Jævne tyskere klager over besparelser og indvandrere

Tysklands rigdom bliver stadigt skævere fordelt. Den jævne tysker beklager sig over besparelser, privatiseringer og indvandring.

Claus Kragh

MM Special: Merkels globale projekt

I anledning af valget til Forbundsdagen søndag 24. september tegner Mandag Morgen et analytisk portræt af det moderne Tyskland, der både er pro-europæisk og globaliseringsparat og samtidig præget af de samme EU- og islamkritiske strømninger, som findes over hele kontinentet.

Europa er Merkels historiske projekt

MM MENER: Tyskland er andet end god business

Merkel og Zuckerberg sætter turbo på dansk startup i Berlin

Jævne tyskere klager over besparelser og indvandrere

Tyskland vil fortsætte sin økonomiske kurs efter valget

“Hvis det er godt nok til tyskerne, er det godt nok til hele verden”

Harald Schmidt og Christian Krause er begge pensionister i begyndelsen af 60’erne, så de har masser af tid til at mødes med vennerne til en øl, et spil billard og en gang schlager-musik på værtshuset Bierbaum i berliner-bydelen Neukölln, der har den højeste andel af indvandrere og efterkommere i den tyske hovedstad.

I den sydlige ende af hovedgaden er handelslivet stort set helt overtaget af ’nye tyskere’ fra Tyrkiet og andre muslimske lande. I den nordlige ende er gentrificeringen derimod begyndt, efterhånden som den kreative klasse, veganerrestauranterne og den nye generation af specialbutikker breder sig.

Harald Schmidt, der har arbejdet hele sit liv i Deutsche Post, er stadig tro mod det socialdemokratiske arbejderparti, SPD, som han har stemt på hele sit liv. Men det betyder ikke, at han er tilfreds. Slet ikke.

”Se hvad der foregår i Tyskland. De rige bliver rigere og rigere, og de fattige bliver fattigere og fattigere. Mange pensionister er rigtigt fattige, og forleden læste jeg i avisen, at hver fjerde børnefamilie ikke har råd til at tage på ferie. Det kan ikke blive ved på den måde,” lyder der fra Harald Schmidt, der efter eget udsagn elsker Kopenhagen.

Både han og makkeren Christian Krause, der har været sygehjælper hele livet, giver kansler Angela Merkel skylden. De mener, at det er hende, der har tvunget sine socialdemokratiske regeringspartnere til at føre en ”ultraliberal sparepolitik”. Den offentlige service er blevet ringere, mener de. Og de er stærkt utilfredse med, at en række gamle, offentligt ejede virksomheder er blevet privatiseret med det resultat, at sikre job med ordentlige forhold er blevet forvandlet til lavtlønsjob, som folk dårligt kan leve af.

De to kammerater, der begge er tilhængere af fodboldklubben Hertha Berlin, vil ikke høre tale om at støtte det indvandrerkritiske parti AfD, der sidste år fik godt 13 pct. af stemmerne ved valget til det lokale bydelsråd.

Fattigdom vokser trods fald i ledighed

Figur 1 | Forstør   Luk

Selv om Tyskland næsten har halveret ledigheden siden 2005, er andelen af borgere, der lever i familier med en indtægt, der er mindre end 60 pct. af den gennemsnitlige husstands-indkomst, steget. Samtidig er andelen, der modtager velfærdsydelser, faldet min- dre end ledigheden. Disse udviklinger er resultatet af de såkaldte Hartz-reformer, der blev gennemført 2003-2005 af kansler Gerhard Schröder (SPD). Reformerne var reelt en form for statsstøtte til lavtlønsjob og lagde grunden for den gode konkurrenceevne, som tysk økonomi i dag nyder godt af.

Note1: Tyskere, der lever i familier med en husstands-indkomst på mindre end 60 pct. af landsgennemsnittet.
Kilde: Statistisches Bundesamt.

”Det her handler ikke om tyskerne mod indvandrerne. De er jo lige så meget ofre for privatiseringer og liberaliseringer som os andre. Tag alle østeuropæerne, der kører lastbilerne rundt i Europa. De arbejder for meget lave lønninger, sover i bilerne og er aldrig hjemme hos familien,” siger Harald Schmidt.

Christian Krause tilføjer, at både den nuværende og tidligere tyske regeringer har haft alt for meget fokus på at spare og derfor har investeret for lidt.

”Se på vores skoler, veje og broer. Det hele er nedslidt. Man bliver nødt til at investere i fremtiden,” siger Krause, der er bekymret for sine voksne børns fremtid, fordi de kommer til at have mange forskellige job i deres arbejdsliv.

”Nu har jeg en god pension, fordi jeg har optjent ret til den gennem alle årene. Men jeg har to døtre, og der er ingen af dem, der kommer til at arbejde det samme sted hele livet. Hvordan skal det gå med deres pensioner?”

I den mere velstillede berlinerbydel Schöneberg indvilger en forretningsindehaver, Herr Holzmann, i at give sit syn på tysk politik.

”Vi har et stort problem her i Tyskland, og det er alle de flygtninge og migranter, vi har fået. Det var en stor fejl af Angela Merkel at åbne grænserne. Vi har ikke råd til det. Der er mange tyskere, som er fattige,” siger Holzmann, der driver en teknisk specialbutik på et af hovedstrøgene.

Han er heller ikke tilfreds med udviklingen i Europa.

”Det er altid Tyskland, der skal betale. Vi skal betale for grækerne og for spanierne. De siger, at Tyskland eksporterer for meget. Men hvad vil de have? Vi har dygtige virksomheder, der laver varer, som andre gerne vil købe. Det kan man da ikke lave om på.”

Butiksindehaveren mener, at der går alt for lang tid, før flygtninge og indvandrere kommer i arbejde, efter at de er kommet til landet.

”Folk kan have deres religion og deres forskelligheder. Det gør mig ikke noget. Men hvis ikke folk er klar til at bidrage til vores samfund, så går det ikke.”

Tilbage på værtshuset Bierbaum fortæller Harald Schmidt, at han, da han var yngre og tjente godt, ofte tog til Danmark, hvor han gik ud og morede sig på steder som Den Røde Pimpernel og Damhuskroen. I de senere år er han dog begyndt at rejse til Bulgarien i stedet.

”Alting er blevet så dyrt i Danmark, og bulgarerne er flinke folk.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu