Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

Økonomisk set lever de fleste kenyanere fra dag til dag. Arbejdsløsheden ligger helt oppe omkring de 40 procent, og mindre end 10 procent af befolkningen har egentlig ansættelse i fast job. Ifølge de officielle tal arbejder 83,5 procent i den uformelle sektor – de har deres egen lille bod, tager løse tjanser eller dyrker et lille stykke jord.

Mange tjener meget lidt, og deres indkomst er også meget usikker og svingende. Det smitter af på forbruget – og dermed på de forretningsmodeller, man kan anvende i Kenya.

Har man som turist besøgt Karen Blixens hus, vil man have bemærket, at der bestemt er meget rige mennesker i Kenya. Et af de områder, hvor paladsagtige huse ligger på række eller gemt lidt af vejen i parklignende haver, er netop i Karen, den forstad til Nairobi, hvor Blixen i sin tid havde en kaffefarm.

Men generelt er markedet for luksus og høj kvalitet temmelig begrænset. Hvis man skal drive forretning i Kenya, skal man i stedet forstå at scale to the bottom, altså rette sine produkter mod den store del af forbrugerne, der har meget små midler – dem, man også kalder BOP, the bottom of the pyramid.

”Som virksomhed har du ikke noget valg. Du kan ikke leve af kun at gå efter de 10 procent, der har beskæftigelse. Og derfor er udfordringen at nå the last mile – det sidste stykke ud til en kunde, der hverken har fast indkomst, bankkonto eller en adresse,” siger Duncan Muchangi, der er forretningsudvikler for den internationale investeringsfond Antler.

For danske virksomheder er spillereglerne på det kenyanske marked nærmest de modsatte af dem, de plejer at konkurrere ud fra. Logikken i den rige del af verden er, at man kan få kunderne til at bruge flere penge ved at tilbyde højere kvalitet, bedre service og ved at skabe en tættere og løbende tilknytning til varemærket.

Danske virksomheder er vant til, at de kan trække på en velfungerende infrastruktur af distributører og betalingssystemer – og at de grundlæggende kan antage, at kunderne overhovedet har penge. Det er ikke givet i Kenya. Der er man nødt til at overveje, hvordan man får hele kæden til at fungere, så man kan afsætte sit eget produkt.

Det er uvant og besværligt – men sådan er vilkårene, hvis man vil sælge til bunden af pyramiden – ikke kun i Kenya, men til de milliarder af forbrugere i udviklingslande, der netop nu er på vej op i den globale middelklasse af forbrugere.

Sælg i småbidder

En af forretningsmodellerne er at sælge alt i meget små portioner. Det klassiske eksempel er, at internationale varemærker som Nestlé og Unilever opdagede, at det var svært at sælge en hel pakke kaffe eller en hel flaske shampoo til folk, for hvem prisen svarer til det meste af en dagsløn. Men de samme mennesker vil faktisk gerne kunne købe mærkevarer, af og til, når de har råd. Derfor sælges alt fra margarine til mel og vaskepulver i små pakker til et par kroner.

Man taler om kadogo-økonomien. Kadogo betyder lille på swahili.

Uber, den amerikanske transporttjeneste, har stor succes i Nairobi, men som Kenneth Matiba, der er direktør i et lille selskab, som udvikler apps, fortæller, så kendte Uber ikke til spillereglerne på det kenyanske marked i starten:

”Der gik et stykke tid, før det gik op for dem, at en stor del af transporten foregår ved, at man betaler for at sidde bag på en motorcykel, en boda-boda.

Nu, når man bestiller gennem Uber, kan man vælge at blive samlet op af en bil eller af en langt billigere boda-boda.

Midt i Nairobi ligger Kibera, der næst efter Soweto i Sydafrika er det største slumkvarter i Afrika. Over en million mennesker er stuvet sammen i små blikskure i en labyrint af håbløst hullede og mudrede veje og åbne kloakker. Det er en storby uden vejnavne, husnumre og faste adresser.

Alligevel er der også i Kibera en livlig onlinehandel, for der er sjældent over 100 meter til den nærmeste Safaricom-kiosk, som sælger taletid til mobiltelefoner og håndterer ind- og udbetalinger i M-pesa, den digitale valuta, der er godt på vej til at afløse kontanter i Kenya. Kioskerne fungerer også som postkontor for de mange, der ikke har en formel adresse.

En af de tjenester, Kenneth Matiba arbejder på opbygge, er en kurertjeneste, der er billig nok, til at selv folk, der bor eller har virksomhed i Kibera, kan anvende den. Nøglen er at koordinere kørslen bedre, så buddene på motorcykel kan tage flere pakker med ad gangen, i stedet for blot at køre med én pakke fra punkt til punkt. Matiba kalder det co-loading.

Betal undervejs

I den rige del af verden forsøger virksomheder at vænne forbrugerne til bekvemmeligheden ved at få leveret varer som en service eller abonnement – vi kender det eksempelvis fra måltidskasser.

I Kenya er der ikke meget efterspørgsel efter faste aftaler og regelmæssige leverancer. Som sælger handler det i stedet om at sænke tærsklen for adgang tilstrækkeligt til, at alle kan være med noget af tiden, når de har råd.  

Stort set alle mobiltelefoner og dataforbindelser er prepaid. I stedet for et fast abonnement, køber man taletid i en kiosk, når man har råd. Et af de salgsargumenter, der i sin tid gjorde det nu helt dominerende teleselskab Safaricom populært, var, at de begyndte at afregne telefonsamtaler i sekunder snarere end hele minutter.

”Som forretningsmodel kræver abonnementer, at der er et solidt sted, hvor man kan opkræve pengene fra. Men i Kenya opbevares de fleste penge i kontanter eller som mobile money,” forklarer Duncan Muchangi.

Pay as you go er et andet buzzword. Selskabet M-Kopa har eksempelvis stor succes med at opsætte små solcelleanlæg, der kan levere strøm til nogle få lamper og apparater og til opladning af de uundværlige mobiltelefoner. M-Kopa installerer anlægget på brugernes tag, og man betaler med sin mobiltelefon i små afdrag. Hvis man i en periode ikke har råd til at betale, lukker anlægget for strømmen.

Præcis opdeling af ydelser

En måde at sænke tærsklen for forbrugerne er at unbundle tjenester, så forbrugerne kan nøjes med at købe præcist den del af ydelsen, de har behov for – og kun, når de reelt skal bruge den.

Forsikringer er detaljeret opdelt i hus, bil, skader, sundhed og så videre, og hvis man ikke har råd til fuld dækning, kan man vælge forsikringer, der kun dækker en del af eventuelle skader.

Forsikringsselskaberne udbyder forsikringer, der kan betales med daglige præmier. I stedet for at betale hele præmien på en gang, opretter man et lån, som kunden betaler af på. Konstruktionen betyder, at policen fortsætter, selv om der skulle smutte nogle afdrag af og til.

Strategien illustrerer også et andet kendetegn ved den form for innovation, der præger Kenyas startups: Hvis man vil sælge noget som virksomhed i Kenya, er man nødt til at hjælpe sine kunder, så det bliver muligt for dem at købe.

M-Gas er en service, der gør det nemt at få udskiftet den flaske med gas, som mange bruger i køkkenet. Når man løber tør, bestiller man en ny ved hjælp af en app på sin mobiltelefon, og man kan få den leveret selv sent om aftenen fra den nærmeste sælger.         

En refill koster, hvad der svarer til lidt over halvtreds kroner, men det kan være et stort køb, hvis man ikke står med pengene. Derfor tilbyder M-Gas, at man kan låne beløbet og betale det tilbage i små portioner – formedelst en månedlig rente på 7 procent.

Men M-Gas’ forretningsmodel er også at hjælpe med kortvarige lån til forhandlerne, som kan have svært ved at betale for at have flasker på lager.

Med andre ord: for at M-Gas kan drive en service, hvor de tjener et gebyr på at formidle kontakten mellem forbrugeren og leverandøren, skal de låne penge til begge parter for at muliggøre, at transaktionen overhovedet kan ske. Og det tjener M-Gas naturligvis også på.

Sådan er mange tjenester skruet sammen for at overkomme den økonomiske uregelmæssighed, som er et grundvilkår for de fleste. Den ene dag har man penge, den næste er man flad.

Det er selvfølgelig dyrere at købe alt i små dele og at skulle låne for at udjævne betalingen – men modellerne åbner dog for økonomisk aktivitet.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa Næste artikel Udsatte unge netværker sig til et arbejde Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.