Investeringstørke før ny cleantechbølge

Investeringstørke, rekordbillige CO2-kvoter og global skifergaslimbo har kastet virksomheder, der udvikler cleantechløsninger, ud i en alvorlig krise. 2013 tegner til at blive endnu et år med faldende investeringer. Men eksperter beroliger med, at en ny, tredje investeringsbølge er på vej, næret af en stigende tendens til at ”bygge cleantech ind” i eksisterende produkter. ”Den næste investeringsbølge i cleantech tegner til at blive endnu større end den nuværende,” vurderer Richard Youngman, europæisk direktør for det anerkendte amerikanske analyse- og konsulenthus Cleantech Group. Men han understreger, at den nuværende bølge ”skal klinge af”, før den næste for alvor kan komme i gang.

Bjarke Wiegand

Enhver, der har wavesurfet – eller blot boltret sig i bølgerne på en badestrand – ved, at når den næste store bølge nærmer sig, trækker vandet sig væk fra kysten med et sug, og vandstanden falder. Det samme er nu ved at ske med de globale investeringer i cleantech.

”De kommer i bølger,” fastslår Richard Youngman, europæisk direktør for det anerkendte amerikanske analyse- og konsulenthus Cleantech Group. Han har netop været vært for konferencen Cleantech Forum Europe i Bilbao, der hvert år samler omkring 200 investorer, virksomhedsledere, entreprenører og forskere til debat om cleantechøkonomien i Europa. Og budskabet herfra var entydigt, at selv om det i øjeblikket ser sort ud for den grønne økonomi, er en ny, stor bølge af cleantechinvesteringer på vej.

Den nye bølge er produktet af en række grundlæggende forandringer af den måde såvel producenter som investorer og marked ser cleantech på. I de kommende år vil finansieringen af nye, innovative teknologier og cleantech i stigende grad komme fra virksomheder og i mindre grad fra venture- og vækstfonde. Der vil komme langt mere fokus på mindre kapitalkrævende projekter med kortere tilbagebetalingstid – men der vil også komme langt flere af dem. Og en voksende del af investeringerne vil blive sat i teknologier og løsninger inden for ressource- og energieffektivitet.

”Den næste investeringsbølge i cleantech tegner til at blive endnu større end den nuværende,” vurderer Richard Youngman. Men han understreger, at den nuværende bølge ”skal klinge af”, før den næste for alvor kan komme i gang.

På vej mod bølgedal

Og de globale cleantechinvesteringer må rigtigt nok siges at klinge af lige nu. I en sådan grad, at begrebet ”cleantechdød” er begyndt at optræde i den globale debat om grøn økonomi.

Såvel investeringsniveauet i vedvarende energi som antallet af nye cleantech-startups er styrtdykket i 2012. Således viser udtræk fra analysehuset Bloombergs omfattende database over globale transaktioner og projekter inden for vedvarende energi, at investeringerne i 2012 dykkede med 11 pct. i forhold til 2011. I det første kvartal af 2013 har investeringerne været lavere end i noget andet kvartal de sidste 4 år. Ligeledes viser Cleantech Groups egen opgørelse over globale investeringer i cleantech-startups, at venture-investeringer i nye virksomheder, der udvikler cleantechløsninger, dykkede med over 30 pct. sidste år. I Europa er det andet år i træk, at venture-investeringerne dykker. Og Cleantech Group forventer, at investeringsdykket vil fortsætte i 2013. Se figur 1.

Cleantech-investeringer i frit fald" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/450e7-bw_fig03_cleantech-krisens-vindere-og-tabere_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/58118-bw_fig03_cleantech-krisens-vindere-og-tabere_0.png | Forstør   Luk

Mens solcelleproducenter har været krisens store tabere, går selskaber, der arbejder med vandteknologi og ressourceeffektivitet inden for transportområdet, mod bedre tider.

