Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Af Mads Thimmer
Adm. direktør og medstifter, Innovation Lab 

Når du som leder sætter retning, må det altid være med forventning om at ændre kursen undervejs, efterhånden som virkeligheden kommer med input. Den faktiske kurs er set i bakspejlet næsten altid et zigzag uden om opståede forhindringer og med optag af pludselige muligheder.

Din værdi som leder ligger i høj grad i din evne til at udpensle en retning, og så ellers udbrede ejerskabet, så flest muligt kan se sig selv bidrage til bevægelsen mod det udstukne mål. Derfor er det også essentielt at være mere åben for input og “forstyrrelser” end at stå fast på delmål og detailstyring.

For selv om zigzag er en længere vej end det lige ridt, skaber det ejerskab og samler momentum, når medarbejdere opdager, at de har en stemme, der tæller, og føler sig opmuntret til at give input og få de små gnidninger løst løbende. 

Corona ser ud til at udfordre den fordel. Det uforstyrrede liv på hjemmearbejdspladsen gavner (leder)produktiviteten, men innovationskulturen lider. I en nylig Microsoft-undersøgelse blandt 9000 ledere angiver 30 procent færre, at de arbejder i en “innovativ kultur”, sammenlignet med før Corona.

Vi låner altså af fremtiden, når vi kan sidde uforstyrret og nyde fokus. Imens skrumper idéerne, kulturen fiser ud, og snart forsvinder talenterne.

Bottom-up på ledermødet

Jeg var engang på besøg i en virksomhed, der havde ugentlige ledermøder. Det kunne ikke være mindre opsigtsvækkende – bortset fra at alle medarbejdere, mange digitalt, var inviteret med til ledermøderne, og at det aldrig startede med en lang og resultatforherligende præsentation.

Ledermødet bestod simpelthen i, at et par ledere satte sig på nogle barstole og lyttede til medarbejdere, der stillede spørgsmål.

De lyttede, havde ikke fortygget en masse forklarende materiale, men fattede interesse, lod sig forstyrre og tog (tilsyneladende) en masse idéer fra medarbejderne med sig fra ledermødet. Det omvendte af, hvad mange ledere måske forestiller sig ved afdelingsmøder, hvor medarbejderne tager noter og får ansvar og opgaver med sig derfra.

Gestussen var til at føle på. Og i dag er virksomheden en af verdens mest værdifulde. Så det kan betale sig at lade sig forstyrre som leder. Af mange årsager.

Her er fire perpektiver på forstyrrelsen som ledelsesredskab. 

1. Du fanger de små ting, før de vokser sig store

Din adfærd som leder bliver spejlet af alle aspirerende medarbejdere i din organisation. Hvis du signalerer travlhed, wall-to-wall-møder og utilnærmelighed, vil det være målet for mange.

For det første betyder det, at du ikke samler nødvendige signaler op fra medarbejdere, der har gode inputs og vigtige indsigter. For det andet skaber du en travlhedskultur af fast lanes, hvor det er hver mand for sig selv.

Resultatet bliver, at personer og afdelinger mister interessen for hinanden. Der skabes ikke rigtig værdi på tværs, og planer bliver fulgt blindt uden skelen til inputs undervejs (som alligevel sjældent kommer). Glem alt om at få agile processer til at virke et sted, hvor man lukker systematisk af for det løbende og pludselige.

Omvendt kan du vælge at gøre dig tilgængelig og sørge for, at din kalender ikke er booket konstant. Vær afslappet og ufortravlet – tag din kaffekop med rundt og tal med folk. De vil komme med små iagttagelser, idéer og tanker, som ellers ville vokse til lange klagemails eller krav om opmærksomhed med mødeindkaldelser og CC-mails en masse.

En times rundfart på benene og hurtige afklaringer kan spare 10 timers mødetid og mail-arbejde. Det kan også gøres i en variant med corona-kaffe a femminutters-checkins. 

2. Det handler ofte om sparring

No news is bad news. Ingen forstyrrelser skal give grund til bekymring. 

Hvis ikke du som leder bliver udfordret, er du sandsynligvis eksponent for en konsensuskultur med et falsk virkelighedsbillede af etableret succes, undertrykte fejl og selvgratulerende kommunikation. Nordkorea ligger i den høje ende af denne skala, hvor du skal ønske dig at ligge lavt.

Husk, at en forstyrrelse ikke er en invitation til overtagelse. Et spørgsmål er ikke altid et ønske om et svar med en løsning. Lyt. Prøv at facilitere en erkendelse i stedet for at overbringe din løsning. Stil spørgsmål tilbage, så dine medarbejdere bliver klar over, at de selv kan finde løsninger og svare på spørgsmål.

Løsninger og svar skaber behov for mere hjælp, og du vil opleve flere ufrugtbare forstyrrelser. Det er ligesom med hjælp til udviklingslande – giv den som en hjælp til selvhjælp, eller se problemet og afhængigheden vokse.

Det lyder nemt, men det er uhyre svært for ansvarlige ledere ikke at springe ind og tage problemer på sig for at løse dem. Din anerkendelse, din skumfidus som leder, er nødt til at komme senere, når medarbejdere takker dig for at styrke deres selvstændighed og egen dømmekraft.

Husk dog, at du stadig ejer ansvaret for løsningen som leder. Lad være med at skubbe det overordnede ansvar fra dig, men giv dig til kende som en ressource i medarbejderens løsningsproces. 

3. Gå systematisk til værks, og skab mere ro

Mange ledere klager over endeløse indbakker og konstante forstyrrelser. Men samme ledere gør også en dyd ud af at svare på mails om aftenen og i weekenden, og går dermed forrest i en rævedyr og altomfattende arbejdskultur. 

Den paradoksale løsning er at gøre sig mere tilgængelig for forstyrrelser, men med en klar markering af, hvor man er åben for forstyrrelser, og hvor man ikke er. Blokér kalenderen nogle timer hver uge til rundgang ved kaffeautomaterne, hvor du gør dig tilgængelig uden selv at forstyrre.

Lav gå-hjem-møder uden agenda, hvor alle kan ventilere og stille spørgsmål om stort og småt. Nogle gange tager det 10 minutter, men i starten tager det nok nærmere to timer.  Og husk, at en åben dør eller en placering i et storrumskontor indbyder til forstyrrelser. Selv har jeg aldrig haft et kontor, og alle ved, at jeg er åben for forstyrrelser, når de kan se mig. 

Men lige så vigtigt: Værn om fokus-tiden. Alle vil kunne forstå, at også ledere – måske især ledere – bør have tid til at se indad, grave dybere og fokusere. Tag en hjemmearbejdsdag, og brug den nye corona-virkelighed til at implementere muligheden for fordybelse og fokus som lige så naturligt og helligt som muligheden for de spontane forstyrrelser. 

Det er her, du opbygger overskuddet og tiden som leder til at tage de mange forstyrrelser som positive anledninger i stedet for som negative brud i arbejds- og møderytmen.

4. Det er din chance for kulturledelse

Ledelse er især kulturpleje, dømmekraft og perspektivering for en moderne organisation, der orienterer sig mod nedefra-op- og udefra-indbevægelser. Hvis dine kolleger ikke forstyrrer dig, vil dine kunder eller brugere/borgere heller ikke – og utilnærmelighed vil blive en del af den kultur, du som leder er primært ansvarlig for at definere.

I dag er det kutyme, at man ligefrem opsøger forstyrrelserne som virksomhed og takker kunderne for inputs og meninger, uanset hvor og hvornår de kommer. Faktisk er det næsten svært at tale om forstyrrelser – det er værdifulde data, der kommer ind, hver gang en kunde forstyrrer dig på sociale medier, i indbakken eller på gaden. 

Hvis du er åben og offentligt tilskynder forstyrrelserne – men selvfølgelig husker dine øer af uforstyrrethed – så vil kulturen omkring værdifuld feedback rejse sig, og du vil være adskillige skridt nærmere målet om at sætte kunden/borgeren/patienten/brugeren i centrum.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Forrige artikel Panikminister Frederiksen Panikminister Frederiksen Næste artikel Koks i regeringens maskinrum Koks i regeringens maskinrum
Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

DIGITAL OMSTILLING En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.