Innovation handler også om livskvalitet

Innovation handler ikke kun om vækst og arbejdspladser men også om at sikre, at forskernes viden og nye ideer bliver omsat til løsninger, som forbedrer vores hverdag.

Det er vigtigt med ny viden og innovation i ethvert samfund, også i et lille land som Danmark. Viden er vores grundlag for at finde løsninger på væsentlige samfundsproblemer, uanset om det er klimaudfordringer, behandling af sygdomme eller noget helt tredje. Denne viden er også grundlaget for, at dansk erhvervsliv i bredeste forstand kan eksportere løsninger og produkter til verdenssamfundet. Begge dele er ubetinget til fordel for os danskere og det danske samfund.

I Danmark har vi – heldigvis – en årelang tradition for forskning og innovation båret af det offentlige og det private i samarbejde. Et godt eksempel er Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, der har medlemmer fra såvel forskningsinstitutionerne som private virksomheder, der sammen rådgiver politikerne. Samarbejdet er vigtigt, for det offentlige og det private supplerer hinanden, så viden bliver til produkter, arbejdspladser og velfærd.

Også de filantropiske fonde og foreninger bidrager. Endda i høj grad, som man kan læse i rapporten ”Private fonde – En kortlægning af bidraget til dansk forskning, innovation og videregående uddannelse”, der udkom for nylig. Rapporten er udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

12 private filantropiske fonde og foreninger og otte offentlige fonde og puljer er blevet kortlagt, for så vidt angår de bevillinger, der er givet til forskning, innovation og videregående uddannelse i perioden 2012-2014. Og det er ikke småpenge, der er tale om. Den private side er kommet med 9,7 milliarder kr., mens det offentlige har bidraget med 11,8 milliarder kr. på de tre områder.

Tallene i rapporten viser, at vi – de private filantropiske fonde og foreninger – skaber en vigtig del af det finansielle grundlag for den innovation og forskning, som kommer fra dygtige danske forskere og innovative virksomheder.

Tallene viser også, at det for langt størstedelen er forskning, der har fondenes fokus. Mens det kun er Industriens Fond, Novo Nordisk Fonden og Realdania, der også støtter innovation. Jeg synes, at det giver anledning til at overveje, hvad det er, innovation kan. Samtidig vil jeg gerne forklare lidt om, hvorfor innovationssporet er meget centralt for vores måde at arbejde på i Realdania.

Får forskning og praksis til at mødes

Realdania bidrog i 2012-2014 med mere end halvdelen af alle de midler, samtlige private fonde og almennyttige foreninger har givet til innovation. Helt præcist 217 millioner kr., hvilket svarer til 56 pct. af den samlede innovationsstøtte.

At vi støtter innovationsprojekter, hænger sammen med, at det ligger godt til den måde, vi bedriver filantropisk virksomhed på, hvor det for os i høj grad handler om at få forskning og praksis til at mødes. Andre bidrager på enestående vis til forskning, og til at forskningsmæssig viden opstår. Det gør Realdania kun i begrænset omfang. Vores fokus er at facilitere, at den forskningsmæssige viden oversættes og rammer praksis på en konstruktiv og resultatorienteret måde inden for vores felt – det byggede miljø.
Vi ser os med andre ord som ’udviklingslaboratoriet i det byggede miljø’, der arbejder for, at forskningsmiljøernes viden kommer ud i den kommercielle virkelighed. Der, hvor den gode ide bliver testet og videreudviklet, så den kan skaleres op og blive brugbar for mange.

Ud fra en rent økonomisk synsvinkel handler innovation således om vækst og arbejdspladser, hvilket er en vigtig samfundsdagsorden. Men innovation handler også mere bredt om at sikre, at forskernes viden og nye ideer bliver omsat til løsninger, som forbedrer vores hverdag. Populært sagt kan innovation på den måde være det, der omsætter forskning til livskvalitet for den enkelte.

Vand, klima og byudvikling

Det kan lyde vel abstrakt. Det indrømmer jeg. Men lad mig give et par konkrete eksempler på, hvor Realdania har bevilget penge til innovation, som forhåbentlig kan bidrag til at kvalificere påstanden og – hvis jeg er heldig – gøre den mere forståelig og operationel:

Kampagnen Klimaspring satte vi i gang tilbage i 2013, og den afsluttes i løbet af 2017. Kampagnen er grundlæggende et innovationsprogram for virksomheder med produktideer målrettet mod klimatilpasning i tætte byområder. Klimaspring-kampagnen tager altså udgangspunkt i et konkret problem, nemlig de voksende regnmængder, der ikke kan optages af vores nuværende kloaksystemer, og som derfor ender med at sive ind i huse og kældre.

En af virksomhederne i kampagnen har fået hjælp til at færdigudvikle en fortovsflise, der i fysiske dimensioner passer med de eksisterende fliser, men med den store forskel at vandet kan sive ned igennem den. En anden virksomhed har udviklet et dynamisk oversvømmelseskort, der kan simulere, hvor regnvandet løber hen, når det falder bestemte steder. Det er noget kommuner og byudviklere kan bruge, når de skal finde ud af, hvor de skal sætte ind i henseende til afledning af regnvandet.

Det er innovation, der gør en forskel for den enkelte by og for den enkelte borger.

Samtidig er der sået frø, der kan vokse sig endnu større end de enkelte produkter, da vi med kampagnen har bragt vandverdenen og byggeverdenen sammen om at udvikle produkter på en måde, som ellers ikke var sket. Den slags matchmaking handler innovation nemlig også om.

Innovation i byudvikling

Det er en misforståelse at tro, at innovation altid ender ud i produkter, der kan sælges i det nærmeste byggemarked. En succesfuld innovationsproces kan lige så vel ende ud i en særlig måde at tænke på eller at gå til et problem på.

I Realdanias to filantropiske programmer Byer for mennesker og Mulighedernes Danmark tager vi fat på en række udfordringer i byudviklingen i disse år. I programmerne arbejdes der blandt andet med byernes omstilling i yderområderne samt det stigende havvand og de stigende regnvandsmængder, som skyldes klimaforandringer.

Disse problemstillinger kalder på nye måder at fremme byudviklingen på. Det handler blandt andet om nye samarbejdsformer mellem aktørerne i byerne, strategisk byledelse, hvor investeringer bruges taktisk for at få mere udvikling skubbet i gang lokalt samt at indtænke flere funktioner og merværdi i de enkelte projekter.

Projekter af den karakter rummer også innovation, hvad angår samarbejdsmodeller, planlægningsredskaber og flerfunktionelle bydesign og arkitektoniske løsninger.

Endelig kan nævnes informationsteknologien, som giver mulighed for håndtering af store datamængder og højt informationsflow. Gennem teknologien er det muligt at udvikle nye smarte løsninger i byerne, som blandt andet kan gøre byerne tryggere, sundere og bedre at bo og leve i.

Realdania bidrager til den innovation, hvor vi udvikler, tester og erfaringsopsamler, så ideerne og metoderne modnes, konkretiseres og bliver brugbare på tværs af byer.

Konkret arbejdsmetode

Innovation er ikke i sig selv et vidundermiddel, men en konkret og vigtig arbejdsmetode i Realdania, der senest er set manifesteret i den ambitiøse innovations- og væksthub BLOXHUB, som vi har etableret i samarbejde med Københavns Kommune og Erhvervs- og Vækstministeriet. Her vil vi i fællesskab de kommende år skabe et knudepunkt for danske og internationale forskere, videnspersoner, praktikere og virksomheder, der arbejder for bæredygtig og innovativ urbanisering.

Jeg har meget stor respekt for, at andre filantropiske fonde og foreninger har fokus på forskning med stort F. I innovationsprojekterne er vi jo ofte også afhængige af den forskning, der skaber de store vidensmæssige landvindinger, som innovationsprocesserne med deres praktiske fokus ikke giver. Intet af det kan stå alene.

Rapporten fra Styrelsen for Forskning og Innovation giver for første gang et grundigt indblik i, hvor pengene til forskning, innovation og videregående uddannelse kommer fra. Og ikke mindst hvor de går hen. Det giver transparens, at alle nu har mulighed for at se, hvad de filantropiske fonde og foreninger støtter.

Vi er glade for åbenheden og rapporten. Den er vigtig i den offentlige debat om forsknings- og innovationsverdenen, og hvordan vi som samfund finansierer de ideer og nye løsninger, som vi alle får glæde og gavn af.

Mere af det, tak!

 

Forrige artikel Danmark skal fortsat være en aktør i EU’s historie Næste artikel En sygt vigtig opgave: Uddannelse skal gentænkes
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.