Hvad Jakob Ellemann-Jensen kan lære af de konservative magtkampe

KOMMENTAR: Der kan drages flere paralleller mellem 70’ernes magtkamp i Det Konservative Folkeparti og nutidens magtkamp i Venstre. Her er en række erfaringer, vi gjorde os, som Jakob Ellemann-Jensen bør tage bestik af.

Som erklæret konservativ – som så sandelig ikke altid er enig i alt, hvad mine partifæller siger og gør – har jeg oplevet partistridigheder på linje med dem, som Venstre oplever i disse uger. Og jeg glemmer dem aldrig. Det kommer generationen af Venstre-politikere og -medlemmer heller aldrig til.

Jeg var ung, men ikke uerfaren, da jeg som landsformand for Sammenslutningen af Konservative Uddannelsessøgende kastede mig ind i kampen mellem Erik Haunstrup-Clemmensen, som – meget apropos den aktuelle anledning til krisen i Venstre – var talsmand for et samarbejde hen over midten, og den højborgerlige Erik Ninn-Hansen. Som KU’er havde man jo – ligesom nutidens (tidligere) VU’ere – på talrige organisationskurser lært alt om de magtkampe, som er og bliver en del af partipolitisk virksomhed.

Her bliver det interessant at se, om det bliver en fordel eller ulempe for den kommende Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, at han aldrig har været igennem den ”skole”.

Magtkampen mellem Haunstrup-Clemmensen og Ninn-Hansen sluttede – også meget apropos kampen i Venstre mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen – med, at tre konservative folketingsmedlemmer, schu, H.C. Toft og Hans Toft, gik i aktion og bad de to kombattanter om at gå som henholdsvis formand for partiet og gruppeformand og så overlade begge poster til Poul Schlüter.

Det vil være flot, hvis Jakob Ellemann-Jensen kan levere den vare, som Schlüter senere gjorde med sit parti: ro på bagsmækken, stigende indflydelse, bedre meningsmålinger, fremgang ved valg på valg og til sidst statsministerposten i over ti år og positionen som Danmarks største borgerlige parti.

Men dermed kan man heller ikke i dansk politik være sikker på ”fred i vor tid”. Allerede i Schlüters sidste år som statsminister stod det klart, at en ny magtkamp kunne være under opsejling, nu mellem daværende finansminister Henning Dyremose og daværende justitsminister Hans Engell. Som partiets generalsekretær (1988-1992) oplevede jeg, hvordan de gamle skillelinjer fra magtkampen i 1970’erne igen kom til syne. Og jeg var jo selv en del af det.

Valget af den tredje mand

Spørgsmålet er nemlig, hvordan et parti kommer af med en bacille af fløjdannelser, når det først er inficeret. Når de uskyldige ungdomsopgør bliver alvor i toppen af et parti, ja, i toppen af dansk politik. Når det ikke er nok, at man vælger ”den tredje mand” – dengang Schlüter, nu Jakob Ellemann-Jensen. Når det måske splitter mere end samler at have kampvalg om næstformandsposten.

Op gennem 1990’erne blev det med skiftende politiske ledere – Dyremose, Engell, Per Stig Møller og Pia Christmas-Møller – klart, at nye ledere ikke i sig selv er løsningen. Der skal være et mindstemål af opbakning til en ny leder både i partiorganisationen og i folketingsgruppen. Ikke mindst skal der være en erkendelse af, at denne opbakning skal udvises i praksis.

Her kan erindringsbøger i utide, ukoordinerede kronikker med mere blive elefanter i glasbutikken, mens hårdt parlamentarisk arbejde for at opnå selv den mindste indflydelse også på forholdsvis ubetydelige lovforslag vil gøre godt. Både på den interne selvforståelse og i forhold til de interesseorganisationer, som vil se resultater af lobbyisme, og de vælgere, som vil have mandater omsat til konkret indflydelse.

Jakob Ellemanns mest presserende opgave ser derfor ud til at være at få skabt enighed i Venstres folketingsgruppe om, at nu handler det om at parkere drømmen om hurtigt at få nøglerne tilbage til Statsministeriet og allehånde ministerambitioner. At man oven på det igangværende interne opgør må bruge kræfterne på eksternt at genvinde tillid til et politisk projekt – hvis man ellers har et sådant.

Bredt samarbejde kan være kuren

For Konservative har vejen til stabil ledelse, ro og indflydelse været at tage del i regeringsmagten. Det var det for Bendt Bendtsen, og det blev det for Søren Pape Poulsen. Stærkt initieret af partifæller som Per Stig Møller og Brian Mikkelsen, som begge vidste, at det klæder partiet at påtage sig ansvar – og misklæder partiet at råbe om kap med Liberal Alliance om flere skattelettelser, med Dansk Folkeparti om en strammere udlændingepolitik og med Nye Borgerlige om begge dele og lidt til.

Det er og bliver også et afgørende spørgsmål for Venstre: Om det – oven på Lars Løkke Rasmussens udtrykte ønske i ’Befrielsens øjeblik’ om en SV-regering, som gav partiet fremgang ved valget, men kostede ham posten som leder – troværdigt kan indgå kompromis på kompromis, i forlig efter forlig med regeringen. Vel vidende, at det til tider vil give andre oppositionspartier mere plads til kritik af regeringen … og af Venstre.

Venstres folketingsgruppe besidder tilsammen nok Folketingets største kompetencer, hvis man ser på parlamentarisk erfaring, interaktioner med partifæller i kommuner og regioner, engagement i folkelige bevægelser, relationer til interesseorganisationer og andre lobbyister. Og ingen havde formentlig flere penge til valgkampen i juni og vil få det igen om fire år. Så meget mere er den nuværende magtkamp et granatchok for partiet – og for det borgerlige Danmark. For, lidt højstemt formuleret: Venstre har et tungt ansvar for, at det borgerlige Danmark ikke bliver sat uden for indflydelse mange år frem.

Her er vi så fremme ved de afgørende spørgsmål: Har Venstre lært så meget af de historiske partistridigheder hos Konservative og til tider også i Socialdemokratiet, at der ikke nu kommer en liberal gentagelse?

Ved festlige lejligheder taler Venstre-folkene om, at der i deres parti er højt til loftet og langt til døren, men kan det også praktiseres i fremtiden? Og måske ikke mindst: Har Venstres nye ledelse – i modsætning til mange forgængere – den ydmyghed, fordomsfrihed og hjælpsomhed i forhold til andre partier, som var Poul Schlüters og siden Bendt Bendtsens og nu Søren Pape Poulsens måske vigtigste redskaber på vejen frem?

Knud Enggaards fem år gamle advarsel

For fem år siden var jeg medforfatter til en bog ’Partiledelse – 6 indspark fra den politiske virkelighed’ (Handelshøjskolens Forlag, 2014), hvor socialdemokraten Jacob Buksti, den radikale Søren Bald, SF’s Aage Frandsen, VS’eren Preben Wilhjelm, Venstres Knud Enggaard og jeg delte erfaringer om de ledelsesmæssige udfordringer i politiske partier.

Specielt samværet med den historisk kyndige, parlamentarisk erfarne og unikt ordentlige Knud Enggaard var berigende. Aldrig tidligere havde jeg samarbejdet så godt med en Venstre-mand.

Hvorfor nævner jeg nu det? Fordi vi, Knud Enggaard og jeg, under en diskussion om hans kapitel om Venstre blev stærkt uenige om en formulering i retning af, at Venstre aldrig vil kunne komme til at opleve stridigheder som dem hos Konservative.

Få måneder senere, i juni 2014, var det, at Venstre havde det siden hen så berømte og berygtede hovedbestyrelsesmøde i kælderen i Odense, som nu bare må betegnes som forspillet til den nuværende krise.

Få dage efter dette møde skrev Enggaard til mig:

”I anledning af den sidste uges tumult i mit gamle parti tænker jeg med taknemmelighed på din redaktionelle hjælp med mit kapitel i bogen om partiledelse. Du foreslog et lille spørgsmålstegn efter al den lange snak om stabilitet. Tak! Nu er det heldigvis ikke en strid mellem politiske holdninger, men personstrid kan over tid udvikle sig til politisk strid – og borgerkrig er den grusomste form, der findes, sagde den gamle forsvarsminister stilfærdigt!"

Så er spørgsmålet, som vi måske får besvaret på Venstres ekstraordinære landsmøde på lørdag, om personstriden, der allerede har udviklet sig til en politisk strid, også har kimen i sig til en borgerkrig. Det må man ikke håbe, hverken for Venstre eller det borgerlige Danmark i øvrigt.



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel Et Europa i form til den digitale tidsalder Et Europa i form til den digitale tidsalder Næste artikel Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader? Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør