Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Af Jeff Horwitz og Parmy Olson, Wall Street Journal

Facebook løftede i sidste uge sløret for sine planer om at lancere sin egen kryptovaluta. Et træk, der skal udvide techgigantens indtjeningsmuligheder til nye forretningsområder og tjenester, der hidtil har været domineret af finansverdenen.

Kryptovalutaen libra er et af de hidtil dristigste forsøg på at gøre en digital valuta mainstream med et blockchainbaseret betalingssystem, der bakkes op af faste aktiver og lanceres til helt almindelige brugere.

Nye penge

Facebooks satsning kommer midt i myndighedernes undersøgelse af virksomhedens omgang med private oplysninger, og måske netop derfor introduceres libra på en måde, der ser ud til at have til hensigt at mane potentielle bekymringer i forhold til lovgivningen til jorden.

Facebook fortæller, at de skaber et datterselskab, der hedder Calibra, som vil blive styret med hjælp fra eksterne partnere for at sikre ”adskillelse mellem sociale og finansielle data”. Calibra tilbyder en krypto-wallet, en digital app, der kan bruges til at betale online og til at sende penge ved at bruge libra.

Facebook satte i sidste uge navn på en serie af samarbejdspartnere – inklusive finanstjenestesværvægtere som Mastercard og PayPal og techgiganter som Uber og Spotify – som Facebook mente ville bidrage til at skabe en ”sikker, skalerbar og troværdig” kryptovaluta.

Ulande og migranter er første mål

Facebook har i al ubemærkethed arbejdet på blockchainbaserede valutaer i over et år i en indsats ledet af PayPals tidligere formand David Marcus.

Allerede i maj kunne Wall Street Journal fortælle, hvordan techgiganten satser på at udvikle en stabil mønt, ”stablecoin”. En digital mønt, der er bundet til en hel vifte af globale valutaer og andre værdipapirer. På den måde står libra i modsætning til kryptovalutaer som bitcoin, hvis værdi kan variere voldsomt.

Facebook siger nu, at libra inden 2020 vil være tilgængelig på tjenester som Messenger og WhatsApp og som enkeltstående app.

Selskabet har høje ambitioner for projektet og for de 2,4 milliarder månedlige aktive Facebook-brugeres anvendelse af den nye møntfod. Facebook forestiller sig, at libra vil blive brugt til at foretage dagligdags økonomiske overførsler som for eksempel at betale regninger, handle ind og betale for offentlig transport.

Et af libra-netværkets tidlige mål er at udbyde basale finanstjenester til mennesker rundtomkring i verden, der mangler bankkonti. Samtidig vil tjenesten ifølge Facebook kunne give besparelser for 25 milliarder dollar, ”som migranter hvert år mister på grund af overførselsgebyrer”, skriver Facebook i et blogopslag tirsdag.

Aktieanalytikerne er positive

De første reaktioner fra bankanalytikere, der dækker Facebook, var entusiastiske, blandt andet fordi libraprojektet gør, at Facebook kommer væk fra en næsten 100 procent afhængighed af målrettet annoncering. Selv om annoncestrategien har været særdeles succesfuld, så har kritikken haglet ned over Facebooks forretningsmodel, for virksomhedens håndtering af privat information og håndtering af misinformation på offentlige platforme.

Facebook er i gang med et fokusskifte væk fra de offentlige kanaler til mere privat kommunikation (som Messenger og Facebook-grupper, red.), og betalingerne kunne bane vejen for at tjene penge ad den vej.

Facebook har dog ikke meldt nogen detaljer ud om, hvordan de regner med at generere indtægter fra libra.

Storbanken J.P. Morgans internetanalytiker, Doug Anmuth, siger, at libra kan hjælpe Facebook med at sprede sine indtægtskilder, ”samtidig med at de giver magten til (empower) milliarder af mennesker”.

Fundamentale ændringer af økonomien

I et notat til kunderne har analytikere i Royal Bank of Canada, Mark Mahaney og Zachary Schwartzman, beskrevet Facebooks libraprojekt som grundlaget for fundamentale ændringer i den digitale forbrugsøkonomi.

”Med hensyn til skala og vigtighed tror vi, at den her nye finansielle infrastruktur kan betragtes på lige fod med Apples introduktion af iOS for udviklere for over ti år siden,” sagde de.

Andre har sat spørgsmålstegn ved libras potentielle fordele i forhold til andre digitale betalingstjenester. ”Hvad gør det her bedre end det, der allerede findes?” spørger Raina Haque, professor i jura ved Wake Forest University, der siger, at det er for tidligt at sige, om Facebooks plan truer den eksisterende globale betalingsindustri.

Libra på G7-landenes dagsorden til juli

En betydelig del af libras skæbne vil ligge i hænderne på globale politikere. Den franske finansminister, Bruno Le Maire, siger, at Facebook er velkommen til at lancere et redskab, der kan overføre penge, men at libra ikke bør erstatte suveræne valutaer, med henvisning til risikoen for, at en sådan valuta bliver brugt til at finansiere terrorisme.

”Suverænitet skal blive på staternes hænder, ikke hos private virksomheder, der handler ud fra private interesser,” sagde han i fransk radio for nylig.

Le Maire sagde, at han ville bede G7-landenes centralbankdirektører om at forberede en rapport om, hvilke garantier Facebook skal stille for at undgå sådanne risici, forud for et møde mellem finansministrene, der er sat til midten af juli i Chantilly i det nordlige Frankrig.

Amerikanske lovgivere har også indkaldt til høringer om Facebooks kryptovalutaplaner, og både Demokraterne og Republikanerne fra Repræsentanternes Hus’ finanstjenestekomite har stillet spørgsmål til Facebooks planer.

Panelets formand, Maxine Waters (demokrat fra Californien), har bedt virksomheden om at sætte projektet på hold, ”indtil Kongressen og lovgiverne har haft mulighed for at undersøge sagerne og handle på dem”.

Meget af libras fremtid vil også afhænge af, hvilke amerikanske myndigheder der har hjemmel til at føre opsyn med Facebooks nye finansielle tjeneste. Og her er flere muligheder:

  • The Securities and Exchange Commission, som overvåger den amerikanske finansverden. Har vist sig at være den mest hårdføre amerikanske kontrolinstans for kryptovalutaprojekter. Men den har kun bemyndigelse til at føre tilsyn med aktiver, der regnes som værdipapirer – det vil sige investeringer, der foretages med forventning om overskud. Investeringens værdi skal også være bundet af et selskab, der understøtter den og går efter at tjene penge på at sælge den.
  • The Commodity Futures Trading Commission fører også tilsyn med kryptovalutaer med fokus på dem, der regnes for at være handelsvarer, selv om bemyndigelsen er begrænset til at gå efter svindel eller manipulation i spotmarkedet. Kommissionen har desuden udvidede beføjelser i forhold til kontrol med finansielle instrumenter som valutafutures og -swaps.

I den udstrækning Facebook kan overbevise Washington om, at libra er en ny valutaenhed, kan den måske få dispensation fra The Securities and Exchange Commissions opsyn, en overvågningsmodel, der kræver omfattende åbenhed over for investorer og samarbejde med autoriserede markedskontrollører som revisorer, sikkerhedsadvokater og børsmæglere.

Allerede for adskillige måneder siden mødtes repræsentanter for Facebook med formand Jay Clayton og andre medlemmer af The Securities and Exchange Commission.

De diskuterede blandt andet kryptovalutaer, men nævnte ikke libra specifikt, ifølge en person, der er tæt på sagen. Facebook-direktører har også bedt om et møde med formanden for den amerikanske Commodity Futures Trading Commission, Christopher Giancarlo. Mødet har ikke fundet sted endnu, fortæller en kilde tæt på sagen.

Hvis libra derimod skal betragtes som pengetransaktionsredskab, skal Facebook rette sig efter de amerikanske antihvidvaskregler ved at verificere, hvem der sender penge via platformen, og ved at angive mistænkelige overførsler til regeringen.

Facebook vil også være nødt til at lave et internt antihvidvaskprogram, træne kerneansatte og gennemføre uafhængig kontrol af, om reglerne bliver overholdt. Det amerikanske finansministeriums Financial Crimes Enforcement Network har sagt, at disse krav gælder kryptovalutavirksomheder.      

Libra er anderledes end bitcoin

Hvordan libra vil adskille sig fra eksisterende digitale pengeoverførselsteknologier, forbliver uklart. Fra fødslen vil den i hvert fald hverken være fuldstændig decentraliseret eller fuldstændig anonym, som er to af bitcoins definerende anarkistiske egenskaber.

Mens både bitcoin og libra i essensen begge er digitale kontantversioner, der er lavet for at give brugerne mulighed for at udveksle værdier online, så er der afgørende forskelle:  

Facebook går efter at bygge et betalingsnetværk omkring libra ved at skabe et online økosystem, hvor brugerne kan købe ting og betale hinanden.

Bitcoin, der oprindeligt blev opfattet som en betalingsmekanisme, har udviklet sig til en slags digitalt guld, der bruges til at gemme værdi, snarere end at udveksle værdi.

Libra vil blive bygget til at undgå de vilde prisudsving, som har plaget bitcoin. Den vil blive linket til en vifte af globale valutaer og andre stabile aktiver, hvilket gør det meget mindre sandsynligt at opleve samme sårbarhed som andre kryptovalutaer, der ikke er bundet op på nogle faste værdier.  

Sam Schechner, Lalita Clozel og Paul Vigna har bidraget til denne artikel.

Bragt i Wall Street Journal 18. juni 2019. Oversat til dansk af Maria Bierbaum Oehlenschläger. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu