Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

<div>Offshore
 og vind står for hvert niende job i Esbjerg. Nu skal kapaciteten til 
produktion og udskibning af de kommende havvindmølleparker øges på 
Esbjerg Havn. Det vil forventeligt skabe 2.000 nye job.</div>
Offshore og vind står for hvert niende job i Esbjerg. Nu skal kapaciteten til produktion og udskibning af de kommende havvindmølleparker øges på Esbjerg Havn. Det vil forventeligt skabe 2.000 nye job.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jens ReiermannJeppe Sahlholdt

MM Special: Borgerne tilbage på skolebænken

Beskæftigelsesministeren er klar med en opkvalificeringsreform, der skal sende tusindvis af danskere på skolebænken. Mandag Morgen går reformen i sømmene og hører jobcentercheferne ad.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Selv om ledigheden er tordnet i vejret, og selv om alle frygter for endnu en bølge af afskedigelser, kan Pia Niemann Damtoft som chef for Jobcenteret i Esbjerg få øje på et lyspunkt. 

Midt i maj fortalte Esbjerg Havn og den svenske investeringsfond Intranode, at de forbereder en samlet investering på næsten en milliard kroner, så havnen kan tilbyde vindmølleindustrien kapacitet til produktion og udskibning af de kommende havvindmølleparker i Nordsøen.  

Forventningen er, at det vil skabe 2.000 nye, grønne job. 

”Jeg kunne ikke få armene ned, da jeg hørte om projektet. Det er virkelig godt nyt for os,” siger hun. 

I forvejen står offshore og vind for hvert niende job i Esbjerg. Nu bliver der så lagt lidt ekstra oveni. Det skaber job, og det skaber et behov for opkvalificering af nogle af de borgere, coronakrisen har sendt ud i arbejdsløshed. 

Som chef for et jobcenter kan Pia Niemann Damtoft tilbyde ledige en række kurser eller uddannelsesforløb, der kan skubbe dem i retning af de nye, grønne job ”på havnen.” Der er dog et problem: Lige så mange muligheder der er, lige så lidt fleksible er mulighederne for at tilrettelægge uddannelser, der kan flytte ledige fra arbejdsløshed til et af de nye job. 

Og den fleksibilitet håber hun og administrative eller politiske ansvarlige for jobcentrene i fire af de andre store byer i Danmark, Odense, Randers, Aalborg og Aarhus, bliver et omdrejningspunkt i den opkvalificeringsreform, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil præsentere i begyndelsen af juni. 

For Jesper Dahlgaard, afdelingschef i Job- og Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune, er målet, at opkvalificeringer kan tilrettelægges, så de passer til både den lediges og en virksomheds behov og ønsker – ikke efter, hvad reglerne tilsiger. 

”Jeg håber virkelig, at regeringen vil benytte sig af anledningen til at få ryddet op. Der er for mange regler, for mange forskellige puljer og for mange krav om særlige indsatser, der afhænger af, hvor lang tid borgeren har været ledig. Det er uoverskueligt for os på jobcentrene og helt umuligt for arbejdsgiverne,” siger afdelingschef Jesper Dahlgaard fra Job- og Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune. 

Jobcenterchefernes krystalkugle 

De administrative og politiske chefer for de i alt fem jobcentre, Mandag Morgen har talt med, forventer, at den store investering i Esbjerg ikke vil stå alene. Når et meget stort flertal i Folketinget har vedtaget, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030, vil det skabe mange tusinder af nye grønne job.  

”Vi ser ind i en krystalkugle og kan forvente massive investeringer i den grønne dagsorden. Her skal vi give de jobsøgende de kompetencer, der bliver efterspurgt,” siger Karin Rasmussen, driftschef for Job og Virksomhed i Aarhus. 

En del af de kompetencer, Karin Rasmussen kan få øje på, ligger inden for de tekniske områder, men jobbene i den grønne omstilling begrænser sig ikke til det. 

”Grøn omstilling handler om bæredygtighed og måske også om cirkulær økonomi. Det handler derfor også om grønne indkøb, ny produktionsstyring og om, hvordan virksomheden skal brande sig i forhold til den grønne omstilling. Det kan ende med at gennemsyre alle virksomhedens opgaver,” siger hun. 

Den grønne omstilling er den ene af de tre megatendenser, de fem tror vil præge erhverv og arbejdsmarked i de kommende år. Det anden handler om digitalisering. 

De fem henviser til, at virksomheder under coronakrisen har udviklet og afprøvet nye digitale forretningsmodeller over for kunderne. På de indre linjer er hjemmearbejde blot et af mange eksempler på nye digitale rutiner. 

Samlet set skaber det et kæmpe behov for, at medarbejderne udbygger deres digitale kompetencer på alle niveauer. Det er lige fra chaufføren, der skal kunne afrapportere afleveringer via en app, til akademikeren, der skal kunne arbejde med digital innovation i virksomheder. 

Den tredje megatendens finder de fem inden for det offentlige. Der er for eksempel en udtalt mangel på både sosu-hjælpere og sosu-assistenter. En mangel, der bliver mere udtalt i de kommende år, både fordi der bliver flere ældre, og fordi en tredjedel af de nuværende sosu’er er over 55 år. Alt i alt betyder det, at der skal uddannes mere end 40.000 sosu’er over de kommende syv til otte år. 

Derudover betyder de politiske ønsker om minimumsnormering for daginstitutioner, at der skal uddannes og ansættes flere pædagogassistenter og pædagoger. 

Efteruddannelsernes succeshistorie 

Det kan være nemmere at pege på behovet for grønne, digitale eller omsorgsmæssige kompetencer end at få ledige til at gå i gang med de kurser eller uddannelser, der opbygger deres kompetencer på de tre områder. 

”Coronakrisen har sendt borgere i arbejdsløshed, der aldrig har prøvet at være arbejdsløse før. De har måske haft det samme arbejde i mange år og har været dygtige til det. Jeg tror bare ikke, arbejdsmarkedet efter coronakrisen bliver, som det var før. Derfor er det ikke sikkert, at de ledige har de kompetencer, der er brug for på det nye arbejdsmarked,” siger Ole Andersen, arbejdsmarkedschef i Randers. 

Han siger, at der virkelig skal tænkes ud af boksen for at få den gruppe tilbage på skolebænken. Men Ole Andersen mener, der er en vej frem. Vejen begyndere hos en virksomhed og de behov, den definerer. Undervejs sker der en kombination af praktiske og teoretiske forløb. 

”Vi forsøger at lave aftaler med arbejdsgiverne, så vi kan stille et job i udsigt efter et forløb. Det har vi ret god succes med,” siger Ole Andersen. 

Han peger lige som kollegerne i de fire andre byer på voksenlærlingeuddannelsen som et af de bedste eksempler på, hvordan en uddannelse kombinerer praktik og teori.  

Uddannelsen tager typisk udgangspunkt i de kompetencer, borgeren har opbygget undervejs i sin erhvervskarriere. I løbet af højst to år kan borgeren supplere de erhvervede kompetencer og få et svendebrev inden for det område, han eller hun er gået i gang med. 

Ordningen er særlig succesfuld, efter en forenkling af uddannelsen trådte i kraft fra nytårstid. Jesper Dahlgaard beretter om en markant stigning. 

”Vi har fået 30 procent flere i gang som voksenlærlinge. Det er en fantastisk ordning,” siger han. 

Mere fleksibilitet på ønskesedlen 

Det er sjældent, at en efteruddannelse betegnes som fantastisk. Men det er faktisk tilfældet over hele landet. Uddannelsen til voksenlærling er blevet jobcentrenes darling. 

I Odense tilbyder jobcenteret et forløb under overskriften Fra ledig til velfærdsmedarbejder, hvor der er fokus på sosu’er og pædagogiske assistenter.  

”Deltagerne får løn som voksenelev, når de går i gang. Når de er færdige, får de et job hos os. Der er en jobgaranti i den sidste ende. Det går så godt, at jeg gerne vil have mere af det. Det kunne for eksempel være, så vi også kunne tilbyde forløbet ’Fra ledig til industritekniker,” siger Brian Dybro, rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, der efterlyser støtte fra regeringen. 

”Vi skal have flere virksomheder til at tage voksenlærlinge. Regeringen kunne gøre det mere attraktivt ved at forhøje tilskuddet til elevlønnen under uddannelsen. 

I Esbjerg efterlyser Pia Niemann Damtoft også mere fleksibilitet i uddannelsen.  

”Hvis vi skal have flere ledige tilbage på skolebænken, tror jeg at vi skal have mere fokus på brancheskift. I dag kan vi hjælpe borgere, hvis deres erhvervsuddannelse er forældet. Vi kan derimod ikke hjælpe borgere med videregående uddannelser, uanset hvor gammel eller brødløs den er. For eksempel kan en cand.mag. i mesopotamisk historie ikke få grundforløb som elektriker,” siger hun. 

Derudover opfordrer hun til mere lokal selvbestemmelse over de uddannelser, ledige kan deltage i og få dagpenge for. I dag kan ledige kun få de fulde dagpenge, hvis de følger en uddannelse, der er godkendt på nationalt plan.   

Omtalte personer

Brian Dybro

Rådmand (SF), Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune
socialpædagog


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu