Hvidovre skærer hver femte sygedag

I årevis har landets kommuner kæmpet med højt sygefravær blandt de ansatte. I Hvidovre ser de ud til at have knækket koden. Med en skræddersyet indsats på den enkelte arbejdsplads er de ansattes fravær i ældreplejen faldet dobbelt så meget som det kommunale landsgennemsnit. Opgør med one-size-fits-all-ledelse og en forstærket dialog mellem ledelse og medarbejdere har givet succes. Erfaringerne kan overføres til hele landet, siger eksperter.

Jens Reiermann

Fraværet blandt medarbejderne på plejehjemmene i Hvidovre Kommune er de senere år reduceret med mere end en femtedel. Det viser en dugfrisk opgørelse, som kommunen har foretaget for Mandag Morgen. Reduktionen er sket, efter at den centrale ledelse på Rådhuset har opgivet tidligere one-size-fits-all-ledelse og i samarbejde med hver enkelt institution nu skræddersyer indsatsen for at bringe fraværet ned.

Redskaberne i den skræddersyede indsats strækker sig fra nye måder at tilrettelægge nattevagtens arbejde på, over installation af lifte, der klarer de tunge løft, til programmer, der giver medarbejderne mere motion f.eks. ved at løbe i arbejdstiden. Det helt afgørende er, at lederen på plejehjemmet eller de andre institutioner tør tage en samtale med de medarbejdere, der har et højt fravær. På den måde høster hun vigtig viden om årsagen til fraværet.

Hvidovre skærer toppen af fraværet" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5f81b-jre_fig02_fravaerermereendsygdom.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/22892-jre_fig02_fravaerermereendsygdom.png | Forstør   Luk

Kilde: Hvidovre Kommune / Det Fælleskommunale Løndatakontor. [/graph]

Resultatet taler sit tydelige sprog om, at metoden er effektiv: Mens det er lykkedes at skære mere end 21 pct. af fraværet i Hvidovre Kommunes ældrepleje, er fraværet på de kommunale arbejdspladser på landsplan efter års fokus kun faldet med godt 11 pct. Se figur 1.

Fravær pressede økonomien

Pia Hassel, der er stabschef i Hvidovre Kommunes Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning, skruer tiden tilbage til 2008, til et møde, hvor hun endnu en gang kunne konstatere, at fraværet i ældreplejen stadig var meget højt, og hvor både økonomerne og institutionerne selv havde øje på de store udgifter til vikarer.

”Vi havde et meget højt fravær og en meget presset økonomi, og så kunne vi se, at det vi allerede havde prøvet indtil da, ikke virkede efter hensigten. Vi havde prøvet med fælles kampagner, fælles møder og fælles indsatser på alle områder. Men lige lidt hjalp det. Fraværet blev ved med at være for højt, og vi blev ved med at bruge alt for mange penge på vikarer. Vores normale redskaber virkede ikke,” siger hun.

Højt fravær smitter af på alt

Derfor lagde den samlede chefgruppe, med direktør Kit Claudi i spidsen, kursen om. I stedet for at sætte ind over for fraværet med kampagner, der involverede alle institutioner uanset deres fravær, fokuserede Hassel og Claudi særligt på de institutioner, hvor fraværet var højt.

Når en institution på ældreområdet skilte sig ud med et højt fravær, skulle Ældre- og Handicapchefen på Rådhuset diagnosticere årsagerne til fraværet sammen med lederen af den pågældende institution. Ud over at forholde sig til sygefraværet, skulle de forholde sig til fire andre indikatorer, der påvirker institutionens hverdag: budgetterne, trivselsundersøgelser på arbejdspladsen, brugerrespons og en kompetenceprofil for institutionens medarbejdere, mellemledere og lederen selv.

Erfaringen i Hvidovre er, at problemer på ét område næsten altid går igen på de andre områder. Et højt sygefravær smitter af på andre områder.

Støtte til den lokale leder

Diagnosen fra de involverede ledere er udgangspunkt for den handlingsplan, en samlet ledergruppe står bag.

”Vi ser på, hvad der er årsagen til fraværet. Er det f.eks. meget korttidsfravær, eller er trivslen i bund, så er det der, der skal sættes ind. Måske skal lederen have hjælp til at tage de afgørende samtaler med de berørte medarbejdere. Det kan være svært,” siger Pia Hassel.

