Hvad Jakob Ellemann-Jensen kan lære af de konservative magtkampe

KOMMENTAR: Der kan drages flere paralleller mellem 70’ernes magtkamp i Det Konservative Folkeparti og nutidens magtkamp i Venstre. Her er en række erfaringer, vi gjorde os, som Jakob Ellemann-Jensen bør tage bestik af.

Som erklæret konservativ – som så sandelig ikke altid er enig i alt, hvad mine partifæller siger og gør – har jeg oplevet partistridigheder på linje med dem, som Venstre oplever i disse uger. Og jeg glemmer dem aldrig. Det kommer generationen af Venstre-politikere og -medlemmer heller aldrig til.

Jeg var ung, men ikke uerfaren, da jeg som landsformand for Sammenslutningen af Konservative Uddannelsessøgende kastede mig ind i kampen mellem Erik Haunstrup-Clemmensen, som – meget apropos den aktuelle anledning til krisen i Venstre – var talsmand for et samarbejde hen over midten, og den højborgerlige Erik Ninn-Hansen. Som KU’er havde man jo – ligesom nutidens (tidligere) VU’ere – på talrige organisationskurser lært alt om de magtkampe, som er og bliver en del af partipolitisk virksomhed.

Her bliver det interessant at se, om det bliver en fordel eller ulempe for den kommende Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, at han aldrig har været igennem den ”skole”.

Magtkampen mellem Haunstrup-Clemmensen og Ninn-Hansen sluttede – også meget apropos kampen i Venstre mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen – med, at tre konservative folketingsmedlemmer, schu, H.C. Toft og Hans Toft, gik i aktion og bad de to kombattanter om at gå som henholdsvis formand for partiet og gruppeformand og så overlade begge poster til Poul Schlüter.

Det vil være flot, hvis Jakob Ellemann-Jensen kan levere den vare, som Schlüter senere gjorde med sit parti: ro på bagsmækken, stigende indflydelse, bedre meningsmålinger, fremgang ved valg på valg og til sidst statsministerposten i over ti år og positionen som Danmarks største borgerlige parti.

Men dermed kan man heller ikke i dansk politik være sikker på ”fred i vor tid”. Allerede i Schlüters sidste år som statsminister stod det klart, at en ny magtkamp kunne være under opsejling, nu mellem daværende finansminister Henning Dyremose og daværende justitsminister Hans Engell. Som partiets generalsekretær (1988-1992) oplevede jeg, hvordan de gamle skillelinjer fra magtkampen i 1970’erne igen kom til syne. Og jeg var jo selv en del af det.

Valget af den tredje mand

Spørgsmålet er nemlig, hvordan et parti kommer af med en bacille af fløjdannelser, når det først er inficeret. Når de uskyldige ungdomsopgør bliver alvor i toppen af et parti, ja, i toppen af dansk politik. Når det ikke er nok, at man vælger ”den tredje mand” – dengang Schlüter, nu Jakob Ellemann-Jensen. Når det måske splitter mere end samler at have kampvalg om næstformandsposten.

Op gennem 1990’erne blev det med skiftende politiske ledere – Dyremose, Engell, Per Stig Møller og Pia Christmas-Møller – klart, at nye ledere ikke i sig selv er løsningen. Der skal være et mindstemål af opbakning til en ny leder både i partiorganisationen og i folketingsgruppen. Ikke mindst skal der være en erkendelse af, at denne opbakning skal udvises i praksis.

Her kan erindringsbøger i utide, ukoordinerede kronikker med mere blive elefanter i glasbutikken, mens hårdt parlamentarisk arbejde for at opnå selv den mindste indflydelse også på forholdsvis ubetydelige lovforslag vil gøre godt. Både på den interne selvforståelse og i forhold til de interesseorganisationer, som vil se resultater af lobbyisme, og de vælgere, som vil have mandater omsat til konkret indflydelse.

Jakob Ellemanns mest presserende opgave ser derfor ud til at være at få skabt enighed i Venstres folketingsgruppe om, at nu handler det om at parkere drømmen om hurtigt at få nøglerne tilbage til Statsministeriet og allehånde ministerambitioner. At man oven på det igangværende interne opgør må bruge kræfterne på eksternt at genvinde tillid til et politisk projekt – hvis man ellers har et sådant.