Kilde: Cleantech Group. [/graph]

Det har skabt et sug i kassen hos virksomheder, der udvikler cleantech, og det har kastet flere selskaber ud i konkurs. Men det er, ifølge Richard Youngman, også et tegn på, at markedet er ved at omstille sig til den nye investeringsbølge.

”Muligvis den største nogensinde,” vurderer han.

Det er dog ikke sådan, at guldet blot vil ligge i gaderne og vente på at blive samlet op. Faktisk er der kun spage tegn på, at investeringsderouten snart stopper. Og det vil kræve omstilling og hårdt arbejde at vække investeringerne til live igen.

”Markedet undergår en kraftig forandring. Det vil kræve tilpasning fra både virksomheder og investorer at springe på den næste investeringsbølge. Men jeg er overbevist om, at cleantech-revolutionen først lige er begyndt,” siger Richard Youngman.

Fra cleantechprodukter til cleantech i produkter

Ifølge Richard Youngman står hele cleantech-begrebet i øjeblikket ved en skillevej. Der er behov for at redefinere, hvad cleantech er. Og det er i den sammenhæng vigtigt at erkende, at cleantech ikke er en homogen sektor eller en branche i sig selv.

”Det er et innovations- og investeringstema, der går på tværs af alle brancher,” fastslår Richard Youngman.

I globale investorkredse har cleantech-begrebet hidtil primært været associeret med udvikling, produktion og udrulning af vedvarende energiteknologier. Det er særligt den del af cleantech-markedet, der i dag mærker investeringstørken, fordi den typisk er forbundet med store, investeringstunge projekter og er underlagt politisk uvilje over for at subsidiere endnu ikke konkurrencedygtige teknologier. Men cleantech er i dag meget mere end vedvarende energi. Det er en samlebetegnelse for teknologier og løsninger, der generelt er miljømæssigt bæredygtige.

Cleantech behøver således ikke nødvendigvis at være et produkt i sig selv. Det kan være en komponent, der bidrager til, at et andet produkt bliver mindre ressourcekrævende og miljøbelastende. Et eksempel er Novozymes’ enzymer, der bl.a. hjælper producenter af vaskepulver til at udvikle produkter, der gør det muligt at vaske ved lavere temperaturer og med mindre vandforbrug.

Den næste investeringsbølge vil, ifølge Cleantech Group, således blive drevet af en stigende markedstendens til at efterspørge produkter, der har ”cleantech i sig”.

”Der vil komme et stadig større pull fra virksomheder, der vil investere i løsninger og selskaber, så de kan få bygget cleantech ind i deres produkter,” forudser Richard Youngman.

I skyggen af anden investeringsbølge

Denne udvikling er allerede i fuld gang. Ikke mindst i Danmark, hvor stadig flere virksomheder er begyndt at investere i eller udbyde løsninger, der bidrager til, at de og deres kunder kan blive ”mere grønne” eller ”mindre ressourceforbrugende”.

Men udviklingen står fortsat i skyggen af det, som Cleantech Group betegner som anden investeringsbølge. En bølge, som har været kendetegnet ved en ”mur” af investeringer i selskaber, der udviklede grønne energiteknologier, i årene op til finanskrisen. Og ikke mindst i årene op til FN’s klimatopmøde i København i 2009, hvor alle sejl var sat til for at lande en ambitiøs international klimaaftale, som ville forgylde selskaber, der kunne levere teknologi til at sænke det globale CO2-udslip.

Mens de globale venture- og vækstinvesteringer i cleantechselskaber i den første cleantechbølge – fra 1990’erne og indtil 2003 – lå og skvulpede rundt på nogle få hundrede millioner til et par milliarder dollar årligt, steg investeringerne i den anden investeringsbølge brat til 9,2 milliarder om året fra 2004 til 2008. Finanskrisen satte i første omgang kun en midlertidig stopper for investeringerne, der i 2009 faldt til 6,2 milliarder dollar. Nationale, grønne investeringspakker og subsidier sparkede de følgende to år atter gang i investeringsmaskinen, som i 2011 toppede på 9,4 milliarder dollar.

Men i takt med at investeringspakkerne er formøblet og subsidieordningerne udløber, er den anden investeringsbølge nu ved at klinge af. Samtidig er stribevis af forsøg på at lande en international klimaaftale kuldsejlet. Et regulært sammenbrud af EU’s CO2-kvotesystem gør det stort set gratis at udlede CO2. Og ikke mindst har en stigende global interesse for at udnytte billig, fossil skifergas og olie fuldstændigt ændret de kortsigtede markedsperspektiver for vedvarende energiteknologi og cleantech i øvrigt.

Tilbagebetalingstiden på de investerede cleantechmilliarder har ikke levet op til forventningerne. Det har skuffet investorerne. Flere af de ellers lovende cleantechselskaber, der på toppen af anden investeringsbølge blev pumpet fulde med penge, kæmper nu med at holde skruen i vandet. Og disse negative tendenser overskygger foreløbig de tiltagende virksomhedsinvesteringer i cleantechløsninger og -startups.

Solcellekollaps og dårlig elbils-karma

Særligt den hårdtpumpede solcelleindustri styrer i øjeblikket mod afgrunden, i takt med at den kinesiske regering har klappet pengekassen i for tabsgivende solcelleproducenter. Den statsstøttede kinesiske solcelleindustri havde i forvejen tvunget vestlige solcellevirksomheder i knæ, i en sådan grad at bl.a. Europas største solcelleproducent Q-cells sidste år måtte trække konkurskortet. Men nu står den kinesiske industri selv for tur på grund af en enorm – og tabsgivende – overproduktion. Det fik i slutningen af marts verdens største producent af solcellepaneler, Suntech Power, til at indgive konkursbegæring. Og flere solenergiselskaber i Kina såvel som i resten af verden forventes de kommende år at følge trop, inden markedet atter har stabiliseret sig.

Også vindmølleindustrien kæmper med overkapacitet og usikre investeringsperspektiver – en udvikling, der ikke mindst mærkes hos danske Vestas, der i 2012 måtte æde et gigantunderskud på 7,2 milliarder kroner. Meget bedre går det ikke i elbil-industrien, der under anden investeringsbølge blev pumpet fuld af penge, i håb om at det kunne motivere et massivt teknologi- og markedsgennembrud. Begge dele trækker ud og får nu såvel investorer, som elbilproducenter og teknologileverandører til at skrue ned for blusset.

Det gælder ikke mindst den amerikanske batteriproducent A123, der på toppen af den anden investeringsbølge modtog ikke mindre end 250 millioner dollar fra den amerikanske regering, som ville sparke nyt liv i den kriseramte amerikanske bilindustri ved at subsidiere udvikling af elbilsteknologi. I oktober sidste år erklærede A123 sig konkurs efter store vanskeligheder med en fejlbehæftet og ustabil batteriproduktion. Og selskabets største kunde, den hidtil ellers så højt profilerede producent af hybridsportsvogne i luksusklassen, Fisker Automotive, er nu godt på vej til at gøre det samme.

Selskabet, der er stiftet af dansk-amerikaneren Henrik Fisker, har hidtil kun solgt 2.000 eksemplarer af sin udviklings- og investeringskrævende elbil Karma. Bilerne har været plaget af fejl som bl.a. selvantændelse. Siden juli sidste år har selskabet slet ikke kunnet producere biler på grund af A123’s vanskeligheder. Og tingene har nu udviklet sig så kritisk, at Henrik Fisker i marts måned valgte at forlade det selskab, han 6 år forinden selv havde stiftet, på grund af svære uoverensstemmelser med selskabets bestyrelse om den fremadrettede forretningsstrategi.

Selskabet Better Place, der udvikler elbilsinfrastruktur, har for nylig gennemlevet et lignende exit. I oktober sidste år måtte selskabets karismatiske idemand og stifter, Shai Agassi, forlade posten som topchef for sit eget selskab efter at have genereret et flere milliarder kr. stort underskud og gentagne gange have misset selskabets vækstmål. Selskabet har i dag trukket sine aktiviteter ud af USA og Australien, men kæmper fortsat med at få en forretning op at stå i Israel og Danmark.

Cleantech klinger dårligt

Det er den virkelighed, selskaber, der udvikler cleantechløsninger, er oppe imod lige nu. Ligesom surferen, der står på stranden og mærker vandet trække sig tilbage, mærker de strømmen af investeringer blive mindre. Mange investorer har brændt sig på subsidieafhængige cleantechvirksomheder og kapitalkrævende projekter med lange udviklingscykler. Og det vil de nødig gøre igen.

Det er derfor, Richard Youngman mener, der er behov for at redefinere cleantech som begreb.

”De dårlige erfaringer fra den anden investeringsbølge har skabt en skepsis over for cleantechprojekter generelt,” siger Youngman. Han mener, at opgaven nu er at kommunikere, at cleantech er meget mere end store, tunge projekter inden for grøn energi. Det handler om at gøre organisationer, forretninger og lande mere ressourceeffektive og dermed mere økonomiske.

Transport og vandteknologi i vækst

Den tredje investeringsbølge handler også om, at cleantech som investerings- og innovationstema i øjeblikket undergår en række forandringer, både i form af, hvilke teknologier der støttes, projekternes størrelse, og hvem der investerer.

Klog af skade ser investorerne i dag i stigende grad efter projekter, der er mindre kapitalkrævende, og ikke mindst efter teknologier og løsninger, der er lidt mere modne. Andelen af de samlede årlige cleantech-investeringer i Europa, der går til såkaldte ”early stage-projekter”, er således styrtdykket fra 47 pct. i 2007 til blot 14 pct. i 2012. Samtidig er den gennemsnitlige investeringssum pr. projekt faldet fra 6 millioner dollar i 2008 til under 4 millioner i 2012.

Der er altså lige nu en bevægelse fra store kapitalkrævende projekter inden for typisk grøn energiproduktion mod mange, mindre kapitalkrævende projekter inden for energi- og ressourceeffektivitet.

Helt konkret har der inden for de seneste år været en stærkt stigende tendens til at investere i selskaber, der arbejder med ressourceeffektivitet inden for vand og på transportområdet. Generelt har energieffektivitet siden 2008 markeret sig som det klart største investeringsområde, dog med en svingende andel på mellem 16 og 23 pct. af de samlede cleantech-investeringer, mens andelen af investeringer i selskaber, der arbejder med solenergi, har været støt faldende i hele perioden. Se figur 2.

[graph title="Cleantech-krisens vindere og tabere" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Cleantech Group. 

Endelig er selve typen af investorer inden for cleantech under forandring. Stadig færre venture- og vækstkapitalfonde definerer sig således i dag som "pure play"-cleantech-investorer, dvs. investorer, der sætter mindst 50 pct. af investeringskapitalen i cleantech-projekter.

Generelt spiller venture- og vækstkapitalfonde i dag en mindre fremtrædende rolle på det europæiske cleantechmarked, end de gjorde under den anden investeringsbølge. I 2008 stod fondene således bag hele 63 pct. af venture- og vækstinvesteringerne i cleantech, mens de i 2012 ”kun” stod bag 54 pct. af investeringerne. Samtidig er stadig flere virksomheder begyndt at investere i teknologi og selskaber, der kan gøre dem mere ressourceeffektive. I 2012 kom 17 pct. af de samlede venture- og vækstinvesteringer fra virksomheder, der dermed har overhalet pure play-investorerne i forhold til andelen af de samlede investeringer. Derudover begynder øvrige investorer, såsom regionale udviklingsfonde, offentlige myndigheder og institutionelle investorer, i stigende grad at rykke på sig. Se figur 3.

