Innovation handler også om livskvalitet

Innovation handler ikke kun om vækst og arbejdspladser men også om at sikre, at forskernes viden og nye ideer bliver omsat til løsninger, som forbedrer vores hverdag.

Det er vigtigt med ny viden og innovation i ethvert samfund, også i et lille land som Danmark. Viden er vores grundlag for at finde løsninger på væsentlige samfundsproblemer, uanset om det er klimaudfordringer, behandling af sygdomme eller noget helt tredje. Denne viden er også grundlaget for, at dansk erhvervsliv i bredeste forstand kan eksportere løsninger og produkter til verdenssamfundet. Begge dele er ubetinget til fordel for os danskere og det danske samfund.

I Danmark har vi – heldigvis – en årelang tradition for forskning og innovation båret af det offentlige og det private i samarbejde. Et godt eksempel er Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, der har medlemmer fra såvel forskningsinstitutionerne som private virksomheder, der sammen rådgiver politikerne. Samarbejdet er vigtigt, for det offentlige og det private supplerer hinanden, så viden bliver til produkter, arbejdspladser og velfærd.

Også de filantropiske fonde og foreninger bidrager. Endda i høj grad, som man kan læse i rapporten ”Private fonde – En kortlægning af bidraget til dansk forskning, innovation og videregående uddannelse”, der udkom for nylig. Rapporten er udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

12 private filantropiske fonde og foreninger og otte offentlige fonde og puljer er blevet kortlagt, for så vidt angår de bevillinger, der er givet til forskning, innovation og videregående uddannelse i perioden 2012-2014. Og det er ikke småpenge, der er tale om. Den private side er kommet med 9,7 milliarder kr., mens det offentlige har bidraget med 11,8 milliarder kr. på de tre områder.

Tallene i rapporten viser, at vi – de private filantropiske fonde og foreninger – skaber en vigtig del af det finansielle grundlag for den innovation og forskning, som kommer fra dygtige danske forskere og innovative virksomheder.

Tallene viser også, at det for langt størstedelen er forskning, der har fondenes fokus. Mens det kun er Industriens Fond, Novo Nordisk Fonden og Realdania, der også støtter innovation. Jeg synes, at det giver anledning til at overveje, hvad det er, innovation kan. Samtidig vil jeg gerne forklare lidt om, hvorfor innovationssporet er meget centralt for vores måde at arbejde på i Realdania.

Får forskning og praksis til at mødes

Realdania bidrog i 2012-2014 med mere end halvdelen af alle de midler, samtlige private fonde og almennyttige foreninger har givet til innovation. Helt præcist 217 millioner kr., hvilket svarer til 56 pct. af den samlede innovationsstøtte.

At vi støtter innovationsprojekter, hænger sammen med, at det ligger godt til den måde, vi bedriver filantropisk virksomhed på, hvor det for os i høj grad handler om at få forskning og praksis til at mødes. Andre bidrager på enestående vis til forskning, og til at forskningsmæssig viden opstår. Det gør Realdania kun i begrænset omfang. Vores fokus er at facilitere, at den forskningsmæssige viden oversættes og rammer praksis på en konstruktiv og resultatorienteret måde inden for vores felt – det byggede miljø.
Vi ser os med andre ord som ’udviklingslaboratoriet i det byggede miljø’, der arbejder for, at forskningsmiljøernes viden kommer ud i den kommercielle virkelighed. Der, hvor den gode ide bliver testet og videreudviklet, så den kan skaleres op og blive brugbar for mange.

Ud fra en rent økonomisk synsvinkel handler innovation således om vækst og arbejdspladser, hvilket er en vigtig samfundsdagsorden. Men innovation handler også mere bredt om at sikre, at forskernes viden og nye ideer bliver omsat til løsninger, som forbedrer vores hverdag. Populært sagt kan innovation på den måde være det, der omsætter forskning til livskvalitet for den enkelte.

Vand, klima og byudvikling

Det kan lyde vel abstrakt. Det indrømmer jeg. Men lad mig give et par konkrete eksempler på, hvor Realdania har bevilget penge til innovation, som forhåbentlig kan bidrag til at kvalificere påstanden og – hvis jeg er heldig – gøre den mere forståelig og operationel:

Kampagnen Klimaspring satte vi i gang tilbage i 2013, og den afsluttes i løbet af 2017. Kampagnen er grundlæggende et innovationsprogram for virksomheder med produktideer målrettet mod klimatilpasning i tætte byområder. Klimaspring-kampagnen tager altså udgangspunkt i et konkret problem, nemlig de voksende regnmængder, der ikke kan optages af vores nuværende kloaksystemer, og som derfor ender med at sive ind i huse og kældre.

