Industrielle revolutioner er også samfundsrevolutioner

KOMMENTAR: Vi ser fejlagtigt den fjerde industrielle revolution som noget, der kun vedrører industrien. Men en industriel revolution omfatter hele samfundet og kræver, at vi organiserer os på en helt ny måde. 

Af Bjarke Wiegand, chefkonsulent i Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)

På det netop afholdte globale topmøde i Davos introducerede World Economic Forum (WEF) endnu et buzzword: Globalisering 4.0 – en slags overbygning til industri 4.0-begrebet.

Dermed er der lanceret op mod fem industrielle revolutioner inden for de sidste 10 år. Godt skuldret, i betragtning af at de foregående revolutioner varede et sted mellem 40 og 100 år.

Forklaringen er naturligvis ikke, at vi er begyndt at ændre industrielt paradigme hvert andet år. Så hurtigt går udviklingen trods alt ikke. 

De seneste 10 års ”revolutioner” er snarere udtryk for, at vi famler med at forstå, beskrive og ikke mindst eksekvere på de muligheder, der ligger i den eksponentielle udvikling af datakraft, kunstig intelligens, 3D-print, avanceret robotteknologi etc.

Udfordringen er, at en industriel revolution ikke er begrænset til industrien. Den omfatter hele samfundet i form af nye måder at udvikle, producere, arbejde, sælge, forbruge og kommunikere på.

De nye teknologier er tværgående, og de hakker løs på de siloer, som samfundet fortsat er organiseret i – lige fra folketingets ressortområder over uddannelsessektorens studier til erhvervslivets brancher.

Kom til læsermøde om 'Danmark 4.0'

Derfor snor vi os for at få teknologien til at passe ind i vores siloer frem for at nedbryde siloerne og gøre tværgående perspektiver og løsninger til den nye norm. 

Det betyder, at vi går glip af synergi og tværgående inspiration, fordi den viden, der skabes indenfor en sektor, ikke finder vej til de øvrige sektorer.

Der er derfor ikke behov for at opfinde en ny industriel revolution, men for at nedbryde siloerne og gøre tværgående perspektiver og løsninger til den nye norm. 

Tænk på tværs

Når World Economic Forum introducerer ”globalisering 4.0”, er det ment som en slags manual til radikalt at forandre, hvordan mennesker, virksomheder og regeringer relaterer til hinanden på tværs af industrisamfundets søjler.

Det er der hårdt brug for, og det fremgår skræmmende tydeligt af den årlige Global Risks Report, som WEF lancerede i forbindelse med Davos-mødet; den har aldrig været så alvorlig i beskrivelsen af globale risici, som øget protektionisme og populisme, cyberkriminalitet, jobtab etc.

Fælles for risiciene er, at de er komplekse og ofte relaterer til store globale udfordringer, der kræver koordinerede tiltag på tværs af verdens og individuelle nationers og organisationers interne strukturer.

Klimaforandringer, som nævnes ikke mindre end 54 gange i rapporten, fremhæves som en af de største – og mest presserende – udfordringer, som truer menneskeheden, skaber ustabilitet og kræver tværgående løsninger.

Den eksponentielle udvikling af nye teknologier er i den sammenhæng både en udfordring og en mulighed.

En udfordring, fordi stadig øget automatisering og nye disruptive anvendelser skaber utryghed, hvad angår job, cybersikkerhed, overvågning, fake news etc., og truer med at dele verden op i et A- og et B-hold. En mulighed, fordi teknologien netop gør det muligt at gennemskue og løse tværgående udfordringer.

Ifølge WEF handler det nu om for alvor at forstå de transformative kræfter ved industri 4.0, og hvordan teknologien radikalt kan forandre den måde, hvorpå mennesker, virksomheder og regeringer relaterer til hinanden.

Sagt på en anden måde: Teknologi skaber allerede i dag et godt fundament til at håndtere nogle af de store udfordringer, verden står over for. Det er måden, vi bruger teknologien på, som der er behov for at ændre.

Som Davos-mødets grand old man, WEF’s stifter, Klaus Schwab, sagde ved topmødets åbning: 

”Globalisering i dens nuværende form er ikke bæredygtig. Vi er nødt til at definere en ny tilgang til globalisering, der er mere inklusiv, mere bæredygtig – og baseres mere på moralske principper.”

Klaus Schwabs kloge ord kan ingen være uenige i – men de er formuleret før, uden at det har ført til en transformation af samfundet. Nærværende ugebrev har de sidste ti år bragt masser af artikler, hvis visioner om en højteknologisk og bæredygtig økonomi kunne være skåret ud af Klaus Schwabs åbningstale. 

Dogmeregler for teknologiledere

Den store forandring fra dengang til nu er dog, at teknologidebatten i dag i stigende grad handler om etik, værdier og moral.

Teknologi er ikke længere noget, som blot bliver diskuteret af en flok teknokrater med hornbriller og ternet skjorte. Det er i stadig stigende grad en del af den offentlige debat og noget, der bliver debatteret i tværfaglige fora, som f.eks. regeringens disruptionråd eller Ida Auken (R) og Ingeniørforeningen IDA’s SIRI-kommissionen.

Min arbejdsplads, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, arbejder eksempelvis på at udvikle et sæt dogmeregler, der beskriver, hvordan vi sikrer, at teknologien understøtter en økonomi, der kommer mennesket og bæredygtigheden til gode.

Og det er IKKE en lukket fest. Alle opfordres hermed til at bidrage til debatten om dogmeregler og til at sikre, at den også kommer på politikernes agenda i den kommende valgkamp.

Kravet til politikerne bør være et opgør med silotænkning og suboptimering – ellers misser vi mulighederne i den industrielle revolution.

MM Special: Hvad kommer efter industrisamfundet?

  • Fokus skifter fra standardprodukter til individuelle løsninger.
  • Forretningsmodellen skifter fra salg til service.
  • Platforme og netværk er økonomiens centrale spillere.
  • Brugernes behov her og nu bliver udgangspunkt for produktionen.
  • Automatisering gør menneskelige kompetencer værdifulde.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Grundfos' digitale chef: Vores nye forretningsmodel er at bevæge vand

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Forrige artikel Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0 Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0 Næste artikel Sundhedsborgmester: 250.000 københavnere er glemt i ny sundhedsreform Sundhedsborgmester: 250.000 københavnere er glemt i ny sundhedsreform

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør