Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

Økonomisk set lever de fleste kenyanere fra dag til dag. Arbejdsløsheden ligger helt oppe omkring de 40 procent, og mindre end 10 procent af befolkningen har egentlig ansættelse i fast job. Ifølge de officielle tal arbejder 83,5 procent i den uformelle sektor – de har deres egen lille bod, tager løse tjanser eller dyrker et lille stykke jord.

Mange tjener meget lidt, og deres indkomst er også meget usikker og svingende. Det smitter af på forbruget – og dermed på de forretningsmodeller, man kan anvende i Kenya.

Har man som turist besøgt Karen Blixens hus, vil man have bemærket, at der bestemt er meget rige mennesker i Kenya. Et af de områder, hvor paladsagtige huse ligger på række eller gemt lidt af vejen i parklignende haver, er netop i Karen, den forstad til Nairobi, hvor Blixen i sin tid havde en kaffefarm.

Men generelt er markedet for luksus og høj kvalitet temmelig begrænset. Hvis man skal drive forretning i Kenya, skal man i stedet forstå at scale to the bottom, altså rette sine produkter mod den store del af forbrugerne, der har meget små midler – dem, man også kalder BOP, the bottom of the pyramid.

”Som virksomhed har du ikke noget valg. Du kan ikke leve af kun at gå efter de 10 procent, der har beskæftigelse. Og derfor er udfordringen at nå the last mile – det sidste stykke ud til en kunde, der hverken har fast indkomst, bankkonto eller en adresse,” siger Duncan Muchangi, der er forretningsudvikler for den internationale investeringsfond Antler.

For danske virksomheder er spillereglerne på det kenyanske marked nærmest de modsatte af dem, de plejer at konkurrere ud fra. Logikken i den rige del af verden er, at man kan få kunderne til at bruge flere penge ved at tilbyde højere kvalitet, bedre service og ved at skabe en tættere og løbende tilknytning til varemærket.

Danske virksomheder er vant til, at de kan trække på en velfungerende infrastruktur af distributører og betalingssystemer – og at de grundlæggende kan antage, at kunderne overhovedet har penge. Det er ikke givet i Kenya. Der er man nødt til at overveje, hvordan man får hele kæden til at fungere, så man kan afsætte sit eget produkt.

Det er uvant og besværligt – men sådan er vilkårene, hvis man vil sælge til bunden af pyramiden – ikke kun i Kenya, men til de milliarder af forbrugere i udviklingslande, der netop nu er på vej op i den globale middelklasse af forbrugere.

Sælg i småbidder

En af forretningsmodellerne er at sælge alt i meget små portioner. Det klassiske eksempel er, at internationale varemærker som Nestlé og Unilever opdagede, at det var svært at sælge en hel pakke kaffe eller en hel flaske shampoo til folk, for hvem prisen svarer til det meste af en dagsløn. Men de samme mennesker vil faktisk gerne kunne købe mærkevarer, af og til, når de har råd. Derfor sælges alt fra margarine til mel og vaskepulver i små pakker til et par kroner.

Man taler om kadogo-økonomien. Kadogo betyder lille på swahili.

Uber, den amerikanske transporttjeneste, har stor succes i Nairobi, men som Kenneth Matiba, der er direktør i et lille selskab, som udvikler apps, fortæller, så kendte Uber ikke til spillereglerne på det kenyanske marked i starten:

”Der gik et stykke tid, før det gik op for dem, at en stor del af transporten foregår ved, at man betaler for at sidde bag på en motorcykel, en boda-boda.

Nu, når man bestiller gennem Uber, kan man vælge at blive samlet op af en bil eller af en langt billigere boda-boda.

Midt i Nairobi ligger Kibera, der næst efter Soweto i Sydafrika er det største slumkvarter i Afrika. Over en million mennesker er stuvet sammen i små blikskure i en labyrint af håbløst hullede og mudrede veje og åbne kloakker. Det er en storby uden vejnavne, husnumre og faste adresser.

Alligevel er der også i Kibera en livlig onlinehandel, for der er sjældent over 100 meter til den nærmeste Safaricom-kiosk, som sælger taletid til mobiltelefoner og håndterer ind- og udbetalinger i M-pesa, den digitale valuta, der er godt på vej til at afløse kontanter i Kenya. Kioskerne fungerer også som postkontor for de mange, der ikke har en formel adresse.

En af de tjenester, Kenneth Matiba arbejder på opbygge, er en kurertjeneste, der er billig nok, til at selv folk, der bor eller har virksomhed i Kibera, kan anvende den. Nøglen er at koordinere kørslen bedre, så buddene på motorcykel kan tage flere pakker med ad gangen, i stedet for blot at køre med én pakke fra punkt til punkt. Matiba kalder det co-loading.

Betal undervejs

I den rige del af verden forsøger virksomheder at vænne forbrugerne til bekvemmeligheden ved at få leveret varer som en service eller abonnement – vi kender det eksempelvis fra måltidskasser.

I Kenya er der ikke meget efterspørgsel efter faste aftaler og regelmæssige leverancer. Som sælger handler det i stedet om at sænke tærsklen for adgang tilstrækkeligt til, at alle kan være med noget af tiden, når de har råd.  

Stort set alle mobiltelefoner og dataforbindelser er prepaid. I stedet for et fast abonnement, køber man taletid i en kiosk, når man har råd. Et af de salgsargumenter, der i sin tid gjorde det nu helt dominerende teleselskab Safaricom populært, var, at de begyndte at afregne telefonsamtaler i sekunder snarere end hele minutter.

”Som forretningsmodel kræver abonnementer, at der er et solidt sted, hvor man kan opkræve pengene fra. Men i Kenya opbevares de fleste penge i kontanter eller som mobile money,” forklarer Duncan Muchangi.

Pay as you go er et andet buzzword. Selskabet M-Kopa har eksempelvis stor succes med at opsætte små solcelleanlæg, der kan levere strøm til nogle få lamper og apparater og til opladning af de uundværlige mobiltelefoner. M-Kopa installerer anlægget på brugernes tag, og man betaler med sin mobiltelefon i små afdrag. Hvis man i en periode ikke har råd til at betale, lukker anlægget for strømmen.

Præcis opdeling af ydelser

En måde at sænke tærsklen for forbrugerne er at unbundle tjenester, så forbrugerne kan nøjes med at købe præcist den del af ydelsen, de har behov for – og kun, når de reelt skal bruge den.

Forsikringer er detaljeret opdelt i hus, bil, skader, sundhed og så videre, og hvis man ikke har råd til fuld dækning, kan man vælge forsikringer, der kun dækker en del af eventuelle skader.

Forsikringsselskaberne udbyder forsikringer, der kan betales med daglige præmier. I stedet for at betale hele præmien på en gang, opretter man et lån, som kunden betaler af på. Konstruktionen betyder, at policen fortsætter, selv om der skulle smutte nogle afdrag af og til.

Strategien illustrerer også et andet kendetegn ved den form for innovation, der præger Kenyas startups: Hvis man vil sælge noget som virksomhed i Kenya, er man nødt til at hjælpe sine kunder, så det bliver muligt for dem at købe.

M-Gas er en service, der gør det nemt at få udskiftet den flaske med gas, som mange bruger i køkkenet. Når man løber tør, bestiller man en ny ved hjælp af en app på sin mobiltelefon, og man kan få den leveret selv sent om aftenen fra den nærmeste sælger.         

En refill koster, hvad der svarer til lidt over halvtreds kroner, men det kan være et stort køb, hvis man ikke står med pengene. Derfor tilbyder M-Gas, at man kan låne beløbet og betale det tilbage i små portioner – formedelst en månedlig rente på 7 procent.

Men M-Gas’ forretningsmodel er også at hjælpe med kortvarige lån til forhandlerne, som kan have svært ved at betale for at have flasker på lager.

Med andre ord: for at M-Gas kan drive en service, hvor de tjener et gebyr på at formidle kontakten mellem forbrugeren og leverandøren, skal de låne penge til begge parter for at muliggøre, at transaktionen overhovedet kan ske. Og det tjener M-Gas naturligvis også på.

Sådan er mange tjenester skruet sammen for at overkomme den økonomiske uregelmæssighed, som er et grundvilkår for de fleste. Den ene dag har man penge, den næste er man flad.

Det er selvfølgelig dyrere at købe alt i små dele og at skulle låne for at udjævne betalingen – men modellerne åbner dog for økonomisk aktivitet.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa Næste artikel Dansk klimalov i globalt perspektiv Dansk klimalov i globalt perspektiv
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.