Hvad Jakob Ellemann-Jensen kan lære af de konservative magtkampe

KOMMENTAR: Der kan drages flere paralleller mellem 70’ernes magtkamp i Det Konservative Folkeparti og nutidens magtkamp i Venstre. Her er en række erfaringer, vi gjorde os, som Jakob Ellemann-Jensen bør tage bestik af.

Som erklæret konservativ – som så sandelig ikke altid er enig i alt, hvad mine partifæller siger og gør – har jeg oplevet partistridigheder på linje med dem, som Venstre oplever i disse uger. Og jeg glemmer dem aldrig. Det kommer generationen af Venstre-politikere og -medlemmer heller aldrig til.

Jeg var ung, men ikke uerfaren, da jeg som landsformand for Sammenslutningen af Konservative Uddannelsessøgende kastede mig ind i kampen mellem Erik Haunstrup-Clemmensen, som – meget apropos den aktuelle anledning til krisen i Venstre – var talsmand for et samarbejde hen over midten, og den højborgerlige Erik Ninn-Hansen. Som KU’er havde man jo – ligesom nutidens (tidligere) VU’ere – på talrige organisationskurser lært alt om de magtkampe, som er og bliver en del af partipolitisk virksomhed.

Her bliver det interessant at se, om det bliver en fordel eller ulempe for den kommende Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, at han aldrig har været igennem den ”skole”.

Magtkampen mellem Haunstrup-Clemmensen og Ninn-Hansen sluttede – også meget apropos kampen i Venstre mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen – med, at tre konservative folketingsmedlemmer, schu, H.C. Toft og Hans Toft, gik i aktion og bad de to kombattanter om at gå som henholdsvis formand for partiet og gruppeformand og så overlade begge poster til Poul Schlüter.

Det vil være flot, hvis Jakob Ellemann-Jensen kan levere den vare, som Schlüter senere gjorde med sit parti: ro på bagsmækken, stigende indflydelse, bedre meningsmålinger, fremgang ved valg på valg og til sidst statsministerposten i over ti år og positionen som Danmarks største borgerlige parti.

Men dermed kan man heller ikke i dansk politik være sikker på ”fred i vor tid”. Allerede i Schlüters sidste år som statsminister stod det klart, at en ny magtkamp kunne være under opsejling, nu mellem daværende finansminister Henning Dyremose og daværende justitsminister Hans Engell. Som partiets generalsekretær (1988-1992) oplevede jeg, hvordan de gamle skillelinjer fra magtkampen i 1970’erne igen kom til syne. Og jeg var jo selv en del af det.

Valget af den tredje mand

Spørgsmålet er nemlig, hvordan et parti kommer af med en bacille af fløjdannelser, når det først er inficeret. Når de uskyldige ungdomsopgør bliver alvor i toppen af et parti, ja, i toppen af dansk politik. Når det ikke er nok, at man vælger ”den tredje mand” – dengang Schlüter, nu Jakob Ellemann-Jensen. Når det måske splitter mere end samler at have kampvalg om næstformandsposten.

Op gennem 1990’erne blev det med skiftende politiske ledere – Dyremose, Engell, Per Stig Møller og Pia Christmas-Møller – klart, at nye ledere ikke i sig selv er løsningen. Der skal være et mindstemål af opbakning til en ny leder både i partiorganisationen og i folketingsgruppen. Ikke mindst skal der være en erkendelse af, at denne opbakning skal udvises i praksis.

Her kan erindringsbøger i utide, ukoordinerede kronikker med mere blive elefanter i glasbutikken, mens hårdt parlamentarisk arbejde for at opnå selv den mindste indflydelse også på forholdsvis ubetydelige lovforslag vil gøre godt. Både på den interne selvforståelse og i forhold til de interesseorganisationer, som vil se resultater af lobbyisme, og de vælgere, som vil have mandater omsat til konkret indflydelse.

Jakob Ellemanns mest presserende opgave ser derfor ud til at være at få skabt enighed i Venstres folketingsgruppe om, at nu handler det om at parkere drømmen om hurtigt at få nøglerne tilbage til Statsministeriet og allehånde ministerambitioner. At man oven på det igangværende interne opgør må bruge kræfterne på eksternt at genvinde tillid til et politisk projekt – hvis man ellers har et sådant.

Bredt samarbejde kan være kuren

For Konservative har vejen til stabil ledelse, ro og indflydelse været at tage del i regeringsmagten. Det var det for Bendt Bendtsen, og det blev det for Søren Pape Poulsen. Stærkt initieret af partifæller som Per Stig Møller og Brian Mikkelsen, som begge vidste, at det klæder partiet at påtage sig ansvar – og misklæder partiet at råbe om kap med Liberal Alliance om flere skattelettelser, med Dansk Folkeparti om en strammere udlændingepolitik og med Nye Borgerlige om begge dele og lidt til.

Det er og bliver også et afgørende spørgsmål for Venstre: Om det – oven på Lars Løkke Rasmussens udtrykte ønske i ’Befrielsens øjeblik’ om en SV-regering, som gav partiet fremgang ved valget, men kostede ham posten som leder – troværdigt kan indgå kompromis på kompromis, i forlig efter forlig med regeringen. Vel vidende, at det til tider vil give andre oppositionspartier mere plads til kritik af regeringen … og af Venstre.

Venstres folketingsgruppe besidder tilsammen nok Folketingets største kompetencer, hvis man ser på parlamentarisk erfaring, interaktioner med partifæller i kommuner og regioner, engagement i folkelige bevægelser, relationer til interesseorganisationer og andre lobbyister. Og ingen havde formentlig flere penge til valgkampen i juni og vil få det igen om fire år. Så meget mere er den nuværende magtkamp et granatchok for partiet – og for det borgerlige Danmark. For, lidt højstemt formuleret: Venstre har et tungt ansvar for, at det borgerlige Danmark ikke bliver sat uden for indflydelse mange år frem.

Her er vi så fremme ved de afgørende spørgsmål: Har Venstre lært så meget af de historiske partistridigheder hos Konservative og til tider også i Socialdemokratiet, at der ikke nu kommer en liberal gentagelse?

Ved festlige lejligheder taler Venstre-folkene om, at der i deres parti er højt til loftet og langt til døren, men kan det også praktiseres i fremtiden? Og måske ikke mindst: Har Venstres nye ledelse – i modsætning til mange forgængere – den ydmyghed, fordomsfrihed og hjælpsomhed i forhold til andre partier, som var Poul Schlüters og siden Bendt Bendtsens og nu Søren Pape Poulsens måske vigtigste redskaber på vejen frem?

Knud Enggaards fem år gamle advarsel

For fem år siden var jeg medforfatter til en bog ’Partiledelse – 6 indspark fra den politiske virkelighed’ (Handelshøjskolens Forlag, 2014), hvor socialdemokraten Jacob Buksti, den radikale Søren Bald, SF’s Aage Frandsen, VS’eren Preben Wilhjelm, Venstres Knud Enggaard og jeg delte erfaringer om de ledelsesmæssige udfordringer i politiske partier.

Specielt samværet med den historisk kyndige, parlamentarisk erfarne og unikt ordentlige Knud Enggaard var berigende. Aldrig tidligere havde jeg samarbejdet så godt med en Venstre-mand.

Hvorfor nævner jeg nu det? Fordi vi, Knud Enggaard og jeg, under en diskussion om hans kapitel om Venstre blev stærkt uenige om en formulering i retning af, at Venstre aldrig vil kunne komme til at opleve stridigheder som dem hos Konservative.

Få måneder senere, i juni 2014, var det, at Venstre havde det siden hen så berømte og berygtede hovedbestyrelsesmøde i kælderen i Odense, som nu bare må betegnes som forspillet til den nuværende krise.

Få dage efter dette møde skrev Enggaard til mig:

”I anledning af den sidste uges tumult i mit gamle parti tænker jeg med taknemmelighed på din redaktionelle hjælp med mit kapitel i bogen om partiledelse. Du foreslog et lille spørgsmålstegn efter al den lange snak om stabilitet. Tak! Nu er det heldigvis ikke en strid mellem politiske holdninger, men personstrid kan over tid udvikle sig til politisk strid – og borgerkrig er den grusomste form, der findes, sagde den gamle forsvarsminister stilfærdigt!"

Så er spørgsmålet, som vi måske får besvaret på Venstres ekstraordinære landsmøde på lørdag, om personstriden, der allerede har udviklet sig til en politisk strid, også har kimen i sig til en borgerkrig. Det må man ikke håbe, hverken for Venstre eller det borgerlige Danmark i øvrigt.



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel Et Europa i form til den digitale tidsalder Et Europa i form til den digitale tidsalder Næste artikel Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader? Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.