Inflation er en af finanskrisens løsninger

Med en lille anekdote om børnepasning illustrerer den amerikanske stjerneøkonom Paul Krugman, hvorfor økonomiske recessioner opstår, og hvad vi bør stille op over for dem. Inflation er et af svarene.

De hjemlige partier, politikere og pressefolk synes i en tilstand af kronisk valgkamp. Stadigt mere perifere og overfladiske politiske sager (rygekabiner!) tillægges stadig større indenrigspolitisk betydning, som det er svært at se det meningsfulde i. F.eks kom debatten om Danmarks deltagelse i den europæiske finanspagt til at handle mere om, hvordan Helle Thorning-Schmidt talte, end om substansen i finanspagten.

Én forklaring på den manglende interesse kan være, at Danmark alligevel ikke har nogen indflydelse på den globale økonomiske politik. En anden at finanskrisen er for kompliceret at formidle journalistisk. Men lige nu træffes nogle af vigtigste politiske og økonomiske beslutninger i flere årtier.

Vender man blikket mod USA, ser man, at det faktisk er muligt at formidle finanskrisen med en bredere appel. F.eks. er nobelprismodtagerne Paul Krugman og Joseph Stiglietz dybt engagerede i at kommunikere de økonomiske problemstillinger til en bredere offentlighed via utallige interviews, blogindlæg og bøger. Det er de ud fra devisen om, at så vidtrækkende beslutninger kræver en oplyst og bredt funderet demokratisk dialog blandt samtlige involverede interessenter – herunder de amerikanske skatteydere.

Særligt pædagogisk er Paul Krugmans seneste bog ’The Return of Depression Economics” fra 2008. Bogens hovedpointe er, at for første gang i to generationer er en økonomisk recession ikke foranlediget af begrænsninger på økonomiens udbudsside men på grund af manglende efterspørgsel. Og at krisen derfor kræver en radikalt anderledes medicin end den som for tiden ordineres i f.eks. Grækenland.

Krugman anskueliggør pointen med eksemplarisk klare svar på to centrale spørgsmål:

1) Hvorfor opstår økonomiske recessioner? 2) Hvad stiller man op over for dem?

Recessioner skyldes grundlæggende, at alle ønsker at spare op samtidigt, imens ingen ønsker at forbruge. Hvad der fra den enkeltes synspunkt kan synes fornuftigt, kan for selv de simpleste økonomiske systemer være ødelæggende, når alle forsøger det samtidig.

[quote align="left" author=""]Futuristen Herman Kahn forudså, at Japan ville være verdens største økonomi i år 2000. Det gik som bekendt anderledes. Det stod snart klart, at en kæmpe boble var pustet op under den japanske økonomi. Det første tegn på økonomiske bobler er som oftest påstanden om, at økonomiens lærebøger skal skrives om.[/quote]

Krugman illustrerer det med en fin lille godnathistorie. I 70’ernes Washington havde en række højtuddannede ansatte på Capitol Hill etableret et babysitter kollektiv, hvor de deltagende forældrepar skiftedes til at passe børn om aftenen. Det var et stort foretagende med 150 par, der hurtigt blev komplekst. Da størstedelen af deltagerne var økonomer, blev der hurtigt fundet en løsning. Men indførte en valuta i form af babysitter-kuponer. Når et par babysittede for et andet, modtog de kuponer svarende til det antal timer de havde brugt af det andet par. Simpelt.

Systemet løb dog hurtigt ind i problemer. En række par med mange frie aftener og lidt aftenarbejde, begyndte at akkumulere reserver med henblik på fremtidigt forbrug. Men det betød, at andre pars reserver begyndte at svinde ind, hvilket gjorde disse andre par bekymrede for, om de ville have tilstrækkelige reserver i fremtiden.

Derfor begyndte de også at spare op. Men eftersom den enes behov for babysitning, var den andens mulighed for opsparing, tørrede mulighederne for opsparing snart ud. Udbuddet voksede, imens efterspørgslen forsvandt som dug for solen. Det mest simple økonomiske system, man overhovedet kan tænke sig, gik i recession.

