Økonomien i det skandaleramte Combus er langt værre end hidtil antaget. Det statsejede selskab får brug for en betydelig ekstra kapital oven i de 300 millioner kr., trafikminister Sonja Mikkelsen netop har tilført selskabet. Det fremgår af en analyse, Ugebrevet Mandag Morgen har udarbejdet. Selvom selskabet nu er ved at blive strømlinet, vil det være tynget af fortidens synder flere år frem i tiden. Den overraskende ringe økonomi skyldes flere forhold: For det første kan selskabet ikke komme ud af stærkt underskudsgivende kontrakter, som blev indgået med HT i 1996 og 1997, og som løber fire år endnu. For det andet er gælden på knap én milliard nu så stor, at rentebyrden fortsat vil belaste økonomien hårdt. For det tredje skal afskrivningerne på de 1.140 busser øges med ca. 50 millioner kr. årligt for at give et realistisk billede af værdierne. Ifølge regnskabet er der usikkerhed om den iværksatte effektiviseringsplan, og hvis den ikke virker, står Combus til årlige underskud på ca. 100 millioner kr. de kommende år. Blandt årsagerne til den dårlige økonomi er ledelsessvigt, en stor gruppe kostbare tjenestemænd samt en alt for dristig strategi på et busmarked, hvor priserne til sidst var så lave, at det ikke kunne dække selskabets omkostninger.