På forhånd ved den centrale ledelse ikke, hvordan de involverede ledere vil diagnosticere deres problemer, men når problemerne er udpeget og handlingsplanen sat i værk, får institutionen typisk et halvt år til at gennemføre den. Efter det halve år, skal indsatsen evalueres, og en ny indsats skal iværksættes, hvis der er behov for det.

”Det interessante er, at vi har sat meget forskellige tiltag i gang på de enkelte institutioner og ikke bare kører et bestemt koncept ud over alle,” siger Pia Hassel.

Hvidovre-modellen

Når Kit Claudi skal kondensere erfaringerne med Hvidovres indsats over for fraværet, nævner hun tre forhold:

•    Farvel til one-size-fits-all-ledelse. Det vigtigste er kursskiftet fra en bred, generel indsats. ”Vi skal ikke forstyrre de institutioner, hvor fraværet ligger på et o.k. niveau, men målrettet gå efter forandring, hvor der er et problem.”

•    Fravær – lakmustesten på institutionens helbred. Kommunen havde indtil kursskiftet ikke reageret på et halvhøjt sygefravær, men gør det nu, fordi ”det interessante er, at når fraværet er halvhøjt – vi siger, at signalet et gult – så er der gult lys over det hele. Tingene hænger sammen.”

•    Direktør dropper detaljer. Kursskiftet har gjort Kit Claudi til direktør med fokus på målene og ikke på de helt konkrete dele af handlingsplanerne. Dem står de berørte ledere selv for. ”Mine planer er aldrig de klogeste. Jeg tror, det er meget vigtigt at skabe et rum, hvor man som direktør anerkender sine ledere og deres kompetencer og stoler på, at de kan gennemføre den aftalte handlingsplan.”

Bag indsatsen ligger en opfattelse af, at ledelse bygger på klart definerede mål, aftaler med afdelingsledere og institutionsledere og derefter følges op i udstrakt tillid til, at ens medarbejdere gør, hvad de kan, for at gennemføre aftalerne.

”Jeg fastsætter den ydre ramme og målene, resten finder vi ud af sammen. Når der skal ske forandringer og innovation, så skal det ske i det yderste led. Her er ledelsen og medarbejderne langt de bedste,” siger Kit Claudi.

Det handler om tillid

I ledelsesuniverset ”skal tillid ikke kun have en værdi i sig selv, men tillid skal også skabe værdi,” siger Niels Thyge Thygesen, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, der blandt andet har specialiseret sig i tillid som redskab for ledere.

Skal tillid fungere i en organisation, der er underlagt en meget hård økonomisk styring, skal den bygge på en række beslutninger, som en leder – i dette tilfælde Kit Claudi – skal træffe. Han peger på, at kursskiftet i Hvidovre bygger på en beslutning, som kun de færreste ledere træffer så åbenlyst.

”Kit Claudi har truffet en beslutning om, hvor hun ikke vil styre. Hun lader helt bevidst de institutioner, der har en acceptabel fraværsprocent, være. Hvorfor røre ved dem? Det er en helt afgørende beslutning,” siger han.

Derfor er der et sjældent miks mellem styring og ikke-styring gemt i den model, de to Hvidovre-topledere har udviklet. Det første trin i processen er med andre ord beslutningen om, hvor balancen mellem styring og ikke-styring skal være.

Tillid forpligter den, der får den

Det næste trin handler om, hvordan lederen vil genetablere tilliden.

”Kit Claudi beder de involverede ledere om at diagnosticere problemerne og om at komme med forslag til løsninger. Det gør man kun, når man har tillid til, at de kan besvare udfordringen kvalificeret,” siger Niels Thyge Thygesen.

Ved at bede sine ledere komme op med forslag til læsninger og ikke selv udvikle dem, forpligter Hvidovre-lederne sig selv: De må bakke op om forslagene og hjælpe dem i gang. Derfor skifter Kit Claudis centrale stabsfunktioner karakter fra kontrol til også at udgøre det, Niels Thyge Thygesen kalder et hjælpekorps.

”Når de har identificeret problemerne, sammensætter de et hjælpekorps af lige præcis de medarbejdere, hvis kompetencer der er brug for. Er der tale om samarbejdsproblemer, kan det være psykologerne. Er det budgetstyring, må det være økonomerne,” siger han.

Fravær – et spørgsmål om ledelse

Den meget målrettede tilgang til at nedsætte fraværet i Hvidovre Kommune ligger godt i forlængelse af de landsdækkende erfaringer. Det siger Camilla Høholt Smith, seniorkonsulent ved Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, CABI.

