Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

Økonomisk set lever de fleste kenyanere fra dag til dag. Arbejdsløsheden ligger helt oppe omkring de 40 procent, og mindre end 10 procent af befolkningen har egentlig ansættelse i fast job. Ifølge de officielle tal arbejder 83,5 procent i den uformelle sektor – de har deres egen lille bod, tager løse tjanser eller dyrker et lille stykke jord.

Mange tjener meget lidt, og deres indkomst er også meget usikker og svingende. Det smitter af på forbruget – og dermed på de forretningsmodeller, man kan anvende i Kenya.

Har man som turist besøgt Karen Blixens hus, vil man have bemærket, at der bestemt er meget rige mennesker i Kenya. Et af de områder, hvor paladsagtige huse ligger på række eller gemt lidt af vejen i parklignende haver, er netop i Karen, den forstad til Nairobi, hvor Blixen i sin tid havde en kaffefarm.

Men generelt er markedet for luksus og høj kvalitet temmelig begrænset. Hvis man skal drive forretning i Kenya, skal man i stedet forstå at scale to the bottom, altså rette sine produkter mod den store del af forbrugerne, der har meget små midler – dem, man også kalder BOP, the bottom of the pyramid.

”Som virksomhed har du ikke noget valg. Du kan ikke leve af kun at gå efter de 10 procent, der har beskæftigelse. Og derfor er udfordringen at nå the last mile – det sidste stykke ud til en kunde, der hverken har fast indkomst, bankkonto eller en adresse,” siger Duncan Muchangi, der er forretningsudvikler for den internationale investeringsfond Antler.

For danske virksomheder er spillereglerne på det kenyanske marked nærmest de modsatte af dem, de plejer at konkurrere ud fra. Logikken i den rige del af verden er, at man kan få kunderne til at bruge flere penge ved at tilbyde højere kvalitet, bedre service og ved at skabe en tættere og løbende tilknytning til varemærket.

Danske virksomheder er vant til, at de kan trække på en velfungerende infrastruktur af distributører og betalingssystemer – og at de grundlæggende kan antage, at kunderne overhovedet har penge. Det er ikke givet i Kenya. Der er man nødt til at overveje, hvordan man får hele kæden til at fungere, så man kan afsætte sit eget produkt.

Det er uvant og besværligt – men sådan er vilkårene, hvis man vil sælge til bunden af pyramiden – ikke kun i Kenya, men til de milliarder af forbrugere i udviklingslande, der netop nu er på vej op i den globale middelklasse af forbrugere.

Sælg i småbidder

En af forretningsmodellerne er at sælge alt i meget små portioner. Det klassiske eksempel er, at internationale varemærker som Nestlé og Unilever opdagede, at det var svært at sælge en hel pakke kaffe eller en hel flaske shampoo til folk, for hvem prisen svarer til det meste af en dagsløn. Men de samme mennesker vil faktisk gerne kunne købe mærkevarer, af og til, når de har råd. Derfor sælges alt fra margarine til mel og vaskepulver i små pakker til et par kroner.

Man taler om kadogo-økonomien. Kadogo betyder lille på swahili.

Uber, den amerikanske transporttjeneste, har stor succes i Nairobi, men som Kenneth Matiba, der er direktør i et lille selskab, som udvikler apps, fortæller, så kendte Uber ikke til spillereglerne på det kenyanske marked i starten:

”Der gik et stykke tid, før det gik op for dem, at en stor del af transporten foregår ved, at man betaler for at sidde bag på en motorcykel, en boda-boda.

Nu, når man bestiller gennem Uber, kan man vælge at blive samlet op af en bil eller af en langt billigere boda-boda.

Midt i Nairobi ligger Kibera, der næst efter Soweto i Sydafrika er det største slumkvarter i Afrika. Over en million mennesker er stuvet sammen i små blikskure i en labyrint af håbløst hullede og mudrede veje og åbne kloakker. Det er en storby uden vejnavne, husnumre og faste adresser.

Alligevel er der også i Kibera en livlig onlinehandel, for der er sjældent over 100 meter til den nærmeste Safaricom-kiosk, som sælger taletid til mobiltelefoner og håndterer ind- og udbetalinger i M-pesa, den digitale valuta, der er godt på vej til at afløse kontanter i Kenya. Kioskerne fungerer også som postkontor for de mange, der ikke har en formel adresse.

En af de tjenester, Kenneth Matiba arbejder på opbygge, er en kurertjeneste, der er billig nok, til at selv folk, der bor eller har virksomhed i Kibera, kan anvende den. Nøglen er at koordinere kørslen bedre, så buddene på motorcykel kan tage flere pakker med ad gangen, i stedet for blot at køre med én pakke fra punkt til punkt. Matiba kalder det co-loading.

Betal undervejs

I den rige del af verden forsøger virksomheder at vænne forbrugerne til bekvemmeligheden ved at få leveret varer som en service eller abonnement – vi kender det eksempelvis fra måltidskasser.

I Kenya er der ikke meget efterspørgsel efter faste aftaler og regelmæssige leverancer. Som sælger handler det i stedet om at sænke tærsklen for adgang tilstrækkeligt til, at alle kan være med noget af tiden, når de har råd.  

Stort set alle mobiltelefoner og dataforbindelser er prepaid. I stedet for et fast abonnement, køber man taletid i en kiosk, når man har råd. Et af de salgsargumenter, der i sin tid gjorde det nu helt dominerende teleselskab Safaricom populært, var, at de begyndte at afregne telefonsamtaler i sekunder snarere end hele minutter.

”Som forretningsmodel kræver abonnementer, at der er et solidt sted, hvor man kan opkræve pengene fra. Men i Kenya opbevares de fleste penge i kontanter eller som mobile money,” forklarer Duncan Muchangi.

Pay as you go er et andet buzzword. Selskabet M-Kopa har eksempelvis stor succes med at opsætte små solcelleanlæg, der kan levere strøm til nogle få lamper og apparater og til opladning af de uundværlige mobiltelefoner. M-Kopa installerer anlægget på brugernes tag, og man betaler med sin mobiltelefon i små afdrag. Hvis man i en periode ikke har råd til at betale, lukker anlægget for strømmen.

Præcis opdeling af ydelser

En måde at sænke tærsklen for forbrugerne er at unbundle tjenester, så forbrugerne kan nøjes med at købe præcist den del af ydelsen, de har behov for – og kun, når de reelt skal bruge den.

Forsikringer er detaljeret opdelt i hus, bil, skader, sundhed og så videre, og hvis man ikke har råd til fuld dækning, kan man vælge forsikringer, der kun dækker en del af eventuelle skader.

Forsikringsselskaberne udbyder forsikringer, der kan betales med daglige præmier. I stedet for at betale hele præmien på en gang, opretter man et lån, som kunden betaler af på. Konstruktionen betyder, at policen fortsætter, selv om der skulle smutte nogle afdrag af og til.

Strategien illustrerer også et andet kendetegn ved den form for innovation, der præger Kenyas startups: Hvis man vil sælge noget som virksomhed i Kenya, er man nødt til at hjælpe sine kunder, så det bliver muligt for dem at købe.

M-Gas er en service, der gør det nemt at få udskiftet den flaske med gas, som mange bruger i køkkenet. Når man løber tør, bestiller man en ny ved hjælp af en app på sin mobiltelefon, og man kan få den leveret selv sent om aftenen fra den nærmeste sælger.         

En refill koster, hvad der svarer til lidt over halvtreds kroner, men det kan være et stort køb, hvis man ikke står med pengene. Derfor tilbyder M-Gas, at man kan låne beløbet og betale det tilbage i små portioner – formedelst en månedlig rente på 7 procent.

Men M-Gas’ forretningsmodel er også at hjælpe med kortvarige lån til forhandlerne, som kan have svært ved at betale for at have flasker på lager.

Med andre ord: for at M-Gas kan drive en service, hvor de tjener et gebyr på at formidle kontakten mellem forbrugeren og leverandøren, skal de låne penge til begge parter for at muliggøre, at transaktionen overhovedet kan ske. Og det tjener M-Gas naturligvis også på.

Sådan er mange tjenester skruet sammen for at overkomme den økonomiske uregelmæssighed, som er et grundvilkår for de fleste. Den ene dag har man penge, den næste er man flad.

Det er selvfølgelig dyrere at købe alt i små dele og at skulle låne for at udjævne betalingen – men modellerne åbner dog for økonomisk aktivitet.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa Næste artikel Dansk klimalov i globalt perspektiv Dansk klimalov i globalt perspektiv

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE. Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.