Inflation er en af finanskrisens løsninger

Med en lille anekdote om børnepasning illustrerer den amerikanske stjerneøkonom Paul Krugman, hvorfor økonomiske recessioner opstår, og hvad vi bør stille op over for dem. Inflation er et af svarene.

De hjemlige partier, politikere og pressefolk synes i en tilstand af kronisk valgkamp. Stadigt mere perifere og overfladiske politiske sager (rygekabiner!) tillægges stadig større indenrigspolitisk betydning, som det er svært at se det meningsfulde i. F.eks kom debatten om Danmarks deltagelse i den europæiske finanspagt til at handle mere om, hvordan Helle Thorning-Schmidt talte, end om substansen i finanspagten.

Én forklaring på den manglende interesse kan være, at Danmark alligevel ikke har nogen indflydelse på den globale økonomiske politik. En anden at finanskrisen er for kompliceret at formidle journalistisk. Men lige nu træffes nogle af vigtigste politiske og økonomiske beslutninger i flere årtier.

Vender man blikket mod USA, ser man, at det faktisk er muligt at formidle finanskrisen med en bredere appel. F.eks. er nobelprismodtagerne Paul Krugman og Joseph Stiglietz dybt engagerede i at kommunikere de økonomiske problemstillinger til en bredere offentlighed via utallige interviews, blogindlæg og bøger. Det er de ud fra devisen om, at så vidtrækkende beslutninger kræver en oplyst og bredt funderet demokratisk dialog blandt samtlige involverede interessenter – herunder de amerikanske skatteydere.

Særligt pædagogisk er Paul Krugmans seneste bog ’The Return of Depression Economics” fra 2008. Bogens hovedpointe er, at for første gang i to generationer er en økonomisk recession ikke foranlediget af begrænsninger på økonomiens udbudsside men på grund af manglende efterspørgsel. Og at krisen derfor kræver en radikalt anderledes medicin end den som for tiden ordineres i f.eks. Grækenland.

Krugman anskueliggør pointen med eksemplarisk klare svar på to centrale spørgsmål:

1) Hvorfor opstår økonomiske recessioner? 2) Hvad stiller man op over for dem?

Recessioner skyldes grundlæggende, at alle ønsker at spare op samtidigt, imens ingen ønsker at forbruge. Hvad der fra den enkeltes synspunkt kan synes fornuftigt, kan for selv de simpleste økonomiske systemer være ødelæggende, når alle forsøger det samtidig.

[quote align="left" author=""]Futuristen Herman Kahn forudså, at Japan ville være verdens største økonomi i år 2000. Det gik som bekendt anderledes. Det stod snart klart, at en kæmpe boble var pustet op under den japanske økonomi. Det første tegn på økonomiske bobler er som oftest påstanden om, at økonomiens lærebøger skal skrives om.[/quote]

Krugman illustrerer det med en fin lille godnathistorie. I 70’ernes Washington havde en række højtuddannede ansatte på Capitol Hill etableret et babysitter kollektiv, hvor de deltagende forældrepar skiftedes til at passe børn om aftenen. Det var et stort foretagende med 150 par, der hurtigt blev komplekst. Da størstedelen af deltagerne var økonomer, blev der hurtigt fundet en løsning. Men indførte en valuta i form af babysitter-kuponer. Når et par babysittede for et andet, modtog de kuponer svarende til det antal timer de havde brugt af det andet par. Simpelt.

Systemet løb dog hurtigt ind i problemer. En række par med mange frie aftener og lidt aftenarbejde, begyndte at akkumulere reserver med henblik på fremtidigt forbrug. Men det betød, at andre pars reserver begyndte at svinde ind, hvilket gjorde disse andre par bekymrede for, om de ville have tilstrækkelige reserver i fremtiden.

Derfor begyndte de også at spare op. Men eftersom den enes behov for babysitning, var den andens mulighed for opsparing, tørrede mulighederne for opsparing snart ud. Udbuddet voksede, imens efterspørgslen forsvandt som dug for solen. Det mest simple økonomiske system, man overhovedet kan tænke sig, gik i recession.

Der blev dog hurtigt fundet en løsning på problemet (husk på de fleste forældre var økonomer). Hvis par med få reserver havde mulighed for at låne til deres forbrug, af de som printede kuponerne – babysitterkollektivets centralbank – kunne man imødegå det selvforstærkende behov for at spare op. Alle par ville hermed have forvisning om, at de altid ville kunne få passet børn også uden valutareserver.

Men ligesom i andre af livets forhold, er der heller ikke med børnepasning nogen ’free lunch’. For at undgå misbrug – par der låner og låner uden at bidrage – indførte man en pris eller straf for at låne kuponer, så par der optager lån, skulle betale mere tilbage end de skyldte. Man introducerede kort sagt renter.

Det gjorde det umådeligt meget lettere at holde økonomien i balance. Hvis der var optræk til recession – for få muligheder for at babysitte og tjene kuponer – kunne centralbanken sænke prisen for at låne, og gøre det mere favorabelt at forbruge. Hvis der var mangel på babysittere, kunne man hæve prisen for at låne, og derved dæmpe folks lyst til at gå ud eller arbejde sent. I teorien var et perfekt og recessions-frit system hermed blevet skabt.

Næsten.

Her er det værd at løfte blikket fra sandkassens modeløkonomi til den virkelige verden. Nærmere bestemt Japan i 90’erne. I disse år gennemlevede den japanske økonomi et historisk stort boom. Priserne på både aktier og ejendomme tordende i vejret. Værdien af det japanske aktiemarked var det dobbelte af det amerikanske, til trods for at Japan på det tidspunkt befolkningsmæssigt var halvt så stort som USA.

Der gik historier om, at ejendomsværdien af jorden under kejserslottet i Tokyo var mere værd end hele Californien. Også dengang forkyndte entusiastiske kommentatorer og investorer, at nu skulle økonomiens lærebøger skrives om. Futuristen Herman Kahn forudså, at Japan ville være verdens største økonomi i år 2000.

Det gik som bekendt anderledes. Det stod snart klart, at en kæmpe boble var pustet op under den japanske økonomi. Det første tegn på økonomiske bobler er som oftest påstanden om, at økonomiens lærebøger skal skrives om.

I 1991 skred den Japanske centralbank ind og hævede renterne for at lukke luften ud af ballonen. Det var virkningsfuldt – på kort tid faldt priserne med 60 pct. Konsekvensen blev, at væksten styrtdykkede, arbejdsløsheden eksploderede og økonomien gik i recession. Trykket på økonomien var lettet. Problemet var bare, økonomien aldrig rigtig kom op i omdrejninger igen.

For at genstarte økonomien tyede den Japanske regering til det ældste trick i bogen: Øget offentligt forbrug. Man sænkede også renterne. Imidlertid førte det store offentlige forbrug til en stærkt forringet betalingsbalance. Fra et overskud på 2,9 pct. af BNP i 91 opbyggede den Japanske regering et underskud på 4,3 pct. I 96. Det vakte bekymring dybt ind i det japanske finansministerium, der fulgte en langtidsstrategi, som havde til formål at spare op til en voksende ældrebyrde.

Derfor satte den Japanske regering i 1997 igen økonomien i backgear, og gennemførte skrappe offentlige besparelsesprogrammer og skattestigninger, som vi i dag f.eks. kender det fra Grækenland. Økonomien gik igen i recession. Det sidste skud i bøssen var herefter at sænke renten ligesom babysitter-kollektivet i Washington. Faktisk sænkede den Japanske centralbank renten næsten hele vejen ned til nul. Men intet skete.

Japan var blevet fanget i det som økonomer betegner et deflationært regime. Dvs. en økonomi, hvor alle forventer, at priserne falder i morgen, og ingen derfor har lyst til at forbruge i dag. Hvorfor også det når varerne er billigere om et år? En form for pengepolitisk varmedød. I en sådan situation hjælper det ikke meget, at renten er nul. Det vil stadig være billigere at udsætte sit forbrug.

[quote align="right" author=""]Spørgsmålet til en million dollars er nu, hvordan undgår man at havne i et deflationært regime, og hvordan man kommer ud af hullet, hvis man allerede sidder i det. Krugmans svar er inflation.[/quote]

Der er kun en ting økonomer frygter mere end løbsk inflation. Det er det sorte hul af stabil og vedvarende deflation, som Japan faldt i 1990’erne. Og som den globale økonomi anno 2012 balancerer på kanten af.

Hvad skulle japanerne have gjort dengang? Og hvad bør verdens ledere og centralbankdirektører gøre i dag? For at svare på det spørgsmål vender Krugman tilbage til sandkassen.

For at forstå hvordan deflationære spiraler overhovedet kan opstå, kan vi betragte udbuddet og efterspørgslen i babysitterkollektivet og forestille os disse som sæsonbetonede. F.eks. er det mere attraktivt at holde fri om sommeren i de lange lune sommeraftener, imens det er mere attraktivt at babysitte i de kolde vintermåneder. Ved en sådan sæsonbetoning vil de fleste begynde at spare op, selv hvis renterne er nul. Selv med nulrenter kan recessioner opstå.

Spørgsmålet til en million dollars er nu, hvordan undgår man at havne i et deflationært regime, og hvordan man kommer ud af hullet, hvis man allerede sidder i det.

Krugmans svar er inflation. Kort sagt handler det om, at få fastsat prisen på penge og babysitterkuponer rigtigt. Hvis man sætter en pris på opsparing – f.eks. ved at 5 babysitterkuponer opsparet om vinteren, kun er 3 kuponer værd om sommeren – vil man tilskynde folk til at forbruge snarere end at spare op. Dermed holdes det samlede økonomiske system i balance.

Det kan for mange forekomme som en nærmest kættersk tankegang. Lav og stabil inflationsudvikling er et af de seneste årtiers måske mest fredhellige og uantastelige doktriner. Med høj inflation har ingen virksomheder incitament til at investere og samfundets vækst vil stagnere osv.

Hertil svarer Krugman, at almindelig økonomisk snusfornuft muligvis tilsiger at inflationsbekæmpelse skal have første prioritet under normale omstændigheder. Men 2012 er ikke normale omstændigheder, og der er intet belæg for at fokusere på inflationsbekæmpelse i økonomisk teori.

Den nuværende globale finanskrise er netop kendetegnet ved uforholdsvis store opsparinger og valutareserver rundt omkring på kloden. Den rigeste 1 pct. af amerikanere har siden 1979 og frem til 2007 oplevet en stigning i realindkomst på mere end 220 pct. For de fattigste 90 pct. blev stigningen på 5 pct. Kina har opbygget gigantiske valutareserver, imens USA omvendt har en gigantisk udlandsgæld. Internt i EU har landene i nord, Tyskland, Holland og Danmark, opbygget store overskud, imens Sydeuropa har historisk høj gæld (se også På vej til Globaliseringens tredje fase). Kort sagt, for mange ønsker at spare op, imens for få holder hjulene i gang.

Konklusionen synes at være, at verden har brug for god gammeldags inflation. Det er selvfølgelig ikke noget man bryder sig om i hverken Berlin eller Beijing – det vil udhule værdien af de møjsommeligt opsparede valutareserver. Og det ændrer unægteligt også synet på, hvad der skal til for at kickstarte væksten i Sydeuropa. Nedskærings- og besparelsesprogrammer uden medfølgende vækst- og konkurrenceevneforbedrende tiltag, vil som det skete i Japan, sandsynligvis suge Sydeuropa ned i deflationens sorte hul.

Figur 1

Heldigvis synes flere af verdens centrale beslutningstagere at have smuglæst Stiglietz og Krugmans anbefalinger. Inflationen i USA løber lige nu, efter at have været oppe at snuse til de 4 pct., lige under 3 pct. I De Europæiske OECD-lande løber den på 3.3 pct. bl.a. i kraft af ECB’s massive støtteopkøb af sydeuropæiske statsobligationer, som går stik imod bl.a. Berlins ønskede kurs (se figur).

Selvfølgelig er situationen ikke uproblematisk. Det implicerer en historisk udfordring at finde den gyldne middelvej og lægge den rette kurs imellem pengepolitikkens Schylla og Charybdis: inflation og deflation. Samtidig forestår en enorm opgave med at re-regulere de finansmarkeder, der har bragt verden på kanten af sammenbrud.

Men der er lys for enden af tunnelen. Et lys, som de spæde tegn på genopretning i den amerikanske økonomi er med til at tænde.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Skal kandidatstuderende have SU? Næste artikel Klynger er vejen til nye investeringer

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.