Bredt samarbejde kan være kuren

For Konservative har vejen til stabil ledelse, ro og indflydelse været at tage del i regeringsmagten. Det var det for Bendt Bendtsen, og det blev det for Søren Pape Poulsen. Stærkt initieret af partifæller som Per Stig Møller og Brian Mikkelsen, som begge vidste, at det klæder partiet at påtage sig ansvar – og misklæder partiet at råbe om kap med Liberal Alliance om flere skattelettelser, med Dansk Folkeparti om en strammere udlændingepolitik og med Nye Borgerlige om begge dele og lidt til.

Det er og bliver også et afgørende spørgsmål for Venstre: Om det – oven på Lars Løkke Rasmussens udtrykte ønske i ’Befrielsens øjeblik’ om en SV-regering, som gav partiet fremgang ved valget, men kostede ham posten som leder – troværdigt kan indgå kompromis på kompromis, i forlig efter forlig med regeringen. Vel vidende, at det til tider vil give andre oppositionspartier mere plads til kritik af regeringen … og af Venstre.

Venstres folketingsgruppe besidder tilsammen nok Folketingets største kompetencer, hvis man ser på parlamentarisk erfaring, interaktioner med partifæller i kommuner og regioner, engagement i folkelige bevægelser, relationer til interesseorganisationer og andre lobbyister. Og ingen havde formentlig flere penge til valgkampen i juni og vil få det igen om fire år. Så meget mere er den nuværende magtkamp et granatchok for partiet – og for det borgerlige Danmark. For, lidt højstemt formuleret: Venstre har et tungt ansvar for, at det borgerlige Danmark ikke bliver sat uden for indflydelse mange år frem.

Her er vi så fremme ved de afgørende spørgsmål: Har Venstre lært så meget af de historiske partistridigheder hos Konservative og til tider også i Socialdemokratiet, at der ikke nu kommer en liberal gentagelse?

Ved festlige lejligheder taler Venstre-folkene om, at der i deres parti er højt til loftet og langt til døren, men kan det også praktiseres i fremtiden? Og måske ikke mindst: Har Venstres nye ledelse – i modsætning til mange forgængere – den ydmyghed, fordomsfrihed og hjælpsomhed i forhold til andre partier, som var Poul Schlüters og siden Bendt Bendtsens og nu Søren Pape Poulsens måske vigtigste redskaber på vejen frem?

Knud Enggaards fem år gamle advarsel

For fem år siden var jeg medforfatter til en bog ’Partiledelse – 6 indspark fra den politiske virkelighed’ (Handelshøjskolens Forlag, 2014), hvor socialdemokraten Jacob Buksti, den radikale Søren Bald, SF’s Aage Frandsen, VS’eren Preben Wilhjelm, Venstres Knud Enggaard og jeg delte erfaringer om de ledelsesmæssige udfordringer i politiske partier.

Specielt samværet med den historisk kyndige, parlamentarisk erfarne og unikt ordentlige Knud Enggaard var berigende. Aldrig tidligere havde jeg samarbejdet så godt med en Venstre-mand.

Hvorfor nævner jeg nu det? Fordi vi, Knud Enggaard og jeg, under en diskussion om hans kapitel om Venstre blev stærkt uenige om en formulering i retning af, at Venstre aldrig vil kunne komme til at opleve stridigheder som dem hos Konservative.

Få måneder senere, i juni 2014, var det, at Venstre havde det siden hen så berømte og berygtede hovedbestyrelsesmøde i kælderen i Odense, som nu bare må betegnes som forspillet til den nuværende krise.

Få dage efter dette møde skrev Enggaard til mig:

”I anledning af den sidste uges tumult i mit gamle parti tænker jeg med taknemmelighed på din redaktionelle hjælp med mit kapitel i bogen om partiledelse. Du foreslog et lille spørgsmålstegn efter al den lange snak om stabilitet. Tak! Nu er det heldigvis ikke en strid mellem politiske holdninger, men personstrid kan over tid udvikle sig til politisk strid – og borgerkrig er den grusomste form, der findes, sagde den gamle forsvarsminister stilfærdigt!"

Så er spørgsmålet, som vi måske får besvaret på Venstres ekstraordinære landsmøde på lørdag, om personstriden, der allerede har udviklet sig til en politisk strid, også har kimen i sig til en borgerkrig. Det må man ikke håbe, hverken for Venstre eller det borgerlige Danmark i øvrigt.



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel Et Europa i form til den digitale tidsalder Et Europa i form til den digitale tidsalder Næste artikel Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader? Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.