Bølge af partnerskaber på vej i den danske IT-sektor
Hård konkurrence tvinger hveranden virksomhed ind i nye alliancer
Det danske IT-landskab kan forventes radikalt ændret de kommende år. Halvdelen af
virksomhederne planlægger at indgå alliancer allerede inden for det kommende år. Det
er svaret på en benhård konkurrence om hele tiden at udvikle nye epokegørende produkter. Virksomhederne håber herigennem at kunne alliere sig til ny vækst, fremgår det
af en omfattende brancheanalyse, som Deloitte Videncenter har udarbejdet for Mandag
Morgen. Alliancebølgen inkluderer virksomhedernes mest sårbare områder, nemlig produktudvikling og innovation. “Vi hverken kan eller vil levere det hele selv. Det ville tage
for lang tid at bringe noget nyt på markedet. Gennem partnerskaber opnår vi en dækning
af markedet og en innovationsgrad, som vi ellers aldrig ville få, ” siger IBMs administre-rende direktør i Danmark, Lars Mikkelgaard-Jensen. Efter hårde år præges branchen i øvrigt af ny investeringslyst og forventninger om øget salg.