ITU-professor: København skal være centrum for ’blockchain’-revolutionen
Jens Jørgen Madsen
JournalistThe Copenhagen Blockchain Hub. Sådan kunne titlen meget vel blive på det nye prestigefyldte forskningscenter under IT-Universitetet i København, som efter planen skal bringe Norden helt i front i udviklingen af den såkaldte blockchain-teknologi.
Ifølge Mandag Morgens oplysninger er projektet kun få måneder fra at kunne realiseres. Foreløbig har ITU indgået samarbejdsaftaler med en række andre universiteter i København og Helsinki om at skabe rammerne for den nye teknologi-hub – ligesom de største af Danmarks banker og shippingselskaber er på nippet til at skrive under på treårige partnerskabsaftaler.
Og ifølge Roman Beck, der er leder af ITU’s forskningsgruppe for teknologi, innovationsstyring og iværksætteri, er tidspunktet det helt rigtige:
”Der er ingen andre steder i verden i øjeblikket, som står stærkere eller er længere i forskningen, end vi er i København. Derfor bør vi udnytte det momentum og etablere en blockchain-hub,” siger den tyske IT-professor, som tillige er gæsteunderviser på bl.a. Harvard University og rådgiver for Jordans finansielle industri.
LÆS OGSÅ: ’Blockchain’ kan revolutionere den digitale økonomi
Siden ITU i sommer var vært for en sommerskole om blockchain-teknologiens muligheder, hvor bl.a. Mærsk, Nordea og SKAT deltog i udviklingen af konkrete testcases, er ideen om at skabe et decideret forsknings- og udviklingscenter for den nye teknologi vokset frem.
”Jeg var i november i Boston for at undervise på MIT (Massachusetts Institute of Technology, red.), som rangerer som verdens bedste universitet, men ikke en gang dér sker der noget særligt. Og i kontrast til så mange andre teknologiske trends så er blockchain-teknologien ikke noget, som drives specielt frem af tech-virksomhederne i Silicon Valley. Så Danmark har lige nu et window of opportunity,” siger Roman Beck, der påpeger, at maksimalt omkring 1.000 mennesker i verden for alvor forstår teknologiens perspektiver, og hvordan blockchain kan anvendes til at udvikle nye forretningsløsninger.
Hidtil har blockchain hovedsageligt været kendt for den digitale valuta bitcoin, men vurderes at blive fundamentet for et hav af andre teknologiske nyskabelser, der vil revolutionere alt fra deleøkonomi og borgerservice til datasikkerhed og distribution af verdens energi.
I forbindelse med sommerskolen arbejdede ITU’s ph.d.-studerende således sammen med bl.a. Mærsk om nye konkrete prototyper på blockchain-løsninger, hvor målet var at gøre processen med dokumentering af godstransport mindre omstændelig – ligesom man udviklede prototypeløsninger til blandt andet SKAT, der skal kunne forhindre skattesvig.
Digitale Danmark
Når lige netop Danmark og ikke mindst København har potentialet til at styre udviklingen af blockchain-teknologi, som eksperter omtaler som lige så vigtig som internettet, så skyldes det ifølge Roman Beck tre afgørende faktorer:
- Først og fremmest har en række globalt orienterede virksomheder deres hovedkontorer i Øresundsregionen. Og det inden for et bredt spektrum af centrale sektorer, når det gælder blockchain – ikke mindst den finansielle verden, men også logistikvirksomheder, pharma og shipping. Virksomhederne er tilmed optaget af digitaliseringens muligheder og interesserede i at eksperimentere med den ny teknologi for at kunne transformere deres virke. Og så har de beslutningskraften.
- For det andet har Danmark den forel, at man er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Befolkningen er således fortrolig med alt fra NemID til digital selvbetjening og borgerservice. Dertil kommer, at NETS tilbyder nationale betalingsløsninger. Og nok så vigtigt så skiller Danmark sig ud med det nationale personidentificeringssystem, CPR-registret, som er en kæmpe fordel i henseende til blockchain-teknologien, hvor det er vigtigt at kunne identificere alle deltagere i systemet.
- Som det tredje, så adskiller den danske befolkning sig ved at været uhyre teknisk kyndig, veluddannet og i besiddelse af et digitalt mindset.
”Fordi blockchain er så kompliceret og kompleks en teknologi, så er det en kæmpe fordel, at man her i Danmark både har det rette digitale mindset og så samtidig en forståelse for, at tingene kan gøres anderledes. At det giver mening at udfordre de eksisterende systemer,” siger Roman Beck, der i hjemlandet Tyskland forgæves har forsøgt at overbevise sin egen gamle klassekammerat Peter Tauber, der i dag er Angela Merkels højre hånd og CDU-generalsekretær, om at Tyskland burde se mod nord.
”Jeg fortalte om den fællesoffentlige danske digitaliseringsstrategi og de 33 initiativer, der blandt andet har fokus på digitale kompetencer, vækst og it-arkitektur, men reaktionen var ikke synderlig overvældende. Så det er langt sværere i Tyskland, hvor man end ikke er nået til at overveje fremtidsperspektiverne i blockchain-teknologien, men stadig fortaber sig i diskussioner om Industri 4.0-samfundet, hvor folk er så stolte af robotter og ingeniører.”
Realitet i foråret
IT-Universitetet i København har i snart tre år beskæftiget sig med blockchain og er nu i fuld gang med at etablere specialestudier i netop denne nye teknologi. Ved eksamener i sidste uge handlede to ud af de tre specialer i øvrigt om blockchain, og Roman Beck håber, at etableringen af et regulært kompetencecenter sammen med Københavns Universitet, CBS, Aalto i Helsinki og muligvis også relevante universiteter i Stockholm og Oslo kan føre til, at København kan forme de folk, der skal udtænke den næste generation af den ny teknologi.
”Der findes endnu ikke i blockchain-sammenhænge en Google, Amazon eller Microsoft, som er markedsførende eller frontløber. Og det er her, Europa og særligt de digitalt avancerede samfund, som vi har her i Skandinavien, kan spille en afgørende rolle,” siger ITU’s professor, der påpeger, at med muligheden for at blive verdens hotspot for blockchain-udviklingen følger også en mulighed for udvikle og fastlægge de generelle standarder på området.
Hvis alt går vel med at få de udvalgte danske banker, myndigheder og shippingselskaber til at tegne sig for projektet, kan den kommende blockchain-hub i København blive en realitet i løbet af foråret. I første omgang vil centeret have et forholdsvis beskedent budget på omkring fire millioner kroner årligt. De deltagende virksomhedspartnere tegner i første omgang et forpligtende medlemskab for tre år. Der skrues samtidig op for løsningsorienterede hackathons, internationale gæsteprofessorer og sommerskoler. Og så skal centret hjælpe med at matche de rigtige studerende med relevante virksomheder.
Endelig er det et mål, at Københavns blockchain-hub skal huse mindst 4-5 interne ph.d.-studerende og 3-4 udefrakommende ph.d.-studerende fra eksempelvis Mærsk.
”Tanken er, at det lidt bliver som en klub, man tegner medlemskab af. Og alle deltagerne vil komme ud rustet til en fremtid, hvor blockchain kommer til at forandre alle sektorer og industrier. Det er også derfor, alle brancher hurtigst muligt bør sætte sig ind i blockchain-teknologien,” siger Roman Beck.
Mens det gode gamle internet har været fundamentet for stort set al digital innovation de seneste 20 år, så ventes den nye blockchain-teknologi at få en lige så stor og transformativ betydning for samfundet. Enkelte eksperter betegner ligefrem blockchain som det næste internet.
Her og nu forbinder de fleste blockchain alene med den digitale, krypterede valuta bitcoin og muligheden for at overføre penge helt uden om bankerne. Og uden omkostninger. Men teknologien – som stadig er under udvikling – vil med tiden få indflydelse på langt mere end blot vores økonomi.
Blockchain-teknologien rummer potentialet til en radikal nytænkning af selve måden, vi betaler for ting på; vores demokratiske beslutningsprocesser og stemmeafgivning; hvordan vi kontrollerer, hvem der ejer hvad; hvordan vi i det hele taget styrer store netværk, koordinerer trafikken med førerløse biler, samt hvordan vi distribuerer alt fra vedvarende energi til sundhedsdata, og hvem der skal have adgang til vores digitale identitet eller ej.
Det nye er, at uanset sammenhæng, bliver det muligt at gennemføre transaktionerne eller kommandoerne fuldstændig transparent. Og det både hvad angår overførsler af penge, varer og informationer.
Med andre ord er disruptionspotentialet omfattende.
Populært sagt er blochchain et offentligt register, som vi alle deler, som vi alle kan læse eller benytte, men som en individuel enhed ikke kan manipulere. Det skyldes, at teknikken indebærer, at man i et netværk af computere deler beslutningskraften fuldstændigt ligeligt mellem alle de deltagende parter eller computere. Man taler om ’distribueret bogholderi’. Der er altså ikke nogen central enhed, computer eller person, der styrer og overvåger.
Det sker ved fælles medvirken. Styringen demokratiseres. Blockchain-teknoloigen bygger altså på ideen om et delt og fælles register for alle deltagerne/computerne i det digitale netværk. De har alle adgang til den fuldstændig samme information i hver deres lokale kopi, og ændringer er kun gyldige, når de indføres samtidig og godkendes i alle kopierne.
For at det overhovedet kan lade sig gøre, så foregår godkendelserne hele tiden automatisk ved hjælp af kunstig intelligens, der trods kryptering kan genkende og koble bogholderiet med transaktionen. Det kræver altså ikke mennesker, når først blockchain-softwaren er sat op.
Så langt så godt.
Lidt mere komplekst – men afgørende for blockchain-teknologiens værdi – så beskytter man alle transaktioner ved at registrere al data, der er angivet i en blockchain. Dermed beskyttes også sikkerheden for, at der ikke kan manipuleres. Så snart en ny transaktion forsøges, vil hver eneste computer – omtalt som nodes – verificere den op og ned i den enkelte blockchain. Og hvis tilstrækkeligt mange er enige om, at transaktionen stemmer overens med specifikke oplysninger, der er gemt i blockchain-registreringerne, kan den nye transaktion fortsætte – og den bliver så til en ny blok i kæden.
Denne nye blok bruges derefter til at godkende fremtidige transaktioner. Altså forholdsvis teknisk.
Men skal man tro eksperterne, så vil blockchain-teknologien med tiden blive uhyre brugervenlig og lige så let tilgængelig som eksempelvis en Office-pakke fra Microsoft. I langt de fleste tilfælde vil vi som forbrugere og borgere faktisk slet ikke skulle forholde os til teknologien. Den vil blot være usynlig tilstede og sikre, at vi kan overføre penge og handle, og at vores intelligente samfund fungerer.
