Den 23. august landede det indiske rumfartøj Chandrayaan-3 på månens sydpol, 384.400 kilometer fra jorden. Udover at være det første land, der er lykkedes at nå det vanskelige område, blev Indien det fjerde land i verdenshistorien, der kan prale af en vellykket månelanding.

Det er bemærkelsesværdigt, at hele missionen blev gennemført på et budget, der ligger langt under tilsvarende missioner; cirka 500 millioner kroner eller 12 procent af, hvad danske skatteydere indtil videre har betalt for det nyligt lancerede og fejlbehæftede ejendomsværdisystem. 

Denne omkostningsbevidste tilgang til innovation er kendetegnet ved, at man konstant tilpasser sig omstændighederne, klarer sig med de tilgængelige ressourcer og skaber praktiske løsninger med fokus på enkelhed og omkostningseffektivitet.  

En bærende drivkraft bag denne imponerende bedrift er begrebet Jugaad – et hindiudtryk, der kort fortalt betyder, at man når frem til kreative og innovative løsninger på problemer ved brug af begrænsede ressourcer.  

Denne omkostningsbevidste tilgang til innovation er kendetegnet ved, at man konstant tilpasser sig omstændighederne, klarer sig med de tilgængelige ressourcer og skaber praktiske løsninger med fokus på enkelhed og omkostningseffektivitet.  

I forbindelse med månelandingen havde den indiske rumfartsorganisation (ISRO) således fokus på at:  

• Forenkle og begrænse antallet af prototyper, uden at gå på kompromis med missionens mål.
• Bruge lokalt producerede komponenter og reducere afhængigheden af import. Ombord på rumfartøjet var en højdemåler, kameraer og andre sensorer, der alle blev udviklet internt hos ISRO.
• Benytte flere indtægtskilder. ISRO er i stand til at generere en stor del af sin omsætning ved at sælge satellitdata og levere tjenester til internationale virksomheder gennem sin kommercielle afdeling Antrix. ISRO har desuden fået indtægter ved at opsende satellitter og nyttelast fra partnerlande.
• Minimere lønomkostninger. En del af forklaringen på de lave omkostninger er det simple faktum, at ISRO er en relativt lille organisation, hvor medarbejderne også er væsentligt lavere lønnet end deres internationale kolleger.  

Trods det begrænsede budget er Indien kommet helt frem i det internationale kapløb om innovation i rummet, og den indiske regering sigter mod at øge sin andel af den globale rumøkonomi fra to procent til ti procent i 2030.  

Indien har for nylig lanceret et agentur, IN-SPACE, der skal øge antallet af offentligt-private partnerskaber relateret til rumindustrien, og en række offentlige private spillere fra Europa og Australien er aktive i Indien.  

Store indiske it- og produktionsvirksomheder som Tata-gruppen, Mahindra-gruppen og Hindustan Aeronautics har alle rumafdelinger.   

Dertil kommer et blomstrende miljø for iværksættere inden for rumindustrien; Indien er hjemsted for mere end 150 opstartsvirksomheder, der er specialiseret i jordobservation, mobilitet i rummet og raketopsendelser. Blandt investorerne er multinationale it-firmaer som Google. 

Fra rummet til bonden på marken 

På ægte Jugaad-manér sker en stor del af Indiens offentlige sektors innovation med befolkningens interesser for øje.  

Indien er stadig stort set en landbrugsøkonomi, og ISRO har udviklet en række services til landbruget. Blandt andet leverer man satellitbilleder og kort til arealforvaltning. ISRO står også bag en række apps, der sikrer landmændene rådgivning, markedsinformation og vejrudsigter ved hjælp af satellitdata.  

Et stigende antal startups leverer løsninger til landmænd baseret på rumprogrammet, for eksempel ved at bruge satellitbilleder til at justere udledning af næringsstoffer og forudsige klimaændringsmønstre. 

Selvom næsten alle har mobiltelefoner, er analfabetisme stadig udbredt i store dele af Indien, hvilket bremser udbredelsen af nye løsninger. Den indiske regering tackler denne udfordring ved at tilbyde uddannelse til landmænd, blandt andet via kurser udbudt af IN-SPACE, der fokuserer på at uddanne deltagere om praktiske og teoretiske anvendelser af rumteknologi i landbruget. 

Jugaad er ikke en erstatning for mere traditionelle tilgange til innovation og har sine begrænsninger. Begrebet skal ses som et komplementært værktøj i innovationsværktøjssættet, som kan supplere traditionel innovation.

Ud over de succesfulde rummissioner har Indien alt i alt på få år etableret en offentlig digital infrastruktur, der i dag benyttes af over en milliard brugere til mobilbetaling og håndtering af sundhedsydelser – et enestående eksempel på, at avanceret teknologisk offentlig innovation kan gennemføres med begrænsede ressourcer. 

Jugaad er ikke en erstatning for mere traditionelle tilgange til innovation og har sine begrænsninger, specielt i forhold til internationale standarder og sikkerhed. Begrebet skal ses som et komplementært værktøj i innovationsværktøjssættet, som kan supplere traditionel innovation ved at optimere ressourcebruget, fokusere på hurtigere implementering, tage hensyn til lokal kontekst og inspirere til kreative og bæredygtige løsninger med brugerne i centrum.