”I Estland er alle ambassadører digitale”

I Estland er stort set alle landets diplomater og embedsmænd optaget af digitaliseringen, siger landets ambassadør i Danmark. e-Estonia er landets vigtigste brand og en årelang hovedprioritet for regeringen.
Andreas Baumann

Hvis et atombombeangreb fjerner Estland fra jordens overflade, fortsætter landet med at eksistere på internettet. Man vil forsat kunne tjekke sine skattepapirer, oprette en virksomhed, anlægge et sagsanlæg og tilmed stemme ved et nært forestående valg. Estlands virtuelle eksistens er mere robust end dets fysiske.

Estland har backup-servere kørende flere hemmelige steder rundt omkring i verden, der gør det stort set umuligt at nedlægge landets virtuelle infrastruktur – selv hvis Estland stopper med at eksistere rent fysisk. Det er en af konsekvenserne her 10 år efter Web War I, der er blevet betegnelsen for et af de mest omfattende russiske hackerangreb mod et andet land nogensinde.

I 2007 blev Estland således ramt af en stribe enorme såkaldte botnet-angreb, der dirigerede massiv internettrafik til en række centrale websider for landets myndigheder, medier og banker og lukkede dem ned i dagevis. Selv om Rusland officielt nægtede at tage ansvar for hackerangrebet, der ellers hurtigt blev sporet til netop Rusland, var Estlands udenrigsminister ikke i tvivl:

”Den Europæiske Union er under angreb, fordi Rusland angriber Estland. Angrebet er virtuelt, psykologisk og virkeligt,” sagde han dengang i et forsøg på at få opbakning til en fordømmelse af russerne.

I dag er Estlands diplomater nærmest lidt taknemmelige over det russiske hackerangreb. Det har fået landet til at indse, hvor vigtig cybersikkerhed er, når man forsøger at digitalisere et helt samfund, som Estland har gjort mere end noget andet land i verden. Og der har ikke siden været lignende problemer med hackere, heller ikke selv om Estland som det første land i verden har indført elektroniske valg.

”Når man digitaliserer hundredvis af offentlige services, som borgere og virksomheder er afhængige af, så er det klart, at man også bliver mere sårbar online. Efter 2007-cyberangrebet tog vores regering derfor den beslutning, at cybersikkerhed fremover er en topprioritet for hele landet,” fortæller Maria Belovas, chef for kommunikationsafdelingen i Estlands udenrigsministerium.

Cybersikkerhed er den anden side af digitaliseringsmedaljen, og en nødvendig foranstaltning, når man forsøger at blive et digitalt samfund, hvor stort set alt skal kunne klares online.

”I Estland er vi af den opfattelse, at vi allerede lever i et digitalt samfund. Det digitale er ikke noget ekstraordinært, det er udgangspunktet. Det er en gennemgribende del af alle borgeres helt almindelige hverdagsliv. Det eneste, man ikke kan gøre online her i landet, er at blive gift, skilt og købe fast ejendom,” siger Maria Belovas.

Derfor ligger det også ligefor, hvorfor det var Danmark og ikke Estland, der for nyligt kunne lancere verdensnyheden om at oprette en digital ambassadørpost. En nyhed, som allerede er blevet omtalt i mange internationale medier, herunder Washington Post og Foreign Policy.

”I Estland er alle vores ambassadører allerede digitale. De samarbejder stort set alle sammen allerede med techmiljøet, bruger sociale medier og promoverer digitaliseringen af vores samfund,” siger hun og skynder sig at tilføje, at hun synes, at det er et fantastisk initiativ, at Danmark har udpeget en digital ambassadør.

Digital by default

En af de estiske digitale diplomater befinder sig klos op af Amalienborg i København. Märt Volmer har været ambassadør i Danmark siden 2015 og har fulgt nysgerrigt med i udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) lancering af den nye digitale ambassadørpost.

Ambassadør for e-Estonia

Märt Volmer født 1966 er uddannet fra University of Tallinn og The Estonian School of Diplomacy.

2015-: Estlands ambassadør i Danmark
2011-2015: Udenrigspolitisk rådgiver for Estlands premierminister
2004-2008: Estlands ambassadør i Tyrkiet
Siden 1993: Forskellige ansættelser i det estiske Udenrigsministerium

”Jeg synes, det er en god ide. Det er et skridt i den rigtige retning i anerkendelsen af, hvor vigtig digitaliseringen er og fortsat bliver for hele samfundet på alle mulige måder. Og jeg må da også konstatere, at det PR-mæssigt var et godt signal at sende, at Danmark som den første i verden udpeger en egentlig digital ambassadør,” siger Märt Volmer, ikke helt uden misundelse i stemmen.

