Af Bjarke Wiegand, chefkonsulent i Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)

På det netop afholdte globale topmøde i Davos introducerede World Economic Forum (WEF) endnu et buzzword: Globalisering 4.0 – en slags overbygning til industri 4.0-begrebet.

Dermed er der lanceret op mod fem industrielle revolutioner inden for de sidste 10 år. Godt skuldret, i betragtning af at de foregående revolutioner varede et sted mellem 40 og 100 år.

Forklaringen er naturligvis ikke, at vi er begyndt at ændre industrielt paradigme hvert andet år. Så hurtigt går udviklingen trods alt ikke. 

De seneste 10 års ”revolutioner” er snarere udtryk for, at vi famler med at forstå, beskrive og ikke mindst eksekvere på de muligheder, der ligger i den eksponentielle udvikling af datakraft, kunstig intelligens, 3D-print, avanceret robotteknologi etc.

Udfordringen er, at en industriel revolution ikke er begrænset til industrien. Den omfatter hele samfundet i form af nye måder at udvikle, producere, arbejde, sælge, forbruge og kommunikere på.

De nye teknologier er tværgående, og de hakker løs på de siloer, som samfundet fortsat er organiseret i – lige fra folketingets ressortområder over uddannelsessektorens studier til erhvervslivets brancher.

Derfor snor vi os for at få teknologien til at passe ind i vores siloer frem for at nedbryde siloerne og gøre tværgående perspektiver og løsninger til den nye norm. 

Det betyder, at vi går glip af synergi og tværgående inspiration, fordi den viden, der skabes indenfor en sektor, ikke finder vej til de øvrige sektorer.

Der er derfor ikke behov for at opfinde en ny industriel revolution, men for at nedbryde siloerne og gøre tværgående perspektiver og løsninger til den nye norm. 

Tænk på tværs

Når World Economic Forum introducerer ”globalisering 4.0”, er det ment som en slags manual til radikalt at forandre, hvordan mennesker, virksomheder og regeringer relaterer til hinanden på tværs af industrisamfundets søjler.

Det er der hårdt brug for, og det fremgår skræmmende tydeligt af den årlige Global Risks Report, som WEF lancerede i forbindelse med Davos-mødet; den har aldrig været så alvorlig i beskrivelsen af globale risici, som øget protektionisme og populisme, cyberkriminalitet, jobtab etc.

Fælles for risiciene er, at de er komplekse og ofte relaterer til store globale udfordringer, der kræver koordinerede tiltag på tværs af verdens og individuelle nationers og organisationers interne strukturer.

Klimaforandringer, som nævnes ikke mindre end 54 gange i rapporten, fremhæves som en af de største – og mest presserende – udfordringer, som truer menneskeheden, skaber ustabilitet og kræver tværgående løsninger.

Den eksponentielle udvikling af nye teknologier er i den sammenhæng både en udfordring og en mulighed.

En udfordring, fordi stadig øget automatisering og nye disruptive anvendelser skaber utryghed, hvad angår job, cybersikkerhed, overvågning, fake news etc., og truer med at dele verden op i et A- og et B-hold. En mulighed, fordi teknologien netop gør det muligt at gennemskue og løse tværgående udfordringer.

Ifølge WEF handler det nu om for alvor at forstå de transformative kræfter ved industri 4.0, og hvordan teknologien radikalt kan forandre den måde, hvorpå mennesker, virksomheder og regeringer relaterer til hinanden.

Sagt på en anden måde: Teknologi skaber allerede i dag et godt fundament til at håndtere nogle af de store udfordringer, verden står over for. Det er måden, vi bruger teknologien på, som der er behov for at ændre.

Som Davos-mødets grand old man, WEF’s stifter, Klaus Schwab, sagde ved topmødets åbning: 

”Globalisering i dens nuværende form er ikke bæredygtig. Vi er nødt til at definere en ny tilgang til globalisering, der er mere inklusiv, mere bæredygtig – og baseres mere på moralske principper.”

Klaus Schwabs kloge ord kan ingen være uenige i – men de er formuleret før, uden at det har ført til en transformation af samfundet. Nærværende ugebrev har de sidste ti år bragt masser af artikler, hvis visioner om en højteknologisk og bæredygtig økonomi kunne være skåret ud af Klaus Schwabs åbningstale. 

Dogmeregler for teknologiledere

Den store forandring fra dengang til nu er dog, at teknologidebatten i dag i stigende grad handler om etik, værdier og moral.

Teknologi er ikke længere noget, som blot bliver diskuteret af en flok teknokrater med hornbriller og ternet skjorte. Det er i stadig stigende grad en del af den offentlige debat og noget, der bliver debatteret i tværfaglige fora, som f.eks. regeringens disruptionråd eller Ida Auken (R) og Ingeniørforeningen IDA’s SIRI-kommissionen.

Min arbejdsplads, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, arbejder eksempelvis på at udvikle et sæt dogmeregler, der beskriver, hvordan vi sikrer, at teknologien understøtter en økonomi, der kommer mennesket og bæredygtigheden til gode.

Og det er IKKE en lukket fest. Alle opfordres hermed til at bidrage til debatten om dogmeregler og til at sikre, at den også kommer på politikernes agenda i den kommende valgkamp.

Kravet til politikerne bør være et opgør med silotænkning og suboptimering – ellers misser vi mulighederne i den industrielle revolution.