Det er vigtigt at have det rigtige postnummer, hvis man ønsker, at ens barn får gode forudsætninger for at blive iværksætter. Bor man i f.eks. Tårnby, Gentofte eller Silkeborg, er der nemlig meget større chance for, at den lokale grundskole underviser i entreprenørskab, end hvis kommunen hedder Favrskov eller Varde.

Det viser en ny kortlægning fra Fonden for Entreprenørskab, der har undersøgt, hvordan landets 2.020 folkeskoler, friskoler, privatskoler og efterskoler inddrager entreprenørskab i undervisningen. 

Kortlægningen tegner et broget billede af indsatsen i landets 98 kommuner. Mens en række kommuner i Midtjylland og Københavnsområdet har gjort entreprenørskab til et strategisk satsningsområde for den kommunale skolepolitik, halter det gevaldigt med at få sat entreprenørskab på skoleskemaet i mange af de nordjyske, syddanske og sjællandske kommuner. Se figur 1. 

I Gribskov Kommune, nummer tre på listen over de kommuner, hvor færrest skoler tilbyder entreprenørskab, peger børne- og ungedirektør Pernille Salamon på, at kommunen ifølge en ny analyse fra Erhvervsstyrelsen rent faktisk klarer sig godt, når det kommer til at udklække iværksættere. To af kommunens skoler er blandt de skoler i landet, der har udklækket flest iværksættere fra 2006 til 2011.  

Hun medgiver dog, at indsatsen kunne være endnu mere ambitiøs, og ser implementeringen af den nye folkeskolereform som en oplagt mulighed for at gøre mere: 

”Med reformen får vi håndværk og design på skemaet og dermed også et langt bedre udgangspunkt for at få den entreprenante tænkning rullet ud, ikke kun på skolerne, men også i daginstitutionerne. Vi har et meget tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, der gør det helt oplagt at styrke indsatsen,” siger Pernille Salamon. 

Entreprenørskab er afgørende for fremtidens arbejdsmarked

For de elever, der i dag går i grundskolen, vil entreprenørskab blive afgørende for, hvor godt de kommer til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Ud over at flere forventes at starte egen virksomhed, bliver der stadig større efterspørgsel efter medarbejdere, der kan levere særlig værdi til deres arbejdsplads ved at tænke innovativt og selvstændigt. 

Undersøgelser viser, at elever, der undervises på en måde, der aktiverer deres evner til selv at skabe, opnår bedre karakterer og generelt kommer til at klare sig bedre på arbejdsmarkedet. I den sammenhæng handler det ikke kun om at få entreprenørskab på skemaet som et fag for sig selv, men om at gøre eleverne i stand til selv at skabe resultater og produkter ved at inddrage dem på nye måder i undervisningen.

Der findes ikke én model for, hvordan indsatsen skal gribes an.

Mandag Morgen har netop, i et projekt for Nordisk Ministerråd, identificeret 16 eksempler på, hvordan entreprenørskab på forskellig vis kan blive en del af undervisningen – fra skoler, der sætter eleverne til at udvikle konkrete løsninger på samfundsproblemer, til skoler, der har udskiftet den klasse- og timebaserede undervisning med en projektbaseret tilgang, der styrer elevernes entreprenørielle kompetencer. Se tekstboks.

Formand for Fonden for Entreprenørskab, den mangeårige erhvervsmand Lars Nørby Johansen, er glad for, at stadig flere elever møder entreprenørskabstænkningen i deres skolegang, og at mange skoler forsøger sig med nye måder at få emnet ind i undervisningen på.

Han ser en klar forskel imellem de kommuner, der har taget dagsordenen til sig, og dem, der ikke har:

”Så længe indsatsen er frivillig, er det op til den enkelte kommune at sætte det på dagsordenen, og her er der altså en klar sammenhæng mellem de kommuner, der har et stærkt erhvervsliv, og dem, der satser på entreprenørskabsundervisning. Det er ret tydeligt i f.eks. Trekantsområdet,” siger han. 

Han undrer sig samtidig over, at de kommuner, hvor erhvervslivet halter, endnu ikke har set, at koblingen mellem skole og entreprenørskab kan styrke det lokale erhvervsmiljø: 

”Vi ved, at det virker, og at entreprenørskab altså ikke bare er noget, man sætter på skemaet for sjov. Men det kræver, at man i kommunen har den rigtige forståelse for dynamikkerne på det her område, og det er nok en udfordring for de kommuner, hvor kulturen er lidt mere fastlåst,” siger Lars Nørby Johansen.

Mere kultur og mindset end politisk strategi 

Tårnby Kommune er den kommune i landet, hvor flest skoler arbejder med entreprenørskab. Mere præcist har seks ud af kommunens otte taget entreprenørskab ind i undervisningen. 

Ifølge skolekonsulent Elzebeth Wøhlk skyldes det stærke engagement, at kommunen for flere år siden besluttede at skabe en stærk skolepolitisk profil inden for naturfag. Kommunen var med i det nationale science-kommune-projekt fra 2008 til 2011, og det har bl.a. banet vej for en ny undervisningstilgang, hvor eleverne i høj grad selv får lov til at lave projekter, der drives af deres egne ideer og motivation, og altså på den måde lærer at tænke og handle entreprenant. 

Noget tyder på, at strategien er rigtig. De senere år har eleverne fra Tårnbys skoler klaret sig bedre i de nationale test, og afgangskaraktererne er stigende, ligesom kommunen allerede har nået 2015-målsætningen om inklusion af elever i normalklasser. 

”Vores satsning på naturfag har skabt et værdiskifte, der i høj grad er drevet af de enkelte skoler og lærerne selv. Rigtig mange af vores lærere har taget muligheden for at inddrage eleverne i undervisningen til sig og er meget åbne over for at supplere bøger og teori med elevernes egne materialer og undersøgelser,” siger Elzebeth Wøhlk. 

Også Silkeborg Kommune har meget entreprenørskab i undervisningen. Samtidig med at næsten 70 pct. af kommunens skoler er aktive i forhold til de tilbud, der kommer fra Fonden for Entreprenørskab, er flere skoler involveret i Microsofts vidensnetværk, der arbejder for at udbrede it i folkeskolen, og senest er kommunen gået med i et forskningsprojekt om at etablere såkaldte fablabs på flere skoler.   

Ligesom i Tårnby er indsatsen ikke resultatet af en bevidst kommunal skolepolitisk strategi, hvor man har besluttet sig for at satse på entreprenørskab, men af en kultur, hvor man gennem mange år har arbejdet for at få kommunens skoler til at åbne sig mere mod det omgivende samfund og inspirere til nytænkning, innovation og entreprenørskab:

”Vi har ikke været ude at sige til skolerne, at nu skal de altså få mere fokus på entreprenørskab. Men vi har en klar forventning om, at de indgår i partnerskaber med virksomheder og forskningsinstitutioner om projekter, der inddrager eleverne og inspirerer dem til at være nysgerrige og derigennem også entreprenante,” forklarer Huno Jensen.

En vigtig brik i inklusionsindsatsen

Mens rådhusets politikere kan beslutte, at entreprenørskab skal fylde mere i skolepolitikken, er det i høj grad skolerne selv og den enkelte skoleleder, der skal drive udviklingen i praksis.

I Skolelederforeningen arbejder man med at klæde medlemmerne på til at håndtere de forskellige opgaver, der løbende lander på deres bord, som f.eks. implementeringen af den nye folkeskolereform. Men arbejdet med at få mere entreprenørskab ind i undervisningen er, ifølge konsulent Dorrit Bamberger, endnu ikke blevet en prioritering, som man oplever, at medlemmerne efterspørger.

”Med den nye reform står skolelederne over for mange nye opgaver, og især indsatsen for at inkludere flere elever i undervisningen fylder meget. I den sammenhæng tror jeg ikke, at mange skoleledere opfatter opgaven med at få mere entreprenørskab på skemaet som noget, der skal løses her og nu,” siger Dorrit Bamberger. Hun vil dog ikke afvise, at foreningen sætter fokus på emnet, hvis flere medlemmer efterspørger det.   

Og rent faktisk kan entreprenørskab i undervisningen bidrage til at løse inklusions-udfordringen. Det siger Kåre Moberg, der skriver ph.d. om emnet på CBS og hos Fonden for Entreprenørskab:

”Forskning viser, at de mere bogligt svage elever, der kommer fra ikke-akademiske hjem, får meget ud af den mere entreprenante undervisningstilgang, fordi de inddrages mere i undervisningen. Dermed får de en bedre forståelse for, hvorfor det er vigtigt at gå i skole, og hvad de egentlig kan bruge det til.”

Som led i sit forskningsprojekt har Kåre Moberg undersøgt, hvad flere tusinde 9.-klasseselever har fået ud af at blive undervist ud fra en entreprenant tilgang. Der tegner sig et tydeligt billede af, at deres studiemotivation går kraftigt op, når de bliver inddraget mere i undervisningen. Den konklusion flugter godt med bl.a. et større forskningsstudie fra Harvard Business School:

”Tilfredsheden med at gå i skole vokser markant, når eleverne får mulighed for at bruge den viden, som de får gennem undervisningen, til selv at tænke og skabe noget nyt og vise initiativ. De oplever, at de får en stærkere relation til deres undervisere, og det er især værdifuldt for de elever, der er i risikozonen for at falde ud af skolesystemet,” forklarer Kåre Moberg.

Minister: Alle børn skal møde entreprenørskab i skolen

Undervisningsminister Christine Antorini vil ikke kritisere de kommuner og skoler, der ikke arbejder med entreprenørskab, for deres manglende indsats, for det har ikke hidtil været et politisk krav.

Men med den nye folkeskolereform, der træder i kraft fra næste skoleår, bliver situationen en anden. Her bliver det nye fag Håndværk og Design, der netop handler om at give eleverne kompetencer til selv at skabe produkter, obligatorisk på syvende klassetrin. Samtidig skal de såkaldte Fælles Mål, der er styrende for den undervisning, som skolerne skal tilbyde eleverne, evalueres med henblik på at få gjort entreprenørskab og iværksætteri til en naturlig del af den måde, der undervises på i mange fag.

Dermed kommer alle elever på alle landets skoler allerede fra næste skoleår til at møde entreprenørskab i undervisningen:

”Det er en rød tråd i hele den nye folkeskolereform, at man ude på de enkelte skoler skal blive langt bedre til at undervise på en måde, der er anvendelsesorienteret, og hvor teori kobles med praksis. Meget mere undervisning skal tilrettelægges på en måde, så eleverne lærer at omsætte viden til produkter, der er brugbare i den virkelige verden,” siger Christine Antorini.

I dag har eleverne krav på at lære om iværksætteri og entreprenørskab i det såkaldte timeløse fag ”Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering”. Men ifølge en evaluering, som ministeriet fik foretaget sidste år, er det kun 18 pct. af landets skoler, der har afsat timer til faget i de ældste klasser, mens det i indskolingen og mellemtrinnet kun drejer sig om hhv. 4 og 7 pct. 

Ministeren vil derfor også stramme op på kravene, så man sikrer, at alle elever modtager undervisning i faget. Samtidig vil hun fremrykke muligheden for, at skoler kan tilbyde valgfag i bl.a. iværksætteri allerede fra 7. klasse og ikke som i dag fra 10. klassetrin.

Europa-Kommissionen har undersøgt, hvordan de enkelte medlemslande arbejder med at fremme entreprenørskab i undervisningssystemet. Her er Danmark blandt de lande, der måske nok har en ambitiøs målsætning på området, men ikke har opstillet mål, der gør det muligt at vurdere, om skolerne nu også lever op til kravet om mere entreprenørskab.

Undervisningsministeren har ingen planer om at opstille konkrete mål for indsatsen, men lægger op til, at den automatisk vil afspejle sig i elevernes generelle prøve- og eksamensresultater:

”Man kan ikke teste entreprenørielle kompetencer på samme måde, som man kan teste, om man kan regne eller skrive. Men ved at ændre prøveformen, så eleverne i højere grad bliver testet i noget, som de selv skaber, frem for viden, som de lærer udenad, kan vi vurdere, om indsatsen er god nok eller skal forbedres,” siger Antorini.

Lars Goldschmidt roser regeringens tiltag, men tror samtidig på, at den virkelige udvikling på området skal ske gennem eksemplets magt:

”Der er nogle virkelig dygtige frontløberkommuner derude, som de andre kommuner vil kunne lære rigtig meget af. Det her handler i høj grad om at skabe en anden kultur, og derfor vil man få mere ud af at gå mere terapeutisk til værks og inspirere dem, der er mere tunge i det, til at komme med på vognen,” siger han.