Udenlandsk terapi hjælper unge kriminelle
Første prognoser er lovende
Det danske behandlingssystem er pisket til at tage helt nye metoder i brug, hvis unge kriminelle skal på ret kurs igen. Derfor importerer man nu i stor stil udenlandske behandlingsstrategier, der angriber tingene på en ny måde og i højere grad har en dokumenteret effekt. Fælles for de nye metoder er, at de har en terapeutisk tilgang til behandlingen
af de unge. Samtale, selverkendelse og sammenhold er i centrum, frem for skyld, straf
og soning. En af metoderne er Multisystemisk Terapi, som to jyske amter og Århus Kommune nu har givet sig i kast med -støttet af 7 millioner kr. fra Socialministeriet. “Verden
er blevet mindre. I dag er det naturligt at importere nye metoder, ” siger projektleder i
MST Danmark, Birgit Moselund. I Norge viser uafhængige forsøg, at metoden har en positiv effekt. Også kognitiv adfærdsterapi og anger management er på vej ind i den danske strategi mod utilpassede unge. Serie | Virker velfærden?