Besøger man Indien som 40-årig, er man næsten altid den ældste. Når man bevæger sig rundt i gaderne og på markederne, er det slående, hvor unge alle omkring en er. Gaderne og basarerne synes at vrimle med børn og unge voksne.
 
Denne observation er ikke tilfældig. Indien står overfor at skulle indkassere det såkaldte ’demografiske udbytte’, eller den forventede økonomiske vækst, knyttet til en meget ung befolkning.
 
Indien har en af ​​de yngste befolkninger i en verden med stadigt stigende gennemsnitsalder. Omkring 90 procent af befolkningen er under 60 år, hvoraf 35 procent er under 19 år. En så ung befolkning vil føre til en stigning i den erhvervsaktive aldersgruppe i de kommende år – og det står i kontrast til den såkaldt udviklede verden, der hurtigt bliver ældre, og hvor 20 procent af befolkningen er over 60 år.
 
Indien kan således forvente at opleve stigende økonomisk vækst, fordi en større del af befolkningen kommer i den erhvervsaktive alder, og der bliver en mindre del af befolkningen, der er afhængig af hjælp fra enten stat eller familie. Men det kræver, at befolkningen har de færdigheder, der er behov for i samfundet, at de såkaldte ’menneskelige ressourcer’ er af høj nok kvalitet.
 
Af den grund investerer man i Indien massivt i at høste det demografiske udbytte – eller måske rettere i at undgå, at det tabes på gulvet. Ikke mindst investerer private borgere mange penge i sikringen af deres børn eller andre familiemedlemmers færdigheder.
 
Det er enorme investeringer, for Indiens befolkning er enorm: 1.365 millioner indbyggere. Det indiske skolesystem er et af de største i verden og henvender sig til over 250 millioner elever med grunduddannelse, der strækker sig over cirka 10 år af barnets liv fra en alder af 6 til 16 år.
 
Det indebærer også, at der er et tilsvarende stort marked for uddannelsesteknologi – edtech.
Covid-19-pandemien har accelereret disruptionen af Indiens 550 milliarder kroner store uddannelsesmarked, og den har vist, at digital uddannelse kan blive det nye mainstream.
Institutioner – indiske såvel som globale – har været nødt til at tilpasse og nytænke deres strategier og teknikker for at sikre kvaliteten i online-undervisning. Og efterhånden som pandemien begynder at aftage, kan bekvemmeligheden ved online-uddannelsesværktøjer og teknologier blive et alternativ til den traditionelle undervisning.
 
En rapport udgivet af Omidyar-netværket i 2020 viser, at 80 procent af eleverne i indiske skoler og gymnasier kender til edtech, og 60 procent er villige til at betale for edtech-produkter.
Men kun 18 procent af eleverne i de indiske skoler og læreanstalter har regelmæssig adgang til digitale læringsværktøjer, der kan supplere undervisningen i klasselokaler.

Spring klasselokalet over

Man forventer, at den næste halve milliard indere vil få adgang til internettet allerede i løbet af 2022. De vil komme online ”mobile first”, det vil sige via mobiltelefonen – ikke PC’en – bliver deres indgang til nettet. De mange nye brugere vil give edtech-virksomheder et kæmpemæssigt nyt marked.
 
På uddannelsesområdet har Indien mulighed for at springe et teknologitrin over. Ligesom da landet sprang fastnettelefoner over og gik direkte til mobiltelefoner, kan det være muligt at springe fysiske klasseværelser over, og snart vil ethvert barn anvende en eller anden form for digitalt læringsværktøj.
 
Der er flere faktorer bag edtechs indtog i Indien.
Først og fremmest er der utilfredshed med de eksisterende uddannelsestilbud, og der mangler en ensartet adgang til uddannelse af høj kvalitet.
Dertil kommer en øget digitalisering af skoler i kombination med et vidtrækkende 4G-netværk med billige takster og stadigt billigere smartphones og tabletenheder.
 
Resultatet er, at det blomstrer op med nye edtech-virksomheder, og at der er eksponentielt stigende investeringer på området. I årene fra 2010 til2020 blev der i alt investeret cirka 15 milliarder kroner i edtech. Men alene fra 2020 til august 2021 blev der investeret 25 milliarder kroner!

Det indiske ed-tech marked mangler danske løsninger

De fleste indiske edtech-virksomheder har fokuseret på online-vejledning, testforberedelse og softwarekodning.
Danske edtech-virksomheders styrker ligger derimod inden for kreativ og oplevelsesbaseret læring, og derfor er danskudviklede løsninger oplagte til at udfylde de muligheder i markedet, som indiske udviklere efterlader.
 
Danske virksomheder, der arbejder inden for interaktive undervisningsprogrammer, brug af robotter, programmering i undervisningen og systemer til digitalt at følge elevernes trivsel og fremgang, vil være efterspurgte i Indien.
Størrelsen af det indiske marked for edtech betyder, at selv nicher er af stor skala, når hele det unge Indien skal dygtiggøres.