Innovation handler også om livskvalitet

Innovation handler ikke kun om vækst og arbejdspladser men også om at sikre, at forskernes viden og nye ideer bliver omsat til løsninger, som forbedrer vores hverdag.
Jesper Nygård

Det er vigtigt med ny viden og innovation i ethvert samfund, også i et lille land som Danmark. Viden er vores grundlag for at finde løsninger på væsentlige samfundsproblemer, uanset om det er klimaudfordringer, behandling af sygdomme eller noget helt tredje. Denne viden er også grundlaget for, at dansk erhvervsliv i bredeste forstand kan eksportere løsninger og produkter til verdenssamfundet. Begge dele er ubetinget til fordel for os danskere og det danske samfund.

I Danmark har vi – heldigvis – en årelang tradition for forskning og innovation båret af det offentlige og det private i samarbejde. Et godt eksempel er Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, der har medlemmer fra såvel forskningsinstitutionerne som private virksomheder, der sammen rådgiver politikerne. Samarbejdet er vigtigt, for det offentlige og det private supplerer hinanden, så viden bliver til produkter, arbejdspladser og velfærd.

Også de filantropiske fonde og foreninger bidrager. Endda i høj grad, som man kan læse i rapporten ”Private fonde – En kortlægning af bidraget til dansk forskning, innovation og videregående uddannelse”, der udkom for nylig. Rapporten er udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

12 private filantropiske fonde og foreninger og otte offentlige fonde og puljer er blevet kortlagt, for så vidt angår de bevillinger, der er givet til forskning, innovation og videregående uddannelse i perioden 2012-2014. Og det er ikke småpenge, der er tale om. Den private side er kommet med 9,7 milliarder kr., mens det offentlige har bidraget med 11,8 milliarder kr. på de tre områder.

Tallene i rapporten viser, at vi – de private filantropiske fonde og foreninger – skaber en vigtig del af det finansielle grundlag for den innovation og forskning, som kommer fra dygtige danske forskere og innovative virksomheder.

Tallene viser også, at det for langt størstedelen er forskning, der har fondenes fokus. Mens det kun er Industriens Fond, Novo Nordisk Fonden og Realdania, der også støtter innovation. Jeg synes, at det giver anledning til at overveje, hvad det er, innovation kan. Samtidig vil jeg gerne forklare lidt om, hvorfor innovationssporet er meget centralt for vores måde at arbejde på i Realdania.

Får forskning og praksis til at mødes

Realdania bidrog i 2012-2014 med mere end halvdelen af alle de midler, samtlige private fonde og almennyttige foreninger har givet til innovation. Helt præcist 217 millioner kr., hvilket svarer til 56 pct. af den samlede innovationsstøtte.

At vi støtter innovationsprojekter, hænger sammen med, at det ligger godt til den måde, vi bedriver filantropisk virksomhed på, hvor det for os i høj grad handler om at få forskning og praksis til at mødes. Andre bidrager på enestående vis til forskning, og til at forskningsmæssig viden opstår. Det gør Realdania kun i begrænset omfang. Vores fokus er at facilitere, at den forskningsmæssige viden oversættes og rammer praksis på en konstruktiv og resultatorienteret måde inden for vores felt – det byggede miljø.
Vi ser os med andre ord som ’udviklingslaboratoriet i det byggede miljø’, der arbejder for, at forskningsmiljøernes viden kommer ud i den kommercielle virkelighed. Der, hvor den gode ide bliver testet og videreudviklet, så den kan skaleres op og blive brugbar for mange.

Ud fra en rent økonomisk synsvinkel handler innovation således om vækst og arbejdspladser, hvilket er en vigtig samfundsdagsorden. Men innovation handler også mere bredt om at sikre, at forskernes viden og nye ideer bliver omsat til løsninger, som forbedrer vores hverdag. Populært sagt kan innovation på den måde være det, der omsætter forskning til livskvalitet for den enkelte.

