Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Peter Hesseldahl

MM Special: Højteknologi til lavpris

Brugen af ny digital teknologi er en forudsætning for at nå FNs verdensmål

Teknologi falder så hurtigt i pris, at også de fattigste lande får adgang til nye og avancerede funktioner

Til udviklingslande skal fokus være på need to have, ikke nice to have

En række danske virksomheder har succes med at udvikle digitale løsninger til lave priser

Verden har brug for højteknologi til lavpris

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Optikere i felten laver synstest for fattige med en smartphone

Dansk app hjælper tusinder af fødende kvinder i udviklingslande

Nokia-spinoff laver billige høreapparater til verdens fattige

Reverse innovation: Når teknologi til ulande sælges i Vesten

Der er – groft sagt – to måder, man kan udvikle avancerede teknologiske løsninger på.

Den ene fokuserer på det, der er nice to have. Apples iPhone kunne være et eksempel. Hver ny version kommer med funktioner, som forbrugerne dårligt vidste, at de kunne ønske sig. Det er lækkerier, der kan få dem, der allerede har en iPhone, til at udskifte den til en ny og endnu smartere og dyrere model.

Den anden form for teknologisk udvikling fokuserer på at gøre løsninger tilgængelige for folk, der ellers ikke kan få opfyldt et grundlæggende behov. Det handler om at have fokus på need to have. Et eksempel her kunne være en af de billige kinesiske eller indiske smartphones, der i dag kan fås helt ned til omkring 150 kr.

Finishen er selvfølgelig ikke den samme som på en telefon fra Apple. Til gengæld gør den billige model det muligt at komme online for millioner af mennesker, der ellers ville stå uden forbindelse.

Danske virksomheder er klart bedst til den første form for udvikling. Vi konkurrerer netop på at tilbyde kvalitet, der ligger ud over det strengt nødvendige. Danske produkter er premium-produkter rettet mod den øverste del af markedet. Og det har tjent os godt hidtil. Men den strategi kan blive alvorligt udfordret i de kommende år.

Vi kan gå glip af et kæmpemarked

For de mange hundrede millioner af forbrugere, der kun lige har taget skridtet ind i den globale middelklasse, er de danske løsninger ofte overkill. De har ikke råd til at betale dyrt for funktioner, der mest er nice to have. Hvis danske virksomheder kun kan sælge til toppen af markedet, går de glip af adgangen til et enormt og hastigt voksende antal forbrugere længere nede i pyramiden.

Håbet for de kommende års økonomiske udvikling kan på mange måder sammenfattes i FN’s bæredygtighedsmål om at skaffe mad, sundhed, vand, uddannelse og infrastruktur til alle. En målsætning, der i høj grad skal nås med avanceret teknologi udviklet på helt andre måder, end danske virksomheder er vant til.

Griber danske virksomheder ikke den bølge, risikerer vi at blive udkonkurreret på vores eget marked. Konkurrencen kommer fra lande, der er vant til at skabe lavpris-teknologi, og hvor virksomhederne derfor hurtigere end de danske udvikler løsninger, der også er fuldt tilstrækkelige for mange forbrugere i de rige lande.

Eksponentiel udvikling demokratiserer adgangen til tech

Et interessant aspekt af den digitale teknologi er, at den markant forandrer, hvad ting koster.

Mange af de mest avancerede funktioner, der før var enormt dyre, er i dag helt gratis: Navigation, videotelefoni, informationssøgning og sociale netværk. Og et væld af tjenester inden for sundhed, uddannelse, medier og betaling er enten gratis eller langt billigere, end før de avancerede smartphones tid.

Det er hightech til low cost. Altså højteknologi til en billig pris.

Den sædvanlige sammenhæng mellem pris og ydelse kortslutter i mange henseender, når teknologien er digital. Digital teknologi er væsensforskellig fra at bygge veje og skoler, eller bore brønde og lægge kloakker. Med tiden bliver vi kun lidt bedre og lidt mere effektive til at håndtere fysisk tunge og krævende projekter. Den digitale udvikling, derimod, er eksponentiel. Det vil sige, at nye teknologier udbredes hurtigere og hurtigere.

I årtier har man kunnet regne med, at den computerkraft, der er tilgængelig, vil fordobles hvert andet år. Det kaldes Moores lov og bruges ofte til at give et fingerpeg om, hvilken teknologi der vil være til rådighed i fremtiden.

Frem mod år 2030, når FN’s bæredygtighedsmål skal være nået, er der ifølge Moores lov sket 6 fordoblinger af computerkraften. Så hvis udviklingen fortsætter som hidtil, kan vi i princippet forvente at processorkraften i en chip eller hastigheden på nettet vil være 64 gange større – eller omvendt: at prisen på den ydelse, vi har i dag, i 2030 vil være faldet til 1,5 pct. af den nuværende pris.

Moores lov holder næppe helt, men regnestykket antyder, at der vil være langt bedre digital teknologi til rådighed – billig og stort set tilgængelig overalt – inden for den tidsramme, hvor FN’s bæredygtighedsmål skal nås.

Her kommer et kig ind i den fremtid, der allerede er i gang.

Fakta

Også i udviklingslandene er forbindelse til nettet blevet
et grundlæggende behov.

Foto - Bluetown

Connectivity bliver et basalt behov 

Hvad der er need to have, ændrer sig løbende. I dag – og ikke mindst i de kommende år – vil adgang til internettet, connectivity, være en grundlæggende ressource på linje med rindende vand og elektricitet. Ligesom det nærmest er umuligt for en normal dansker at klare sig gennem dagen uden en telefon, kan telefonen være afgørende for en person i den tredje verden, der skal passe et job, opbevare sine penge sikkert eller blive konsulteret af en læge.

Fordi den digitale teknologi udvikles så hurtigt, er det kun et spørgsmål om kort tid, før det, der i dag kun findes på de dyreste modeller, vil være en del af enhver telefon. Ydermere udmærker digitale løsninger sig ved, at de typisk har meget lave marginale omkostninger. Når først en algoritme er udviklet, koster det meget lidt at koble flere brugere på systemet, og man kan skalere ekstremt hurtigt. Når man leverer tjenesten i form af en app, er der meget få distributionsomkostninger, og nye versioner og funktioner kan udsendes øjeblikkeligt til millioner af brugere. 

Konsekvensen er, at teknologiske løsninger, der i dag kun er relevante i udviklede og velstående lande, overraskende hurtigt kan blive økonomisk tilgængelige og efterspurgte i mellem- og lavindkomstlande. 

Fakta

Indien satser hårdt på at udvikle smart city løsninger, med bedre styring af trafikken og forbruget af vand og energi.

Smart Cities og blockchain understøtter udvikling

Smart cities, hvor vand, energi og trafik optimeres ved hjælp af massevis af sensorer og massiv computerkraft, vil også kunne lette på ressourcepresset og spare penge i storbyer i Indien eller Nigeria.

Der er en stærk vækst i brugen af apps på smartphones, som kan indsamle en persons sundhedsdata og analysere dem for at forebygge og overvåge sygdomme. Den form for telemedicin og avanceret medicinsk diagnostik i skyen er i høj grad relevant for patienter i fjerne landsbyer, der ellers skal bruge dage på at transportere sig ind til en læge.

Og blockchain-teknologien kan sikre, at huse og jord tinglyses og sikres i lande, hvor bønder og småfolk ellers kan risikere at blive forvist.

På uddannelsesområdet kan åbne kurser fra verdens førende universiteter downloades til opvakte unge mennesker hvor som helst.

Fakta

I Uganda kan man med mobilen købe vand fra Grundfos’ solcelledrevne pumpestation.

Foto - Grundfos

Kunstig intelligens kan løse vandbehov

Digitale løsninger kan også være med til at effektivisere udnyttelsen af den basale fysiske infrastruktur og knappe naturlige ressourcer. Den danske startup Soilsense har udviklet et billigt og enkelt system til vanding i udviklingslande baseret på sensorer og kunstig intelligens, der meget præcist kan dosere mængden af vand til det aktuelle behov.

I en stor flygtningelejr i Uganda driver Grundfos solcelledrevne anlæg til at pumpe vand, som de lokale indbyggere køber ved at sende en sms, der overfører penge til en automat. Systemet overvåges gennem internettet fra Grundfos’ hovedkvarter i Bjerringbro. Ikke desto mindre er vandet langt billigere end det, man kan købe fra de tankvogne, som normalt fragter det frem.

Kamstrup, den danske producent af el- og vandmålere, indgik sidste år en aftale om at levere en halv million ’smarte’ vandmålere til Ghana. Målerne skal sikre en nøjagtig afregning for vandforbrug og dermed hjælpe til at begrænse det meget store spild af vand, der er i øjeblikket.

Fakta

Zipline leverer blod og medicin til 19 hospitaler i Rwanda med droner. Der laves ca. 30 flyvninger dagligt og systemet udvides nu.

Foto - Kristin Palitza / Ritzau Scanpix

Leapfrogging: Ryk direkte frem til det 21. århundrede

I nogle tilfælde sker der ”leapfrogging” – man springer hele udviklingstrin over. I et område, der hidtil har haft meget ringe adgang til en ydelse, behøver man ikke at tage hensyn til, at de nye løsninger skal passe sammen med den eksisterende infrastruktur. Mange udviklingslande er således sprunget over fastnettelefoni og er gået direkte til mobiltelefoner. Mobilbetalingssystemer som MPESA betyder, at millioner af mennesker i Afrika har fået adgang til bankydelser, uden at der først skulle bygges et net af fysiske bankfilialer eller udstedes kreditkort.

Tilsvarende ser det ud til, at mange områder vil få strøm fra små, lokale micro-grids baseret på solceller, snarere end fra et landsdækkende el-net. Man kan forestille sig, at megen uddannelse vil ske online, uden skolebygninger – ligesom lægehjælp og sundhedstjenester vil kunne leveres gennem mobilen, uden fysiske klinikker.

Selv veje kan leapfrogges. I Rwanda bruger man rutinemæssigt droner til hurtigt at sende medicin og blod – i egne, hvor elendige veje gør det svært at komme frem.

Fakta

I en flygtningelejr i det nordlige Kenya bruges irisscanning til at identificere patienter i Unumeds sundhedsplatform.

Foto - Unumed

Avanceret sundheds-it i skyen

Det danske selskab Unumed sælger systemer til patientjournaler og digital styring af hospitaler og klinikker i Afrika og Sydøstasien. Unumeds system koster kun en brøkdel af den danske sundhedsplatform, og det skyldes blandt andet, at man ikke behøver at bruge kræfter på at integrere systemet med ældre systemer, fortæller Sara Ballan, director for partnerships & sustainability i Unumed:

”Vi kunne tænke det forfra og fokusere på, hvordan det skulle se ud, hvis man skal arbejde smartest muligt. Vi har mulighed for at springe direkte til cloud-løsninger, så vi ikke skal bekymre os om at vedligeholde serverrum, der står og koger. I stedet for at skulle sende folk ud og rette problemer, kan vi ordne meget af det i skyen.”

Sara Ballan understreger, at Unumeds løsning ikke er en andenrangsversion af de systemer, der bruges i Vesten: ”De får ikke vores aflagte systemer eller versioner, hvor vi bare har fjernet halvdelen af funktionaliteten. Det er en platform, der er designet ud fra lige præcis deres behov.”

Næste trin bliver at integrere kunstig intelligens i systemet i form af et modul, der kan hjælpe radiologer med at vurdere røntgenbilleder. Umiddelbart kan man undre sig over, at man investerer i at udvikle kunstig intelligens til et system, der skal kunne bruges under relativt primitive forhold, men for Sara Ballan er det et eksempel på, at avanceret teknologi netop kan have særlig stor værdi i mangelsituationer: ”I Kenya er der meget få radiologer, og de er langt mere pressede, så der er virkelig noget ekstra værdi at hente ved at bruge AI,” siger Ballan.

Danske løsninger er ofte overkill

”Hightech, low cost”-løsninger udfordrer på mange måder det tankesæt, der præger de fleste danske virksomheder. Se figur 1. Men som beskrevet i andre historier her i bladet, findes der eksempler på danske virksomheder som bevidst vælger at levere til den nederste del af markedet.

Et interessant perspektiv i den form for udvikling – som Audientes’ ’nøjsomme’ høreapparater til kun 2.500 kroner er et eksempel på – er, at markedet ikke kun omfatter de mange i udviklingslande og emerging markets, som hidtil ikke har haft råd til produktet. Det kan også være en interessant løsning for folk i de udviklede lande, som er klemt økonomisk. Der er masser af mennesker i USA eller Østeuropa, som heller ikke har råd til et supergodt høreapparat fra Oticon eller Widex.

Alt i alt stiller det to spørgsmål til dansk erhvervsliv. Det ene peger på en mulighed; det andet på en trussel:

- Kunne man få adgang til langt større og hastigt voksende markeder ved at udvikle løsninger, der udnytter dansk viden og bygger på avanceret, digital teknologi, men samtidig er målrettet den nedre del af markedet?

- Risikerer danske virksomheder at blive overhalet indenom af virksomheder, der, fordi de er startet i den billige ende af markedet, forstår at ride med på den digitale udvikling, så de leverer alt det, selv kunderne i den rige verden har behov for – men til en betydeligt lavere pris?


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu