ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Man får rigelige mængder af Banchan på Sydkoreas restauranter - det er stærke sager!
Man får rigelige mængder af Banchan på Sydkoreas restauranter - det er stærke sager!
Peter Hesseldahl

Peter Normann Vangsbo,
Direktør, Innovation Centre Denmark, Seoul

Danmark har et årligt madspild på 700.000 tons – knap 130 kg for hver af os. Det svarer, ifølge forskere på Aarhus Universitet, til at mad for 13,5 milliarder kroner ryger lige ud ad vinduet. Læg dertil den meget store klimabelastning, som madspildet er skyld i.

Sydkorea har også haft problemet, men her er regeringen gået målrettet til værks og har indført bindende reduktionsmål om 90 procent reduktion af husholdningers madspild.

Mad- og spiseoplevelsen i Sydkorea er helt unik på grund af det brede udvalg af tilbehør, der serveres til næsten ethvert måltid – det kaldes banchan på koreansk.

Banchan kan være forskellige typer af friske grøntsager, frugt, røget eller tørret fisk og skaldyr, kød, syltede agurker, pandekager ogselvfølgelig den koreanske nationalspise kimchi: forskellige mælkesyrede grøntsager. Banchan er en af de store ​​glæder ved koreansk kulinarisk kultur, og på restauranter bliver der altid gratis leveret mere efter behov.

Men måltidet i sig selv er normalt en udfordring at afslutte, og det er sjældent at al banchan bliver spist.

Det førte til store daglige mængder af madspild, og tilbage i slutningen af 1990’erne begyndte man at have problemer med den spildte mad, der mest gik til de voksende lossepladser. Der var brug for drastiske ændringer – og det kom der.

Sydkoreas hovedstad, Seoul, driver nu et af de strengeste madspilds-programmer i verden med imponerende resultater. I dag genanvendes 95 procent af madaffaldet – til kompost, dyrefoder, eller omdannet til metangas (gennem anaerob nedbrydning) eller fast brændsel. Det er et bemærkelsesværdigt spring fra 1995, hvor mindre end 2 procent af madspildet blev genanvendt.

Hver pose med affald vejes og afregnes

Situationen vendte i 2005, da den sydkoreanske regering forbød at sende madspild til lossepladser. I 2013 forbød de også udledning af vand presset fra madaffald i havet. Med de nye regler har Seoul formået at reducere mængden af ​​madspild produceret med 400 tons per dag.

Siden 2013 har alle borgere i Sydkorea ved lov været forpligtet til at bortskaffe madaffald i specielt bionedbrydelige poser til opsamling af madaffald. Ved afhentning af madaffald opkræves et gebyr prissat efter vægt og volumen.

På den sydlige ø Jeju har den lokale kommune skabt stor synlighed omkring hver enkelt husholdnings bidrag til madspild, og man har opbygget en ordning for affaldshåndteringen, der i dag er kopieret i de fleste kommuner i Sydkorea.

Ordningen er baseret på et centraliseret system til afvejning og indsamling af madaffald. Unikke elektroniske ID-tags (radio frequency identification – RFID) bliver udstedt til hver bruger, som anvender dem, når de deponer madaffald på et af flere hundrede indsamlingssteder. Maskiner vejer hver pose med madaffald og opkræver et gebyr fra hver bruger.

En væsentlig fordel ved RFID-maskinen er, at den tilskynder beboerne til at fjerne al fugt – som tegner sig for cirka 80 procent af madspildet – før der smides madaffald i maskinen for at spare penge. Det sparer også indsamlingsomkostninger og reducerer lugt og dannelse af nedbrydningsgasser.

Aflevering af madaffald er helt automatiseret. Man scanner sin RFID kode, vejer posen med affald og afregner for vægten i den orange automat. 

Danske producenter og butikker er så småt i gang

Den bionedbrydelige pose købes fra den lokale dagligvarebutik eller supermarked. Alt i alt udgør poserne og deres bortskaffelse i gennemsnit en pris på omkring 40 kroner om måneden for en familie på fire personer. Ifølge myndighederne dækker gebyret cirka 60 procent af omkostningerne ved indsamling og behandling af byens madspild.

Selvom programmet har været ekstremt vellykket, smider husholdninger stadig for meget mad ud i Sydkorea, og der er stadig store muligheder for at bruge madaffald til mere intelligente formål end til foder og gødning.

Ikke desto mindre er Sydkoreas indsats et eksempel, som Danmark kan blive inspireret af i vores voksende kamp imod madspild.

Danske fødevareproducenter har allerede vist stor handlekraft og reduceret madspild betydeligt i deres del af værdikæden. Detailhandelen er ligeledes godt på vej med ambitiøse tiltag fra store kæder som Salling Group, Coop, Rema 1000, og Dagrofa og fra mindre virksomheder såsom Too Good To Go og 'Grim'.

Men vi kan gøre meget mere i vores egen husholdning – som Sydkoreas borgere har vist.

Med Carlsbergfondets bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher, som formand for en ny tænketank, der skal bekæmpe madspild og fødevaretab, er der måske håb for, at Danmark kan skabe et nyt væksteventyr omkring bekæmpelsen af madspild.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu