Lempelig lovgivning gør dansk landbrugsjord attraktiv for udenlandske kapitalfonde
Inden årtiet er omme, skal op til 14.000 danske landbrug sælges. En liberaliseret landbrugslov
har virket og tiltrukket stadig mere kapital. Nu møder det kritik, at vi midt i en fødevare- og
forsyningskrise ikke ved, hvem vi sælger den kritiske infrastruktur til.
Simon Friis Date
JournalistPresset vokser på det danske landbrug. Landmænd fylder i dag stadig mindre i den danske arbejdsstyrke og stadig mere i den politiske debat.
Inden for en nogenlunde nær fremtid vil en dansk regering sætte sig ned og kigge på, hvordan denne branches udledninger – drivhusgasser til atmosfæren, sprøjtevandsgift og nitrat til vandløbene – kommer under kontrol. Det står klart, at landbruget ikke kommer uden om en CO2-afgift. Spørgsmålet er kun, hvor høj prisen bliver.
Men mens Christiansborg er ved at stille forhindringer op for danske landmænd, ser det ud til, at landbrugets kurs stiger støt hos de finansielle investorer. En global fødevarekrise løb i sommeren 2022 sammen med tørke i store landområder i Europa. Med både voksende befolkningstal og drivhusgasudledninger er det usandsynligt, at årets knaphed på fødevarer vil være en undtagelse. Landbrugsjord, der kan dyrkes i en stadig varmere verden, bliver en mangelvare.