”Man kan sænke fraværet med både 20 pct. og i enkelte tilfælde helt op til 30 pct. Det stiller nye krav til lederen om ikke alene at fokusere på driften, men også på personaleledelsen. Prioriterer man det fra ledelsens side, kan fraværet bringes ned, men det kræver en vedholdende indsats at holde fraværet nede,” siger hun.

[graph title="Fravær er mere end sygdom" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: CABI, 2012. 

Fravær handler om langt mere end sygdomme som forkølelse og influenza. Camilla Høholt Smith har undersøgt fraværet blandt de ti procent af medarbejderne i Region Syddanmark, som havde det højeste sygefravær. Og blandt dem udgør den slags infektionssygdomme kun 11 pct. af årsagen til fraværet. Langt den største del handler om lidelser i bevægeapparatet lige fra skuldre, over nakke og ryg, til knæ og ankler. Se figur 2.

Tidlig sygdomssamtale virker

”Medarbejderne siger, at det vigtigste for dem er, at deres leder er opmærksom på problemerne meget tidligt. Problemerne forsvinder ikke af sig selv, men vokser sig langsomt større. Man skal snakke om problemerne med det samme og være klar til at sætte ind,” siger Camilla Høholt Smith.

Redskaberne kan være mange. En mulighed er at rokere mere mellem forskellige jobfunktioner for at undgå, at den samme medarbejder udfører de samme, belastende funktioner for længe ad gangen. En anden mulighed kan være at skære toppen af arbejdsugen i en periode. Helt ligesom i Hvidovre er Camilla Høholt Smiths redskaber velkendte. Det handler bare om at sætte ind og bruge dem i lige nøjagtig den sammenhæng, hvor de passer.

Derfor er det første skridt en samtale mellem lederen og den medarbejder, der er i klemme.

”Det kan være svært for lederen at tale med sine medarbejdere om sygdom, fordi mange medarbejderes holdning er, at chefen ikke skal blande sig i sygdom. Det opfattes nogle gange som en rettighed, men det handler ikke kun om institutionens eller virksomhedens penge, men om at tage fat, hvis det ikke er sundt at være på arbejdspladsen”, siger hun.

Musiklæreren og socialrådgiveren

Der er meget store forskelle mellem de enkelte medarbejdergruppers sygefravær. Musiklæreren er f.eks. næsten aldrig fraværende – i Hvidovre er fraværsprocenten 0,9 – mens medarbejdere i jobcentre rundt omkring i landet kan være fraværende næsten en sjettedel af deres arbejdstid – socialrådgiverne i Hvidovre Kommune har f.eks. en fraværsprocent på 14,5.

”Musiklæreren har ikke det samme pres som medarbejdere, der hele tiden konfronteres med borgere, der kommer til dem med problemer, der kan være meget komplekse. Hvis man har 80 borgere at se til, kan det være svært at overskue. Der er store forskelle, og det er der også på den indsats, der skal rette op på fraværet,” siger Camilla Høholt Smith.

Ved siden af den store forskel i fravær mellem kommunalt ansatte i forskellige funktioner, er der også stor forskel mellem kommunalt- og privatansattes fravær i sammenlignelige funktioner. I det private er rengøringsassistenter fraværende ca. 4 pct. af tiden, mens offentligt ansatte rengøringsassistenter er fraværende næsten 7 pct. af tiden.

Fraværskulturen kan ændres

Forskellen i fravær på offentlige og private arbejdspladser fortæller, at fravær ikke kun handler om arbejdsfunktioner.

”Hvis man har skabt en kultur på arbejdspladsen, hvor det at melde sig syg er en naturlig del af arbejdslivet, så har man mere fravær, end hvis det ikke er en naturlig del af arbejdslivet. De forventninger, man har til hinanden og til sig selv på en arbejdsplads, kan have stor betydning for fraværet,” siger Camilla Høholt Smith.

Netop derfor er et vigtigt redskab til at nedbringe fraværet en diskussion mellem ledelse og medarbejdere om holdninger og kultur.

”Når sygefraværet skal ned, må man grave sig ned i kulturen på den enkelte arbejdsplads og diskutere, hvornår både ledelse og medarbejdere mener, at man er syg, og hvornår de mener, at man er rask. Hvis ikke man tager fat på nogle meget grundlæggende diskussioner, bliver det svært at forandre noget som helst,” siger hun.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu