’Ja tak’ til private forskningsmidler

Med private fondsmidler til dansk forskning og uddannelse får vi en fantastisk mulighed for at udvikle områder, som det politiske system ikke kan prioritere.

Private fonde donerer i stigende omfang midler til universiteterne og støtter derigennem store forskningssatsninger med interesse for deres respektive erhvervsområder. Her i efteråret har vi sågar set, at donationsviljen har strakt sig til et løft af kvaliteten i folkeskolen.

Listen af donationer er ikke lang, men ser ud til at vokse med større hast end tidligere. Jeg mener, at det er en meget positiv udvikling, der dog samtidig indeholder nogle udfordringer, som det er vigtigt at diskutere.

Med finansiering følger nemlig fokus: Når en institution modtager en donation med sigte på et bestemt område inden for dens virkefelt, er det en naturlig konsekvens, at man vender sine aktiviteter og ressourcer i den retning. Det sker for at sikre det fulde udbytte af donationen og nogle gange som en egentlig forudsætning for medfinansiering.

Naturligvis kan det også gå den modsatte vej, så institutionen beslutter sig for at føre ressourcer væk fra de områder, hvor den har modtaget donationer. Men det ser ikke ud til at være det normale billede.

Derfor kan de aktører og aktiviteter, der er ude af fokus, opleve udviklingen som truende. Det er en reel udfordring, og derfor skal institutionerne kun sige ja til bevillinger, der støtter deres kerneområder. Fondspenge skal behandles med samme respekt som andre midler, og der skal stilles samme krav til seriøsiteten af det arbejde, der udføres for pengene, som institutionen stiller til sit øvrige arbejde.

Følg Lars B. Goldschmidt

Det er samtidig afgørende, at der er gennemsigtighed i, hvordan institutioner og organisationer modtager og håndterer donationer, så spørgsmål om, hvordan donationen påvirker arbejdet, kan stilles og besvares fyldestgørende.

Ikke driftsmidler

Kan det betragtes som udemokratisk, at private aktører egenhændigt bestemmer, hvilke forskningsaktiviteter de vil støtte? Det mener jeg ikke. Institutionerne bestemmer selv, om de vil søge eller modtage midler. Og det er nødvendigt at skabe et vist frirum, hvis vi skal opnå virkelige topresultater på investeringskrævende forskningsområder. Det kræver, at man vælger at fokusere midlerne, og at man har viljen til at løbe risikoen for, at de investerede midler ikke giver afkast.

Det er rigtig svært at foretage sådanne valg i et politisk system. På den ene side skal politikerne forvalte betroede midler betryggende, og de må derfor ikke løbe for store risici. På den anden side skal man tilfredsstille så mange som muligt for at blive genvalgt og har derfor svært ved at fokusere. Det er lettere for en fond, der forvalter egne midler.

[quote align="right" author=""]Fondsmidlerne kan noget andet end de almindelige driftsmidler – de kan give et format i satsningerne, der muliggør det fantastiske.[/quote]

Fondsmidlerne kan noget andet end de almindelige driftsmidler – de kan give et format i satsningerne, der muliggør det fantastiske. Fondene kan tillade sig at satse på det ualmindelige, det spændende nye, som diverse konsensusprocesser har meget svært ved at skabe grobund for. Derfor bør midlerne ikke gives som mere af det samme og ikke bare lægges oven i de bevillinger, der er i forvejen. De skal i stedet bane nye veje.

Selv meget store donationer er relativt små, hvis vi tager de samlede udgifter til uddannelses- og forskningsområdet i betragtning. De skal derfor bruges anderledes end de øvrige midler, hvis de skal gøre en forskel. Ser vi eksempelvis på A.P. Møller-fondens milliard til folkeskolen, så har den givet anledning til stor debat i medierne. Et synspunkt er, at pengene skal fordeles ud til institutionerne, således at de kan disponere frit over dem.

Jeg mener, at der er et langt større forandringspotentiale i, at fonden stiller krav til hvert enkelt projekt. På den måde sikrer den, at midlerne skaber grobund for det, som de øvrige midler til området ikke kan.

Stor samfundsværdi

Donationerne betyder, at der fokuseres på et bestemt område, hvor man tror på, at der kan findes nye ’vindere’. I den forstand ligner donationerne en såkaldt pick the winner-strategi – en slags lotteri, hvor der ikke er nogen sikkerhed for gevinst.

[quote align="left" author=""]De private fondes midler bliver enkelte nedslagspunkter i forskningslandskabet, men samfundets fælleskasse er stadig en forudsætning for at sikre en bred og hensigtsmæssig forskning.[/quote]

Men ligesom i almindelige lotterier er der ingen mulighed for at vinde, hvis man ikke spiller.

Det er vigtigt, at erhvervslivets fonde ikke bliver den dominerende finansieringskilde på et fakultets forskningsområde eller en uddannelsesinstitutions aktivitetsfelt. Fondene er hverken forpligtede til eller kan forventes at tage ansvar for en holistisk samfundsinteresse på et givent område.

De private fondes midler bliver enkelte nedslagspunkter i forskningslandskabet, men samfundets fælleskasse er stadig en forudsætning for at sikre en bred og hensigtsmæssig forskning.

Legitimiteten i fondenes rolle er for mig at se dobbelt. De har et erhvervsperspektiv, der sikrer, at den forskning eller uddannelse, der fremmes, kan skabe værdi for erhvervslivet, og de skaber grundlag for satsninger af et format, som de øvrige samfundsmæssige beslutningsprocesser ikke kan mønstre.

Ikke al forskning kræver mange penge. Der bliver skabt fremragende resultater også i små miljøer og for små midler. Men på nogle områder kræver det samarbejde mellem mange forskere, der skal kunne tiltrækkes fra hele verden, meget dyrt udstyr og omfattende eksperimentalt arbejde for at skabe forskningsmæssige gennembrud.

Uden de private fonde ville der være meget længere mellem den slags gennembrud i Danmark.

Læs flere af Lars B. Goldschmidts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Cognitive computing skalerer vores intelligens Næste artikel Nationer taler, byer handler

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.