Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

Der skal ryddes op i brugen af begrebet fake news, der ifølge journalist og forsker Hossein Derakhshan mangler alle nuancerne. Som medforfatter til en rapport med anbefalinger til kampen mod fake news foretrækker han selv at kalde det desinformation.

MM Special: Kampen mod løgnen

Denne artikel kommer til at rykke fundamentalt ved måden, vi taler om fake news på. Hvorfor? Fordi begrebet ikke er dækkende. Det mangler nuancer. Ja faktisk er det selvdestruerende for medier at bruge.

Det mener Hossein Derakhshan, iransk journalist, forsker og den ene af to forfattere til rapporten ’Information Disorder: Toward an interdisciplinary framework for research and policy making’, der i starten af 2017 blev bestilt af Europarådet, og som organisationen First Draft stod bag.

Den art af fake news, der truer det vestlige demokrati, bør vi i stedet kalde desinformation.

”Problemet er, at folk taler om forskellige ting, når de siger fake news, og det er ødelæggende for den offentlige diskurs,” siger han.

Når eksempelvis Donald Trump vil bekæmpe fake news, er det rettet mod medier som CNN, Washington Post og New York Times. Ikke russisk propaganda. Det er et mærkat, han sætter på pressen, hvilket gør det selvødelæggende og reducerende for dem at bruge.

Som i rapporten understreger Hossein Derakhshan derfor tidligt, at vi bør afholde os fra brugen af udtrykket fake news. Det kan nuanceres i mange grene, men i hverdagssprog kan det kortes ned til misinformation og ovennævnte desinformation.

Den afgørende forskel på de to ligger i hensigten. Mens misinformation er usande informationer, der bliver delt uden det formål at skade nogen, er det netop hensigten med desinformation. Desinformation kan være fabrikeret indhold, men også fakta i en fejlagtig kontekst. Se figur 1.

Informationsforstyrrelse

Figur 1 | Forstør   Luk

I rapporten 'Information Disorder: Toward an interdisciplinary framework for research and policy making' til Europarådet kalder man fake news-problematikken for informationsforstyrrelse. Udtrykket fake news har ifølge dem mange nuancer, men i daglig tale koger de det ned til desinformation, og det findes i krydsfeltet mellem misinformation og malinformation. Malinformation er svært at oversætte til dansk, men i praksis er hævnporno et godt eksempel.

Kilde: First Draft.

Det er nærliggende at konstatere, at desinformation kulminerede med valget af Donald Trump i 2016, mens problemet i store træk blev nedkæmpet ved de politiske valg i Europa i 2017. Så positivt ser Derakhshan dog ikke på det. Det forudsætter nemlig en præmis, der hedder, at kampen mod desinformation kan måles i politiske valgkampe; holdes propagandisters involvering nede til en smule støj, der ikke afgør udfaldet, har det demokratiske samfund vundet slaget, og jo flere slag man vinder, desto tættere er man på at vinde krigen. Og den præmis er Derakhshan ikke med på.

At underminere folkets tillid til institutioner som EU, NATO og de nationale regeringer er ikke en øvelse, der kun kan foretages i forbindelse med valg. Det foregår hele tiden, mener Derakhshan og peger på fascistiske grupper, han ser vokse i øjeblikket – især i Europa.

”Med den samme desinformation igen og igen bliver det til sidst okay at være racist og modstander af lige rettigheder, og vi ser det allerede udfolde sig,” siger han.

Hovedansvaret

Europarådet bestilte rapporten hos nonprofitorganisationen First Draft, og Hossein Derakhshan blev siden hentet ind som forfatter til den. First Draft blev etableret i 2015 som et forsøg på at hjælpe folk med at navigere mellem sandt og falsk. Det er siden blevet et globalt faktatjekmedie, nu mest omtalt som First Draft News, der samarbejder med nogle af de største mediehuse i verden.

Rapporten fra First Draft mundede ud i 35 anbefalinger rettet mod regeringer, medier, organisationer, teknologivirksomheder, uddannelsesministerier, fonde og civilsamfundet. Flest anbefalinger får teknologivirksomhederne, og det siger noget om, hvilken effekt overgangen fra analog til digital har betydet får desinformationens spillerum.

Det er dog ikke dem, Hossein Derakhshan vælger at understrege. Som frustreret journalist ville det være nemmest blot at bande over ofrene for desinformation og bede dem være en smule mere kritiske, men heller ikke dem gør Derakhshan til den største skydeskive.

”Hovedansvaret ligger hos regeringerne. Problemets kerne er, at folk ikke er klædt på til at navigere i mediernes megen information, og det gør dem sårbare.”

Når mængden af information bliver uoverskuelig, er det lettere at forholde sig til følelser, argumenterer Hossein Derakhshan, og det har ifølge ham skabt et paradigmeskifte.

”Vi er gået fra fornuften, der er hele fundamentet for oplysningssamfundet, til en dominans af følelser, og jeg mener, at vi i dag er i det postoplyste samfund. I det postoplyste samfund er Trump ikke undtagelsen, han vil blive reglen. Det er helt åbenlyst,” siger han med en afdæmpet latter.

Hektisk 2017

2017 har for First Draft været et travlt år, eftersom de har været med til at lave omfattende faktatjek ved valgene i Frankrig, Storbritannien og Tyskland, hvor de samarbejdede med faktatjekkere i hvert enkelt land. Det var egentlig kun det franske præsidentvalg, First Draft skulle være involveret i, hvor de i samarbejde med Google News Lab havde udviklet CrossCheck. Men oven på positiv efterkritik valgte de at give britiske Full Fact en hånd i arbejdet for at undgå den samme mængde af desinformation til parlamentsvalget, som det var tilfældet ved Brexit.

Forårets franske præsidentvalg var præget af nervøsitet i det demokratiske Vesten. Der var frygt for Putins trolde, nationalisme og populismens udfordring af det oplyste samfund. Selvom der er langt fra USA til Frankrig, betød Hillary Clintons nederlag til Donald Trump, at ingen længere turde afskrive Marine Le Pen. Kandidater fra de store franske partier faldt på stribe, og det var lige så usandsynligt, at den unge Macron med nystartet parti skulle ligge i førersædet op til første valgrunde.

CrossCheck var et samarbejde mellem 45 primært franske medier, men også Mark Zuckerbergs Facebook var med, og ti dage inden første valgrunde annoncerede de, at 30.000 automatiserede brugere, der spredte desinformation, var blevet lukket.

På CrossChecks hjemmeside kan man stadig se de kontroversielle påstande i virale historier, holdet gennemgik. Som valget spidsede til, var det oftest angreb på Macron-lejren, der blev krydstjekket; havde han øresnegl under en debat? Havde han konto i skattely på Bahamas? Begge eksempler var fabrikerede med hensigt på at skade ham – altså desinformation – og sidstnævnte historie kom lige op til sidste debat inden anden valgrunde, hvor Le Pen refererede til det påståede læk.

CrossCheck-projektet var formentlig ikke lykkedes uden det brede samarbejde i den franske presse, og da man ved hver enkel påstand kan se, hvilke medier, der har været med til at krydstjekke historien, bliver omfanget tydeligt. Denne eksemplariske velvilje til at samarbejde med konkurrenter er et andet vigtigt punkt i First Drafts rapport til Europarådet og noget, som Hossein Derakhshan går meget op i.

”Hvis folk fra forskellige politiske fløje ser, at medier fra forskellige fløje alle afviser en rapport som desinformation, så vil en højrefløjsvælger eksempelvis stole mere på det, end hvis nyheden kun kom fra et venstreorienteret medie. Og samtidig bliver deres arbejde langt mere effektivt,” forklarer Hossein Derakhshan. 

Tilhængerne af det vestlige demokrati åndede kollektivt lettet op, da Emmanuel Macron og hans En Marche! hev sejren hjem. Oxford University kom frem til, at en fjerdedel af al politisk indhold, der blev delt på Facebook og Twitter under valgkampen, var baseret på misinformation, men desinformation havde ikke bragt endnu en prorusser til et prominent vestligt embede – måske var Trump ikke the new normal.

Testen var det britiske valg, der kom bag på de fleste. Ligesom folkestemningen tilsyneladende kom bag på Theresa May, som mistede sit absolutte flertal. Full Fact er registreret som et velgørenhedsprojekt og fungerer i store træk ligesom First Draft.

Oven på den store mængde desinformation i forbindelse med Brexit-afstemningen var der også på de britiske øer grund til at frygte det værste. Tre uger inden valget fik Full Fact oversøisk hjælp fra First Draft, der nu havde pakket sammen efter et travlt fransk valg. Det var som nævnt ikke meningen, at de skulle assistere, men de franske erfaringer gav smag for mere. Falske historier om Theresa May så vel som Jeremy Corbyn florerede, men også det britiske valg vil stå tilbage som et, der undveg, hvor USA blev ramt.

Derfor var det efterfølgende helt naturligt, at First Draft også skulle hjælpe til i årets tredje afgørende valg, hvor kansler Merkel og de tyske vælgere skulle forsøge at gennemføre et forbundsvalg uden indblanding fra ubudne gæster. Igen erklærede First Draft kampen vundet – om end målet ikke blev holdt rent. Der var virale historier baseret på desinformation – eksempelvis falske breve fra myndigheder, der hævdede, at alle tyskere skulle huse flygtninge. Hvilket var usandt. Men den generelle konsensus er, at de forskellige former af desinformation ikke afgjorde valget.

Og det fik dem til at komme mulige kritikere i forkøbet, som ville sige, at det er spild af ressourcer, når alvorlige angreb alligevel ikke blev sat ind. Man kunne mistænke russiske trolde for at være ligeglade. I en reflekterende artikel på deres egen hjemmeside efter valget sammenlignede First Draft det med brugen af cykelhjelm: Selvom du ikke vælter, er købet af en cykelhjelm ikke spild af penge.

Tilbage til præmissen

Inden den positive stemning tager overhånd, så lad os vende tilbage til Hossein Derakhshan og det første problem: præmissen. Han mener, at frygten for russisk indblanding og anden politisk motiveret propaganda er overdreven. Det er at falde i en fælde, hvis vi blot måler det oplyste demokratis tilstand ud fra valgresultater.

”Desinformation er et langsigtet problem, og valg er kortsigtede pejlemærker, så de er ikke vigtige. Klimaforandringer er et langsigtet problem, hvor desinformation kan gøre stor skade – det sker allerede,” siger han og vedkender sig at være pessimist.

”Trump er ikke kulminationen på desinformation, han er begyndelsen på noget uhyggeligt. Demagoger over hele verden har set, hvordan de kan bruge sociale medier til at skade modstandere og påvirke deres egen vælgerbase,” siger Hossein Derakhshan.

Og netop de sociale medieplatforme er under stort pres, mener han. Der er i dag et øget fokus på udfordringen, men det har ikke ført til handling, hvor folk bliver bedre klædt på, og det er i sidste ende, hvad der betyder noget.

I november 2016 fortalte onlinemediet BuzzFeed historien om unge mænd i Makedonien, der tjente stort på at producere falske nyheder til fordel for Donald Trump. Og i december 2017 kunne New York Times berette, at en russisk freelancejournalist havde været undercover på en russisk ”troldefabrik” i Skt. Petersborg, og hendes beretninger om den systematiske propagandaproduktion, der efter sigende blev bestilt direkte fra Kreml, vakte opsigt.

Men den manglende præventive handling fra vestlige regeringer og virksomheder skræmmer Hossein Derakhshan mere end Putins indblanding i vestlige valg. Om end han er enig i, at det skal tages alvorligt, så frygter han et skrantende uddannelsessystem og profitjagtende privatmedier mere end russerne. Han mener, at det i høj grad er Demokraterne, der puster en stemning op.

”De har brug for en forklaring på, hvorfor de tabte til så forfærdelig en kandidat,” siger han og tilføjer, at det stadig er svært at sige med sikkerhed, hvor stor en effekt den russiske indblanding havde på resultatet.

Neo-tv

Hossein Derakhshan ser ikke på tilstanden i Norden med lige så graverende skepsis. I en sidebemærkning nævner han, at vi er klædt bedre på til at håndtere desinformation i de nordiske lande på grund af vores public service-model og kvaliteten i det offentlige skolesystem.

En norsk undersøgelse fra april 2017 viser dog, at de også i Norge er bange for falske nyheder. Undersøgelsen blev foretaget af Medietilsynet, og 23 procent af nordmændene angav, at de en eller flere gange har delt en nyhed, som viste sig at være usand. 15 procent har delt en historie, som de vidste var eller mistænkte for at være usand.

Undersøgelsen var inspireret af en lignende fra Sverige, udgivet i januar 2017 af de svenske mediehuses brancheorganisation. Den viste, at otte ud af ti svenskere mener, at falske nyheder påvirker synet på fakta. Til sammenligning med Norge er det i Sverige kun 10 procent, som mener at have delt en nyhed, de senere opdagede var usand. En dansk undersøgelse i samme omfang er ikke blevet foretaget fra officielt hold.

Hossein Derakhshan trækker tråde tilbage til tv’ets gennembrud. Han mener, at den omfattende desinformation, vi ser i dag, står på skuldrene af den udvikling i massemedierne, som tv’et skabte. Det var med tv’et, at politik blev et realityshow, hvor følelser vandt indpas på de substantielle argumenter.

Han kalder nutidens internet for neo-tv. Den dystre melding fra Hossein Derakhshan er, at 2018 bliver året, hvor det internet, vi kender, ophører med at eksistere.

”Vi står ikke til at redde. Internettet var et nyttigt frirum fra tv’et, men nu er selv det blevet erobret,” siger han.

Følger man Hossein Derakhshans logik, så vil det såkaldte neo-tv spille efter tv-markedets regler, og under de omstændigheder frygter han for det oplyste samfund.

”Fødslen af neo-tv hjælper ikke ligefrem i kampen mod desinformation, for selvom folk er blevet mere opmærksomme på truslen, så er det ikke tv’ets natur at følge fornuft og rationale. Det arbejder med følelser. Og det er det bedste miljø for desinformation og får demagoger til at spire.” 

Forrige artikel Her er erhvervslivet bedste rådgivere Her er erhvervslivet bedste rådgivere Næste artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.