Kan man give Forsvaret et historisk løft uden også at løfte ligestillingen?
Rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft er svært mange steder. Men i Forsvaret er det særligt udfordrende, fordi det mest er mænd, der gør karriere i organisationen. Det er et problem af både principielle og praktiske grunde, hvis ikke det ”historiske løft” af Forsvaret også medfører et løft af ligestillingen.
Andreas Baumann
Ansv. chefredaktør, Mandag Morgen
Siri Marie Munch Schrøder
JournalistDet er en af Danmarks største arbejdspladser med over 21.000 ansatte, men også en af de mest skæve i balancen mellem kvinder og mænd. Der er knap 10 procent kvinder blandt de uniformerede ansatte, og 17 procent, hvis man også tæller de civilt ansatte med, herunder de cirka 2.000 kontoruddannede.
Så når Forsvaret får tilført det ”historiske løft”, som det er aftalt i det nationale kompromis om at hæve forsvarsudgifterne til to procent af BNP i 2033, er det en god anledning til også at løfte ligestillingen, siger flere iagttagere af Forsvaret.
Et af de krav, vi kommer med, er ligestilling. Et moderne forsvar må bygge på ligestilling og en større andel af kvinder. Vi tror ovenikøbet, at det både ville kunne styrke trivslen og robustheden i vores forsvar
Martin Lidegaard
Forsvarsordfører for Radikale
Argumenterne for flere kvinder i Forsvaret handler om at forbedre rekruttering og fastholdelse af ombejlet arbejdskraft, skabe et mere moderne forsvar, øge trivslen på arbejdspladsen og skabe mere diversitet i ledelsen, så beslutningerne bliver mere kvalificerede. Om ikke andet er det altså for Forsvarets egen skyld, som et af partierne bag det nationale sikkerhedspolitiske kompromis udtrykker det.
”Forsvaret vil have godt af at øge kønsdiversiteten. Vi mangler kvalificeret mandskab, og derfor er der brug for at trække på begge køn,” siger forsvarsordfører for Radikale, Martin Lidegaard.
Han forklarer, at partiet er gået med i det nationale kompromis om at øge forsvarsudgifterne markant, men at implementeringen af det kommer med krav om øget diversitet.
”Et af de krav, vi kommer med, er ligestilling. Et moderne forsvar må bygge på ligestilling og en større andel af kvinder. Vi tror ovenikøbet, at det både ville kunne styrke trivslen og robustheden i vores forsvar,” siger Martin Lidegaard.
Blandt tidligere kvindelige soldater i Foreningen for Kvindelige Veteraner, der har omkring 1.200 passive medlemmer og 100 aktive, er der et håb om, at det historiske løft også vil give et historisk løft af ligestillingen.
”Der er et fantastisk godt momentum nu. Hvis man skal have det bedst mulige forsvar og den bedste medarbejdergruppe, så kræver det soldater af begge køn,” siger talsperson i foreningen Marie Sihm og påpeger, at der er mange steder at løfte ligestillingen.
Der er godt nok flere og flere kvinder, der frivilligt melder sig til den typisk fire måneder lange værnepligtsuddannelse i Forsvaret. Sidste år var hele 27,4 procent af de danske rekrutter således kvinder – en historisk høj andel. Se figur 1 
Men det er stadig et fåtal kvinder, der finder Forsvaret attraktivt nok til at gøre karriere i organisationen. Hvis ikke der bliver rettet op på strukturer, der ligger bag de kønsmæssige ubalancer, kan det i sig selv blive svært at omsætte det historiske løft til flere og dygtigere soldater, lyder det også fra en forsvarsanalytiker.
”Forsvaret står overfor en svær organisatorisk omstilling med det her nationale kompromis, og det kommer på et tidspunkt, hvor der i forvejen er en kæmpe konkurrence om arbejdskraft,” siger Anne Roelsgaard Obling, lektor på Institut for Ledelse og Organisation på Forsvarsakademiet.
Et af de største problemer er, at man sådan set godt kan få kvinder ind i Forsvaret, men de forsvinder hurtigt igen. Nogle på grund af familieplaner. Så Forsvaret har helt klart et problem med at fastholde kvinderne
Anne Roelsgaard Obling
Lektor på Institut for Ledelse og Organisation, Forsvarsakademiet
”Et af de største problemer er, at man sådan set godt kan få kvinder ind i Forsvaret, men de forsvinder hurtigt igen. Nogle på grund af familieplaner. Så Forsvaret har helt klart et problem med at fastholde kvinderne.”
Drengerøvskultur
Det er svært at få overblik over, hvorfor der stadig er så få kvinder, der vælger at gøre karriere i Forsvaret. En del af det er historisk; det har traditionelt været mænd, der drog i krig, mens kvinder tog vare på børnene. Det erkender Forsvarets egen ledelse da også selv.
”Vi er traditionelt et mandefag. Det er en hurdle, man skal over,” siger generalløjtnant Kenneth Pedersen, chef for Forsvarsstaben og Danmarks viceforsvarschef.
Han understreger, at de kvindelige soldater, han har oplevet på udsendelse, er ”lige så benhårde soldater som mændene”. Derfor er fastholdelse af kvinder også et højt prioriteret fokusområde.
”I sidste ende handler det om, at kvinderne på lige fod med mændene skal have lyst til at skrive kontrakt med Forsvaret. Derfor skal fastholdelsesproblemet løses,” siger Kenneth Pedersen.
I sidste ende handler det om, at kvinderne på lige fod med mændene skal have lyst til at skrive kontrakt med Forsvaret. Derfor skal fastholdelsesproblemet løses
Kenneth Pedersen
Chef for Forsvarsstaben og viceforsvarschef
Men ifølge Foreningen af Kvindelige Veteraner er der et fundamentalt problem, der skal gøres op med: kulturen.
”Langt de fleste, vi taler med, er rigtig glade for deres tid i Forsvaret. Når det er sagt, så er der stadig problemer med kulturen. Det, vi hører fra vores medlemmer, er, at man som kvinde kan opleve at blive set på og vurderet på andre og sværere præmisser end sine mandlige kollegaer. At man kan gå med en ubehagelig oplevelse af ikke at passe ind på grund af sit køn,” siger Marie Sihm fra Foreningen for Kvindelige Veteraner.
Enkelte af foreningens medlemmer har mod lovning om anonymitet delt deres syn på ligestillingen i Forsvaret. De taler blandt andet om problemer med tonen og et kønsbaseret glasloft for forfremmelser.
Soldat Sofie. Har aftjent værnepligt og været ansat i Forsvaret som både soldat og civil.
Jeg synes, det er svært med den ligestillingssnak. Tonen i forsvaret kan godt være et problem i længden for voksne kvinder. Da jeg var ung, var tonen ligegyldig. Men da jeg blev mor, fik jeg et andet syn på verden. Så er mandehørm og bare bryster ikke lige så fedt.
Når jeg snakker om Forsvaret, føles det godt. Det har været en stor del af mit liv.
Vi var udsendt et sted, hvor der var 55 grader i et telt, og kvinderne ikke måtte træne i tanktop. Drengene måtte træne i bar mave, men piger skulle ikke ’gøre sig til’. Alene det, at man siger det ... Jeg kan love dig for, at man ikke ’gør sig til’ på udsendelse.
Jeg tror måske, man prøver at fortrænge de ting. Forsvaret er en stor del af ens liv, så man forsøger også at beskytte det. Men der er jo flere kvinder, der efter udsendelse har været ude at sige, at de har været udsat for ubehagelige oplevelser. Og de bliver jo udskammet fuldstændig. Så man har ikke lyst til at sætte sit ansigt på.
Veteranforeningen blev dannet i 2017 i forsøget på at give kvindelige soldater en tydeligere stemme i de sporadiske diskussioner om køn og ligestilling i Forsvaret. Det viste sig hurtigt, at det var et talerør, der havde manglet.
”Inden for de første par år fik vi over 100 henvendelser fra kvinder med beretninger om overgreb eller diskrimination i Forsvaret,” fortæller Marie Sihm.
Nogle af historierne har også ramt forsiderne af landets aviser. Som den i Berlingske fra 2019 om en befalingsmand, der gav en kvindelig underordnet en lussing og tvang hende til oralsex, hvorefter han i en disciplinærsag blev straffet med en mindre bøde på et par tusinde kroner.
Der er flere af den slags historier – også om deciderede voldtægter, fortæller Marie Sihm. Men det, der fylder mest, er de noget hyppigere tilfælde af ”mikroaggressioner” mod kvinder og et nedladende sprogbrug, selv om hun anerkender, at Forsvaret har gjort meget for at gøre op med problemerne de seneste år.
”Mange kvinder oplever at skulle tilpasse sig den ofte meget grove drengerøvskultur, man kan finde i Forsvaret, men de skal samtidig sørge for at holde sig inden for normerne af en accepteret femininitet, så de heller ikke bliver dømt ude,” siger Marie Sihm.
Mange kvinder oplever at skulle tilpasse sig den ofte meget grove drengerøvskultur, man kan finde i Forsvaret, men de skal samtidig sørge for at holde sig inden for normerne af en accepteret femininitet, så de heller ikke bliver dømt ude
Marie Sihm
Talsperson, Kvindelige Veteraner
”Særligt i starten af deres karrierer hører vi ofte fortællinger fra kvinder, der bliver trætte af at navigere i dette virvar, før de får lov til blot at blive set som de kompetente soldater, de er. Og det får selvfølgelig mange kvinder til at tænke to gange over, om det virkelig er den organisation, de vil gøre karriere i,” siger hun og kommer med et eksempel på de hverdagsagtige frustrationer.
”Bare det her med at blive kaldt ’lille skat’ kan måske virke uskyldigt. Men hvordan er det for hende, der får det at vide 20-25 gange dagligt?” spørger hun.
Selv de kvindelige befalingsmænd kan møde barrierer betinget af deres køn.
”En kvindelig officer har fortalt os, hvordan hun fik at vide, at hun ikke var autoritativ nok, fordi hendes stemme var for lys,” siger Marie Sihm.
Opgør med tøhø-kulturen
Hos Værnepligtsrådet, der er de værnepligtiges tillidsorganisation, kender de godt fortællingerne om grov tone og forskelsbehandling baseret på køn i Forsvaret. Men spørgsmålet er, om problemet i nogen grad hører fortiden til. Rådsmedlem Frederikke Friis Knudsen mener således ikke, at der i dag er en sexistisk kultur under værnepligten.
“Jeg skal ikke kunne sige, om man som officer møder en anden jargon blandt de ældre befalingsmænd, der er uddannet i en tid, hvor synet på kvinder var anderledes. Men de sergenter, man som værnepligtige møder, har selv lige været der, og jeg vurderer, at værnepligten er ret sund på det punkt,” siger hun.
Generationerne, der i dag melder sig til Forsvaret, er altså opvokset med andre normer og forståelser af køn og opførsel. Det mener hun bidrager til en kulturel forståelse af, at man ikke skal diskriminere på baggrund af køn eller andre omstændigheder.
“Værnepligten i dag er jo en samling af unge mennesker fra 18 til 32 år. Det er en generation, der er vokset op med, at det at nedgøre på baggrund af køn er uacceptabelt,” siger Frederikke Friis Knudsen.
Under alle omstændigheder er Forsvarets egen HR-afdeling i fuld gang med en række tiltag, der skal gøre op med den såkaldte ”tøhø-kultur”, hvor sexistiske vittigheder og nedsættende sprog har været opfattet som almindeligt og acceptabelt. Det har blandt andet ført til flere målinger af problemerne og store kampagner mod krænkelser og dårlig opførelse.
”Det er ingen hemmelighed, at Forsvaret traditionelt har en mandsdomineret kultur. Det har vi arbejdet med de seneste år, og siden 2019 ret intensivt, for at gøre op med den tøhø-kultur. Vi kører specifikke målinger på, hvor mange der føler sig krænkede. Vi har kørt kampagner på, at soldater passer på hinanden, hvilket også betyder, at man forventes at opføre sig ordentligt overfor hinanden,” siger Janni Torp Kjærgaard, der er direktør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Soldat Maria, 36 år. Har været ansat i Forsvaret i 15 år og været udsendt som soldat. Havde ambitioner om at opnå en særlig stilling, men da der ikke var tradition for kvinder på den post, mødte hun modstand.
Der havde ikke været kvinder i den stilling før, det sted jeg var. Det skabte enorm ravage. Det var første gang, jeg mødte forskellen mellem mænd og kvinder.
Jeg kom lige fra værnepligten, hvor der ikke var den store forskel på køn, til, at "kvinder ikke egnede sig til den post".
Selvom jeg havde bestået prøver og gjorde mit arbejde, kunne jeg ikke slippe for følelsen af at være forkert.
Der kommer mange kvindelige værnepligtige, men der er få kvindelige fastansatte. Jeg tror, det billede, vi får under værnepligten, hvor man er ens, forsvinder, når man træder ud i Forsvaret for alvor.
Det er en rigtig fin tanke, at vi står lige. Men det er ikke virkeligheden
Neutraliser værnepligten
Et lovforslag fra januar 2022, stillet af daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), lægger op til, at kvinder og mænd fremover skal ansættes på lige vilkår i Forsvaret. Da der ikke er værnepligt for kvinder, gør de, der melder sig til Forsvaret, i dag tjeneste under den såkaldte “værneret”. Det medfører blandt andet, at kvindelige rekrutter kan stoppe i Forsvaret, når det passer dem. Fremover skal der være ens vilkår uanset køn, når først man har skrevet kontrakt med Forsvaret. Men det er stadig kun mænd, der bliver indkaldt til session, der i dag bliver kaldt ’Forsvarets Dag’.
Forslaget er ifølge Frederikke Friis Knudsen et skridt i den rigtige retning, da det vil medføre de samme pligtforhold for kvinder som for deres mandlige kollegaer. Men den egentlige løsning på ligestillingsproblemet er en kønsneutral værnepligt, som man for eksempel har indført i Sverige.
“Det vi søger, er den fulde ligestilling. Kvinder skal indkaldes til Forsvarets Dag på lige fod med mænd. Alle kvinder skal trække et nummer, så vi har samme pulje kvinder som mænd,” siger hun.
Som det er nu, kan kvinder frivilligt melde sig til Forsvarets Dag. Det mener Friis Knudsen er problematisk.
“Det handler ikke nødvendigvis om, at vi forventer en 50/50-kvote. Vi vil bare have de bedst mulige soldater i Forsvaret. Mange kvinder når ikke at orientere sig om Forsvaret, fordi de ikke skal møde op,” siger hun.
Også Martin Lidegaard tror på, at en del af løsningen på ligestillingsproblemerne i Forsvaret handler om, hvordan man tilrettelægger optaget af nye rekrutter.
Hans parti, der egentlig mener, at værnepligten bør afskaffes, er nu klar til at acceptere andre partiers krav om at øge antallet af værnepligtige, hvis det kan være med til at øge ligestillingen.
”Hvis værnepligten overhovedet skal være der, så skal den selvfølgelig gælde for både kvinder og mænd,” siger Martin Lidegaard.
