Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

MM Special: Borgerne tilbage på skolebænken

Selv om ledigheden er tordnet i vejret, og selv om alle frygter for endnu en bølge af afskedigelser, kan Pia Niemann Damtoft som chef for Jobcenteret i Esbjerg få øje på et lyspunkt. 

Midt i maj fortalte Esbjerg Havn og den svenske investeringsfond Intranode, at de forbereder en samlet investering på næsten en milliard kroner, så havnen kan tilbyde vindmølleindustrien kapacitet til produktion og udskibning af de kommende havvindmølleparker i Nordsøen.  

Forventningen er, at det vil skabe 2.000 nye, grønne job. 

”Jeg kunne ikke få armene ned, da jeg hørte om projektet. Det er virkelig godt nyt for os,” siger hun. 

I forvejen står offshore og vind for hvert niende job i Esbjerg. Nu bliver der så lagt lidt ekstra oveni. Det skaber job, og det skaber et behov for opkvalificering af nogle af de borgere, coronakrisen har sendt ud i arbejdsløshed. 

Som chef for et jobcenter kan Pia Niemann Damtoft tilbyde ledige en række kurser eller uddannelsesforløb, der kan skubbe dem i retning af de nye, grønne job ”på havnen.” Der er dog et problem: Lige så mange muligheder der er, lige så lidt fleksible er mulighederne for at tilrettelægge uddannelser, der kan flytte ledige fra arbejdsløshed til et af de nye job. 

Og den fleksibilitet håber hun og administrative eller politiske ansvarlige for jobcentrene i fire af de andre store byer i Danmark, Odense, Randers, Aalborg og Aarhus, bliver et omdrejningspunkt i den opkvalificeringsreform, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil præsentere i begyndelsen af juni. 

For Jesper Dahlgaard, afdelingschef i Job- og Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune, er målet, at opkvalificeringer kan tilrettelægges, så de passer til både den lediges og en virksomheds behov og ønsker – ikke efter, hvad reglerne tilsiger. 

”Jeg håber virkelig, at regeringen vil benytte sig af anledningen til at få ryddet op. Der er for mange regler, for mange forskellige puljer og for mange krav om særlige indsatser, der afhænger af, hvor lang tid borgeren har været ledig. Det er uoverskueligt for os på jobcentrene og helt umuligt for arbejdsgiverne,” siger afdelingschef Jesper Dahlgaard fra Job- og Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune. 

Jobcenterchefernes krystalkugle 

De administrative og politiske chefer for de i alt fem jobcentre, Mandag Morgen har talt med, forventer, at den store investering i Esbjerg ikke vil stå alene. Når et meget stort flertal i Folketinget har vedtaget, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030, vil det skabe mange tusinder af nye grønne job.  

”Vi ser ind i en krystalkugle og kan forvente massive investeringer i den grønne dagsorden. Her skal vi give de jobsøgende de kompetencer, der bliver efterspurgt,” siger Karin Rasmussen, driftschef for Job og Virksomhed i Aarhus. 

En del af de kompetencer, Karin Rasmussen kan få øje på, ligger inden for de tekniske områder, men jobbene i den grønne omstilling begrænser sig ikke til det. 

”Grøn omstilling handler om bæredygtighed og måske også om cirkulær økonomi. Det handler derfor også om grønne indkøb, ny produktionsstyring og om, hvordan virksomheden skal brande sig i forhold til den grønne omstilling. Det kan ende med at gennemsyre alle virksomhedens opgaver,” siger hun. 

Den grønne omstilling er den ene af de tre megatendenser, de fem tror vil præge erhverv og arbejdsmarked i de kommende år. Det anden handler om digitalisering. 

De fem henviser til, at virksomheder under coronakrisen har udviklet og afprøvet nye digitale forretningsmodeller over for kunderne. På de indre linjer er hjemmearbejde blot et af mange eksempler på nye digitale rutiner. 

Samlet set skaber det et kæmpe behov for, at medarbejderne udbygger deres digitale kompetencer på alle niveauer. Det er lige fra chaufføren, der skal kunne afrapportere afleveringer via en app, til akademikeren, der skal kunne arbejde med digital innovation i virksomheder. 

Den tredje megatendens finder de fem inden for det offentlige. Der er for eksempel en udtalt mangel på både sosu-hjælpere og sosu-assistenter. En mangel, der bliver mere udtalt i de kommende år, både fordi der bliver flere ældre, og fordi en tredjedel af de nuværende sosu’er er over 55 år. Alt i alt betyder det, at der skal uddannes mere end 40.000 sosu’er over de kommende syv til otte år. 

Derudover betyder de politiske ønsker om minimumsnormering for daginstitutioner, at der skal uddannes og ansættes flere pædagogassistenter og pædagoger. 

Efteruddannelsernes succeshistorie 

Det kan være nemmere at pege på behovet for grønne, digitale eller omsorgsmæssige kompetencer end at få ledige til at gå i gang med de kurser eller uddannelser, der opbygger deres kompetencer på de tre områder. 

”Coronakrisen har sendt borgere i arbejdsløshed, der aldrig har prøvet at være arbejdsløse før. De har måske haft det samme arbejde i mange år og har været dygtige til det. Jeg tror bare ikke, arbejdsmarkedet efter coronakrisen bliver, som det var før. Derfor er det ikke sikkert, at de ledige har de kompetencer, der er brug for på det nye arbejdsmarked,” siger Ole Andersen, arbejdsmarkedschef i Randers. 

Han siger, at der virkelig skal tænkes ud af boksen for at få den gruppe tilbage på skolebænken. Men Ole Andersen mener, der er en vej frem. Vejen begyndere hos en virksomhed og de behov, den definerer. Undervejs sker der en kombination af praktiske og teoretiske forløb. 

”Vi forsøger at lave aftaler med arbejdsgiverne, så vi kan stille et job i udsigt efter et forløb. Det har vi ret god succes med,” siger Ole Andersen. 

Han peger lige som kollegerne i de fire andre byer på voksenlærlingeuddannelsen som et af de bedste eksempler på, hvordan en uddannelse kombinerer praktik og teori.  

Uddannelsen tager typisk udgangspunkt i de kompetencer, borgeren har opbygget undervejs i sin erhvervskarriere. I løbet af højst to år kan borgeren supplere de erhvervede kompetencer og få et svendebrev inden for det område, han eller hun er gået i gang med. 

Ordningen er særlig succesfuld, efter en forenkling af uddannelsen trådte i kraft fra nytårstid. Jesper Dahlgaard beretter om en markant stigning. 

”Vi har fået 30 procent flere i gang som voksenlærlinge. Det er en fantastisk ordning,” siger han. 

Mere fleksibilitet på ønskesedlen 

Det er sjældent, at en efteruddannelse betegnes som fantastisk. Men det er faktisk tilfældet over hele landet. Uddannelsen til voksenlærling er blevet jobcentrenes darling. 

I Odense tilbyder jobcenteret et forløb under overskriften Fra ledig til velfærdsmedarbejder, hvor der er fokus på sosu’er og pædagogiske assistenter.  

”Deltagerne får løn som voksenelev, når de går i gang. Når de er færdige, får de et job hos os. Der er en jobgaranti i den sidste ende. Det går så godt, at jeg gerne vil have mere af det. Det kunne for eksempel være, så vi også kunne tilbyde forløbet ’Fra ledig til industritekniker,” siger Brian Dybro, rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, der efterlyser støtte fra regeringen. 

”Vi skal have flere virksomheder til at tage voksenlærlinge. Regeringen kunne gøre det mere attraktivt ved at forhøje tilskuddet til elevlønnen under uddannelsen. 

I Esbjerg efterlyser Pia Niemann Damtoft også mere fleksibilitet i uddannelsen.  

”Hvis vi skal have flere ledige tilbage på skolebænken, tror jeg at vi skal have mere fokus på brancheskift. I dag kan vi hjælpe borgere, hvis deres erhvervsuddannelse er forældet. Vi kan derimod ikke hjælpe borgere med videregående uddannelser, uanset hvor gammel eller brødløs den er. For eksempel kan en cand.mag. i mesopotamisk historie ikke få grundforløb som elektriker,” siger hun. 

Derudover opfordrer hun til mere lokal selvbestemmelse over de uddannelser, ledige kan deltage i og få dagpenge for. I dag kan ledige kun få de fulde dagpenge, hvis de følger en uddannelse, der er godkendt på nationalt plan.   



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Forrige artikel Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans? Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans? Næste artikel Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken
Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige. 

Tendens over 40 år:  Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

Tendens over 40 år: Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

POLITIK OG VELFÆRD Efter mere end et årti med kontante velfærdsreformer vil både mænd og især kvinder betale for mere velfærd. Velviljen er dog langt større hos kvinder, særligt når det gælder daginstitutionerne, hvor forskellen mellem de to køn aldrig har været større. Til gengæld vil mænd bruge flere offentlige kroner på forskning.

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

POLITIK OG VELFÆRD Aldrig før har der været så stor forskel på mænds og kvinders bekymring over for indvandrings om nu. Det skyldes især, at mændene har flyttet sig. Det betyder dog ikke, at kvinder er mere 'soft on crime' end mænd. Tværtimod. Her har kvinder nu overhalet mænd i hårdhed.

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.