vi medtænker flest mulige værdier eller fordele i vores løsninger.

Direktøren fra Houe har med sit spørgsmål netop bevæget os væk fra en forståelse af problematikken som et svært dilemma, hvor en enten-eller-logik er dominerende, og over i en paradokstænkning, som er kendetegnet ved et både-og. Frem for at skulle vælge mellem alternativerne på bekostning af dets modsætning sammentænkes bundlinje, samfundsansvar og udvikling i en løsning med væsentlige elementer fra hvert af alternativerne.

Den tysk-franske forsker i bæredygtighedens paradokser Tobias Hahn (2014) gengiver eksempler på, hvordan firmaer i bilindustrien er optaget af problemstillingen om, hvorvidt de fortsat skal producere benzinbiler (stabilitet) eller omlægge produktionen til elbiler nu (radikal forandring).

Denne problemstilling kan umiddelbart både opleves og betragtes som et dilemma, et valg mellem bundlinje eller bæredygtighed – men man kan også anskue problemstillingen i en både-og-logik gennem integrativ tænkning. Se tekstboks nederst.

Den ”kolde” analyse er ikke nok

God ledelse handler ikke alene om neutral, analytisk tænkning, som ledere har et ”koldt” forhold til, men også at ledere aktivt forholder sig og indtager et ledelsesmæssigt ståsted. Der vil være stor forskel på, i hvilken grad direktøren fra Houe vægter samfundsansvarlighed over for virksomhedens egennyttige økonomiske interesser, afhængigt af svaret eller løsningen på det spørgsmål, der rejses.

Et scenarie mod vægtning af samfundsansvar er at dele deres teknologiske løsning med konkurrenter, mod at konkurrenterne blot refererer til den teknologiske løsnings ophav hos Houe med flere, som dermed kan få brandingværdi. Et radikalt andet scenarie med prioritering af virksomhedens profit kunne være en ekstrem pristung licens, som konkurrenter skulle betale for at benytte sig af deres viden om den teknologiske løsning.

På samme vis vil der med eksemplet fra bilbranchen være stor forskel på, om ledere går foran kunder og politikere og præger udviklingen i retning af miljømæssig bæredygtighed, eller om de kører videre med business as usual – med den justering, at der er skruet op for investering i udvikling af teknologiske løsninger.

Omfavn kompleksiteten

Som erhvervspsykologer møder vi ledere, der kommer til at ignorere kompleksiteten, selvom det er komplekse tænkemåder, der skal føre os frem mod nyttige og kreative løsninger.

Næppe fordi lederne med overlæg fravælger at træffe gode beslutninger, men snarere fordi kompleksiteten paralyserer – vi er vant til at tænke lineært og tage afsæt i ét problem, én løsning. Dette har de fleste af os lært fra barnsben, og det er også en tænkning, der gennemsyrer organisatorisk problemløsning i mange virksomheder.

Hvis vi skal accelerere miljømæssige bæredygtige løsninger, nytter det dog ikke, at ledere vender front mod én dagsorden eller ét værdisæt, og at de på deres vej med hastige skridt fremad ikke har taget tilstrækkelig stilling til det, de vender ryggen til.

Ledere, der reelt skal lykkes med bæredygtighed og vækst, må acceptere kompleksiteten og må i deres tænkning og analyse tage livtag med evnen til at træffe beslutninger, der indebærer værdier fra modsætningsfyldte arenaer. Kun på denne vis bliver miljømæssig bæredygtighed reelt både samfundsnyttigt og en god businesscase.

 Når du møder modsætningsfyldte krav og dagsordener

  1. Problemstilling: Formuler det ledelsesmæssige spørgsmål (Skal vi fortsætte med at producere benzinbiler eller satse mere på produktion af elbiler på den korte bane?)
  2. Valgmuligheder (enten-eller-tænkning/dilemma): Hvilke mulige scenarier/alternativer oplever vi i forhold til denne problemstilling? (Skal vi sikre bundlinjen ved at følge kundernes forbrugsmønster og fortsat primært producere benzinbiler, eller skal vi skrue op for vores bidrag til reduktion af CO2 og primært satse på elbiler?)
  3. Afvejning: Hvilke fordele og ulemper er der ved hver af alternativerne? (Kundernes forbrugsmønster, bundlinje på den korte bane over for miljømæssig bæredygtighed, firstmovers i branchen, rekruttering m.m.)
  4. Løsninger (både-og-tænkning/paradoks): Hvilke mulige fremgangsmåder, som kan rumme flest mulige værdier og fordele fra begge alternativer, ser vi for os? Det kunne for eksempel være
  • Vi satser fortsat primært på produktion af benzinbiler og investerer samtidig økonomi i udvikling af teknologiske løsninger til produktion af elbiler, der kan køre flere kilometer end i dag, og som skal produceres på den længere bane
  • Vi satser på produktion af elbiler og går foran både vores kunder og politikere ved dels at investere i ladere langs motorvejene i Tyskland og dels at præge de branchepolitiske forhold.
  1. Beslutning og ledelsesmæssigt ståsted: Hvilken beslutning træffer vi?

Med inspiration fra ’Ledelse gennem paradokset – om ledelsesmæssig handlekraft i organisatorisk kompleksitet’ (Lüscher, 2012)

Litteratur:

Tobias Hahn m.fl. (2014): Tensions in corporate sustainability: Towards an integrative framework

Lotte S. Lüscher (2012): Ledelse gennem paradokset. Om ledelsesmæssig handlekraft i organisatorisk kompleksitet.

Lotte S. Lüscher (2020): Paradokser, etik og dømmekraft. Udkommer i: Maya Drøschler (red.) (2020): Organisationer i en overgangstid.

Roger L. Martin (2007). The Opposable Mind – winning through integrative thinking.

Forrige artikel Splittet klimapartnerskab:  “Vi fik først selv rapporten at se 18 minutter før, den blev offentlig” Splittet klimapartnerskab: “Vi fik først selv rapporten at se 18 minutter før, den blev offentlig” Næste artikel Computersystemer kan også få virus Computersystemer kan også få virus

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.