Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

Økonomisk set lever de fleste kenyanere fra dag til dag. Arbejdsløsheden ligger helt oppe omkring de 40 procent, og mindre end 10 procent af befolkningen har egentlig ansættelse i fast job. Ifølge de officielle tal arbejder 83,5 procent i den uformelle sektor – de har deres egen lille bod, tager løse tjanser eller dyrker et lille stykke jord.

Mange tjener meget lidt, og deres indkomst er også meget usikker og svingende. Det smitter af på forbruget – og dermed på de forretningsmodeller, man kan anvende i Kenya.

Har man som turist besøgt Karen Blixens hus, vil man have bemærket, at der bestemt er meget rige mennesker i Kenya. Et af de områder, hvor paladsagtige huse ligger på række eller gemt lidt af vejen i parklignende haver, er netop i Karen, den forstad til Nairobi, hvor Blixen i sin tid havde en kaffefarm.

Men generelt er markedet for luksus og høj kvalitet temmelig begrænset. Hvis man skal drive forretning i Kenya, skal man i stedet forstå at scale to the bottom, altså rette sine produkter mod den store del af forbrugerne, der har meget små midler – dem, man også kalder BOP, the bottom of the pyramid.

”Som virksomhed har du ikke noget valg. Du kan ikke leve af kun at gå efter de 10 procent, der har beskæftigelse. Og derfor er udfordringen at nå the last mile – det sidste stykke ud til en kunde, der hverken har fast indkomst, bankkonto eller en adresse,” siger Duncan Muchangi, der er forretningsudvikler for den internationale investeringsfond Antler.

For danske virksomheder er spillereglerne på det kenyanske marked nærmest de modsatte af dem, de plejer at konkurrere ud fra. Logikken i den rige del af verden er, at man kan få kunderne til at bruge flere penge ved at tilbyde højere kvalitet, bedre service og ved at skabe en tættere og løbende tilknytning til varemærket.

Danske virksomheder er vant til, at de kan trække på en velfungerende infrastruktur af distributører og betalingssystemer – og at de grundlæggende kan antage, at kunderne overhovedet har penge. Det er ikke givet i Kenya. Der er man nødt til at overveje, hvordan man får hele kæden til at fungere, så man kan afsætte sit eget produkt.

Det er uvant og besværligt – men sådan er vilkårene, hvis man vil sælge til bunden af pyramiden – ikke kun i Kenya, men til de milliarder af forbrugere i udviklingslande, der netop nu er på vej op i den globale middelklasse af forbrugere.

Sælg i småbidder

En af forretningsmodellerne er at sælge alt i meget små portioner. Det klassiske eksempel er, at internationale varemærker som Nestlé og Unilever opdagede, at det var svært at sælge en hel pakke kaffe eller en hel flaske shampoo til folk, for hvem prisen svarer til det meste af en dagsløn. Men de samme mennesker vil faktisk gerne kunne købe mærkevarer, af og til, når de har råd. Derfor sælges alt fra margarine til mel og vaskepulver i små pakker til et par kroner.

Man taler om kadogo-økonomien. Kadogo betyder lille på swahili.

Uber, den amerikanske transporttjeneste, har stor succes i Nairobi, men som Kenneth Matiba, der er direktør i et lille selskab, som udvikler apps, fortæller, så kendte Uber ikke til spillereglerne på det kenyanske marked i starten:

”Der gik et stykke tid, før det gik op for dem, at en stor del af transporten foregår ved, at man betaler for at sidde bag på en motorcykel, en boda-boda.

Nu, når man bestiller gennem Uber, kan man vælge at blive samlet op af en bil eller af en langt billigere boda-boda.

Midt i Nairobi ligger Kibera, der næst efter Soweto i Sydafrika er det største slumkvarter i Afrika. Over en million mennesker er stuvet sammen i små blikskure i en labyrint af håbløst hullede og mudrede veje og åbne kloakker. Det er en storby uden vejnavne, husnumre og faste adresser.

Alligevel er der også i Kibera en livlig onlinehandel, for der er sjældent over 100 meter til den nærmeste Safaricom-kiosk, som sælger taletid til mobiltelefoner og håndterer ind- og udbetalinger i M-pesa, den digitale valuta, der er godt på vej til at afløse kontanter i Kenya. Kioskerne fungerer også som postkontor for de mange, der ikke har en formel adresse.

En af de tjenester, Kenneth Matiba arbejder på opbygge, er en kurertjeneste, der er billig nok, til at selv folk, der bor eller har virksomhed i Kibera, kan anvende den. Nøglen er at koordinere kørslen bedre, så buddene på motorcykel kan tage flere pakker med ad gangen, i stedet for blot at køre med én pakke fra punkt til punkt. Matiba kalder det co-loading.

Betal undervejs

I den rige del af verden forsøger virksomheder at vænne forbrugerne til bekvemmeligheden ved at få leveret varer som en service eller abonnement – vi kender det eksempelvis fra måltidskasser.

I Kenya er der ikke meget efterspørgsel efter faste aftaler og regelmæssige leverancer. Som sælger handler det i stedet om at sænke tærsklen for adgang tilstrækkeligt til, at alle kan være med noget af tiden, når de har råd.  

Stort set alle mobiltelefoner og dataforbindelser er prepaid. I stedet for et fast abonnement, køber man taletid i en kiosk, når man har råd. Et af de salgsargumenter, der i sin tid gjorde det nu helt dominerende teleselskab Safaricom populært, var, at de begyndte at afregne telefonsamtaler i sekunder snarere end hele minutter.

”Som forretningsmodel kræver abonnementer, at der er et solidt sted, hvor man kan opkræve pengene fra. Men i Kenya opbevares de fleste penge i kontanter eller som mobile money,” forklarer Duncan Muchangi.

Pay as you go er et andet buzzword. Selskabet M-Kopa har eksempelvis stor succes med at opsætte små solcelleanlæg, der kan levere strøm til nogle få lamper og apparater og til opladning af de uundværlige mobiltelefoner. M-Kopa installerer anlægget på brugernes tag, og man betaler med sin mobiltelefon i små afdrag. Hvis man i en periode ikke har råd til at betale, lukker anlægget for strømmen.

Præcis opdeling af ydelser

En måde at sænke tærsklen for forbrugerne er at unbundle tjenester, så forbrugerne kan nøjes med at købe præcist den del af ydelsen, de har behov for – og kun, når de reelt skal bruge den.

Forsikringer er detaljeret opdelt i hus, bil, skader, sundhed og så videre, og hvis man ikke har råd til fuld dækning, kan man vælge forsikringer, der kun dækker en del af eventuelle skader.

Forsikringsselskaberne udbyder forsikringer, der kan betales med daglige præmier. I stedet for at betale hele præmien på en gang, opretter man et lån, som kunden betaler af på. Konstruktionen betyder, at policen fortsætter, selv om der skulle smutte nogle afdrag af og til.

Strategien illustrerer også et andet kendetegn ved den form for innovation, der præger Kenyas startups: Hvis man vil sælge noget som virksomhed i Kenya, er man nødt til at hjælpe sine kunder, så det bliver muligt for dem at købe.

M-Gas er en service, der gør det nemt at få udskiftet den flaske med gas, som mange bruger i køkkenet. Når man løber tør, bestiller man en ny ved hjælp af en app på sin mobiltelefon, og man kan få den leveret selv sent om aftenen fra den nærmeste sælger.         

En refill koster, hvad der svarer til lidt over halvtreds kroner, men det kan være et stort køb, hvis man ikke står med pengene. Derfor tilbyder M-Gas, at man kan låne beløbet og betale det tilbage i små portioner – formedelst en månedlig rente på 7 procent.

Men M-Gas’ forretningsmodel er også at hjælpe med kortvarige lån til forhandlerne, som kan have svært ved at betale for at have flasker på lager.

Med andre ord: for at M-Gas kan drive en service, hvor de tjener et gebyr på at formidle kontakten mellem forbrugeren og leverandøren, skal de låne penge til begge parter for at muliggøre, at transaktionen overhovedet kan ske. Og det tjener M-Gas naturligvis også på.

Sådan er mange tjenester skruet sammen for at overkomme den økonomiske uregelmæssighed, som er et grundvilkår for de fleste. Den ene dag har man penge, den næste er man flad.

Det er selvfølgelig dyrere at købe alt i små dele og at skulle låne for at udjævne betalingen – men modellerne åbner dog for økonomisk aktivitet.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa Næste artikel Udsatte unge netværker sig til et arbejde Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.