Vand, klima og byudvikling

Det kan lyde vel abstrakt. Det indrømmer jeg. Men lad mig give et par konkrete eksempler på, hvor Realdania har bevilget penge til innovation, som forhåbentlig kan bidrag til at kvalificere påstanden og – hvis jeg er heldig – gøre den mere forståelig og operationel:

Kampagnen Klimaspring satte vi i gang tilbage i 2013, og den afsluttes i løbet af 2017. Kampagnen er grundlæggende et innovationsprogram for virksomheder med produktideer målrettet mod klimatilpasning i tætte byområder. Klimaspring-kampagnen tager altså udgangspunkt i et konkret problem, nemlig de voksende regnmængder, der ikke kan optages af vores nuværende kloaksystemer, og som derfor ender med at sive ind i huse og kældre.

En af virksomhederne i kampagnen har fået hjælp til at færdigudvikle en fortovsflise, der i fysiske dimensioner passer med de eksisterende fliser, men med den store forskel at vandet kan sive ned igennem den. En anden virksomhed har udviklet et dynamisk oversvømmelseskort, der kan simulere, hvor regnvandet løber hen, når det falder bestemte steder. Det er noget kommuner og byudviklere kan bruge, når de skal finde ud af, hvor de skal sætte ind i henseende til afledning af regnvandet.

Det er innovation, der gør en forskel for den enkelte by og for den enkelte borger.

Samtidig er der sået frø, der kan vokse sig endnu større end de enkelte produkter, da vi med kampagnen har bragt vandverdenen og byggeverdenen sammen om at udvikle produkter på en måde, som ellers ikke var sket. Den slags matchmaking handler innovation nemlig også om.

Innovation i byudvikling

Det er en misforståelse at tro, at innovation altid ender ud i produkter, der kan sælges i det nærmeste byggemarked. En succesfuld innovationsproces kan lige så vel ende ud i en særlig måde at tænke på eller at gå til et problem på.

I Realdanias to filantropiske programmer Byer for mennesker og Mulighedernes Danmark tager vi fat på en række udfordringer i byudviklingen i disse år. I programmerne arbejdes der blandt andet med byernes omstilling i yderområderne samt det stigende havvand og de stigende regnvandsmængder, som skyldes klimaforandringer.

Disse problemstillinger kalder på nye måder at fremme byudviklingen på. Det handler blandt andet om nye samarbejdsformer mellem aktørerne i byerne, strategisk byledelse, hvor investeringer bruges taktisk for at få mere udvikling skubbet i gang lokalt samt at indtænke flere funktioner og merværdi i de enkelte projekter.

Projekter af den karakter rummer også innovation, hvad angår samarbejdsmodeller, planlægningsredskaber og flerfunktionelle bydesign og arkitektoniske løsninger.

Endelig kan nævnes informationsteknologien, som giver mulighed for håndtering af store datamængder og højt informationsflow. Gennem teknologien er det muligt at udvikle nye smarte løsninger i byerne, som blandt andet kan gøre byerne tryggere, sundere og bedre at bo og leve i.

Realdania bidrager til den innovation, hvor vi udvikler, tester og erfaringsopsamler, så ideerne og metoderne modnes, konkretiseres og bliver brugbare på tværs af byer.

Konkret arbejdsmetode

Innovation er ikke i sig selv et vidundermiddel, men en konkret og vigtig arbejdsmetode i Realdania, der senest er set manifesteret i den ambitiøse innovations- og væksthub BLOXHUB, som vi har etableret i samarbejde med Københavns Kommune og Erhvervs- og Vækstministeriet. Her vil vi i fællesskab de kommende år skabe et knudepunkt for danske og internationale forskere, videnspersoner, praktikere og virksomheder, der arbejder for bæredygtig og innovativ urbanisering.

Jeg har meget stor respekt for, at andre filantropiske fonde og foreninger har fokus på forskning med stort F. I innovationsprojekterne er vi jo ofte også afhængige af den forskning, der skaber de store vidensmæssige landvindinger, som innovationsprocesserne med deres praktiske fokus ikke giver. Intet af det kan stå alene.

Rapporten fra Styrelsen for Forskning og Innovation giver for første gang et grundigt indblik i, hvor pengene til forskning, innovation og videregående uddannelse kommer fra. Og ikke mindst hvor de går hen. Det giver transparens, at alle nu har mulighed for at se, hvad de filantropiske fonde og foreninger støtter.

Vi er glade for åbenheden og rapporten. Den er vigtig i den offentlige debat om forsknings- og innovationsverdenen, og hvordan vi som samfund finansierer de ideer og nye løsninger, som vi alle får glæde og gavn af.

Mere af det, tak!

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu