Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

MM Special: Borgerne tilbage på skolebænken

Selv om ledigheden er tordnet i vejret, og selv om alle frygter for endnu en bølge af afskedigelser, kan Pia Niemann Damtoft som chef for Jobcenteret i Esbjerg få øje på et lyspunkt. 

Midt i maj fortalte Esbjerg Havn og den svenske investeringsfond Intranode, at de forbereder en samlet investering på næsten en milliard kroner, så havnen kan tilbyde vindmølleindustrien kapacitet til produktion og udskibning af de kommende havvindmølleparker i Nordsøen.  

Forventningen er, at det vil skabe 2.000 nye, grønne job. 

”Jeg kunne ikke få armene ned, da jeg hørte om projektet. Det er virkelig godt nyt for os,” siger hun. 

I forvejen står offshore og vind for hvert niende job i Esbjerg. Nu bliver der så lagt lidt ekstra oveni. Det skaber job, og det skaber et behov for opkvalificering af nogle af de borgere, coronakrisen har sendt ud i arbejdsløshed. 

Som chef for et jobcenter kan Pia Niemann Damtoft tilbyde ledige en række kurser eller uddannelsesforløb, der kan skubbe dem i retning af de nye, grønne job ”på havnen.” Der er dog et problem: Lige så mange muligheder der er, lige så lidt fleksible er mulighederne for at tilrettelægge uddannelser, der kan flytte ledige fra arbejdsløshed til et af de nye job. 

Og den fleksibilitet håber hun og administrative eller politiske ansvarlige for jobcentrene i fire af de andre store byer i Danmark, Odense, Randers, Aalborg og Aarhus, bliver et omdrejningspunkt i den opkvalificeringsreform, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil præsentere i begyndelsen af juni. 

For Jesper Dahlgaard, afdelingschef i Job- og Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune, er målet, at opkvalificeringer kan tilrettelægges, så de passer til både den lediges og en virksomheds behov og ønsker – ikke efter, hvad reglerne tilsiger. 

”Jeg håber virkelig, at regeringen vil benytte sig af anledningen til at få ryddet op. Der er for mange regler, for mange forskellige puljer og for mange krav om særlige indsatser, der afhænger af, hvor lang tid borgeren har været ledig. Det er uoverskueligt for os på jobcentrene og helt umuligt for arbejdsgiverne,” siger afdelingschef Jesper Dahlgaard fra Job- og Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune. 

Jobcenterchefernes krystalkugle 

De administrative og politiske chefer for de i alt fem jobcentre, Mandag Morgen har talt med, forventer, at den store investering i Esbjerg ikke vil stå alene. Når et meget stort flertal i Folketinget har vedtaget, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030, vil det skabe mange tusinder af nye grønne job.  

”Vi ser ind i en krystalkugle og kan forvente massive investeringer i den grønne dagsorden. Her skal vi give de jobsøgende de kompetencer, der bliver efterspurgt,” siger Karin Rasmussen, driftschef for Job og Virksomhed i Aarhus. 

En del af de kompetencer, Karin Rasmussen kan få øje på, ligger inden for de tekniske områder, men jobbene i den grønne omstilling begrænser sig ikke til det. 

”Grøn omstilling handler om bæredygtighed og måske også om cirkulær økonomi. Det handler derfor også om grønne indkøb, ny produktionsstyring og om, hvordan virksomheden skal brande sig i forhold til den grønne omstilling. Det kan ende med at gennemsyre alle virksomhedens opgaver,” siger hun. 

Den grønne omstilling er den ene af de tre megatendenser, de fem tror vil præge erhverv og arbejdsmarked i de kommende år. Det anden handler om digitalisering. 

De fem henviser til, at virksomheder under coronakrisen har udviklet og afprøvet nye digitale forretningsmodeller over for kunderne. På de indre linjer er hjemmearbejde blot et af mange eksempler på nye digitale rutiner. 

Samlet set skaber det et kæmpe behov for, at medarbejderne udbygger deres digitale kompetencer på alle niveauer. Det er lige fra chaufføren, der skal kunne afrapportere afleveringer via en app, til akademikeren, der skal kunne arbejde med digital innovation i virksomheder. 

Den tredje megatendens finder de fem inden for det offentlige. Der er for eksempel en udtalt mangel på både sosu-hjælpere og sosu-assistenter. En mangel, der bliver mere udtalt i de kommende år, både fordi der bliver flere ældre, og fordi en tredjedel af de nuværende sosu’er er over 55 år. Alt i alt betyder det, at der skal uddannes mere end 40.000 sosu’er over de kommende syv til otte år. 

Derudover betyder de politiske ønsker om minimumsnormering for daginstitutioner, at der skal uddannes og ansættes flere pædagogassistenter og pædagoger. 

Efteruddannelsernes succeshistorie 

Det kan være nemmere at pege på behovet for grønne, digitale eller omsorgsmæssige kompetencer end at få ledige til at gå i gang med de kurser eller uddannelser, der opbygger deres kompetencer på de tre områder. 

”Coronakrisen har sendt borgere i arbejdsløshed, der aldrig har prøvet at være arbejdsløse før. De har måske haft det samme arbejde i mange år og har været dygtige til det. Jeg tror bare ikke, arbejdsmarkedet efter coronakrisen bliver, som det var før. Derfor er det ikke sikkert, at de ledige har de kompetencer, der er brug for på det nye arbejdsmarked,” siger Ole Andersen, arbejdsmarkedschef i Randers. 

Han siger, at der virkelig skal tænkes ud af boksen for at få den gruppe tilbage på skolebænken. Men Ole Andersen mener, der er en vej frem. Vejen begyndere hos en virksomhed og de behov, den definerer. Undervejs sker der en kombination af praktiske og teoretiske forløb. 

”Vi forsøger at lave aftaler med arbejdsgiverne, så vi kan stille et job i udsigt efter et forløb. Det har vi ret god succes med,” siger Ole Andersen. 

Han peger lige som kollegerne i de fire andre byer på voksenlærlingeuddannelsen som et af de bedste eksempler på, hvordan en uddannelse kombinerer praktik og teori.  

Uddannelsen tager typisk udgangspunkt i de kompetencer, borgeren har opbygget undervejs i sin erhvervskarriere. I løbet af højst to år kan borgeren supplere de erhvervede kompetencer og få et svendebrev inden for det område, han eller hun er gået i gang med. 

Ordningen er særlig succesfuld, efter en forenkling af uddannelsen trådte i kraft fra nytårstid. Jesper Dahlgaard beretter om en markant stigning. 

”Vi har fået 30 procent flere i gang som voksenlærlinge. Det er en fantastisk ordning,” siger han. 

Mere fleksibilitet på ønskesedlen 

Det er sjældent, at en efteruddannelse betegnes som fantastisk. Men det er faktisk tilfældet over hele landet. Uddannelsen til voksenlærling er blevet jobcentrenes darling. 

I Odense tilbyder jobcenteret et forløb under overskriften Fra ledig til velfærdsmedarbejder, hvor der er fokus på sosu’er og pædagogiske assistenter.  

”Deltagerne får løn som voksenelev, når de går i gang. Når de er færdige, får de et job hos os. Der er en jobgaranti i den sidste ende. Det går så godt, at jeg gerne vil have mere af det. Det kunne for eksempel være, så vi også kunne tilbyde forløbet ’Fra ledig til industritekniker,” siger Brian Dybro, rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, der efterlyser støtte fra regeringen. 

”Vi skal have flere virksomheder til at tage voksenlærlinge. Regeringen kunne gøre det mere attraktivt ved at forhøje tilskuddet til elevlønnen under uddannelsen. 

I Esbjerg efterlyser Pia Niemann Damtoft også mere fleksibilitet i uddannelsen.  

”Hvis vi skal have flere ledige tilbage på skolebænken, tror jeg at vi skal have mere fokus på brancheskift. I dag kan vi hjælpe borgere, hvis deres erhvervsuddannelse er forældet. Vi kan derimod ikke hjælpe borgere med videregående uddannelser, uanset hvor gammel eller brødløs den er. For eksempel kan en cand.mag. i mesopotamisk historie ikke få grundforløb som elektriker,” siger hun. 

Derudover opfordrer hun til mere lokal selvbestemmelse over de uddannelser, ledige kan deltage i og få dagpenge for. I dag kan ledige kun få de fulde dagpenge, hvis de følger en uddannelse, der er godkendt på nationalt plan.   



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Forrige artikel Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans? Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans? Næste artikel Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken
Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

DIGITAL OMSTILLING En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.