Inflation er en af finanskrisens løsninger

Med en lille anekdote om børnepasning illustrerer den amerikanske stjerneøkonom Paul Krugman, hvorfor økonomiske recessioner opstår, og hvad vi bør stille op over for dem. Inflation er et af svarene.

De hjemlige partier, politikere og pressefolk synes i en tilstand af kronisk valgkamp. Stadigt mere perifere og overfladiske politiske sager (rygekabiner!) tillægges stadig større indenrigspolitisk betydning, som det er svært at se det meningsfulde i. F.eks kom debatten om Danmarks deltagelse i den europæiske finanspagt til at handle mere om, hvordan Helle Thorning-Schmidt talte, end om substansen i finanspagten.

Én forklaring på den manglende interesse kan være, at Danmark alligevel ikke har nogen indflydelse på den globale økonomiske politik. En anden at finanskrisen er for kompliceret at formidle journalistisk. Men lige nu træffes nogle af vigtigste politiske og økonomiske beslutninger i flere årtier.

Vender man blikket mod USA, ser man, at det faktisk er muligt at formidle finanskrisen med en bredere appel. F.eks. er nobelprismodtagerne Paul Krugman og Joseph Stiglietz dybt engagerede i at kommunikere de økonomiske problemstillinger til en bredere offentlighed via utallige interviews, blogindlæg og bøger. Det er de ud fra devisen om, at så vidtrækkende beslutninger kræver en oplyst og bredt funderet demokratisk dialog blandt samtlige involverede interessenter – herunder de amerikanske skatteydere.

Særligt pædagogisk er Paul Krugmans seneste bog ’The Return of Depression Economics” fra 2008. Bogens hovedpointe er, at for første gang i to generationer er en økonomisk recession ikke foranlediget af begrænsninger på økonomiens udbudsside men på grund af manglende efterspørgsel. Og at krisen derfor kræver en radikalt anderledes medicin end den som for tiden ordineres i f.eks. Grækenland.

Krugman anskueliggør pointen med eksemplarisk klare svar på to centrale spørgsmål:

1) Hvorfor opstår økonomiske recessioner? 2) Hvad stiller man op over for dem?

Recessioner skyldes grundlæggende, at alle ønsker at spare op samtidigt, imens ingen ønsker at forbruge. Hvad der fra den enkeltes synspunkt kan synes fornuftigt, kan for selv de simpleste økonomiske systemer være ødelæggende, når alle forsøger det samtidig.

[quote align="left" author=""]Futuristen Herman Kahn forudså, at Japan ville være verdens største økonomi i år 2000. Det gik som bekendt anderledes. Det stod snart klart, at en kæmpe boble var pustet op under den japanske økonomi. Det første tegn på økonomiske bobler er som oftest påstanden om, at økonomiens lærebøger skal skrives om.[/quote]

Krugman illustrerer det med en fin lille godnathistorie. I 70’ernes Washington havde en række højtuddannede ansatte på Capitol Hill etableret et babysitter kollektiv, hvor de deltagende forældrepar skiftedes til at passe børn om aftenen. Det var et stort foretagende med 150 par, der hurtigt blev komplekst. Da størstedelen af deltagerne var økonomer, blev der hurtigt fundet en løsning. Men indførte en valuta i form af babysitter-kuponer. Når et par babysittede for et andet, modtog de kuponer svarende til det antal timer de havde brugt af det andet par. Simpelt.

Systemet løb dog hurtigt ind i problemer. En række par med mange frie aftener og lidt aftenarbejde, begyndte at akkumulere reserver med henblik på fremtidigt forbrug. Men det betød, at andre pars reserver begyndte at svinde ind, hvilket gjorde disse andre par bekymrede for, om de ville have tilstrækkelige reserver i fremtiden.

Derfor begyndte de også at spare op. Men eftersom den enes behov for babysitning, var den andens mulighed for opsparing, tørrede mulighederne for opsparing snart ud. Udbuddet voksede, imens efterspørgslen forsvandt som dug for solen. Det mest simple økonomiske system, man overhovedet kan tænke sig, gik i recession.

Der blev dog hurtigt fundet en løsning på problemet (husk på de fleste forældre var økonomer). Hvis par med få reserver havde mulighed for at låne til deres forbrug, af de som printede kuponerne – babysitterkollektivets centralbank – kunne man imødegå det selvforstærkende behov for at spare op. Alle par ville hermed have forvisning om, at de altid ville kunne få passet børn også uden valutareserver.

Men ligesom i andre af livets forhold, er der heller ikke med børnepasning nogen ’free lunch’. For at undgå misbrug – par der låner og låner uden at bidrage – indførte man en pris eller straf for at låne kuponer, så par der optager lån, skulle betale mere tilbage end de skyldte. Man introducerede kort sagt renter.

Det gjorde det umådeligt meget lettere at holde økonomien i balance. Hvis der var optræk til recession – for få muligheder for at babysitte og tjene kuponer – kunne centralbanken sænke prisen for at låne, og gøre det mere favorabelt at forbruge. Hvis der var mangel på babysittere, kunne man hæve prisen for at låne, og derved dæmpe folks lyst til at gå ud eller arbejde sent. I teorien var et perfekt og recessions-frit system hermed blevet skabt.

Næsten.

Her er det værd at løfte blikket fra sandkassens modeløkonomi til den virkelige verden. Nærmere bestemt Japan i 90’erne. I disse år gennemlevede den japanske økonomi et historisk stort boom. Priserne på både aktier og ejendomme tordende i vejret. Værdien af det japanske aktiemarked var det dobbelte af det amerikanske, til trods for at Japan på det tidspunkt befolkningsmæssigt var halvt så stort som USA.

Der gik historier om, at ejendomsværdien af jorden under kejserslottet i Tokyo var mere værd end hele Californien. Også dengang forkyndte entusiastiske kommentatorer og investorer, at nu skulle økonomiens lærebøger skrives om. Futuristen Herman Kahn forudså, at Japan ville være verdens største økonomi i år 2000.

Det gik som bekendt anderledes. Det stod snart klart, at en kæmpe boble var pustet op under den japanske økonomi. Det første tegn på økonomiske bobler er som oftest påstanden om, at økonomiens lærebøger skal skrives om.

I 1991 skred den Japanske centralbank ind og hævede renterne for at lukke luften ud af ballonen. Det var virkningsfuldt – på kort tid faldt priserne med 60 pct. Konsekvensen blev, at væksten styrtdykkede, arbejdsløsheden eksploderede og økonomien gik i recession. Trykket på økonomien var lettet. Problemet var bare, økonomien aldrig rigtig kom op i omdrejninger igen.

For at genstarte økonomien tyede den Japanske regering til det ældste trick i bogen: Øget offentligt forbrug. Man sænkede også renterne. Imidlertid førte det store offentlige forbrug til en stærkt forringet betalingsbalance. Fra et overskud på 2,9 pct. af BNP i 91 opbyggede den Japanske regering et underskud på 4,3 pct. I 96. Det vakte bekymring dybt ind i det japanske finansministerium, der fulgte en langtidsstrategi, som havde til formål at spare op til en voksende ældrebyrde.

Derfor satte den Japanske regering i 1997 igen økonomien i backgear, og gennemførte skrappe offentlige besparelsesprogrammer og skattestigninger, som vi i dag f.eks. kender det fra Grækenland. Økonomien gik igen i recession. Det sidste skud i bøssen var herefter at sænke renten ligesom babysitter-kollektivet i Washington. Faktisk sænkede den Japanske centralbank renten næsten hele vejen ned til nul. Men intet skete.

Japan var blevet fanget i det som økonomer betegner et deflationært regime. Dvs. en økonomi, hvor alle forventer, at priserne falder i morgen, og ingen derfor har lyst til at forbruge i dag. Hvorfor også det når varerne er billigere om et år? En form for pengepolitisk varmedød. I en sådan situation hjælper det ikke meget, at renten er nul. Det vil stadig være billigere at udsætte sit forbrug.

[quote align="right" author=""]Spørgsmålet til en million dollars er nu, hvordan undgår man at havne i et deflationært regime, og hvordan man kommer ud af hullet, hvis man allerede sidder i det. Krugmans svar er inflation.[/quote]

Der er kun en ting økonomer frygter mere end løbsk inflation. Det er det sorte hul af stabil og vedvarende deflation, som Japan faldt i 1990’erne. Og som den globale økonomi anno 2012 balancerer på kanten af.

Hvad skulle japanerne have gjort dengang? Og hvad bør verdens ledere og centralbankdirektører gøre i dag? For at svare på det spørgsmål vender Krugman tilbage til sandkassen.

For at forstå hvordan deflationære spiraler overhovedet kan opstå, kan vi betragte udbuddet og efterspørgslen i babysitterkollektivet og forestille os disse som sæsonbetonede. F.eks. er det mere attraktivt at holde fri om sommeren i de lange lune sommeraftener, imens det er mere attraktivt at babysitte i de kolde vintermåneder. Ved en sådan sæsonbetoning vil de fleste begynde at spare op, selv hvis renterne er nul. Selv med nulrenter kan recessioner opstå.

Spørgsmålet til en million dollars er nu, hvordan undgår man at havne i et deflationært regime, og hvordan man kommer ud af hullet, hvis man allerede sidder i det.

Krugmans svar er inflation. Kort sagt handler det om, at få fastsat prisen på penge og babysitterkuponer rigtigt. Hvis man sætter en pris på opsparing – f.eks. ved at 5 babysitterkuponer opsparet om vinteren, kun er 3 kuponer værd om sommeren – vil man tilskynde folk til at forbruge snarere end at spare op. Dermed holdes det samlede økonomiske system i balance.

Det kan for mange forekomme som en nærmest kættersk tankegang. Lav og stabil inflationsudvikling er et af de seneste årtiers måske mest fredhellige og uantastelige doktriner. Med høj inflation har ingen virksomheder incitament til at investere og samfundets vækst vil stagnere osv.

Hertil svarer Krugman, at almindelig økonomisk snusfornuft muligvis tilsiger at inflationsbekæmpelse skal have første prioritet under normale omstændigheder. Men 2012 er ikke normale omstændigheder, og der er intet belæg for at fokusere på inflationsbekæmpelse i økonomisk teori.

Den nuværende globale finanskrise er netop kendetegnet ved uforholdsvis store opsparinger og valutareserver rundt omkring på kloden. Den rigeste 1 pct. af amerikanere har siden 1979 og frem til 2007 oplevet en stigning i realindkomst på mere end 220 pct. For de fattigste 90 pct. blev stigningen på 5 pct. Kina har opbygget gigantiske valutareserver, imens USA omvendt har en gigantisk udlandsgæld. Internt i EU har landene i nord, Tyskland, Holland og Danmark, opbygget store overskud, imens Sydeuropa har historisk høj gæld (se også På vej til Globaliseringens tredje fase). Kort sagt, for mange ønsker at spare op, imens for få holder hjulene i gang.

Konklusionen synes at være, at verden har brug for god gammeldags inflation. Det er selvfølgelig ikke noget man bryder sig om i hverken Berlin eller Beijing – det vil udhule værdien af de møjsommeligt opsparede valutareserver. Og det ændrer unægteligt også synet på, hvad der skal til for at kickstarte væksten i Sydeuropa. Nedskærings- og besparelsesprogrammer uden medfølgende vækst- og konkurrenceevneforbedrende tiltag, vil som det skete i Japan, sandsynligvis suge Sydeuropa ned i deflationens sorte hul.

Figur 1

Heldigvis synes flere af verdens centrale beslutningstagere at have smuglæst Stiglietz og Krugmans anbefalinger. Inflationen i USA løber lige nu, efter at have været oppe at snuse til de 4 pct., lige under 3 pct. I De Europæiske OECD-lande løber den på 3.3 pct. bl.a. i kraft af ECB’s massive støtteopkøb af sydeuropæiske statsobligationer, som går stik imod bl.a. Berlins ønskede kurs (se figur).

Selvfølgelig er situationen ikke uproblematisk. Det implicerer en historisk udfordring at finde den gyldne middelvej og lægge den rette kurs imellem pengepolitikkens Schylla og Charybdis: inflation og deflation. Samtidig forestår en enorm opgave med at re-regulere de finansmarkeder, der har bragt verden på kanten af sammenbrud.

Men der er lys for enden af tunnelen. Et lys, som de spæde tegn på genopretning i den amerikanske økonomi er med til at tænde.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Skal kandidatstuderende have SU? Næste artikel Klynger er vejen til nye investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

FN’s generalsekretær kan åbne klimatopmødet i New York med visheden om, at investorer med 86.000 milliarder dollar mellem hænderne er klar til at investere i grøn omstilling. Nu kommer EU med det centrale regelsæt, der afgør, om en investering er grøn eller brun.

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.