Der blev dog hurtigt fundet en løsning på problemet (husk på de fleste forældre var økonomer). Hvis par med få reserver havde mulighed for at låne til deres forbrug, af de som printede kuponerne – babysitterkollektivets centralbank – kunne man imødegå det selvforstærkende behov for at spare op. Alle par ville hermed have forvisning om, at de altid ville kunne få passet børn også uden valutareserver.

Men ligesom i andre af livets forhold, er der heller ikke med børnepasning nogen ’free lunch’. For at undgå misbrug – par der låner og låner uden at bidrage – indførte man en pris eller straf for at låne kuponer, så par der optager lån, skulle betale mere tilbage end de skyldte. Man introducerede kort sagt renter.

Det gjorde det umådeligt meget lettere at holde økonomien i balance. Hvis der var optræk til recession – for få muligheder for at babysitte og tjene kuponer – kunne centralbanken sænke prisen for at låne, og gøre det mere favorabelt at forbruge. Hvis der var mangel på babysittere, kunne man hæve prisen for at låne, og derved dæmpe folks lyst til at gå ud eller arbejde sent. I teorien var et perfekt og recessions-frit system hermed blevet skabt.

Næsten.

Her er det værd at løfte blikket fra sandkassens modeløkonomi til den virkelige verden. Nærmere bestemt Japan i 90’erne. I disse år gennemlevede den japanske økonomi et historisk stort boom. Priserne på både aktier og ejendomme tordende i vejret. Værdien af det japanske aktiemarked var det dobbelte af det amerikanske, til trods for at Japan på det tidspunkt befolkningsmæssigt var halvt så stort som USA.

Der gik historier om, at ejendomsværdien af jorden under kejserslottet i Tokyo var mere værd end hele Californien. Også dengang forkyndte entusiastiske kommentatorer og investorer, at nu skulle økonomiens lærebøger skrives om. Futuristen Herman Kahn forudså, at Japan ville være verdens største økonomi i år 2000.

Det gik som bekendt anderledes. Det stod snart klart, at en kæmpe boble var pustet op under den japanske økonomi. Det første tegn på økonomiske bobler er som oftest påstanden om, at økonomiens lærebøger skal skrives om.

I 1991 skred den Japanske centralbank ind og hævede renterne for at lukke luften ud af ballonen. Det var virkningsfuldt – på kort tid faldt priserne med 60 pct. Konsekvensen blev, at væksten styrtdykkede, arbejdsløsheden eksploderede og økonomien gik i recession. Trykket på økonomien var lettet. Problemet var bare, økonomien aldrig rigtig kom op i omdrejninger igen.

For at genstarte økonomien tyede den Japanske regering til det ældste trick i bogen: Øget offentligt forbrug. Man sænkede også renterne. Imidlertid førte det store offentlige forbrug til en stærkt forringet betalingsbalance. Fra et overskud på 2,9 pct. af BNP i 91 opbyggede den Japanske regering et underskud på 4,3 pct. I 96. Det vakte bekymring dybt ind i det japanske finansministerium, der fulgte en langtidsstrategi, som havde til formål at spare op til en voksende ældrebyrde.

Derfor satte den Japanske regering i 1997 igen økonomien i backgear, og gennemførte skrappe offentlige besparelsesprogrammer og skattestigninger, som vi i dag f.eks. kender det fra Grækenland. Økonomien gik igen i recession. Det sidste skud i bøssen var herefter at sænke renten ligesom babysitter-kollektivet i Washington. Faktisk sænkede den Japanske centralbank renten næsten hele vejen ned til nul. Men intet skete.

Japan var blevet fanget i det som økonomer betegner et deflationært regime. Dvs. en økonomi, hvor alle forventer, at priserne falder i morgen, og ingen derfor har lyst til at forbruge i dag. Hvorfor også det når varerne er billigere om et år? En form for pengepolitisk varmedød. I en sådan situation hjælper det ikke meget, at renten er nul. Det vil stadig være billigere at udsætte sit forbrug.

[quote align="right" author=""]Spørgsmålet til en million dollars er nu, hvordan undgår man at havne i et deflationært regime, og hvordan man kommer ud af hullet, hvis man allerede sidder i det. Krugmans svar er inflation.[/quote]

Der er kun en ting økonomer frygter mere end løbsk inflation. Det er det sorte hul af stabil og vedvarende deflation, som Japan faldt i 1990’erne. Og som den globale økonomi anno 2012 balancerer på kanten af.

Hvad skulle japanerne have gjort dengang? Og hvad bør verdens ledere og centralbankdirektører gøre i dag? For at svare på det spørgsmål vender Krugman tilbage til sandkassen.

For at forstå hvordan deflationære spiraler overhovedet kan opstå, kan vi betragte udbuddet og efterspørgslen i babysitterkollektivet og forestille os disse som sæsonbetonede. F.eks. er det mere attraktivt at holde fri om sommeren i de lange lune sommeraftener, imens det er mere attraktivt at babysitte i de kolde vintermåneder. Ved en sådan sæsonbetoning vil de fleste begynde at spare op, selv hvis renterne er nul. Selv med nulrenter kan recessioner opstå.

Spørgsmålet til en million dollars er nu, hvordan undgår man at havne i et deflationært regime, og hvordan man kommer ud af hullet, hvis man allerede sidder i det.

Krugmans svar er inflation. Kort sagt handler det om, at få fastsat prisen på penge og babysitterkuponer rigtigt. Hvis man sætter en pris på opsparing – f.eks. ved at 5 babysitterkuponer opsparet om vinteren, kun er 3 kuponer værd om sommeren – vil man tilskynde folk til at forbruge snarere end at spare op. Dermed holdes det samlede økonomiske system i balance.

Det kan for mange forekomme som en nærmest kættersk tankegang. Lav og stabil inflationsudvikling er et af de seneste årtiers måske mest fredhellige og uantastelige doktriner. Med høj inflation har ingen virksomheder incitament til at investere og samfundets vækst vil stagnere osv.

Hertil svarer Krugman, at almindelig økonomisk snusfornuft muligvis tilsiger at inflationsbekæmpelse skal have første prioritet under normale omstændigheder. Men 2012 er ikke normale omstændigheder, og der er intet belæg for at fokusere på inflationsbekæmpelse i økonomisk teori.

Den nuværende globale finanskrise er netop kendetegnet ved uforholdsvis store opsparinger og valutareserver rundt omkring på kloden. Den rigeste 1 pct. af amerikanere har siden 1979 og frem til 2007 oplevet en stigning i realindkomst på mere end 220 pct. For de fattigste 90 pct. blev stigningen på 5 pct. Kina har opbygget gigantiske valutareserver, imens USA omvendt har en gigantisk udlandsgæld. Internt i EU har landene i nord, Tyskland, Holland og Danmark, opbygget store overskud, imens Sydeuropa har historisk høj gæld (se også På vej til Globaliseringens tredje fase). Kort sagt, for mange ønsker at spare op, imens for få holder hjulene i gang.

Konklusionen synes at være, at verden har brug for god gammeldags inflation. Det er selvfølgelig ikke noget man bryder sig om i hverken Berlin eller Beijing – det vil udhule værdien af de møjsommeligt opsparede valutareserver. Og det ændrer unægteligt også synet på, hvad der skal til for at kickstarte væksten i Sydeuropa. Nedskærings- og besparelsesprogrammer uden medfølgende vækst- og konkurrenceevneforbedrende tiltag, vil som det skete i Japan, sandsynligvis suge Sydeuropa ned i deflationens sorte hul.

Figur 1

Heldigvis synes flere af verdens centrale beslutningstagere at have smuglæst Stiglietz og Krugmans anbefalinger. Inflationen i USA løber lige nu, efter at have været oppe at snuse til de 4 pct., lige under 3 pct. I De Europæiske OECD-lande løber den på 3.3 pct. bl.a. i kraft af ECB’s massive støtteopkøb af sydeuropæiske statsobligationer, som går stik imod bl.a. Berlins ønskede kurs (se figur).

Selvfølgelig er situationen ikke uproblematisk. Det implicerer en historisk udfordring at finde den gyldne middelvej og lægge den rette kurs imellem pengepolitikkens Schylla og Charybdis: inflation og deflation. Samtidig forestår en enorm opgave med at re-regulere de finansmarkeder, der har bragt verden på kanten af sammenbrud.

Men der er lys for enden af tunnelen. Et lys, som de spæde tegn på genopretning i den amerikanske økonomi er med til at tænde.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Skal kandidatstuderende have SU? Næste artikel Klynger er vejen til nye investeringer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.