Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Af Karin og Birger Riis-Jørgensen, hhv. tidl. medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og tidl. dansk ambassadør i Italien.

"Hele landet er stadigvæk forelsket i regeringen!" sukkede en fremtrædende oppositionspolitiker under en nylig samtale i Rom.

Sammenlagt fik Femstjernebevægelsen og Lega ved parlamentsvalget i marts 2018 halvdelen af stemmerne. Efter tre måneder dannede de regering. Det ville svare til, at Uffe Elbæks Alternativet og Dansk Folkeparti sammenlagt kunne tælle til 90 mandater i Folketinget og efter en lang politisk krise blev enige om en regeringsaftale.

Login