Ingen vej uden om reformer i EU

Enorme nationale underskud på de offentlige finanser, negativ økonomisk vækst og hastigt voksende arbejdsløshed har for alvor fået gang i reformarbejdet i Europa.

Første skridt er at få styr på de offentlige underskud. De offentlige udgifter skal ned, så de balancerer bedre med de vigende indtægter.

Det er hårdt arbejde for EUs regeringer. Spareplanerne fra de to smertensbørn, Spanien og Portugal, granskes nu af Europa-Kommissionen og vil blive diskuteret grundigt af EUs finansministre i juli.

Efterhånden står det dog klart for de fleste EU-lande, at almindelige besparelser på de offentlige budgetter  ikke er tilstrækkeligt til igen at få styr på økonomien. Derfor er flere af dem begyndt at tage hul på mere grundlæggende reformer.

Den spanske regering har annonceret en reform af landets meget ufleksible arbejdsmarked. I dag skal en virksomhed betale fyrede medarbejdere 45 dages løn, for hvert år de har været ansat. Den kommende reform  vil sænke niveauet til 20 dage. Samtidig vil den gøre det nemt for virksomhederne at sænke arbejdstiden for medarbejdere, hvis ledelsen finder det nødvendigt. Det skal sikre større fleksibilitet.

I Grækenland har regeringen også taget de hellige køer ved hornene. Den græske regering begynder en gradvis privatisering af offentlige virksomheder. I første omgang er staten parat til at sælge ud af sine aktier i tabsgivende virksomheder som den græske jernbane, postvæsnet og vandforsyningen. Men på lidt længere sigt kan overskudsvirksomheder som f.eks. det græske teleselskab også ende som salgsobjekt.

Spørgsmålet er, hvad spareplanerne vil betyde for den generelle udvikling i europæisk økonomi. Foreløbig ser det ikke ud til, at økonomien kan rejse sig ved egen kraft. Nye tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden stadig stiger overalt i EU – undtagen i Tyskland, hvor den faktisk er på retur.