Outsidere starter ny investeringsbølge

Den bundne opgave for selskaber, der udvikler cleantechløsninger, er at forholde og omstille sig til det nye investeringslandkort. Den gode historie er i den sammenhæng, at der for første gang siden 2007 ser ud til at være en stigning i andelen af de såkaldte outsider-investorer, dvs. investorer, der for første gang investerer i en given virksomhed, i modsætning til insider-investorer, der er investorer, som foretager opfølgende investeringer i samme virksomhed.

[graph title="Vagtskifte på investorsiden" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/e9c66-bw_fig04_vagtskifte-pa-investorside.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/48f0d-bw_fig04_vagtskifte-pa-investorside.png" text="Mens venture- og vækstkapitalfonde er blevet mere forsigtige med at investere i cleantech, er stadig flere virksomheder begyndt at investere i teknologi og selskaber, der kan gøre dem mere ressourceeffektive."]Note: 1 Tallene er afrundet til 99 pct., Kilde: Cleantech Group. [/graph]

Det ser Cleantech Group som det stærkeste tegn på, at den anden investeringsbølge er på vej til at dø ud, og at en ny bølge skyder frem.

”Det er et tegn på, at der er nye penge på vej ind i cleantech,” siger Richard Youngman.

Han understreger desuden, at de overordnede megatrends og drivere for hele cleantech-revolutionen stadig er intakte og kun bliver stærkere. En voksende global befolkning trækker stadig hårdere på jordens begrænsede ressourcer – og det gør det til en bunden opgave at finde løsninger og teknologi, der kan give mere output for mindre input.

Derfor er virksomhederne også bedre som investorer i cleantech-startups end mange traditionelle investeringsselskaber. Virksomhederne handler af strategiske grunde og ikke kun finansielle.

Sort bliver det nye grøn

I den sammenhæng er den traditionelle fossile energiindustri en branche, som kan blive mere og mere interessant for cleantech-investorerne. Specielt i takt med at en ny og bredere tilgang til cleantechbegrebet udbredes.

Tendensen går mod at se på olie- og gassektoren som potentielle kunder og samarbejdspartnere frem for konkurrenter, der blot står i vejen for den grønne omstilling. For faktum er, at verden må leve med fossile energiteknologier i mange år frem – ikke mindst i forbindelse med den stærkt voksende globale interesse i at udvinde skifergas og olie. Hvorfor så ikke bidrage til, at begrænse miljøkonsekvenserne fra sektoren mest muligt?

Det ser ud til at være rationalet bag et stigende antal partnerskaber mellem cleantech-startups som Alphabet Energy og SunPower og store olie- og gasselskaber som bl.a. Shell og Total. De fossile energiselskaber jagter i stigende grad selskaber og teknologier, der kan minimere og genanvende spildprodukter og ressourcer som vand – og som ikke mindst kan skabe folkelig opbakning til eksempelvis nye skifergasboringer, der i dag er under stor kritik for et massivt vandforbrug og forurening af drikkevand.

Skismaet er dog fortsat, at det næppe redder planeten at hjælpe fossile energiproducenter til at booste produktionen og få folkelig opbakning. Til gengæld vil industrien kunne levere vigtig finansiering til udvikling af nye teknologier, der generelt kan bidrage til bedre miljøeffektivitet og mindre forurening – også uden for energisektoren.

Et andet perspektiv er, at energimixet i mange år frem vil bestå af såvel fossil som vedvarende energi, da teknologier som sol- og vindenergi under ingen omstændigheder kan stå alene, men vil have brug for andre energiteknologier, der kan levere en grundproduktion, når det er vindstille og solen ikke skinner. Det gør det hensigtsmæssigt generelt at øge samarbejdet mellem producenter af fossil og vedvarende energi, så samspillet mellem teknologierne optimeres og indpasses bedre i et stadig mere komplekst energisystem. Cleantech Group forudser, at den fossile energibranche på denne måde også kan komme til at spille en afgørende rolle for kommende cleantech-investeringer i traditionelle vedvarende energiteknologier.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu