Industrielle revolutioner er også samfundsrevolutioner

KOMMENTAR: Vi ser fejlagtigt den fjerde industrielle revolution som noget, der kun vedrører industrien. Men en industriel revolution omfatter hele samfundet og kræver, at vi organiserer os på en helt ny måde. 

Af Bjarke Wiegand, chefkonsulent i Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)

På det netop afholdte globale topmøde i Davos introducerede World Economic Forum (WEF) endnu et buzzword: Globalisering 4.0 – en slags overbygning til industri 4.0-begrebet.

Dermed er der lanceret op mod fem industrielle revolutioner inden for de sidste 10 år. Godt skuldret, i betragtning af at de foregående revolutioner varede et sted mellem 40 og 100 år.

Forklaringen er naturligvis ikke, at vi er begyndt at ændre industrielt paradigme hvert andet år. Så hurtigt går udviklingen trods alt ikke. 

De seneste 10 års ”revolutioner” er snarere udtryk for, at vi famler med at forstå, beskrive og ikke mindst eksekvere på de muligheder, der ligger i den eksponentielle udvikling af datakraft, kunstig intelligens, 3D-print, avanceret robotteknologi etc.

Udfordringen er, at en industriel revolution ikke er begrænset til industrien. Den omfatter hele samfundet i form af nye måder at udvikle, producere, arbejde, sælge, forbruge og kommunikere på.

De nye teknologier er tværgående, og de hakker løs på de siloer, som samfundet fortsat er organiseret i – lige fra folketingets ressortområder over uddannelsessektorens studier til erhvervslivets brancher.

Kom til læsermøde om 'Danmark 4.0'

Derfor snor vi os for at få teknologien til at passe ind i vores siloer frem for at nedbryde siloerne og gøre tværgående perspektiver og løsninger til den nye norm. 

Det betyder, at vi går glip af synergi og tværgående inspiration, fordi den viden, der skabes indenfor en sektor, ikke finder vej til de øvrige sektorer.

Der er derfor ikke behov for at opfinde en ny industriel revolution, men for at nedbryde siloerne og gøre tværgående perspektiver og løsninger til den nye norm. 

Tænk på tværs

Når World Economic Forum introducerer ”globalisering 4.0”, er det ment som en slags manual til radikalt at forandre, hvordan mennesker, virksomheder og regeringer relaterer til hinanden på tværs af industrisamfundets søjler.

Det er der hårdt brug for, og det fremgår skræmmende tydeligt af den årlige Global Risks Report, som WEF lancerede i forbindelse med Davos-mødet; den har aldrig været så alvorlig i beskrivelsen af globale risici, som øget protektionisme og populisme, cyberkriminalitet, jobtab etc.

Fælles for risiciene er, at de er komplekse og ofte relaterer til store globale udfordringer, der kræver koordinerede tiltag på tværs af verdens og individuelle nationers og organisationers interne strukturer.

Klimaforandringer, som nævnes ikke mindre end 54 gange i rapporten, fremhæves som en af de største – og mest presserende – udfordringer, som truer menneskeheden, skaber ustabilitet og kræver tværgående løsninger.

Den eksponentielle udvikling af nye teknologier er i den sammenhæng både en udfordring og en mulighed.

En udfordring, fordi stadig øget automatisering og nye disruptive anvendelser skaber utryghed, hvad angår job, cybersikkerhed, overvågning, fake news etc., og truer med at dele verden op i et A- og et B-hold. En mulighed, fordi teknologien netop gør det muligt at gennemskue og løse tværgående udfordringer.

Ifølge WEF handler det nu om for alvor at forstå de transformative kræfter ved industri 4.0, og hvordan teknologien radikalt kan forandre den måde, hvorpå mennesker, virksomheder og regeringer relaterer til hinanden.

Sagt på en anden måde: Teknologi skaber allerede i dag et godt fundament til at håndtere nogle af de store udfordringer, verden står over for. Det er måden, vi bruger teknologien på, som der er behov for at ændre.

Som Davos-mødets grand old man, WEF’s stifter, Klaus Schwab, sagde ved topmødets åbning: 

”Globalisering i dens nuværende form er ikke bæredygtig. Vi er nødt til at definere en ny tilgang til globalisering, der er mere inklusiv, mere bæredygtig – og baseres mere på moralske principper.”

Klaus Schwabs kloge ord kan ingen være uenige i – men de er formuleret før, uden at det har ført til en transformation af samfundet. Nærværende ugebrev har de sidste ti år bragt masser af artikler, hvis visioner om en højteknologisk og bæredygtig økonomi kunne være skåret ud af Klaus Schwabs åbningstale. 

Dogmeregler for teknologiledere

Den store forandring fra dengang til nu er dog, at teknologidebatten i dag i stigende grad handler om etik, værdier og moral.

Teknologi er ikke længere noget, som blot bliver diskuteret af en flok teknokrater med hornbriller og ternet skjorte. Det er i stadig stigende grad en del af den offentlige debat og noget, der bliver debatteret i tværfaglige fora, som f.eks. regeringens disruptionråd eller Ida Auken (R) og Ingeniørforeningen IDA’s SIRI-kommissionen.

Min arbejdsplads, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, arbejder eksempelvis på at udvikle et sæt dogmeregler, der beskriver, hvordan vi sikrer, at teknologien understøtter en økonomi, der kommer mennesket og bæredygtigheden til gode.

Og det er IKKE en lukket fest. Alle opfordres hermed til at bidrage til debatten om dogmeregler og til at sikre, at den også kommer på politikernes agenda i den kommende valgkamp.

Kravet til politikerne bør være et opgør med silotænkning og suboptimering – ellers misser vi mulighederne i den industrielle revolution.

MM Special: Hvad kommer efter industrisamfundet?

  • Fokus skifter fra standardprodukter til individuelle løsninger.
  • Forretningsmodellen skifter fra salg til service.
  • Platforme og netværk er økonomiens centrale spillere.
  • Brugernes behov her og nu bliver udgangspunkt for produktionen.
  • Automatisering gør menneskelige kompetencer værdifulde.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Grundfos' digitale chef: Vores nye forretningsmodel er at bevæge vand

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Forrige artikel Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0 Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0 Næste artikel Sundhedsborgmester: 250.000 københavnere er glemt i ny sundhedsreform Sundhedsborgmester: 250.000 københavnere er glemt i ny sundhedsreform

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.