Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

MM Special: Borgerne tilbage på skolebænken

Selv om ledigheden er tordnet i vejret, og selv om alle frygter for endnu en bølge af afskedigelser, kan Pia Niemann Damtoft som chef for Jobcenteret i Esbjerg få øje på et lyspunkt. 

Midt i maj fortalte Esbjerg Havn og den svenske investeringsfond Intranode, at de forbereder en samlet investering på næsten en milliard kroner, så havnen kan tilbyde vindmølleindustrien kapacitet til produktion og udskibning af de kommende havvindmølleparker i Nordsøen.  

Forventningen er, at det vil skabe 2.000 nye, grønne job. 

”Jeg kunne ikke få armene ned, da jeg hørte om projektet. Det er virkelig godt nyt for os,” siger hun. 

I forvejen står offshore og vind for hvert niende job i Esbjerg. Nu bliver der så lagt lidt ekstra oveni. Det skaber job, og det skaber et behov for opkvalificering af nogle af de borgere, coronakrisen har sendt ud i arbejdsløshed. 

Som chef for et jobcenter kan Pia Niemann Damtoft tilbyde ledige en række kurser eller uddannelsesforløb, der kan skubbe dem i retning af de nye, grønne job ”på havnen.” Der er dog et problem: Lige så mange muligheder der er, lige så lidt fleksible er mulighederne for at tilrettelægge uddannelser, der kan flytte ledige fra arbejdsløshed til et af de nye job. 

Og den fleksibilitet håber hun og administrative eller politiske ansvarlige for jobcentrene i fire af de andre store byer i Danmark, Odense, Randers, Aalborg og Aarhus, bliver et omdrejningspunkt i den opkvalificeringsreform, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil præsentere i begyndelsen af juni. 

For Jesper Dahlgaard, afdelingschef i Job- og Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune, er målet, at opkvalificeringer kan tilrettelægges, så de passer til både den lediges og en virksomheds behov og ønsker – ikke efter, hvad reglerne tilsiger. 

”Jeg håber virkelig, at regeringen vil benytte sig af anledningen til at få ryddet op. Der er for mange regler, for mange forskellige puljer og for mange krav om særlige indsatser, der afhænger af, hvor lang tid borgeren har været ledig. Det er uoverskueligt for os på jobcentrene og helt umuligt for arbejdsgiverne,” siger afdelingschef Jesper Dahlgaard fra Job- og Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune. 

Jobcenterchefernes krystalkugle 

De administrative og politiske chefer for de i alt fem jobcentre, Mandag Morgen har talt med, forventer, at den store investering i Esbjerg ikke vil stå alene. Når et meget stort flertal i Folketinget har vedtaget, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030, vil det skabe mange tusinder af nye grønne job.  

”Vi ser ind i en krystalkugle og kan forvente massive investeringer i den grønne dagsorden. Her skal vi give de jobsøgende de kompetencer, der bliver efterspurgt,” siger Karin Rasmussen, driftschef for Job og Virksomhed i Aarhus. 

En del af de kompetencer, Karin Rasmussen kan få øje på, ligger inden for de tekniske områder, men jobbene i den grønne omstilling begrænser sig ikke til det. 

”Grøn omstilling handler om bæredygtighed og måske også om cirkulær økonomi. Det handler derfor også om grønne indkøb, ny produktionsstyring og om, hvordan virksomheden skal brande sig i forhold til den grønne omstilling. Det kan ende med at gennemsyre alle virksomhedens opgaver,” siger hun. 

Den grønne omstilling er den ene af de tre megatendenser, de fem tror vil præge erhverv og arbejdsmarked i de kommende år. Det anden handler om digitalisering. 

De fem henviser til, at virksomheder under coronakrisen har udviklet og afprøvet nye digitale forretningsmodeller over for kunderne. På de indre linjer er hjemmearbejde blot et af mange eksempler på nye digitale rutiner. 

Samlet set skaber det et kæmpe behov for, at medarbejderne udbygger deres digitale kompetencer på alle niveauer. Det er lige fra chaufføren, der skal kunne afrapportere afleveringer via en app, til akademikeren, der skal kunne arbejde med digital innovation i virksomheder. 

Den tredje megatendens finder de fem inden for det offentlige. Der er for eksempel en udtalt mangel på både sosu-hjælpere og sosu-assistenter. En mangel, der bliver mere udtalt i de kommende år, både fordi der bliver flere ældre, og fordi en tredjedel af de nuværende sosu’er er over 55 år. Alt i alt betyder det, at der skal uddannes mere end 40.000 sosu’er over de kommende syv til otte år. 

Derudover betyder de politiske ønsker om minimumsnormering for daginstitutioner, at der skal uddannes og ansættes flere pædagogassistenter og pædagoger. 

Efteruddannelsernes succeshistorie 

Det kan være nemmere at pege på behovet for grønne, digitale eller omsorgsmæssige kompetencer end at få ledige til at gå i gang med de kurser eller uddannelser, der opbygger deres kompetencer på de tre områder. 

”Coronakrisen har sendt borgere i arbejdsløshed, der aldrig har prøvet at være arbejdsløse før. De har måske haft det samme arbejde i mange år og har været dygtige til det. Jeg tror bare ikke, arbejdsmarkedet efter coronakrisen bliver, som det var før. Derfor er det ikke sikkert, at de ledige har de kompetencer, der er brug for på det nye arbejdsmarked,” siger Ole Andersen, arbejdsmarkedschef i Randers. 

Han siger, at der virkelig skal tænkes ud af boksen for at få den gruppe tilbage på skolebænken. Men Ole Andersen mener, der er en vej frem. Vejen begyndere hos en virksomhed og de behov, den definerer. Undervejs sker der en kombination af praktiske og teoretiske forløb. 

”Vi forsøger at lave aftaler med arbejdsgiverne, så vi kan stille et job i udsigt efter et forløb. Det har vi ret god succes med,” siger Ole Andersen. 

Han peger lige som kollegerne i de fire andre byer på voksenlærlingeuddannelsen som et af de bedste eksempler på, hvordan en uddannelse kombinerer praktik og teori.  

Uddannelsen tager typisk udgangspunkt i de kompetencer, borgeren har opbygget undervejs i sin erhvervskarriere. I løbet af højst to år kan borgeren supplere de erhvervede kompetencer og få et svendebrev inden for det område, han eller hun er gået i gang med. 

Ordningen er særlig succesfuld, efter en forenkling af uddannelsen trådte i kraft fra nytårstid. Jesper Dahlgaard beretter om en markant stigning. 

”Vi har fået 30 procent flere i gang som voksenlærlinge. Det er en fantastisk ordning,” siger han. 

Mere fleksibilitet på ønskesedlen 

Det er sjældent, at en efteruddannelse betegnes som fantastisk. Men det er faktisk tilfældet over hele landet. Uddannelsen til voksenlærling er blevet jobcentrenes darling. 

I Odense tilbyder jobcenteret et forløb under overskriften Fra ledig til velfærdsmedarbejder, hvor der er fokus på sosu’er og pædagogiske assistenter.  

”Deltagerne får løn som voksenelev, når de går i gang. Når de er færdige, får de et job hos os. Der er en jobgaranti i den sidste ende. Det går så godt, at jeg gerne vil have mere af det. Det kunne for eksempel være, så vi også kunne tilbyde forløbet ’Fra ledig til industritekniker,” siger Brian Dybro, rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, der efterlyser støtte fra regeringen. 

”Vi skal have flere virksomheder til at tage voksenlærlinge. Regeringen kunne gøre det mere attraktivt ved at forhøje tilskuddet til elevlønnen under uddannelsen. 

I Esbjerg efterlyser Pia Niemann Damtoft også mere fleksibilitet i uddannelsen.  

”Hvis vi skal have flere ledige tilbage på skolebænken, tror jeg at vi skal have mere fokus på brancheskift. I dag kan vi hjælpe borgere, hvis deres erhvervsuddannelse er forældet. Vi kan derimod ikke hjælpe borgere med videregående uddannelser, uanset hvor gammel eller brødløs den er. For eksempel kan en cand.mag. i mesopotamisk historie ikke få grundforløb som elektriker,” siger hun. 

Derudover opfordrer hun til mere lokal selvbestemmelse over de uddannelser, ledige kan deltage i og få dagpenge for. I dag kan ledige kun få de fulde dagpenge, hvis de følger en uddannelse, der er godkendt på nationalt plan.   



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Forrige artikel Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans? Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans? Næste artikel Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.