Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Torben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Borgerne tilbage på skolebænken

Beskæftigelsesministeren er klar med en opkvalificeringsreform, der skal sende tusindvis af danskere på skolebænken. Mandag Morgen går reformen i sømmene og hører jobcentercheferne ad.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Det kræver gode nerver at være beskæftigelsesminister i disse uger.  

For bare tre måneder siden kunne Peter Hummelgaard (S) prale med at have sat en ny danmarksrekord. Aldrig havde så mange været i beskæftigelse som i februar i år. Over 2,8 millioner personer var i job, hvilket er det højeste antal nogensinde i danmarkshistorien. 

Men så kom coronakrisen 

Den har sendt antallet af arbejdsløse på himmelflugt. Danmark er ramt af den største stigning i ledigheden siden recessionen i 1930’erne. Antallet af ledige er steget med 50.000. Og køen af ledige ser bare ud til at vokse måned for måned, i takt med at de økonomiske hjælpepakker bliver udfaset. 

Den dramatiske udvikling får nu beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik.  

Han er i disse dage ved at lægge sidste hånd på første del af en kæmpe opkvalificeringsreform, der skal sende tusindvis af danskere på skolebænken.  

Reformen skal klæde både ufaglærte og faglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den skal samtidig fjerne en række strukturelle barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet. 

”Det handler om at løse to meget store problemer på én gang. Det ene er, at vi har rigtig mange arbejdsløse, som vi hurtigst muligt vil have sat i gang med noget meningsfuldt. Her kan vi se, at krisen har skabt nye job inden for eksempelvis rengøring og testfaciliteter, som kan være oplagt for nogle af dem, der har mistet deres job.” 

Det andet er, at vi om fem, ti eller femten år har et enormt stort behov for en arbejdskraft og en arbejdsstyrke med langt flere kompetencer og kvalifikationer end den, vi har i dag. Hvis ikke vi får løst den del, så har vi et stort problem for både den enkelte og for samfundet generelt,” siger Peter Hummelgaard i et interview med Mandag Morgen. 

Opgør med 20 års reformer 

Den nye reform markerer et afgørende brud med de seneste 20 års arbejdsmarkedsreformer, hvor fokus især har været at øge arbejdsudbuddet. Statsminister Mette Frederiksen (S) har igen og igen sagt, at fremover skal det handle om at skabe en ny slags andengeneration af reformer 

Peter Hummelgaards opkvalificeringsreform bliver S-regeringens første store test på, om det kan lykkes at vende arbejdsmarkedspolitikken.   

Tanken er, at pisken skal skiftes ud med guleroden. Nu handler det om uddannelse og opkvalificering.  

”Min tænkning er, at i stedet for at gøre det samme som efter finanskrisen med at piske folk til at sende alle mulige jobansøgninger til alle mulige arbejdsgivere, fordi vi gerne vil sikre os, at de er i gang, så lad os da hellere få folk i gang med et uddannelsesforløb, hvor de så bruger den tid, vi alligevel ved, det kommer til at tage, før arbejdsmarkedet og økonomien har nået samme flyvehøjde som før,” siger ministeren. 

Målet er, at langt flere folk skal omskoles til for eksempel smede og maskinarbejdere for dermed at skabe morgendagens vindturbiner i Danmarks grønne omstilling. Andre skal have udbygget deres digitale kompetencer, så de kan være med til at bruge og udvikle fremtidens nye digitale løsninger.  

”Det kan være svært at forudse, hvilke typer af kompetencer der er brug for, da mange af jobbene slet ikke er skabt endnu. Men vi ved, hvilken retning vi skal sende folk i, og hvad de skal klædes på med,” siger Peter Hummelgaard.  

Mens medierne har haft et enormt fokus på statsminister Mette Frederiksens løfte til nedslidte lønmodtagere om at komme hurtigere på pension, har der ikke på samme måde været særlig stor opmærksomhed på regeringens opkvalificeringsreform.  

Det kan virke besynderligt. For reformen får konsekvenser for langt flere danskere end løftet om den differentiererede pension til Arne og andre nedslidte.  

Mandag Morgens rundspørge til en stribe jobcenterchefer fra nogle af landets største byer viser da også, at de efterlyser et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet.

Reform i flere faser

Tanken er, at den første del af reformen bliver præsenteret i begyndelsen af juni og skal lynbehandles i Folketinget inden sommerferien, så flest mulige nye ledige hurtigt kan omskoles og snart vende tilbage på arbejdsmarkedet.  

”Meget af det, som vi kommer til at præsentere i vores udspil senere i juni, er nogle nye og meget offensive strukturelle greb, der skal gøre det mere attraktivt for den enkelte at gå i gang med at lade sig uddanne. Min tanke er, at vi skal lave så meget, vi kan nu, så det kan komme ud og virke, i takt med at hjælpepakkerne bliver udfaset. Vi står pludselig med næsten 50.000 nye arbejdsløse, og der kommer flere til, når lønkompensationsordningen ophører. Så vi har brug for noget, som kan give de mange folk nogle muligheder,” siger Peter Hummelgaard.

 

Så det er nu og her? Det skal i gang med det samme?  

Det er tanken med den første del af reformen. Så kommer der senere en anden del, som ser på det mere langsigtede. Det handler blandt andet om at rydde op i de alt for mange uoverskuelige uddannelsestilbud og regler,” tilføjer ministeren. 

Denne anden fase af regeringens opkvalificeringsreform bliver efter planen lanceret i næste folketingssamling, der begynder til oktober. Her er det også tanken at inddrage arbejdsmarkedets parter i trepartsforhandlinger.  

Den nye reform kommer, efter at regeringen netop har genåbnet beskæftigelsesindsatsen, så ledige kan få bedre hjælp. I sidste uge lavede regeringen og arbejdsmarkedets parter også en stor trepartsaftale til over fem milliarder kroner for at holde hånden under lærlinge, elever og virksomheder. 

Dagpengesatsen kommer i spil 

Som voksen- og efteruddannelsessystemet er skruet sammen i dag, synes Danmark ikke at være klædt på til realiteten på fremtidens arbejdsmarked.  

Deltagelsen har været faldende gennem de seneste par år, og junglen af tilbud virker uoverskuelig for mange.  

Et serviceeftersyn har også afdækket, at reglerne er så indviklede, at ledige ikke får gavn af uddannelsesordningerne i beskæftigelsesindsatsen. Sagsbehandlerne på jobcentrene har ofte svært  ved at sætte sig ind i reglerne og dermed give dagpengemodtagerne de rigtige tilbud. 

En af de væsentligste udfordringer er at få motiveret flere folk mennesker – specielt dem med ingen eller korte uddannelser og lave lønninger til at komme på skolebænken for at skaffe sig nogle flere kompetencer, så de er bedre rustet til et arbejdsmarked under hastig forandring. 

”Udfordringen er, at når de er i arbejde, opkvalificerer de sig ikke. Og når de ikke er i arbejde, opkvalificerer de sig heller ikke, fordi så vil mange af dem hellere hurtigst muligt tilbage i arbejde eller for den sag skyld være på dagpenge,” siger Peter Hummelgaard.  

Her har det længe været Socialdemokratiets ønske at motivere folk ved at hæve dagpengesatsen for de ufaglærte og ledige, der tager en uddannelse. Men partiet er stødt ind i en mur. Kritikerne mener, at det svækker arbejdsudbuddet, da folk så vil finde det mere attraktivt at uddanne sig end at søge arbejde.  

”Der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig kommer til at se på, hvilke strukturelle greb vi kan bruge til at øge incitamentet til at gå i gang med en uddannelse. Og det er ikke nogen hemmelighed, at dagpengesatsen er et af de værktøjer, som vi kigger på.” 

Penge bliver ikke brugt 

En anden stor udfordring handler om, at de mange penge, der hvert år er afsat til at opkvalificere ledige, ikke bliver brugt til fulde. Det vil Peter Hummelgaard nu til livs.  

”Vi sidder hvert år og kan konstatere, at heller ikke dette år fik vi brugt de penge, som var afsat til at løfte folk fra ufaglært til faglært. Så prøver vi igen med nogle nye dimser i en ny lukket pulje. Vi skriver det på en lidt mere spændende måde. Så kan vi gå ud med endnu en nyhed om, at der er nye penge til uddannelse. De bliver heller ikke brugt i tilstrækkelig grad. Sådan er det gået år efter år efter år. Derfor vil vi nu prøve at tage et mere strukturelt greb. Det skal forhåbentlig give rigtig mange af de folk, som nu er blevet arbejdsløse, mulighed for at blive opkvalificeret,” siger han uden dog at ville afsløre det præcise greb.  

Peter Hummelgaard lægger også op til at nedbryde de mange siloer på området for at gøre systemet mere enkelt, overskueligt og mere tilgængeligt.  

”En stor del af den uddannelse, vi tilbyder til mange af dem uden nogen eller næsten ingen uddannelse i forvejen, kører i aflåste siloer forskellige steder. Noget ligger gennem overenskomsterne i kompetencefonde, mens folk er i arbejde. Noget giver vi mulighed for, når folk ikke længere har et arbejde. Vi skal have set på, hvordan vi kan nedbryde de siloer, så jobcentre og a-kasser i højere grad vil anvise og benytte sig af de her muligheder i samspil med den enkelte, fordi det bliver mere gennemskueligt,” siger ministeren. 

Det bliver dyrt 

Før coronakrisen havde I en ambition om at løfte op mod 70.000 ufaglærte til faglært niveau frem mod 2025. Er ambitionsniveauet nu hævet som følge af coronakrisen? 

”Ambitionsniveauet er intakt. Men nu har målet om de 70.000 også helt fra starten været meget højt. Det har måske endda været så højt, at det har været lidt svært at se, hvordan vi kunne bryde de barrierer, der er for den enkelte, til at gå i gang med en uddannelse, når arbejdsmarkedet var så glohedt, som det var før krisen. For rigtig mange af dem uden uddannelse foretrækker at være i arbejde fremfor at lade sig uddanne,” siger ministeren. 

Før folketingsvalget sidste år lagde Socialdemokratiet også op til at afsætte 1,5 milliarder kroner ekstra på en opkvalificeringsreform til uddannelse af unge og ufaglærte. Pengene skulle blandt andet bruges på at øge kompensationen til ledige ufaglærte og styrke erhvervsuddannelserne.  

Er beløbet på de 1,5 milliarder kroner nu blevet større på grund af krisen?  

”Ambitionsniveauet er ikke anderledes, end det var inden valget. Det er klart, at i det udspil, vi kommer med i juni, vil der være flere penge til opkvalificering i forhold til i dag. Præcis hvor mange flere penge afhænger også af, hvordan man laver regnestykket. Det er jo langtfra alle penge, der i dag er afsat til formålet, der også bliver brugt,” siger Peter Hummelgaard. 

Dansk Metal har regnet ud, at for 1 milliard kroner kan man løfte op imod 6.000 ufaglærte til faglærte automekanikere eller industriteknikere. Nu skal alle ufaglærte selvfølgelig ikke uddannes til automekanikere eller industriteknikere. Men regnestykket vidner dog om, at regningen bliver stor, hvis 70.000 ufaglærte skal på skolebænken. 

Hovedrolle i ømtålelige sager  

Peter Hummelgaard får ikke bare en hovedrolle i regeringens forsøg på at bringe Danmark godt gennem krisen. Han får også en hovedrolle i to af de mest ømtålelige politiske sager i det nye folketingsår. 

Den ene handler om regeringens måske største valgløfte tidlig folkepension til Arne og andre nedslidte. Peter Hummelgaard skulle efter planen have brugt disse uger på at lande en aftale. Men coronakrisen kom på tværs. Så nu er forhandlingerne udskudt til efteråret. Og det bliver med garanti et sandt politisk drama.  

Store dele af Socialdemokratiets vælgere har skyhøje forventninger til, at de kan trække sig lidt tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Mange vil sikkert blive skuffet. Forhandlingerne bliver heller ikke lettere af, at Folketinget til efteråret skal hæve folkepensionsalderen endnu et hak opad til 69 år fra og med år 2035. Det er aftalt i velfærdsforliget fra 2006. Løber partierne fra denne aftale, rokker de for alvor ved holdbarheden i dansk økonomi.  

”Jeg havde en forventning om, at jeg i det her kalenderår ville komme ind i orkanens øje. Nu er det sket tidligere end forventet og på en kedelig baggrund,” siger Peter Hummelgaard.  

Elkjær og Anker

Den anden sag handler om højere ydelser til flygtninge og indvandrere. Det bliver helt sikkert også en sprængfarlig sag for regeringen, når Ydelseskommissionen med Vive-professor Torben Tranæs i spidsen kommer med sine anbefalinger.  

Hvis regeringen ikke imødekommer ønskerne fra sine venner i rød blok om højere ydelser, vil det medføre en tsunami af anklager fra især SF og Enhedslisten, som har gjort afskaffelse af børnefattigdom og de såkaldte fattigdomsydelser til flygtninge og indvandrere til nogle af deres mærkesager.  

Omvendt vil partierne i blå blok anklage regeringen for at droppe den stramme udlændingepolitik, hvis den forhøjer ydelser til flygtninge og indvandrere i en tid, hvor velfærden er sat på skrump i kølvandet på coronakrisen. 

Måske Peter Hummelgaard kan finde inspiration i disse krisetider i de to eneste billeder, han har hængt op på sit ministerkontor over for Holmens Kirke i København.  

Det ene billede er af hans store idol, den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen.  

Det andet billede er af fodboldspilleren Preben Elkjær med den berømte flænge i bukserne. Det er taget lige efter, han brændte sit straffespark i semifinalen ved EM i 1984 og dermed sendte Danmark ud af turneringen.  

”Jeg kan godt lide det billede af Preben Elkjær. Det er jo på en trist baggrund. Men det er også historien om, at nogle gange falder man, men så rejser man sig igen,” siger Peter Hummelgaard. 

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu