Inflation er en af finanskrisens løsninger

Med en lille anekdote om børnepasning illustrerer den amerikanske stjerneøkonom Paul Krugman, hvorfor økonomiske recessioner opstår, og hvad vi bør stille op over for dem. Inflation er et af svarene.

De hjemlige partier, politikere og pressefolk synes i en tilstand af kronisk valgkamp. Stadigt mere perifere og overfladiske politiske sager (rygekabiner!) tillægges stadig større indenrigspolitisk betydning, som det er svært at se det meningsfulde i. F.eks kom debatten om Danmarks deltagelse i den europæiske finanspagt til at handle mere om, hvordan Helle Thorning-Schmidt talte, end om substansen i finanspagten.

Én forklaring på den manglende interesse kan være, at Danmark alligevel ikke har nogen indflydelse på den globale økonomiske politik. En anden at finanskrisen er for kompliceret at formidle journalistisk. Men lige nu træffes nogle af vigtigste politiske og økonomiske beslutninger i flere årtier.

Vender man blikket mod USA, ser man, at det faktisk er muligt at formidle finanskrisen med en bredere appel. F.eks. er nobelprismodtagerne Paul Krugman og Joseph Stiglietz dybt engagerede i at kommunikere de økonomiske problemstillinger til en bredere offentlighed via utallige interviews, blogindlæg og bøger. Det er de ud fra devisen om, at så vidtrækkende beslutninger kræver en oplyst og bredt funderet demokratisk dialog blandt samtlige involverede interessenter – herunder de amerikanske skatteydere.

Særligt pædagogisk er Paul Krugmans seneste bog ’The Return of Depression Economics” fra 2008. Bogens hovedpointe er, at for første gang i to generationer er en økonomisk recession ikke foranlediget af begrænsninger på økonomiens udbudsside men på grund af manglende efterspørgsel. Og at krisen derfor kræver en radikalt anderledes medicin end den som for tiden ordineres i f.eks. Grækenland.

Krugman anskueliggør pointen med eksemplarisk klare svar på to centrale spørgsmål:

1) Hvorfor opstår økonomiske recessioner? 2) Hvad stiller man op over for dem?

Recessioner skyldes grundlæggende, at alle ønsker at spare op samtidigt, imens ingen ønsker at forbruge. Hvad der fra den enkeltes synspunkt kan synes fornuftigt, kan for selv de simpleste økonomiske systemer være ødelæggende, når alle forsøger det samtidig.

[quote align="left" author=""]Futuristen Herman Kahn forudså, at Japan ville være verdens største økonomi i år 2000. Det gik som bekendt anderledes. Det stod snart klart, at en kæmpe boble var pustet op under den japanske økonomi. Det første tegn på økonomiske bobler er som oftest påstanden om, at økonomiens lærebøger skal skrives om.[/quote]

Krugman illustrerer det med en fin lille godnathistorie. I 70’ernes Washington havde en række højtuddannede ansatte på Capitol Hill etableret et babysitter kollektiv, hvor de deltagende forældrepar skiftedes til at passe børn om aftenen. Det var et stort foretagende med 150 par, der hurtigt blev komplekst. Da størstedelen af deltagerne var økonomer, blev der hurtigt fundet en løsning. Men indførte en valuta i form af babysitter-kuponer. Når et par babysittede for et andet, modtog de kuponer svarende til det antal timer de havde brugt af det andet par. Simpelt.

Systemet løb dog hurtigt ind i problemer. En række par med mange frie aftener og lidt aftenarbejde, begyndte at akkumulere reserver med henblik på fremtidigt forbrug. Men det betød, at andre pars reserver begyndte at svinde ind, hvilket gjorde disse andre par bekymrede for, om de ville have tilstrækkelige reserver i fremtiden.

Derfor begyndte de også at spare op. Men eftersom den enes behov for babysitning, var den andens mulighed for opsparing, tørrede mulighederne for opsparing snart ud. Udbuddet voksede, imens efterspørgslen forsvandt som dug for solen. Det mest simple økonomiske system, man overhovedet kan tænke sig, gik i recession.

Der blev dog hurtigt fundet en løsning på problemet (husk på de fleste forældre var økonomer). Hvis par med få reserver havde mulighed for at låne til deres forbrug, af de som printede kuponerne – babysitterkollektivets centralbank – kunne man imødegå det selvforstærkende behov for at spare op. Alle par ville hermed have forvisning om, at de altid ville kunne få passet børn også uden valutareserver.

Men ligesom i andre af livets forhold, er der heller ikke med børnepasning nogen ’free lunch’. For at undgå misbrug – par der låner og låner uden at bidrage – indførte man en pris eller straf for at låne kuponer, så par der optager lån, skulle betale mere tilbage end de skyldte. Man introducerede kort sagt renter.

Det gjorde det umådeligt meget lettere at holde økonomien i balance. Hvis der var optræk til recession – for få muligheder for at babysitte og tjene kuponer – kunne centralbanken sænke prisen for at låne, og gøre det mere favorabelt at forbruge. Hvis der var mangel på babysittere, kunne man hæve prisen for at låne, og derved dæmpe folks lyst til at gå ud eller arbejde sent. I teorien var et perfekt og recessions-frit system hermed blevet skabt.

Næsten.

Her er det værd at løfte blikket fra sandkassens modeløkonomi til den virkelige verden. Nærmere bestemt Japan i 90’erne. I disse år gennemlevede den japanske økonomi et historisk stort boom. Priserne på både aktier og ejendomme tordende i vejret. Værdien af det japanske aktiemarked var det dobbelte af det amerikanske, til trods for at Japan på det tidspunkt befolkningsmæssigt var halvt så stort som USA.

Der gik historier om, at ejendomsværdien af jorden under kejserslottet i Tokyo var mere værd end hele Californien. Også dengang forkyndte entusiastiske kommentatorer og investorer, at nu skulle økonomiens lærebøger skrives om. Futuristen Herman Kahn forudså, at Japan ville være verdens største økonomi i år 2000.

Det gik som bekendt anderledes. Det stod snart klart, at en kæmpe boble var pustet op under den japanske økonomi. Det første tegn på økonomiske bobler er som oftest påstanden om, at økonomiens lærebøger skal skrives om.

I 1991 skred den Japanske centralbank ind og hævede renterne for at lukke luften ud af ballonen. Det var virkningsfuldt – på kort tid faldt priserne med 60 pct. Konsekvensen blev, at væksten styrtdykkede, arbejdsløsheden eksploderede og økonomien gik i recession. Trykket på økonomien var lettet. Problemet var bare, økonomien aldrig rigtig kom op i omdrejninger igen.

For at genstarte økonomien tyede den Japanske regering til det ældste trick i bogen: Øget offentligt forbrug. Man sænkede også renterne. Imidlertid førte det store offentlige forbrug til en stærkt forringet betalingsbalance. Fra et overskud på 2,9 pct. af BNP i 91 opbyggede den Japanske regering et underskud på 4,3 pct. I 96. Det vakte bekymring dybt ind i det japanske finansministerium, der fulgte en langtidsstrategi, som havde til formål at spare op til en voksende ældrebyrde.

Derfor satte den Japanske regering i 1997 igen økonomien i backgear, og gennemførte skrappe offentlige besparelsesprogrammer og skattestigninger, som vi i dag f.eks. kender det fra Grækenland. Økonomien gik igen i recession. Det sidste skud i bøssen var herefter at sænke renten ligesom babysitter-kollektivet i Washington. Faktisk sænkede den Japanske centralbank renten næsten hele vejen ned til nul. Men intet skete.

Japan var blevet fanget i det som økonomer betegner et deflationært regime. Dvs. en økonomi, hvor alle forventer, at priserne falder i morgen, og ingen derfor har lyst til at forbruge i dag. Hvorfor også det når varerne er billigere om et år? En form for pengepolitisk varmedød. I en sådan situation hjælper det ikke meget, at renten er nul. Det vil stadig være billigere at udsætte sit forbrug.

[quote align="right" author=""]Spørgsmålet til en million dollars er nu, hvordan undgår man at havne i et deflationært regime, og hvordan man kommer ud af hullet, hvis man allerede sidder i det. Krugmans svar er inflation.[/quote]

Der er kun en ting økonomer frygter mere end løbsk inflation. Det er det sorte hul af stabil og vedvarende deflation, som Japan faldt i 1990’erne. Og som den globale økonomi anno 2012 balancerer på kanten af.

Hvad skulle japanerne have gjort dengang? Og hvad bør verdens ledere og centralbankdirektører gøre i dag? For at svare på det spørgsmål vender Krugman tilbage til sandkassen.

For at forstå hvordan deflationære spiraler overhovedet kan opstå, kan vi betragte udbuddet og efterspørgslen i babysitterkollektivet og forestille os disse som sæsonbetonede. F.eks. er det mere attraktivt at holde fri om sommeren i de lange lune sommeraftener, imens det er mere attraktivt at babysitte i de kolde vintermåneder. Ved en sådan sæsonbetoning vil de fleste begynde at spare op, selv hvis renterne er nul. Selv med nulrenter kan recessioner opstå.

Spørgsmålet til en million dollars er nu, hvordan undgår man at havne i et deflationært regime, og hvordan man kommer ud af hullet, hvis man allerede sidder i det.

Krugmans svar er inflation. Kort sagt handler det om, at få fastsat prisen på penge og babysitterkuponer rigtigt. Hvis man sætter en pris på opsparing – f.eks. ved at 5 babysitterkuponer opsparet om vinteren, kun er 3 kuponer værd om sommeren – vil man tilskynde folk til at forbruge snarere end at spare op. Dermed holdes det samlede økonomiske system i balance.

Det kan for mange forekomme som en nærmest kættersk tankegang. Lav og stabil inflationsudvikling er et af de seneste årtiers måske mest fredhellige og uantastelige doktriner. Med høj inflation har ingen virksomheder incitament til at investere og samfundets vækst vil stagnere osv.

Hertil svarer Krugman, at almindelig økonomisk snusfornuft muligvis tilsiger at inflationsbekæmpelse skal have første prioritet under normale omstændigheder. Men 2012 er ikke normale omstændigheder, og der er intet belæg for at fokusere på inflationsbekæmpelse i økonomisk teori.

Den nuværende globale finanskrise er netop kendetegnet ved uforholdsvis store opsparinger og valutareserver rundt omkring på kloden. Den rigeste 1 pct. af amerikanere har siden 1979 og frem til 2007 oplevet en stigning i realindkomst på mere end 220 pct. For de fattigste 90 pct. blev stigningen på 5 pct. Kina har opbygget gigantiske valutareserver, imens USA omvendt har en gigantisk udlandsgæld. Internt i EU har landene i nord, Tyskland, Holland og Danmark, opbygget store overskud, imens Sydeuropa har historisk høj gæld (se også På vej til Globaliseringens tredje fase). Kort sagt, for mange ønsker at spare op, imens for få holder hjulene i gang.

Konklusionen synes at være, at verden har brug for god gammeldags inflation. Det er selvfølgelig ikke noget man bryder sig om i hverken Berlin eller Beijing – det vil udhule værdien af de møjsommeligt opsparede valutareserver. Og det ændrer unægteligt også synet på, hvad der skal til for at kickstarte væksten i Sydeuropa. Nedskærings- og besparelsesprogrammer uden medfølgende vækst- og konkurrenceevneforbedrende tiltag, vil som det skete i Japan, sandsynligvis suge Sydeuropa ned i deflationens sorte hul.

Figur 1

Heldigvis synes flere af verdens centrale beslutningstagere at have smuglæst Stiglietz og Krugmans anbefalinger. Inflationen i USA løber lige nu, efter at have været oppe at snuse til de 4 pct., lige under 3 pct. I De Europæiske OECD-lande løber den på 3.3 pct. bl.a. i kraft af ECB’s massive støtteopkøb af sydeuropæiske statsobligationer, som går stik imod bl.a. Berlins ønskede kurs (se figur).

Selvfølgelig er situationen ikke uproblematisk. Det implicerer en historisk udfordring at finde den gyldne middelvej og lægge den rette kurs imellem pengepolitikkens Schylla og Charybdis: inflation og deflation. Samtidig forestår en enorm opgave med at re-regulere de finansmarkeder, der har bragt verden på kanten af sammenbrud.

Men der er lys for enden af tunnelen. Et lys, som de spæde tegn på genopretning i den amerikanske økonomi er med til at tænde.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Skal kandidatstuderende have SU? Næste artikel Klynger er vejen til nye investeringer
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.