Intelligente delebyer skal udvikles af borgerne

Skraldebilen kommer først, når containeren er fuld, cyklister glider ubesværet gennem en grøn bølge i morgentrafikken og taxachauffører og pendlere bliver ledt uden om trafikpropper og finder en ledig parkeringsplads med byens app. Hvis der ikke er nogen på vejen om aftenen, bliver gadelyset dæmpet, og når de offentligt ansatte er gået hjem eller holder weekend, bliver der automatisk skruet ned for varmen.

Der er stort set ikke det, som teknologitunge, intelligente byer ikke kan klare, og du kan roligt udlodde en præmie til den, der finder en borgmester, som hellere vil være højt på strå i en ’dum’ by.

Vi har talt om intelligente byer, eller smart cities, i årevis, og vi er ikke færdige med det endnu. Til gengæld er vi på vej ind i en ny fase, konkluderer den britiske tænketank Nesta i en ny rapport.

Nesta har analyseret de talrige initiativer, som bygherrer og bykonger har taget de senere år, og kommer frem til, at de mest energiske har ramt mest forkert. Ikke fordi de har haft dårlige intentioner, men fordi de har taget udgangspunkt i deres egne ambitioner og i teknologien i stedet for i hverdagen, byen og indbyggerne. Intelligente byer skal ikke bygges op fra bunden eller tvinges igennem fra toppen, men derimod udvikles af borgerne.

De mest ambitiøse projekter fejlede

Nogle lande har betalt dyrt for den lektie.

I Abu Dhabi bestemte de sig for at bygge en intelligent by fra bunden. Ambitionen var prisværdig: Ved at anvende en bred vifte af den nyeste teknologi ville regeringen gøre Masdar, som byen blev kaldt, til verdens første CO2-neutrale storby i verden. Men ambitionerne blev aldrig indfriet, og i stedet for en toneangivende storby er det blevet til en lille spøgelsesby, der kun huser et videnskabeligt fakultet, som har et par hundrede studerende indskrevet.

I Portugal kastede man sig også ud i et lignende projekt. Målet var at bygge en by, hvor alt fra lysregulering, vanddistribution, sendemaster, kloaksystemer, internetadgang, borgerservice, låse på offentlige bygninger og etageejendomme etc. kunne styres fra ét sted. Total kontrol og uanede muligheder for at spare på energi og effektivisere arbejdsgange. Men byen blev aldrig bygget pga. finanskrisen.

I Sydkorea nåede de til gengæld at bruge 35 milliarder dollars på at bygge den mindre by Songdo, der er dækket til af sensorer, hvilket skulle hjælpe med at regulere hverdagen og redde miljøet. Ingen ved, om det er lykkedes, men de fleste tvivler. For selvom byen står nogenlunde færdig, er resultaterne udeblevet.

Ifølge Nestas analytikere skyldes fiaskoerne, måden man har grebet det an på. Fordi en by er effektiv på papiret, er den ikke nødvendigvis elskværdig. Og selvom Kina og Indien planlægger at bygge 300 intelligente byer fra bunden de kommende år, lader det til, at andre har erkendt problemet. De er på vej ind i en ny fase, hvor det ikke handler om at bygge nye, intelligente byer, men om at gøre de nuværende byer klogere. I samarbejde med borgerne.

En guide til kloge byer

I Reykjavik og Paris har de vendt processen om. I stedet for lade tegnebrættet diktere udviklingen tager politikerne udgangspunkt i indbyggerne.

I den islandske hovedstad har man oprettet en hjemmeside, hvor indbyggerne kan komme med forslag, diskutere og stemme om udvalgte ideer. Hver måned er borgernes ideer til en mere intelligent by fast punkt på byrådets dagsorden. Indtil videre er det mundet ud i 200 nye projekter.

I Paris har bystyret sat en halv milliard euro af til et pilotprojekt, hvor borgerne kan få medfinansiering på byfornyelses- eller effektiviseringsprojekter, der er godkendt af politikerne og delvist crowdsourcet af borgerne.

Milliarder i smart cities

Ifølge Nesta er lektien, at spørgsmålet om intelligente byer ikke kun er et spørgsmål om teknologi. Det kan lige så godt være et spørgsmål om indretning eller koordinering, om gode hverdagsideer.

Andre gange handler det om at få teknologien og borgerne til at spille sammen. I Beijing i Kina kan borgerne indrapportere ødelagte gadelamper eller tagrør via app’en ”I love Beijing,” men app’en bliver også brugt til at kortlægge byens muligheder. Borgerne kan f.eks. registrere gademadboder og angive åbningstider, lægge billeder op og skrive anmeldelser.

Kloge byer er delebyer

Hvis politikerne vil vinde prestigekapløbet om at være konger i den klogeste by, skal teknologien udnyttes, men mindst lige så vigtigt er det, at borgerne bliver inddraget og skubbet i en rigtig retning. Derfor skal byerne stille teknologier til rådighed, eller promovere private initiativer, hvis de allerede findes.

F.eks. er et af de store, tilbagevendende problemer for enhver by, at mange pendlere kører alene i biler, hvor der er plads til fem. I stedet for betalingsringe og løftede pegefingre i blege pjecer, bør byerne stille løsninger til rådighed: apps eller programmer, hvor trafikanter kan koordinere kørslen.

I Jakarta i Indonesien er myndighederne begejstrede for et initiativ skabt af to lokale iværksættere, der forsøger at reducere de massive trafikproblemer i storbyen ved at benytte Twitter til få fyldt private køretøjer med ledige sæder op. Via Twitter kan borgere tilbyde plads på en køretur eller sende en anmodning om en plads på en tur. 83.000 følger kontoen, og der er 1.000 borgere, der byder sig til eller er på udkig efter et lift. Om dagen. Og i Bremen i Tyskland og Shanghai i Kina har det offentlige bilklubber, hvor folk kan låne hinandens køretøjer, så alle ikke behøver eje deres eget.

I Seoul i Sydkorea er de gået videre med initiativet Sharing City. Her støtter, promoverer eller ejer byen en lang række hjemmesider og apps, hvor folk kan dele værkstøj, cykler, biler, tøj, printere med naboer og andre indbyggere. Lignende services findes i Amsterdam, London og Bruxelles.

Nesta er ikke i tvivl: Fremtidens byer er delebyer.

[graph title="" caption="Figur 1  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/44d1a-van_next_tidslinje_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/29669-van_next_tidslinje_0.png" text=""] [/graph]

Forrige artikel Fremtidens fødevareproducent er sundhedsleverandør Næste artikel Organisationer advarer Støjberg: Asylstramninger vil skade integrationen Organisationer advarer Støjberg: Asylstramninger vil skade integrationen

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.