ICDK: Kan epidemien endelig gøre Indien til en videnskabelig stormagt?

KOMMENTAR: Indien har millioner af dygtige ingeniører og forskere, og de klarer sig vældig godt i store selskaber, på hospitaler og i udviklingslaboratorier ude i verden. I princippet burde Indien være en videnskabelig stormagt – men landets egne teknologiske projekter har hidtil ikke kunnet slå igennem internationalt.

Af Jakob William Ørberg, 
Innovationsattaché, Innovation Centre Denmark, New Delhi

I USA er den næste store sport fodbold – almindelig fodbold – og det har den været i snart mange årtier. Alle forventer, at fodbold kan blive lige så populært derovre som i resten verden. Det er bare aldrig rigtig blevet til noget.

På samme måde har Indien længe været verdens næste stormagt, og særligt den næste globale vidensøkonomiske stormagt.

Historien om de indiske ingeniørers succes i Silicon Valley er velkendt – både Googles og Microsofts CEOs er fra Indien. Men der har ikke været det samme gennembrud og den samme anerkendelse for indiske ingeniørers bedrifter i de nationale indiske projekter.

Da Indien succesfuldt fik sat deres marsmission i gang, fortalte premierminister Modi stolt, at Indien nu var en fuldgyldig rumnation – og det endda til en pris, der var lavere end Hollywood-filmen ’Gravity’, hvor rum-eventyret vel at mærke var fiktion.

Indiens udforskning af Månens sydpol i 2019 skulle endegyldigt slå Indiens status som rummagt fast, men det køretøj, der skulle indsamle prøver på Månens overflade, og som missionen lykkedes med at bringe op til månen, havarerede – og så var Indien igen en lige ved og næsten stormagt.

Glemt – eller i hvert fald gemt væk fra overskrifterne – var den utrolige tekniske bedrift, missionen reelt var, selvom roverens landing kiksede. Glemt var også den massive investering og udvikling af teknologisk og videnskabelig kapacitet gennem mange årtier, som månemissionen var et resultat af.

En enorm befolkning, men meget få smittede og døde

Måske bliver det covid-19-krisen, der endelig får Indien til at træde fuldt i karakter som vidensstormagt.

At det indiske sundhedssystem, trods lommer af høj kvalitet, ikke umiddelbart er robust og velfungerende nok til at modstå presset fra en pandemi som covid-19, kommer ikke bag på nogen.

Men af samme grund har Indiens reaktion på pandemien været bemærkelsesværdigt konsekvent, omfattende og tidlig. Indien lukkede allerede ned, før antallet af registrerede smittede passerede 500, og der var under 10 døde.

Efter cirka seks ugers lockdown har det enorme land blot 42.000 registrerede tilfælde af covid-19 og under 1.400 coronarelaterede dødsfald – ud af en befolkning på knap 1,4 milliarder mennesker.

Det er en vigtig og imponerende status, som har givet Indien mulighed for at lynudvikle hospitalssektoren, både den private og offentlige, til at håndtere en acceleration af epidemien, hvis den skulle komme, når den nødvendige genåbning af samfundet gennemføres gradvist i løbet af maj.

I spidsen for indsatsen står en taskforce af videnskabsfolk og embedsmænd med premiereministens særlige videnskabelige rådgiver professor K VijayRaghavan i spidsen.

Taskforcen har på den ene side sikret det videnskabelige grundlag for regeringens politik og ikke mindst den konstante overvågning og evaluering af udviklingen på tværs af Indiens 28 stater og 8 føderale distrikter.

På den anden side har den gennemført en koordineret omlægning af forskningsindsatsen og ikke mindst hurtig udvikling af teknologiske løsninger, der nu er det fornyede fundament, som Indien skal stå på i dets formentligt lange kamp mod virussen.

Indien er samtidig særdeles aktiv i den globale koordination af covid-19-forskning i WHO, og der er syv forskellige globale vaccinekandidater under udvikling med indisk deltagelse eller ledelse.

Indien har mobiliseret sin industri til nødproduktion og er på vej til at være selvforsynet med værnemidler. Man har udviklet sit eget testkit – naturligvis både hurtigt og billigt – og digitale løsninger til overvågning af smittens udbredelse er under hastig udbredelse, som det for nylig blev beskrevet i Altinget Digital.

Den farmaceutiske industri har endda stadig kapacitet til at fortsætte eksporten af medicin, inklusive essentiel medicin til behandling af covid-19-patienter, til blandt andet USA.

Årtiers opøvet koordination

Alt dette er ikke noget, der pludselig er tryllet frem i lyset af pandemien. Det er ligesom månemissionen et eksempel på en utrolig koordinering af en infrastruktur af forskningsinstitutioner, universiteter, forskningshospitaler, offentlige teknologi-inkubatorer og private innovative virksomheder udviklet gennem målrettet investering særligt i de sidste 30 år.

Når pandemien engang er ovre, planlægger regeringen, at det samme tætte samarbejde mellem forskningsinstitutioner, industri og staten skal være kerneelement i den økonomiske genrejsning. Indien skal nu for alvor ankomme på verdensscenen som en R&D-drevet økonomi.

En genoprettelse og markant forbedring af sundhedssystemet vil både være et naturligt sted at starte og et krav fra befolkningen.

Det vil kræve enorme investeringer, for eksempel er der i øjeblikket kun en halv hospitalsseng per tusind borgere i Indien. Og der vil være stort behov for internationalt samarbejde blandt andet med Danmark, for at sikre international standard.

Styrken i Indiens modsvar på covid-19 har understreget, at landets videns- og innovationssystem har potentialet til at finde fremragende løsninger og teknologier i en krisesituation og styrken til at drive den videre udvikling.

Målet på sundhedsområdet vil være at gøre Indien til medicinsk stormagt både med produktion og udvikling af ny medicin og medicinske løsninger. Og så skal den indiske befolkning nyde godt af den kvalitet, de indiske læger i dag leverer ude i verden.

Når vi engang igen rammes af en pandemi, vil det forhåbentligt ikke overraske nogen, hvis det er Indien, der har udviklet og fremstillet de test, vi bruger.

Forrige artikel Flere kvinder i bestyrelserne – uden tvang Flere kvinder i bestyrelserne – uden tvang Næste artikel Er atomkraft miljøvenligt? Er atomkraft miljøvenligt?

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.