Kommunaldirektører:
Regioner væk om 8 år
Bryder poltisk tabu:
Forventer en bølge af skolelukninger
Dagen før kommunalvalget sætter de kommunale topchefer fingrene på to ømme punkter, der overhovedet ikke er blevet debatteret i valgkampen. Næsten 4 ud af 10 kommunaldirektører spår, at de nye regioner er nedlagt om 8 år. Det fremgår af Ugebrevets rundspørge til 256 medlemmer af Kommunaldirektørforeningen. Samtidig siger de det, som politikerne ikke tør: at der vil blive lukket skoler i de nye og større kommuner. Det siger 38 pct. af de kommunale topembedsmænd om deres nye kommune. “Det kan ikke undgås - både på grund af geografien, men også fordi man nogle steder har for små skoler, ” siger Jens Chr. Birch, næstformand i foreningen. Generelt set har de kommunale ledere store forventninger til reformens konsekvenser. Der vil blive sparet penge, servicen bliver bedre, og kommunerne får lettere ved at rekruttere medarbejdere. Serie | Nye kommuner - nye brudflader