’Ja tak’ til private forskningsmidler

Med private fondsmidler til dansk forskning og uddannelse får vi en fantastisk mulighed for at udvikle områder, som det politiske system ikke kan prioritere.

Private fonde donerer i stigende omfang midler til universiteterne og støtter derigennem store forskningssatsninger med interesse for deres respektive erhvervsområder. Her i efteråret har vi sågar set, at donationsviljen har strakt sig til et løft af kvaliteten i folkeskolen.

Listen af donationer er ikke lang, men ser ud til at vokse med større hast end tidligere. Jeg mener, at det er en meget positiv udvikling, der dog samtidig indeholder nogle udfordringer, som det er vigtigt at diskutere.

Med finansiering følger nemlig fokus: Når en institution modtager en donation med sigte på et bestemt område inden for dens virkefelt, er det en naturlig konsekvens, at man vender sine aktiviteter og ressourcer i den retning. Det sker for at sikre det fulde udbytte af donationen og nogle gange som en egentlig forudsætning for medfinansiering.

Naturligvis kan det også gå den modsatte vej, så institutionen beslutter sig for at føre ressourcer væk fra de områder, hvor den har modtaget donationer. Men det ser ikke ud til at være det normale billede.

Derfor kan de aktører og aktiviteter, der er ude af fokus, opleve udviklingen som truende. Det er en reel udfordring, og derfor skal institutionerne kun sige ja til bevillinger, der støtter deres kerneområder. Fondspenge skal behandles med samme respekt som andre midler, og der skal stilles samme krav til seriøsiteten af det arbejde, der udføres for pengene, som institutionen stiller til sit øvrige arbejde.

Følg Lars B. Goldschmidt

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Lars B. Goldschmidt skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på "Rediger profil" for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Opret en gratis profil til mm.dk

Det er samtidig afgørende, at der er gennemsigtighed i, hvordan institutioner og organisationer modtager og håndterer donationer, så spørgsmål om, hvordan donationen påvirker arbejdet, kan stilles og besvares fyldestgørende.

Ikke driftsmidler

Kan det betragtes som udemokratisk, at private aktører egenhændigt bestemmer, hvilke forskningsaktiviteter de vil støtte? Det mener jeg ikke. Institutionerne bestemmer selv, om de vil søge eller modtage midler. Og det er nødvendigt at skabe et vist frirum, hvis vi skal opnå virkelige topresultater på investeringskrævende forskningsområder. Det kræver, at man vælger at fokusere midlerne, og at man har viljen til at løbe risikoen for, at de investerede midler ikke giver afkast.

Det er rigtig svært at foretage sådanne valg i et politisk system. På den ene side skal politikerne forvalte betroede midler betryggende, og de må derfor ikke løbe for store risici. På den anden side skal man tilfredsstille så mange som muligt for at blive genvalgt og har derfor svært ved at fokusere. Det er lettere for en fond, der forvalter egne midler.

[quote align="right" author=""]Fondsmidlerne kan noget andet end de almindelige driftsmidler – de kan give et format i satsningerne, der muliggør det fantastiske.[/quote]

Fondsmidlerne kan noget andet end de almindelige driftsmidler – de kan give et format i satsningerne, der muliggør det fantastiske. Fondene kan tillade sig at satse på det ualmindelige, det spændende nye, som diverse konsensusprocesser har meget svært ved at skabe grobund for. Derfor bør midlerne ikke gives som mere af det samme og ikke bare lægges oven i de bevillinger, der er i forvejen. De skal i stedet bane nye veje.

Selv meget store donationer er relativt små, hvis vi tager de samlede udgifter til uddannelses- og forskningsområdet i betragtning. De skal derfor bruges anderledes end de øvrige midler, hvis de skal gøre en forskel. Ser vi eksempelvis på A.P. Møller-fondens milliard til folkeskolen, så har den givet anledning til stor debat i medierne. Et synspunkt er, at pengene skal fordeles ud til institutionerne, således at de kan disponere frit over dem.

Jeg mener, at der er et langt større forandringspotentiale i, at fonden stiller krav til hvert enkelt projekt. På den måde sikrer den, at midlerne skaber grobund for det, som de øvrige midler til området ikke kan.

Stor samfundsværdi

Donationerne betyder, at der fokuseres på et bestemt område, hvor man tror på, at der kan findes nye ’vindere’. I den forstand ligner donationerne en såkaldt pick the winner-strategi – en slags lotteri, hvor der ikke er nogen sikkerhed for gevinst.

[quote align="left" author=""]De private fondes midler bliver enkelte nedslagspunkter i forskningslandskabet, men samfundets fælleskasse er stadig en forudsætning for at sikre en bred og hensigtsmæssig forskning.[/quote]

Men ligesom i almindelige lotterier er der ingen mulighed for at vinde, hvis man ikke spiller.

Det er vigtigt, at erhvervslivets fonde ikke bliver den dominerende finansieringskilde på et fakultets forskningsområde eller en uddannelsesinstitutions aktivitetsfelt. Fondene er hverken forpligtede til eller kan forventes at tage ansvar for en holistisk samfundsinteresse på et givent område.

De private fondes midler bliver enkelte nedslagspunkter i forskningslandskabet, men samfundets fælleskasse er stadig en forudsætning for at sikre en bred og hensigtsmæssig forskning.

Legitimiteten i fondenes rolle er for mig at se dobbelt. De har et erhvervsperspektiv, der sikrer, at den forskning eller uddannelse, der fremmes, kan skabe værdi for erhvervslivet, og de skaber grundlag for satsninger af et format, som de øvrige samfundsmæssige beslutningsprocesser ikke kan mønstre.

Ikke al forskning kræver mange penge. Der bliver skabt fremragende resultater også i små miljøer og for små midler. Men på nogle områder kræver det samarbejde mellem mange forskere, der skal kunne tiltrækkes fra hele verden, meget dyrt udstyr og omfattende eksperimentalt arbejde for at skabe forskningsmæssige gennembrud.

Uden de private fonde ville der være meget længere mellem den slags gennembrud i Danmark.

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu