“Vi er mænd i alderen 50-60 år, som sidder rundt om et bord – vi har sågar samme hudfarve”
Forsvarets ledelse har et diversitetsproblem, der gennemsyrer hele organisationen. Men problemet er erkendt, og det skal løses med HR-politik, fastholdelsesindsatser og flere individuelle hensyn til soldaters livsfaser. Nu venter de bare på pengene.
Siri Marie Munch Schrøder
JournalistViceforsvarschef Kenneth Pedersen har kontor på Holmens Kanal med kig til statuen af admiral Niels Juel, der stod i spidsen for den danske flåde under Den Skånske Krig i 1600-tallet. Der er sket meget med Forsvaret siden Slaget i Køge Bugt. Men én ting går dog igen: Forsvarets top har ingen uniformerede kvinder.
Det er et problem, mener chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Kenneth Pedersen, der også er landets viceforsvarschef.
Beredvilligt tager han imod på sit kontor, hvor de musselmalede kopper på skrivebordet ikke helt formår at afbalancere det indtryk, som de obligatoriske officerssabler ophængt på væggen bag ham giver. Den skaldede, uniformerede mand, med en kraftig signetring på venstre hånd og rolig stemmeføring, fremstår som billedet på det, man forestiller sig, en generalløjtnant er.