En af virksomhederne i kampagnen har fået hjælp til at færdigudvikle en fortovsflise, der i fysiske dimensioner passer med de eksisterende fliser, men med den store forskel at vandet kan sive ned igennem den. En anden virksomhed har udviklet et dynamisk oversvømmelseskort, der kan simulere, hvor regnvandet løber hen, når det falder bestemte steder. Det er noget kommuner og byudviklere kan bruge, når de skal finde ud af, hvor de skal sætte ind i henseende til afledning af regnvandet.

Det er innovation, der gør en forskel for den enkelte by og for den enkelte borger.

Samtidig er der sået frø, der kan vokse sig endnu større end de enkelte produkter, da vi med kampagnen har bragt vandverdenen og byggeverdenen sammen om at udvikle produkter på en måde, som ellers ikke var sket. Den slags matchmaking handler innovation nemlig også om.

Innovation i byudvikling

Det er en misforståelse at tro, at innovation altid ender ud i produkter, der kan sælges i det nærmeste byggemarked. En succesfuld innovationsproces kan lige så vel ende ud i en særlig måde at tænke på eller at gå til et problem på.

I Realdanias to filantropiske programmer Byer for mennesker og Mulighedernes Danmark tager vi fat på en række udfordringer i byudviklingen i disse år. I programmerne arbejdes der blandt andet med byernes omstilling i yderområderne samt det stigende havvand og de stigende regnvandsmængder, som skyldes klimaforandringer.

Disse problemstillinger kalder på nye måder at fremme byudviklingen på. Det handler blandt andet om nye samarbejdsformer mellem aktørerne i byerne, strategisk byledelse, hvor investeringer bruges taktisk for at få mere udvikling skubbet i gang lokalt samt at indtænke flere funktioner og merværdi i de enkelte projekter.

Projekter af den karakter rummer også innovation, hvad angår samarbejdsmodeller, planlægningsredskaber og flerfunktionelle bydesign og arkitektoniske løsninger.

Endelig kan nævnes informationsteknologien, som giver mulighed for håndtering af store datamængder og højt informationsflow. Gennem teknologien er det muligt at udvikle nye smarte løsninger i byerne, som blandt andet kan gøre byerne tryggere, sundere og bedre at bo og leve i.

Realdania bidrager til den innovation, hvor vi udvikler, tester og erfaringsopsamler, så ideerne og metoderne modnes, konkretiseres og bliver brugbare på tværs af byer.

Konkret arbejdsmetode

Innovation er ikke i sig selv et vidundermiddel, men en konkret og vigtig arbejdsmetode i Realdania, der senest er set manifesteret i den ambitiøse innovations- og væksthub BLOXHUB, som vi har etableret i samarbejde med Københavns Kommune og Erhvervs- og Vækstministeriet. Her vil vi i fællesskab de kommende år skabe et knudepunkt for danske og internationale forskere, videnspersoner, praktikere og virksomheder, der arbejder for bæredygtig og innovativ urbanisering.

Jeg har meget stor respekt for, at andre filantropiske fonde og foreninger har fokus på forskning med stort F. I innovationsprojekterne er vi jo ofte også afhængige af den forskning, der skaber de store vidensmæssige landvindinger, som innovationsprocesserne med deres praktiske fokus ikke giver. Intet af det kan stå alene.

Rapporten fra Styrelsen for Forskning og Innovation giver for første gang et grundigt indblik i, hvor pengene til forskning, innovation og videregående uddannelse kommer fra. Og ikke mindst hvor de går hen. Det giver transparens, at alle nu har mulighed for at se, hvad de filantropiske fonde og foreninger støtter.

Vi er glade for åbenheden og rapporten. Den er vigtig i den offentlige debat om forsknings- og innovationsverdenen, og hvordan vi som samfund finansierer de ideer og nye løsninger, som vi alle får glæde og gavn af.

Mere af det, tak!

 

Forrige artikel Danmark skal fortsat være en aktør i EU’s historie Næste artikel En sygt vigtig opgave: Uddannelse skal gentænkes

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.