Den ny innovationspolitik Innovation skal ud af forskningens skygge
Innovation bliver en stadigt vigtigere konkurrenceparameter for virksomheder og nationer. Men størstedelen af de politiske innovationsinitiativer tager stadig afsæt i forskningens tænkning og institutioner. Det er en praksis, som det er nødvendigt at gøre op med, hvis Danmark skal bevare sin frontløberposition på området. Sådan lyder et af hovedbudskaberne i debatoplægget “Den ny innovationspolitik”, som Mandag Morgen har udarbejdet for Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Rådet for Teknologi og Innovation.