Industrielle revolutioner er også samfundsrevolutioner

KOMMENTAR: Vi ser fejlagtigt den fjerde industrielle revolution som noget, der kun vedrører industrien. Men en industriel revolution omfatter hele samfundet og kræver, at vi organiserer os på en helt ny måde. 

Af Bjarke Wiegand, chefkonsulent i Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)

På det netop afholdte globale topmøde i Davos introducerede World Economic Forum (WEF) endnu et buzzword: Globalisering 4.0 – en slags overbygning til industri 4.0-begrebet.

Dermed er der lanceret op mod fem industrielle revolutioner inden for de sidste 10 år. Godt skuldret, i betragtning af at de foregående revolutioner varede et sted mellem 40 og 100 år.

Forklaringen er naturligvis ikke, at vi er begyndt at ændre industrielt paradigme hvert andet år. Så hurtigt går udviklingen trods alt ikke. 

De seneste 10 års ”revolutioner” er snarere udtryk for, at vi famler med at forstå, beskrive og ikke mindst eksekvere på de muligheder, der ligger i den eksponentielle udvikling af datakraft, kunstig intelligens, 3D-print, avanceret robotteknologi etc.

Udfordringen er, at en industriel revolution ikke er begrænset til industrien. Den omfatter hele samfundet i form af nye måder at udvikle, producere, arbejde, sælge, forbruge og kommunikere på.

De nye teknologier er tværgående, og de hakker løs på de siloer, som samfundet fortsat er organiseret i – lige fra folketingets ressortområder over uddannelsessektorens studier til erhvervslivets brancher.

Kom til læsermøde om 'Danmark 4.0'

Derfor snor vi os for at få teknologien til at passe ind i vores siloer frem for at nedbryde siloerne og gøre tværgående perspektiver og løsninger til den nye norm. 

Det betyder, at vi går glip af synergi og tværgående inspiration, fordi den viden, der skabes indenfor en sektor, ikke finder vej til de øvrige sektorer.

Der er derfor ikke behov for at opfinde en ny industriel revolution, men for at nedbryde siloerne og gøre tværgående perspektiver og løsninger til den nye norm. 

Tænk på tværs

Når World Economic Forum introducerer ”globalisering 4.0”, er det ment som en slags manual til radikalt at forandre, hvordan mennesker, virksomheder og regeringer relaterer til hinanden på tværs af industrisamfundets søjler.

Det er der hårdt brug for, og det fremgår skræmmende tydeligt af den årlige Global Risks Report, som WEF lancerede i forbindelse med Davos-mødet; den har aldrig været så alvorlig i beskrivelsen af globale risici, som øget protektionisme og populisme, cyberkriminalitet, jobtab etc.

Fælles for risiciene er, at de er komplekse og ofte relaterer til store globale udfordringer, der kræver koordinerede tiltag på tværs af verdens og individuelle nationers og organisationers interne strukturer.

Klimaforandringer, som nævnes ikke mindre end 54 gange i rapporten, fremhæves som en af de største – og mest presserende – udfordringer, som truer menneskeheden, skaber ustabilitet og kræver tværgående løsninger.

Den eksponentielle udvikling af nye teknologier er i den sammenhæng både en udfordring og en mulighed.

En udfordring, fordi stadig øget automatisering og nye disruptive anvendelser skaber utryghed, hvad angår job, cybersikkerhed, overvågning, fake news etc., og truer med at dele verden op i et A- og et B-hold. En mulighed, fordi teknologien netop gør det muligt at gennemskue og løse tværgående udfordringer.

Ifølge WEF handler det nu om for alvor at forstå de transformative kræfter ved industri 4.0, og hvordan teknologien radikalt kan forandre den måde, hvorpå mennesker, virksomheder og regeringer relaterer til hinanden.

Sagt på en anden måde: Teknologi skaber allerede i dag et godt fundament til at håndtere nogle af de store udfordringer, verden står over for. Det er måden, vi bruger teknologien på, som der er behov for at ændre.

Som Davos-mødets grand old man, WEF’s stifter, Klaus Schwab, sagde ved topmødets åbning: 

”Globalisering i dens nuværende form er ikke bæredygtig. Vi er nødt til at definere en ny tilgang til globalisering, der er mere inklusiv, mere bæredygtig – og baseres mere på moralske principper.”

Klaus Schwabs kloge ord kan ingen være uenige i – men de er formuleret før, uden at det har ført til en transformation af samfundet. Nærværende ugebrev har de sidste ti år bragt masser af artikler, hvis visioner om en højteknologisk og bæredygtig økonomi kunne være skåret ud af Klaus Schwabs åbningstale. 

Dogmeregler for teknologiledere

Den store forandring fra dengang til nu er dog, at teknologidebatten i dag i stigende grad handler om etik, værdier og moral.

Teknologi er ikke længere noget, som blot bliver diskuteret af en flok teknokrater med hornbriller og ternet skjorte. Det er i stadig stigende grad en del af den offentlige debat og noget, der bliver debatteret i tværfaglige fora, som f.eks. regeringens disruptionråd eller Ida Auken (R) og Ingeniørforeningen IDA’s SIRI-kommissionen.

Min arbejdsplads, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, arbejder eksempelvis på at udvikle et sæt dogmeregler, der beskriver, hvordan vi sikrer, at teknologien understøtter en økonomi, der kommer mennesket og bæredygtigheden til gode.

Og det er IKKE en lukket fest. Alle opfordres hermed til at bidrage til debatten om dogmeregler og til at sikre, at den også kommer på politikernes agenda i den kommende valgkamp.

Kravet til politikerne bør være et opgør med silotænkning og suboptimering – ellers misser vi mulighederne i den industrielle revolution.

MM Special: Hvad kommer efter industrisamfundet?

  • Fokus skifter fra standardprodukter til individuelle løsninger.
  • Forretningsmodellen skifter fra salg til service.
  • Platforme og netværk er økonomiens centrale spillere.
  • Brugernes behov her og nu bliver udgangspunkt for produktionen.
  • Automatisering gør menneskelige kompetencer værdifulde.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Grundfos' digitale chef: Vores nye forretningsmodel er at bevæge vand

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Forrige artikel Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0 Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0 Næste artikel Sundhedsborgmester: 250.000 københavnere er glemt i ny sundhedsreform Sundhedsborgmester: 250.000 københavnere er glemt i ny sundhedsreform

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.