Men heller ikke han kan forestille sig, at Estland kunne have gjort det samme.

”Vi har ikke følt behovet for en digital ambassadør. Hvis man allerede har diplomater, ambassadører og store dele af regeringen til at gøre det her digitale diplomatiske arbejde, så virker det let lidt unødvendigt at udnævne en bestemt person som digital ambassadør. Det ville risikere at nedgradere resten af os, fordi det er et arbejde, der fylder så meget for os alle sammen,” siger han.

De seneste 20 år har Estland været en af verdens digitale frontløbere. Allerede i 1998 var alle landets folkeskoler online, og i 2000 erklærede regeringen adgang til internettet for en menneskeret. Siden da har landet været først med at gøre stort set alt papirnusseriet i regeringen digitalt, så kuglepenne og fysisk papir efterhånden er en sjældenhed i landets embedsværk, og i 2005 var man først med at indføre elektroniske valg. Senest har Estland i 2014 indført e-Residency, der giver alle verdens borgere mulighed for at få en digital identitet i Estland. Det gør det muligt for f.eks. en indisk iværksætter at underskrive kontrakter, overføre penge og kommunikere sikkert med kunder i hele EU med hjælp af sin digitale, estiske signatur. Sammen med de nordiske lande ligger Estland derfor konsekvent i toppen af internationale opgørelser over de mest digitaliserede samfund i verden. Og ser man alene på digitale offentlige services som skattebetaling, e-valg, digital identitet og andet, der kan samles under betegnelsen e-government, er Estland nummer 1 i verden. Se figur.

e-Estonia i front

| Forstør   Luk

Kilde: EU-Kommissionen, DESI-index, dimension 5, 2016


Derfor er Estland fra officiel side da også lidt kækt begyndt at kalde sig selv for e-Estonia som en samlende PR-betegnelse for landets ambitiøse digitalisering.

”Vi er et lille land, men det er vores stærkeste varemærke, at vi er så langt fremme på digitaliseringsdagsordenen. For en estisk diplomat er e-Estonia historien, der skal profilere os. Vi er digitale by default, fordi det er hele udgangspunktet for vores arbejde, at vi skal være spydspidser for e-Estonia. Men det er ikke kun PR. Det er en hovedprioritet for Estland, fordi vi tror på, at digitaliseringen er fremtiden,” siger Märt Volmer.

Forstå techverdenen

Da russiske hackere i deres iver efter at skade Estland så meget som muligt i 2007 viste sine baltiske naboer nødvendigheden af cybersikkerhed, blev det også en hovedprioritet. Året efter oprettede NATO som en direkte konsekvens deres nye cybersikkerhedscenter i den estiske hovedstad Tallinn.

”Du kan ikke digitalisere uden at være skarp på cybersikkerheden. Ellers går det galt. Og det er noget, vi diplomater er uhyre bevidste om. Det er også en del af det digitale diplomati,” siger Märt Volmer og fortsætter:

”Digitalt diplomati er jo mange forskellige ting. At diplomater bruger sociale medier er måske det mest synlige, men det er kun en lille del af det. Digitaliseringen foregår alle mulige andre steder. Udbredelsen af big data, automatisering, nybrud inden for energiteknologi. Alle de her områder, hvor digitaliseringen kan få en eksponentiel effekt, er noget man skal følge med i,” siger han og slutter af med et godt råd til sin kommende danske kollega:

”Det kan godt være ret svært at kommunikere ordentligt med de her techfolk. Hvis du fyrer den almindelige diplomatiske smøre af på dem, så sker der ikke noget. De er meget anvendelsesorienterede og er lidt ligeglade med formelle rammer, statsbesøg, fine konferencer, slipseklædte diplomater osv. De vil have praktiske, effektive løsninger, der er nede på jorden. Og for diplomater kan det være lidt en udfordring, for det er jo ikke sådan, vi har arbejdet historisk. Så hvis jeg må give et venligt råd, så skal Danmark finde en person, der forstår den eksponentielle tænkning, som man har i techverdenen,” siger Märt Volmer.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu