Innovation handler også om livskvalitet

Innovation handler ikke kun om vækst og arbejdspladser men også om at sikre, at forskernes viden og nye ideer bliver omsat til løsninger, som forbedrer vores hverdag.

Det er vigtigt med ny viden og innovation i ethvert samfund, også i et lille land som Danmark. Viden er vores grundlag for at finde løsninger på væsentlige samfundsproblemer, uanset om det er klimaudfordringer, behandling af sygdomme eller noget helt tredje. Denne viden er også grundlaget for, at dansk erhvervsliv i bredeste forstand kan eksportere løsninger og produkter til verdenssamfundet. Begge dele er ubetinget til fordel for os danskere og det danske samfund.

I Danmark har vi – heldigvis – en årelang tradition for forskning og innovation båret af det offentlige og det private i samarbejde. Et godt eksempel er Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, der har medlemmer fra såvel forskningsinstitutionerne som private virksomheder, der sammen rådgiver politikerne. Samarbejdet er vigtigt, for det offentlige og det private supplerer hinanden, så viden bliver til produkter, arbejdspladser og velfærd.

Også de filantropiske fonde og foreninger bidrager. Endda i høj grad, som man kan læse i rapporten ”Private fonde – En kortlægning af bidraget til dansk forskning, innovation og videregående uddannelse”, der udkom for nylig. Rapporten er udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

12 private filantropiske fonde og foreninger og otte offentlige fonde og puljer er blevet kortlagt, for så vidt angår de bevillinger, der er givet til forskning, innovation og videregående uddannelse i perioden 2012-2014. Og det er ikke småpenge, der er tale om. Den private side er kommet med 9,7 milliarder kr., mens det offentlige har bidraget med 11,8 milliarder kr. på de tre områder.

Tallene i rapporten viser, at vi – de private filantropiske fonde og foreninger – skaber en vigtig del af det finansielle grundlag for den innovation og forskning, som kommer fra dygtige danske forskere og innovative virksomheder.

Tallene viser også, at det for langt størstedelen er forskning, der har fondenes fokus. Mens det kun er Industriens Fond, Novo Nordisk Fonden og Realdania, der også støtter innovation. Jeg synes, at det giver anledning til at overveje, hvad det er, innovation kan. Samtidig vil jeg gerne forklare lidt om, hvorfor innovationssporet er meget centralt for vores måde at arbejde på i Realdania.

Får forskning og praksis til at mødes

Realdania bidrog i 2012-2014 med mere end halvdelen af alle de midler, samtlige private fonde og almennyttige foreninger har givet til innovation. Helt præcist 217 millioner kr., hvilket svarer til 56 pct. af den samlede innovationsstøtte.

At vi støtter innovationsprojekter, hænger sammen med, at det ligger godt til den måde, vi bedriver filantropisk virksomhed på, hvor det for os i høj grad handler om at få forskning og praksis til at mødes. Andre bidrager på enestående vis til forskning, og til at forskningsmæssig viden opstår. Det gør Realdania kun i begrænset omfang. Vores fokus er at facilitere, at den forskningsmæssige viden oversættes og rammer praksis på en konstruktiv og resultatorienteret måde inden for vores felt – det byggede miljø.
Vi ser os med andre ord som ’udviklingslaboratoriet i det byggede miljø’, der arbejder for, at forskningsmiljøernes viden kommer ud i den kommercielle virkelighed. Der, hvor den gode ide bliver testet og videreudviklet, så den kan skaleres op og blive brugbar for mange.

Ud fra en rent økonomisk synsvinkel handler innovation således om vækst og arbejdspladser, hvilket er en vigtig samfundsdagsorden. Men innovation handler også mere bredt om at sikre, at forskernes viden og nye ideer bliver omsat til løsninger, som forbedrer vores hverdag. Populært sagt kan innovation på den måde være det, der omsætter forskning til livskvalitet for den enkelte.

Vand, klima og byudvikling

Det kan lyde vel abstrakt. Det indrømmer jeg. Men lad mig give et par konkrete eksempler på, hvor Realdania har bevilget penge til innovation, som forhåbentlig kan bidrag til at kvalificere påstanden og – hvis jeg er heldig – gøre den mere forståelig og operationel:

Kampagnen Klimaspring satte vi i gang tilbage i 2013, og den afsluttes i løbet af 2017. Kampagnen er grundlæggende et innovationsprogram for virksomheder med produktideer målrettet mod klimatilpasning i tætte byområder. Klimaspring-kampagnen tager altså udgangspunkt i et konkret problem, nemlig de voksende regnmængder, der ikke kan optages af vores nuværende kloaksystemer, og som derfor ender med at sive ind i huse og kældre.

En af virksomhederne i kampagnen har fået hjælp til at færdigudvikle en fortovsflise, der i fysiske dimensioner passer med de eksisterende fliser, men med den store forskel at vandet kan sive ned igennem den. En anden virksomhed har udviklet et dynamisk oversvømmelseskort, der kan simulere, hvor regnvandet løber hen, når det falder bestemte steder. Det er noget kommuner og byudviklere kan bruge, når de skal finde ud af, hvor de skal sætte ind i henseende til afledning af regnvandet.

Det er innovation, der gør en forskel for den enkelte by og for den enkelte borger.

Samtidig er der sået frø, der kan vokse sig endnu større end de enkelte produkter, da vi med kampagnen har bragt vandverdenen og byggeverdenen sammen om at udvikle produkter på en måde, som ellers ikke var sket. Den slags matchmaking handler innovation nemlig også om.

Innovation i byudvikling

Det er en misforståelse at tro, at innovation altid ender ud i produkter, der kan sælges i det nærmeste byggemarked. En succesfuld innovationsproces kan lige så vel ende ud i en særlig måde at tænke på eller at gå til et problem på.

I Realdanias to filantropiske programmer Byer for mennesker og Mulighedernes Danmark tager vi fat på en række udfordringer i byudviklingen i disse år. I programmerne arbejdes der blandt andet med byernes omstilling i yderområderne samt det stigende havvand og de stigende regnvandsmængder, som skyldes klimaforandringer.

Disse problemstillinger kalder på nye måder at fremme byudviklingen på. Det handler blandt andet om nye samarbejdsformer mellem aktørerne i byerne, strategisk byledelse, hvor investeringer bruges taktisk for at få mere udvikling skubbet i gang lokalt samt at indtænke flere funktioner og merværdi i de enkelte projekter.

Projekter af den karakter rummer også innovation, hvad angår samarbejdsmodeller, planlægningsredskaber og flerfunktionelle bydesign og arkitektoniske løsninger.

Endelig kan nævnes informationsteknologien, som giver mulighed for håndtering af store datamængder og højt informationsflow. Gennem teknologien er det muligt at udvikle nye smarte løsninger i byerne, som blandt andet kan gøre byerne tryggere, sundere og bedre at bo og leve i.

Realdania bidrager til den innovation, hvor vi udvikler, tester og erfaringsopsamler, så ideerne og metoderne modnes, konkretiseres og bliver brugbare på tværs af byer.

Konkret arbejdsmetode

Innovation er ikke i sig selv et vidundermiddel, men en konkret og vigtig arbejdsmetode i Realdania, der senest er set manifesteret i den ambitiøse innovations- og væksthub BLOXHUB, som vi har etableret i samarbejde med Københavns Kommune og Erhvervs- og Vækstministeriet. Her vil vi i fællesskab de kommende år skabe et knudepunkt for danske og internationale forskere, videnspersoner, praktikere og virksomheder, der arbejder for bæredygtig og innovativ urbanisering.

Jeg har meget stor respekt for, at andre filantropiske fonde og foreninger har fokus på forskning med stort F. I innovationsprojekterne er vi jo ofte også afhængige af den forskning, der skaber de store vidensmæssige landvindinger, som innovationsprocesserne med deres praktiske fokus ikke giver. Intet af det kan stå alene.

Rapporten fra Styrelsen for Forskning og Innovation giver for første gang et grundigt indblik i, hvor pengene til forskning, innovation og videregående uddannelse kommer fra. Og ikke mindst hvor de går hen. Det giver transparens, at alle nu har mulighed for at se, hvad de filantropiske fonde og foreninger støtter.

Vi er glade for åbenheden og rapporten. Den er vigtig i den offentlige debat om forsknings- og innovationsverdenen, og hvordan vi som samfund finansierer de ideer og nye løsninger, som vi alle får glæde og gavn af.

Mere af det, tak!

 

Forrige artikel Danmark skal fortsat være en aktør i EU’s historie Næste artikel En sygt vigtig opgave: Uddannelse skal gentænkes

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.