Den kommende valgkamp til Folketinget tegner til at blive både turbulent og uforudsigelig.

Valget kan blive udskrevet i løbet af få dage eller uger efter De Radikales ultimatum til statsminister Mette Frederiksen (S) om senest at udskrive valget ved Folketingets åbning den 4. oktober.

Lige nu tyder meningsmålinger på, at vælgerne igen vandrer over midten og denne gang til de blå partier. Mette Frederiksen og hendes tre støttepartier, De Radikale, SF og Enhedslisten, kan miste deres flertal, og samtidig vil tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen få en nøglerolle, da Moderaterne potentielt sidder på de afgørende mandater.

Selve valgkampen vil derfor få afgørende betydning for, om Mette Frederiksen og Socialdemokratiet kan bevare regeringsmagten. Det store spørgsmål bliver, om hun og Socialdemokratiet kan sætte en dominerende dagsorden.

På forhånd ser valgets hovedtemaer ud til at blive rekruttering og sikring af velfærden i form af det nødvendige antal sygeplejersker, pædagoger og skolelærere. Sundhed og udlændinge vil også få en dominerende rolle. Se figur 1.  

Et valg uden de store visioner

Den borgerlige fløjs vigtigste budskab lader til at være, at den vil af med Mette Frederiksens som statsminister. Til gengæld har de otte borgerlige partier med Venstre og Konservative i spidsen ikke mange fælles visioner.

Den blå blok fremstår så fragmenteret, at Berlingske har fået en række borgerlige stemmer til at stille kritiske diagnoser af blå blok og borgerligheden. De efterlyser, at Venstres Jakob Ellemann-Jensen og De Konservatives Søren Pape Poulsen går forrest og samler blå blok om en række forslag, der anviser en kurs for Danmark.

Det er mere overset, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet heller ikke har en stribe ønsker og nye visioner til den kommende valgperiode.

Det står i skærende kontrast til det seneste folketingsvalg. Dengang havde Socialdemokratiet inden valget fremlagt over 20 politiske udspil – ofte med Mette Frederiksen på forsiden – som skulle tegne kursen for fremtidens Danmark.

Dengang vandt Socialdemokratiet valget på en politisk cocktail af velfærd, klima og en stram udlændingepolitik. Især Arne-pensionen trak vælgere over midten til S.

Men her – formentlig bare få uger før valget – er det svært at få øje på den mærkesag, der skal sikre S valgsejren endnu en gang. Måske regeringens kommende økonomiske 2030-plan vil give et samlet bud på Socialdemokratiets plan for Danmark de kommende år.  

Det er også med til at gøre valgkampen turbulent og uforudsigelig.

Mink slider på troværdigheden

Nu ved ingen endnu, hvornår Mette Frederiksen vil efterleve De Radikales krav og udskrive valget.

Men et godt bud kunne være, at statsministeren udskriver valg i slutningen af august i forbindelse med fremlæggelsen af finansloven og den bebudede 2030-plan, som kan blive en slags socialdemokratisk valgudspil.

Mette Frederiksens track-record ligger i den pæne ende. Den danske økonomi er robust, og beskæftigelsen er rekordhøj. Arne har fået sin pension., og så er Danmark et af de lande i verden, som er kommet bedst ud af coronakrisen – indtil nu.

Dertil kommer den monumentale splid i blå blok.

Alligevel er flertallet bag hende forsvundet ifølge en ny meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget og DR. Se figur 2.

Mink-rapporten har slidt på Mette Frederiksens troværdighed, og sagen vil præge den kommende valgkamp. Inger Støjbergs opsigtsvækkende comeback med sine Danmarksdemokrater bidrager til at fastholde fokus på statsministerens troværdighed.

Derudover vil Mette Frederiksen blive målt på en stribe af sine løfter om bedre velfærd. Nogle af dem ligger det temmelig tungt med. Andre kan blive en hidtil uset succes.

Kniber med at indfri løfter

Selvom Mette Frederiksen og Nicolai Wammen har sikret Arne-pensionen, tyder alt på, at de må droppe en anden mærkesag fra valgkampen i 2019 – den meget omtalte velfærdslov. Den var et stort slagnummer og skulle sikre, at pengene fulgte med, når der kom flere børn og ældre. Men de radikale og partierne i blå blok har spændt ben for forslaget.

Det gør det sværere for regeringstoppen at argumentere for nye initiativer af den slags, der holder hånden under velfærden.

Der er heller ikke kommet noget lovgivning ud af regeringens ellers så omtalte Reformkommission, som har den ansete økonomiprofessor Nina Smith som formand. Kommissionen skulle ellers komme med nye greb på reformer – såkaldte andengenerationsreformer – for at knække komplekse udfordringer med at hjælpe flere udsatte unge og flere indvandrere i gang med en uddannelse eller et job. Flere ufaglærte skulle også opkvalificeres til faglærte.

Det var også en af Socialdemokratiets mærkesager ved sidste valg. Men kommissionens første sæt anbefalinger om en omlægning af uddannelserne på universiteterne, der blandt andet skulle finansieres via en SU-reform, blev hældt ned ad brættet af regeringen få minutter efter offentliggørelsen.

Hvis Mette Frederiksen udskriver valg i denne måned, må kommissionen indstille sit arbejde og kan først gå i gang igen med at støbe nye kugler efter valget, hvis den altså får fornyet sit mandat. Det vil kræve, at Mette Frederiksen fortsætter som statsminister.

Sundhedsvæsenet mangler hænder

Sundhed er traditionelt et af de områder, som flest vælgere sætter øverst på dagsordenen over valgets vigtigste temaer. Men også her står regeringen med en række uløste udfordringer.

Trods Socialdemokratiets klare løfter – og et særdeles omfattende forarbejde – er der fortsat lange udsigter til den psykiatriplan, der kan give mange tusinder af danskere den nødvendige behandling, de har brug for.

Selvom mere end hver tredje dansker vil få en psykisk lidelse i løbet af livet, er indsatserne mangelfulde, kvaliteten haltende, og så mangler der sammenhæng i de forskellige tilbud. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens omfattende oplæg til en psykiatriplan fra februar i år.

Så sent som i maj skrev Psykiatrialliancens 37 medlemsorganisationer et åbent brev til Mette Frederiksen med overskriften: ”Kære statsminister, står du ved dit løfte om en 10-årsplan for psykiatrien?”

Men selvom Socialdemokratiet gik til valg i 2019 på at lave sådan en 10-årsplan, er det tvivlsomt, om regeringen kan nå at fremlægge et udspil inden valget.

Regeringen har heller ikke knækket den udbredte mangel på ansatte i sundhedsvæsenet trods løfter om flere læger og 1.000 nye sygeplejersker. Sygehusene har forsat kæmpe problemer med at besætte ledige stillinger.

Regeringen har udpeget Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm som formand for en kommission, som skal komme med anbefalinger til at løse udfordringerne med personalekapacitet i sundhedsvæsnet. Den skal løbende komme med anbefalinger, hvoraf de første skal lande på regeringens bord. Men først i begyndelsen af 2023.

Det store velfærdseksperiment

Til gengæld har Mette Frederiksen større succes på et andet velfærdsløfte. Hun lagde i sin nytårstale op til, at samtlige kommuner kan sættes fri af langt de fleste statslige regler på et af de tre store velfærdsområder: Børn, skole og ældrepleje.

Nu har et bredt flertal på 157 ud af de 175 danske medlemmer af Folketinget sagt ja til Mette Frederiksens forslag. Det vil give alle kommuner de samme muligheder, som syv særlige frikommuner fik for snart to år siden til at eksperimentere med velfærden. Eksperimenterne har blandt andet betydet, at ældre får hurtigere hjælp, og at de oftere får besøg af de samme hjælpere i Viborg, Middelfart og på Langeland. Skoleelever har fået en kortere skoledag, og der er flere lærere i klassen i Esbjerg og Holbæk. Daginstitutioner i Rebild og Helsingør involverer forældrene mere og laver børnebestyrelser for at give børnene mere medbestemmelse.

Bliver det store velfærdseksperiment en succes, vil det være en triumf for Mette Frederiksen. Samtlige statsministre siden De Konservatives Poul Schlüter i 1980’erne har nemlig ikke haft succes i kampen mod bureaukrati og regeltyranni. 

Tryktest af hård udlændingepolitik

Med tre udlændingekritiske partier på højrefløjen – Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne – bliver der hård kamp om vælgerne.

Socialdemokratiet og Mette Frederiksen vil konstant blive tryktestet og bombarderet med anklager om at lempe udlændingepolitikken og i praksis bryde løfterne fra den seneste valgkamp om at fortsætte den stramme udlændingepolitik.

Alene Dansk Folkeparti fremsatte sidste forår 12 beslutningsforslag i Folketinget, som nærmest var en tro kopi af forslag hentet fra Socialdemokratiets store udlændingeudspil Retfærdig og Realistisk fra før valget i 2019, som endnu ikke var ført ud i livet.

De handlede blandt andet om asylbehandling i centre uden for Europa, loft over ikke-vestlige indvandrere og forbud mod børnetolke.

Efter valget har regeringen ikke sat et loft over indvandring endnu. Heller ikke ønsket om at etablere et modtagecenter for asylansøgere i et tredjeland som Rwanda i Afrika er indtil videre blevet til noget. Og forslaget om forbud mod børnetolke lader også vente på sig.

Flere politiske kommentatorer har nedtonet udlændingepolitikkens betydning for den politiske dagsorden i dag. Det kan vise sig at være en stor fejl.

Mens de tre partier på den yderste højrefløj forsøger at fremstå så hårde som mulige, taler andre partiledere som Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen om holdningsskifte og revurdering af stramningerne, så ressourcestærke udlændinge ikke bare bliver sendt retur, men bidrager til at gøre Danmark rigere.

Den kommende valgkamp bliver også en lakmustest for, hvor langt Mette Frederiksen og Socialdemokratiet vil gå for at fastholde den hårde, Dansk Folkeparti-inspirerede linje overfor flygtninge og indvandrere.

Det gør også valgkampen turbulent og uforudsigelig.