Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

MM Special: Borgerne tilbage på skolebænken

Selv om ledigheden er tordnet i vejret, og selv om alle frygter for endnu en bølge af afskedigelser, kan Pia Niemann Damtoft som chef for Jobcenteret i Esbjerg få øje på et lyspunkt. 

Midt i maj fortalte Esbjerg Havn og den svenske investeringsfond Intranode, at de forbereder en samlet investering på næsten en milliard kroner, så havnen kan tilbyde vindmølleindustrien kapacitet til produktion og udskibning af de kommende havvindmølleparker i Nordsøen.  

Forventningen er, at det vil skabe 2.000 nye, grønne job. 

”Jeg kunne ikke få armene ned, da jeg hørte om projektet. Det er virkelig godt nyt for os,” siger hun. 

I forvejen står offshore og vind for hvert niende job i Esbjerg. Nu bliver der så lagt lidt ekstra oveni. Det skaber job, og det skaber et behov for opkvalificering af nogle af de borgere, coronakrisen har sendt ud i arbejdsløshed. 

Som chef for et jobcenter kan Pia Niemann Damtoft tilbyde ledige en række kurser eller uddannelsesforløb, der kan skubbe dem i retning af de nye, grønne job ”på havnen.” Der er dog et problem: Lige så mange muligheder der er, lige så lidt fleksible er mulighederne for at tilrettelægge uddannelser, der kan flytte ledige fra arbejdsløshed til et af de nye job. 

Og den fleksibilitet håber hun og administrative eller politiske ansvarlige for jobcentrene i fire af de andre store byer i Danmark, Odense, Randers, Aalborg og Aarhus, bliver et omdrejningspunkt i den opkvalificeringsreform, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil præsentere i begyndelsen af juni. 

For Jesper Dahlgaard, afdelingschef i Job- og Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune, er målet, at opkvalificeringer kan tilrettelægges, så de passer til både den lediges og en virksomheds behov og ønsker – ikke efter, hvad reglerne tilsiger. 

”Jeg håber virkelig, at regeringen vil benytte sig af anledningen til at få ryddet op. Der er for mange regler, for mange forskellige puljer og for mange krav om særlige indsatser, der afhænger af, hvor lang tid borgeren har været ledig. Det er uoverskueligt for os på jobcentrene og helt umuligt for arbejdsgiverne,” siger afdelingschef Jesper Dahlgaard fra Job- og Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune. 

Jobcenterchefernes krystalkugle 

De administrative og politiske chefer for de i alt fem jobcentre, Mandag Morgen har talt med, forventer, at den store investering i Esbjerg ikke vil stå alene. Når et meget stort flertal i Folketinget har vedtaget, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030, vil det skabe mange tusinder af nye grønne job.  

”Vi ser ind i en krystalkugle og kan forvente massive investeringer i den grønne dagsorden. Her skal vi give de jobsøgende de kompetencer, der bliver efterspurgt,” siger Karin Rasmussen, driftschef for Job og Virksomhed i Aarhus. 

En del af de kompetencer, Karin Rasmussen kan få øje på, ligger inden for de tekniske områder, men jobbene i den grønne omstilling begrænser sig ikke til det. 

”Grøn omstilling handler om bæredygtighed og måske også om cirkulær økonomi. Det handler derfor også om grønne indkøb, ny produktionsstyring og om, hvordan virksomheden skal brande sig i forhold til den grønne omstilling. Det kan ende med at gennemsyre alle virksomhedens opgaver,” siger hun. 

Den grønne omstilling er den ene af de tre megatendenser, de fem tror vil præge erhverv og arbejdsmarked i de kommende år. Det anden handler om digitalisering. 

De fem henviser til, at virksomheder under coronakrisen har udviklet og afprøvet nye digitale forretningsmodeller over for kunderne. På de indre linjer er hjemmearbejde blot et af mange eksempler på nye digitale rutiner. 

Samlet set skaber det et kæmpe behov for, at medarbejderne udbygger deres digitale kompetencer på alle niveauer. Det er lige fra chaufføren, der skal kunne afrapportere afleveringer via en app, til akademikeren, der skal kunne arbejde med digital innovation i virksomheder. 

Den tredje megatendens finder de fem inden for det offentlige. Der er for eksempel en udtalt mangel på både sosu-hjælpere og sosu-assistenter. En mangel, der bliver mere udtalt i de kommende år, både fordi der bliver flere ældre, og fordi en tredjedel af de nuværende sosu’er er over 55 år. Alt i alt betyder det, at der skal uddannes mere end 40.000 sosu’er over de kommende syv til otte år. 

Derudover betyder de politiske ønsker om minimumsnormering for daginstitutioner, at der skal uddannes og ansættes flere pædagogassistenter og pædagoger. 

Efteruddannelsernes succeshistorie 

Det kan være nemmere at pege på behovet for grønne, digitale eller omsorgsmæssige kompetencer end at få ledige til at gå i gang med de kurser eller uddannelser, der opbygger deres kompetencer på de tre områder. 

”Coronakrisen har sendt borgere i arbejdsløshed, der aldrig har prøvet at være arbejdsløse før. De har måske haft det samme arbejde i mange år og har været dygtige til det. Jeg tror bare ikke, arbejdsmarkedet efter coronakrisen bliver, som det var før. Derfor er det ikke sikkert, at de ledige har de kompetencer, der er brug for på det nye arbejdsmarked,” siger Ole Andersen, arbejdsmarkedschef i Randers. 

Han siger, at der virkelig skal tænkes ud af boksen for at få den gruppe tilbage på skolebænken. Men Ole Andersen mener, der er en vej frem. Vejen begyndere hos en virksomhed og de behov, den definerer. Undervejs sker der en kombination af praktiske og teoretiske forløb. 

”Vi forsøger at lave aftaler med arbejdsgiverne, så vi kan stille et job i udsigt efter et forløb. Det har vi ret god succes med,” siger Ole Andersen. 

Han peger lige som kollegerne i de fire andre byer på voksenlærlingeuddannelsen som et af de bedste eksempler på, hvordan en uddannelse kombinerer praktik og teori.  

Uddannelsen tager typisk udgangspunkt i de kompetencer, borgeren har opbygget undervejs i sin erhvervskarriere. I løbet af højst to år kan borgeren supplere de erhvervede kompetencer og få et svendebrev inden for det område, han eller hun er gået i gang med. 

Ordningen er særlig succesfuld, efter en forenkling af uddannelsen trådte i kraft fra nytårstid. Jesper Dahlgaard beretter om en markant stigning. 

”Vi har fået 30 procent flere i gang som voksenlærlinge. Det er en fantastisk ordning,” siger han. 

Mere fleksibilitet på ønskesedlen 

Det er sjældent, at en efteruddannelse betegnes som fantastisk. Men det er faktisk tilfældet over hele landet. Uddannelsen til voksenlærling er blevet jobcentrenes darling. 

I Odense tilbyder jobcenteret et forløb under overskriften Fra ledig til velfærdsmedarbejder, hvor der er fokus på sosu’er og pædagogiske assistenter.  

”Deltagerne får løn som voksenelev, når de går i gang. Når de er færdige, får de et job hos os. Der er en jobgaranti i den sidste ende. Det går så godt, at jeg gerne vil have mere af det. Det kunne for eksempel være, så vi også kunne tilbyde forløbet ’Fra ledig til industritekniker,” siger Brian Dybro, rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, der efterlyser støtte fra regeringen. 

”Vi skal have flere virksomheder til at tage voksenlærlinge. Regeringen kunne gøre det mere attraktivt ved at forhøje tilskuddet til elevlønnen under uddannelsen. 

I Esbjerg efterlyser Pia Niemann Damtoft også mere fleksibilitet i uddannelsen.  

”Hvis vi skal have flere ledige tilbage på skolebænken, tror jeg at vi skal have mere fokus på brancheskift. I dag kan vi hjælpe borgere, hvis deres erhvervsuddannelse er forældet. Vi kan derimod ikke hjælpe borgere med videregående uddannelser, uanset hvor gammel eller brødløs den er. For eksempel kan en cand.mag. i mesopotamisk historie ikke få grundforløb som elektriker,” siger hun. 

Derudover opfordrer hun til mere lokal selvbestemmelse over de uddannelser, ledige kan deltage i og få dagpenge for. I dag kan ledige kun få de fulde dagpenge, hvis de følger en uddannelse, der er godkendt på nationalt plan.   



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Forrige artikel Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans? Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans? Næste artikel Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.