Falcks topchef: Vi kan frigøre 60.000 sengedøgn på sygehusene
Mange akutte patienter på Lolland-Falster skal ikke længere behandles på sygehuset, men bliver i stedet indlagt derhjemme. Nyt omfattende samarbejde mellem det lokale sygehus og private virksomheder skal holde patienterne hjemme. Nu vil Falck skalere projektet til hele landet.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørTorben K. Andersen
Politisk redaktørRicco Dyhr er en glad mand.
Han er direktør på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster, og har taget hul på et banebrydende nyt samarbejde med den private koncern Falck og Roche Diagnostics.
Vi står i en slags nødsituation. Vi har stor mangel på læger og sygeplejersker, og der kommer rigtig mange kronikere og patienter ind til os.
Ricco Dyhr
Direktør på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster
Aftalen betyder, at mange af hans patienter på sygehuset på Falster ikke længere behøver at blive indlagt i flere dage i en af hans hospitalssenge på en akutafdeling.