Intelligente delebyer skal udvikles af borgerne

Skraldebilen kommer først, når containeren er fuld, cyklister glider ubesværet gennem en grøn bølge i morgentrafikken og taxachauffører og pendlere bliver ledt uden om trafikpropper og finder en ledig parkeringsplads med byens app. Hvis der ikke er nogen på vejen om aftenen, bliver gadelyset dæmpet, og når de offentligt ansatte er gået hjem eller holder weekend, bliver der automatisk skruet ned for varmen.

Der er stort set ikke det, som teknologitunge, intelligente byer ikke kan klare, og du kan roligt udlodde en præmie til den, der finder en borgmester, som hellere vil være højt på strå i en ’dum’ by.

Vi har talt om intelligente byer, eller smart cities, i årevis, og vi er ikke færdige med det endnu. Til gengæld er vi på vej ind i en ny fase, konkluderer den britiske tænketank Nesta i en ny rapport.

Nesta har analyseret de talrige initiativer, som bygherrer og bykonger har taget de senere år, og kommer frem til, at de mest energiske har ramt mest forkert. Ikke fordi de har haft dårlige intentioner, men fordi de har taget udgangspunkt i deres egne ambitioner og i teknologien i stedet for i hverdagen, byen og indbyggerne. Intelligente byer skal ikke bygges op fra bunden eller tvinges igennem fra toppen, men derimod udvikles af borgerne.

De mest ambitiøse projekter fejlede

Nogle lande har betalt dyrt for den lektie.

I Abu Dhabi bestemte de sig for at bygge en intelligent by fra bunden. Ambitionen var prisværdig: Ved at anvende en bred vifte af den nyeste teknologi ville regeringen gøre Masdar, som byen blev kaldt, til verdens første CO2-neutrale storby i verden. Men ambitionerne blev aldrig indfriet, og i stedet for en toneangivende storby er det blevet til en lille spøgelsesby, der kun huser et videnskabeligt fakultet, som har et par hundrede studerende indskrevet.

I Portugal kastede man sig også ud i et lignende projekt. Målet var at bygge en by, hvor alt fra lysregulering, vanddistribution, sendemaster, kloaksystemer, internetadgang, borgerservice, låse på offentlige bygninger og etageejendomme etc. kunne styres fra ét sted. Total kontrol og uanede muligheder for at spare på energi og effektivisere arbejdsgange. Men byen blev aldrig bygget pga. finanskrisen.

I Sydkorea nåede de til gengæld at bruge 35 milliarder dollars på at bygge den mindre by Songdo, der er dækket til af sensorer, hvilket skulle hjælpe med at regulere hverdagen og redde miljøet. Ingen ved, om det er lykkedes, men de fleste tvivler. For selvom byen står nogenlunde færdig, er resultaterne udeblevet.

Ifølge Nestas analytikere skyldes fiaskoerne, måden man har grebet det an på. Fordi en by er effektiv på papiret, er den ikke nødvendigvis elskværdig. Og selvom Kina og Indien planlægger at bygge 300 intelligente byer fra bunden de kommende år, lader det til, at andre har erkendt problemet. De er på vej ind i en ny fase, hvor det ikke handler om at bygge nye, intelligente byer, men om at gøre de nuværende byer klogere. I samarbejde med borgerne.

En guide til kloge byer

I Reykjavik og Paris har de vendt processen om. I stedet for lade tegnebrættet diktere udviklingen tager politikerne udgangspunkt i indbyggerne.

I den islandske hovedstad har man oprettet en hjemmeside, hvor indbyggerne kan komme med forslag, diskutere og stemme om udvalgte ideer. Hver måned er borgernes ideer til en mere intelligent by fast punkt på byrådets dagsorden. Indtil videre er det mundet ud i 200 nye projekter.

I Paris har bystyret sat en halv milliard euro af til et pilotprojekt, hvor borgerne kan få medfinansiering på byfornyelses- eller effektiviseringsprojekter, der er godkendt af politikerne og delvist crowdsourcet af borgerne.

Milliarder i smart cities

Ifølge Nesta er lektien, at spørgsmålet om intelligente byer ikke kun er et spørgsmål om teknologi. Det kan lige så godt være et spørgsmål om indretning eller koordinering, om gode hverdagsideer.

Andre gange handler det om at få teknologien og borgerne til at spille sammen. I Beijing i Kina kan borgerne indrapportere ødelagte gadelamper eller tagrør via app’en ”I love Beijing,” men app’en bliver også brugt til at kortlægge byens muligheder. Borgerne kan f.eks. registrere gademadboder og angive åbningstider, lægge billeder op og skrive anmeldelser.

Kloge byer er delebyer

Hvis politikerne vil vinde prestigekapløbet om at være konger i den klogeste by, skal teknologien udnyttes, men mindst lige så vigtigt er det, at borgerne bliver inddraget og skubbet i en rigtig retning. Derfor skal byerne stille teknologier til rådighed, eller promovere private initiativer, hvis de allerede findes.

F.eks. er et af de store, tilbagevendende problemer for enhver by, at mange pendlere kører alene i biler, hvor der er plads til fem. I stedet for betalingsringe og løftede pegefingre i blege pjecer, bør byerne stille løsninger til rådighed: apps eller programmer, hvor trafikanter kan koordinere kørslen.

I Jakarta i Indonesien er myndighederne begejstrede for et initiativ skabt af to lokale iværksættere, der forsøger at reducere de massive trafikproblemer i storbyen ved at benytte Twitter til få fyldt private køretøjer med ledige sæder op. Via Twitter kan borgere tilbyde plads på en køretur eller sende en anmodning om en plads på en tur. 83.000 følger kontoen, og der er 1.000 borgere, der byder sig til eller er på udkig efter et lift. Om dagen. Og i Bremen i Tyskland og Shanghai i Kina har det offentlige bilklubber, hvor folk kan låne hinandens køretøjer, så alle ikke behøver eje deres eget.

I Seoul i Sydkorea er de gået videre med initiativet Sharing City. Her støtter, promoverer eller ejer byen en lang række hjemmesider og apps, hvor folk kan dele værkstøj, cykler, biler, tøj, printere med naboer og andre indbyggere. Lignende services findes i Amsterdam, London og Bruxelles.

Nesta er ikke i tvivl: Fremtidens byer er delebyer.

[graph title="" caption="Figur 1  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/44d1a-van_next_tidslinje_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/29669-van_next_tidslinje_0.png" text=""] [/graph]

Forrige artikel Fremtidens fødevareproducent er sundhedsleverandør Næste artikel Organisationer advarer Støjberg: Asylstramninger vil skade integrationen Organisationer advarer Støjberg: Asylstramninger vil skade integrationen
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.